Tre års fængsel og betinget udvisning (gældende i to år) af irakerne Abdullah Maayuf Al-Badri, Hussein Maayuf Al-Badri og Abdulaziz Khazar Jebir fra Vollsmose. To polakkers butikstyver, omgående udvisning. Så er prioriteringerne ligesom bragt på plads. Pigen har været til 27 psykologsamtaler og skal videre til psykiatrisk udredning. Her er ikke tale om tilfældig kriminalitet, men om forsætlig ondskab og menneskeforagt og et antagelig ødelagt liv. Et par år i et dansk fængsel bidrager med absolut intet i kriminalpræventiv henseende. Udvisning sender det signal, som forbrydere af mellemøstlig herkomst kan forstå, et signal der kan skåne andre kvinder og børn fra den samme skæbne. Er domsmandsretten i Kolding (se Retssal 3) stolt over sit bidrag til forebyggelse af særlig grov, personfarlig kriminalitet ? Dommen i Kolding krænker ikke bare offeret og retsfølelsen, den er samfundsskadelig idet den flytter os endnu et skridt nærmere selvtægt i Danmark, som allerede i Sverige. Se nedenfor. (se : Grådkvalt mor vidnede for sin datter i voldtægtssag.)
Berufsverbot – yrkesförbjud
Den seneste tid er jeg stødt på tre oprørende eksempler: Allan Jönsson, arbejder på fabrikken Höganäs Bjuv, er to gange blevet valgt ind i den faglige klub af sine arbejdskammerater. Men begge gange har den lokale afdeling af Industriforbundet i Helsingborg besluttet at fratage ham dette tillidshverv, fordi han er medlem af Sverigdemokraterne, der er et parti, der minder om Dansk Folkeparti. Når folket tænker forkerte tanker, må systemet fra oven sætte det på plads. Arbejderne bliver kaldt naive og uvidende, fordi de ikke kan se, at Sverigedemokraterne står for mørkets kræfter. Karen Jespersen : Har Sverige ytringsfrihed? (Berlingske Tidende, februar 2005)Allan Jönsson, SD Bjuv (liger i midtskåne)
Tingene ændrer sig, men man skal ikke glemme hvordan svenske “demokrater” opførte sig bare for nylig. Én af de mange grund til svensk indvandringskritiks mangel på politisk styrke, er foruden debatudelukkelse nemlig forfølgelse og intimidering. Både voldelig og fra demokratisk hold. Når f.eks. Guillou derfor siger “at vi svenskere er anderledes, der er ringe grobund for “fremmedfjendtlighed her”, så er han ude i en uhæderlighed, der dels legitimerer politisk vold, og dels anvendelse af politiske metoder fra etablissementets side, der hører hjemme i en banan-republik. Jeg bryder f.eks. ikke det fjerneste om R, SF eller Enhl., men jeg kunne ikke drømme om at formene dem adgang til samfundsdebatten, forhindre dem i at annoncere, holde dem væk fra faglige tillidsposter, være tavs overfor vold mod dem, bifalde berufsverbot osv. af den grund. At politikere synes det er bekvemmere at få andre til at lukke munden på deres modstandere, end at argumentere imod dem, er en forståelig fristelse. Det har bare intet med demokrati at gøre.
Kommer SD i Riksdagen 2010, er der mange “anstændige” , der står med bukserne nede om haserne. Lad os bare sige det ligeud: “med røven bar”. Så langt rakte de kønne principper, da det kom til stykket. Og så er debatten er stadig langtfra fri i Sverige, hvis man tilhører dem, der mener noget forkert. Tydeligst at aflæse i SR og SVT, men selvfølgelig også i aviserne. Havde der været virkelig ytringsfrihed i landet, er det ganske tænkeligt at de ikke havde siddet i den suppedas, de gør nu. Svenske mediers ansvar for det, kan dårligt overdrives. Vil de tage det på sig, hvis den dag skulle komme?
Forskere: Illegal indvandring et problem – for indvandrerne
Den dag der fra akademisk hold vil blive lagt vægt på indvandringens konsekvens for danskerne vil Snaphanen sende live på internettet, i radio og i tv (LFPC).
Et stigende antal illegale indvandrere opholder sig i Danmark. Mindst 5.000 lever her, anslås det. De er nutidens slaver, siger lektor. Tusindvis af udlændinge opholder sig illegalt i Danmark, hvor de arbejder i restauranter, kiosker eller i rengøringsbranchen til en løn på 25 kr. i timen. De illegale bor ofte i restauranten, stuvet sammen med andre illegale i små værelser eller i baglokaler til eksempelvis kiosker. »De finder sig i den dårlige behandling, fordi de ikke har andre muligheder. Det er nutidens slaveri,« siger lektor Shahamak Rezaei, Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet (RUC). […]
Også migrationsforsker og ph.d. Helle Stenum, Aalborg Universitet, ser en vækst. »Når man i Danmark har en stram udlændingepolitik, bliver flere asylansøgere afvist, og dermed vil en naturlig konsekvens være, at flere vælger at blive illegale indvandrere,« siger hun. Flere illegale indvandrere i Danmark
Konservative ords magt skal man ikke undervurdere
Der var engang hvor Helge Adam Møller inkarnerede nationalkonservative dyder (uanset betragterens ståsted). Ingen kan dog vist huske hvornår han sidst har ytret noget der var bare tilnærmelsesvis skarpt. Den tidligere hardliner er desværre blevet offer for det epidemisk muterende mystiske virus fra det ydre rum der også blandt sine ofre tæller tidligere skarprettere som Birthe Rønn Hornbech, Uffe Ellemann-Jensen, Tom Behnke, Tøger Seidenfaden og …. Louise Frevert. Videnskaben står endnu uforstående over for denne ondartede kosmiske invasion der forvandler intelligente mennesker med evne til at skelne godt fra ondt til ryggesløse dhimmier (Steen/LFPC).
