Det er  allerede midsommer igen. Dagen er aftaget med et minut. “Det borgerlige tusmørke” er  ifølge almanakken timen inden solopgang, i dag fra kl. 3:25 til 4:25. I Sverige myldrer kantareller og Karl Johan frem, i Gilleleje har badevandet nået 17 grader. Men man må fotografere lyset, der hvor man er. De korte uger, der er så dyrebare for  skandinaver, er også vemodige fordi de minder om alt andets korthed. Andre somre og andre mennesker,  forlængst forsvundne. Fra Hamborg til Tønder, mærker man at lyset tiltager. Fra Tønder til Skagen. Og fra Skagen til Oslo. Nu er kursen igen mod hverdagen, som er mindre foruroligende, fordi tiden er mindre flygtig end nu. (klik f. helskærm)

Læs mere »

»Be Very Quiet, We’re Hunting Basiji«. Iranian Protesters Rout Riot Police:

Citizentube- latest videos from Iran,  Timeline: how the story unfolded today,  Family, friends mourn ‘Neda,’ Iranian woman who died on video, Michael Ledeen: Ten days have passed.  What have we learned?, Revolutionary Guards commander defies Khamenei’s orders to use force on protestors. Edward Luttwak: Iran’s Regime Will Never Be the Same. Sweden has finally decided to toughen its policy on asylum-seekers: Iranians need not apply:

As things stand, Sweden “cannot grant asylum on embassy territory.If that decision was to be taken, it would mark a very strong gesture with regard to the Iranian government.” The refusal comes at a symbolic moment, with Sweden about to take over the EU presidency, and sits strangely with the country’s strong record on promoting human rights abroad.

»Her lever vi mer pakistansk enn i Pakistan«

20 procent minoritetsbaggrund i Bradford. 21.2 procent i København:

De bor i egne bydeler, snakker ikke engelsk, importerer ektefeller, går på segregerte skoler. Shariadomstolen tar seg av konflikter. Til Bradford kom pakistanere på 1950-tallet – nesten en generasjon tidligere enn i Norge. Alle blir ikke mer integrert med tiden. Nå strever byen med å lage hull i muren av frykt som skiller mennesker med forskjellig tro og etnisk bakgrunn. Hit flyttet den norskpakistanske familien Shah etter 35 år i Norge.

Bradford er en av Englands største multikulturelle byer. Og som i Norge, kommer de fleste fra landsbygda i Pakistan. Men motsetningene mellom de ulike etniske kulturene er store og er drevet av frykt for hverandre. Folk lever adskilt i egne bydeler for hvite briter, pakistanere, tamiler, indere, afrikanere. De omgås ikke hverandre hvis de ikke må på jobb eller skole. Selv om familier med asiatisk bakgrunn har bodd her i generasjoner, er det mange som ikke behersker verdensspråket engelsk. Bradford har omtrent like mange innbyggere som Oslo. 20 prosent har minoritetsbakgrunn.Hva er forskjellen på Bradford og Norge?
Her treffer vi mest folk med pakistansk bakgrunn. Det er fersk halal mat over alt, sier Mazher.
Da jeg bodde i Norge, gikk jeg i vestlige klær. Men her ser ingen rart på meg når jeg går i pakistanske klær. Her blir jeg beglodd hvis jeg går med vestlige klær, sier Farah. Familien går oftere i moskeen nå. I fjor besøkte de Lahore i Pakistan, hvor de opprinnelig kommer fra, men der er alt blitt så moderne, så vestlig. Her i Bradford lever vi mer pakistansk enn i Pakistan. Lever mer pakistansk i Bradford enn i Pakistan,  se også i dag Kasper Støvring: Multikulturalisme er gift for et tillidssamfund.

Befolkning i København 1. januar 2009

Den 1. januar 2009 boede der 518.574 personer i København. I løbet af 2008 steg folketallet med 8.713 personer.I 2008 steg antallet af indvandrere med 5.260 personer til 82.374, og antallet af efterkommere steg med 698 til 27.491 personer.Den 1. januar 2009 udgør indvandrere og efterkommere i alt 21,2 pct. af den københavnske befolkning. Den 1. januar 2009 boede der 67.548 udenlandske statsborgere i København, hvilket svarer til 13 pct. af Københavns befolkning. Statistik om København

Momentan opvågnen i S: “De fleste imamer radikaliserede”

Det har altid en vis underholdningsværdi når de faktaresistente glimtvis giver udtryk for at have erkendt én lille facet af det vi prøver at tude dem ørerne fulde af. Her ville det rigtige så være for Aslan Rasmussen at han begyndte at stille sig selv spørgsmålet “hvordan kan det dog være at lille Danmark har så mange radikaliserede imamer?”, eller endnu bedre “hm, kan jeg overhovedet nævne bare én imam der uafviseligt er i overensstemmelse med demokratiske værdier?”. Jeg holder ikke vejret (LFPC).

Københavns socialudvalgs næstformand stiller imamer et ultimatum: Fordøm situationen i Iran eller bliv boykottet Københavns Kommune dropper et hvert samarbejde om en kommende stormoske.