– Den holdning er uacceptabelt i et demokratisk samfund. Derfor skal vi deltage for stærkt og overbevisende at argumentere fra talestolen mod de tåbelige tanker. Det er regeringens holdning, at vi skal deltage og stemme imod. Hvis man bliver væk, overlader man banen til dem, der har urimelige holdninger, siger Helge Adam Møller. Danmark skal deltage i Durban II, USA har trukket sig fra konferencen
Sidste nyt fra trompetforskningen
Tage Danielsson påpekade att Sverige var det land i världen som var svårast att satirisera eftersom verkligheten alltid var ett strå vassare. Trumpeten en manlig genussymbol
Tiltrækker humaniora lidt aparte hjerner, eller bliver man bare småforrykt af at studere det?
Tøger Seidenfaden og fornægtelsens tidsalder
Arne Hardis udpeger korrekt den bizarre modsætning mellem Tøger Seidenfadens forsøg på opstilling af moralsk ækvivalens mellem stening i islam, og kannibalisme i den kristne nadver, og den larmende tavshed dette er blevet mødt med i medierne. Tavsheden er dog et fænomen der rækker videre end spørgsmålet om den fortsatte relevans af meningsmaskinen Seidenfaden. Måske er dette mere bemærket her i blogverdenen, fordi vi jo fokuserer langt mere på disse emner end den professionelle journalist Hardis gør, men Seidenfaden har sådan set bare grebet ned i den globale meme-pulje af udenomsmanøvrer, håbløse forsøg på at opstille ækvivalens hvor ingen er, og kulturelt selvhad.
Seidenfaden er kun bemærkelsesværdig i kraft af sin tale- og skrivestrøm, ikke i graden af absurditet. Absurditeter af denne kaliber møder man nemlig i alle hjørner og kroge og medier, fra læserbreve til apologi på akademisk plan, fra venstreekstremister til biskopper og forhenværende ambassadører og efterretningsfolk, beklageligvis også hos ikke-forhenværende. Dette er velkendt i blogverdenen, og vores indsats rækker nu faktisk fra tid til anden ind “i den diskuterende offentlighed”, ikke altid med credits. Men det er budskabet der tæller, så så meget desto bedre er det når Hardis her for et større publikum end vi kan mønstre siger noget vi er helt på linje med (LFPC).
[…] I sidste uge skete der noget bemærkelsesværdigt. Seidenfaden blandede sig i diskussionen om imam Abdul Wahid Pedersens syn på stening med standpunkter, som ikke synes aldeles gennemtænkte. Imamen har adskillige gange, om end med varierende beklagelse, tilkendegivet, at han som muslim og imam ikke kan tage afstand fra denne straffeform i Shariapakken. I en leder i sin avis forsøgte Seidenfaden sig som teolog og spurgte, hvornår danske katolikker mon ville tage afstand fra kannibalisme. Kristne indtager Kristi blod og legeme ved alteret, katolikken insisterer oven i købet på, at det faktisk er den kortsfæstede, der således fortæres, så hvad har kannibalen egentlig at lade steneren høre i den teologiske verden?
Lignelsen lader sig opløse på et sekund. Pedersens manglende afstandtagen gælder en stening, der foregår både i den teologiske og i den virkelige verden, det er jo derfor, Pedersen har det så svært med at måtte acceptere stenene som en del af pakken, som han ikke kan tage afstand fra. Katolikker opfordrer ikke nogen til at æde andre mennesker sådan med lårben og ribben og skank og det hele.
NU det interessante: Det forsidebårne lederstandpunkt har i det store og hele ikke udløst offentlig debat. Jo, de 250 blog-indlæg på pol.dk, som altid følger med en bare nogenlunde oplagt afleveret tekst om islam og os andre, men med al respekt for bloggerne har de ikke bragt den seidenfadenske teologi ind i den diskuterende offentlighed. Bortset fra rutineprægede kanonader fra skyttegraven lige på den anden side af ingenmandsland – Groft sagt-panelet på Berlingske og den slags – har jeg faktisk kun noteret et enkelt, trykt læserbrev i sagens anledning. Jeg har sikkert overset nogle, men mange har det ikke været. Det må være en tragisk skæbne for et disputerelystent menneske at tale ud i det tomme rum. […] Arne Hardis: Autokannibalisme [WA 27.2.2009]
“Trygghet” – svensk plusord numero uno
Nu tildags stærkt flaksende og vingeskudt og på vej i permanente citationstegn:
Trygghet 1: Brandterror
Vilken trygghet, har vi fortfarande någon trygghet i detta land ??? Det var i så fall någonting nytt för mig. Bränder och bomber är terrorism. Om motiven skulle vara politiska är målen för aktionerna i Södertälje helt obegripliga…..När våldet tar över försvinner den trygghet som är grunden för det civila samhället. Mordbränderna hotar tryggheten, (Eva Franchell var Anna Lindhs medarbejder og var sammen med hende, da hun blev myrdet)