Sådan lyder truslen fra medlemmet af borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen (S), mod Islamisk Trossamfund, hvis ikke det tager utvetydig afstand fra præstestyrets behandling af demonstranterne i Iran. »Som jeg ser det, er de fleste imamer radikaliserede. De fylder alt for meget i den offentlige debat, men når et islamistisk land i den grad myrder løs på civile, så er der ingen reaktion fra muslimske kredse i Danmark«, siger Lars Aslan Rasmussen til politiken.dk. […] S: Fordøm Iran eller glem moske i København

Fagforeningen politiserer, medlemmerne betaler

HK kan hyre webprogrammører der kan pifte deres webkampagner op med pop-ups og alskens popsmart tingeltangel, men de er og bliver nu en gang en fagforening. Formyndermentaliteten ligger dem i blodet, og eventuelt genstridige gammeldanske medlemmer bliver her belært om at hensyn – særhensyn – påhviler dem, mod, naturligvis, en accept fra de nytilkomne. Ude i samfundet findes der som bekendt forskellige opfattelser af hvad kultursammenstød handler om. HK skærer igennem og fastslår at det blot drejer sig om “navn, hudfarve og madpakke”. Har man lidt svært ved at forstå dette er det bare noget “bøvlet og besværligt” – hvilket fagforeningens specialuddannede rødgardister nok skal hjælpe én med at få lagt bag sig. Bemærk manipulationen: Siger man “ja” belønnes man i sidste ende med “mere velfærd”. Sådan tænker kommissærer i en fagforening (LFPC).

Man lærer det tidligt – det der med at sige nej. Helt fra barnsben finder man ud af, at det er forbundet med langt mindre besvær at sige nej. Dengang som nu sparer det en for en masse bøvl med at skulle tage et ansvar, yde en aktiv indsats, gøre noget man måske ikke havde lyst til, eller himlen forbyde det, lære noget nyt.

Sådan er det også, når der bliver talt om integration på arbejdspladserne. Det bliver hurtigt meget bøvlet og besværligt. Men hvorfor egentlig sige nej til de mange muligheder, der er for at integrere nydanskere, når det er mindst lige så let at sige ja. Ja til integration. Ja til forskellighed. Ja til større tolerance. Ja til udfordringer. Ja til nye måder at tænke på. Ja til mange flere hænder i fremtiden. Ja til mere velfærd. […]

Måske tænker du, at det er lige lovlig få mennesker til at løfte den store integrationsopgave. Men det er dér, du kommer ind i billedet. For selvom du ikke er uddannet mentor, så er der jo intet, der forbyder dig at opføre dig som en og sige: Ja til integration. HK’s erfaring er, at integration ikke er sværere, end man selv gør det. Så i stedet for at længes tilbage til, da vi var én nation og én kultur, så lad os glæde os over, at vi er én nation og mange kulturer, der i fællesskab kan bidrage til et bedre Danmark.

I HK tror vi på, at der skal en holdningsændring på menuen, hvis integrationen skal lykkes. Det betyder, at man skal fokusere på noget andet end navn, hudfarve og madpakke og i stedet koncentrere sig om alle fordelene ved integration. Og ja! Dem er der nok af. […] Integrationen i Danmark ville gå meget bedre, hvis vi alle sagde ja!

[…] Det overrasker Karin Bancsi, næstformand i HK, der mener, det er meget vigtigt, at der gøres noget aktivt for at sikre integrationen på arbejdspladserne.  – Jeg mener, det er rimeligt, man tager hensyn til, at medarbejderne har forskellig religion og kultur, når det ikke er noget, der går ud over arbejdet. Det kan for eksempel ikke være anderledes at sørge for, at der er halalkød i kantinen, end at der også er noget for vegetarer at spise. Og det kan være en fordel at, der er nogle medarbejdere, der er villige til at arbejde til jul og påske, men så får fri til de højtider, der hører sig til deres religion. Man bør i hvert fald tale om tingene på arbejdspladsen. For hvis man alle forstår hinanden, er alle også mere åbne over for at tage hensyn til hinanden, siger hun.

Karin Bancsi mener dog, det er vigtigt, at der er balance i tingene, og at integration går begge veje. Når der tages hensyn til nydanskernes traditioner, skal nydanskerne selvfølgelig også være åben over for de danske kollegaers traditioner. […] Tørklæder og halalkød ikke populære på danske arbejdspladser

»Jagten på den perfekte muslim«

af Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

“Danskerne mener heller ikke i denne undersøgelse at integration går begge veje.”

Jagten på den perfekte muslim, heddder en dokumentarfilm. Den følger projektet 10trin.dk, der skal give nydanske muslimer pejlemærker i forhold integration udfra Dansk Center for Integration og Analyse netop publicerede undersøgelse om danskernes forventninger til de nye indbyggere. Undersøgelsens spørgsmål er så overfladiske, at der helt tydeligt ikke er nogen forventning til at indvandrerne udvandrer mentalt og derefter gør sig til medborgere med loyalitet og medansvar for stat og samfund.

Den danskhed der spørges til i undersøgelsen består hovedsagelig af komik, musik og pinsefrokoster, foruden et par forældremøder og lidt fodbold. Læs spørgsmålene i bilag 1 og gys selv. Nå ja, så spørges der til om islam og dansk demokrati godt kan forenes, hvilket omkring halvdelen stiller sig tvivlende overfor.

Læs mere »

Jeg kan sagtens støtte, ikke at benægte Holocaust, men at benægte der døde seks millioner jøder – det tror jeg da heller ikke på. For hvis det var at der døde seks millioner jøder, hvorfor må man så ikke efterforske i det den dag idag. Dem der stiller spørgsmålstegn og efterforsker i det idag, de bliver sendt, sat i en domstol. Og er det rigtigt – er det demokrati, er det ytringsfrihed? Samira Nikvan Tavin, RUC uddannet ” journalist“. Fra min 4:30

Tavin tror ikke helt på omfanget af historiens mest minutiøst dokumenterede folkemord, “fordi det er strafbart at forske idet”. Det havde været velgørende, hvis Deadline journalisten i det mindste havde forholdt hende, hvordan det ligger med straffen for Holocaust benægtelse i Europa: Det er strafbart i seks vest-Europæiske lande, i Nordeuropa kun i Tyskland. Kun Østrig har en hård strafferamme for det. Men nej. Tavins vås er altså kun kriminelt i Danmark i intellektuel forstand. Det er ganske utroligt, at man kan bo i Danmark i 23 år, og tilsyneladende ikke ane, at man med sådanne udtalelser udrangerer sig uhjælpeligt til en diminutiv sekt af rabiate fantaster. Det er strip-tease for åbent kamera, og vi skal selvfølgelig se tosserne med rumpen bar, ikke straffe dem, men hvem vil give Tavin et journalistisk job efter denne demonstration af dømmekraft ? – Og “Ahmadinedjad vil ikke slå jøderne ihjel, han vil bare  have at staten Israel forsvinder.” Sådan kan man tolke “Death to Israel,Countdown to Israel’s Destruction”, det er den venlige version, men den er rent gætteri. Men man kan nemt fortolke ham mere bogstaveligt. Samira Tavin er derimod svær at tage fejl af. Hvorfor er hun ikke hjemme og hjælpe sin kandidat Mahmoud Ahmadinedjad´s bødler? Og er en del af exil iranerne i al almindelighed noget politisk forrykte? Gælder den russiske præst Yriy Edelstsheins ord, der fornylig var i København, også for undersåtter fra andre despotier ?

“Historians say that communism has killed about 95 million people. More or less, it’s not important. But nobody has yet counted how many souls have been killed, how many minds have been twisted, corrupted, polluted. The number is innumerable, and we are a people with dead souls and corrupted minds”.

(SE også den svenske Ahmadinedjad apologet og fhv. formand for Vänsterpartiets ungdomsafdeling, Ali Esbati: Därför vann han igen.)

Samira Tavins præ-nazistiske antisemitisme

Der er et ubehageligt sammenfald mellem vestlig Holocaustrevisionisme af nazistisk tilsnit, og Ahmadinejads folkemorderiske jødehad og (bizart paradoks) benægtelse af Nazitysklands jødeudryddelser. Benægtelsesaspektet hos iranerne er vel med direkte inspiration fra nazistiske kredse og har som formål at finde resonans i Vesten, men man skal ikke tage fejl af at det ekstreme jødehad har århundredgamle rødder i Samira Tavins Iran:

“The Mujtahids and Mulla are a great force in Persia and concern themselves with every department of human activity from the minutest detail of personal purification to the largest issues of politics.”

[…] The Persianophilic scholar E.G. Browne wrote those words, above, in the 1920s about the entire Pre-Pahlavi period of Shiite theocratic rule, from Shah Ismail at the outset of the 16th, century through 1925. These Shi’ite clerics emphasized the notion of the ritual uncleanliness (najas) of Jews, in particular, but also Christians, Zoroastrians, and others, as the cornerstone of inter-confessional relationships toward non-Muslims. The impact of this najas conception was already apparent to European visitors to Persia during the reign of the first Safavid Shah, Ismail I (1502-1524). The Portuguese traveler Tome Pires observed (between 1512-1515), “Sheikh Ismail…never spares the life of any Jew,” while another European travelogue notes, “…the great hatred (Ismail I) bears against the Jews…”. […]

Jeg indrømmer gerne at min begejstring for de regeringsfjendtlige demonstrationer i Iran og i udlandet ligger på køl på ubestemt tid. Jeg har oplevet alt for mange tilfælde hvor man lader sig rive med af begejstring over ét slyngelstyres omstyrtelse, for derefter at måtte konstatere at de nye bare er en anden slags slyngler. “Meet the new boss, same as the old boss”, som det lød i The Whos Won’t Get Fooled Again. Jeg er skamløst kynisk, og håber kun på at interne stridigheder vil svække Irans aggression overfor andre lande (LFPC).

[…] One need only watch this surreal pre-election “debate” between the head of the Khameini faction, Ahmadinejad, and the champion of the Rafsanjani faction, Mousavi-“Hizballahi” (see reference below) to understand the closed circle which Iran remains. They don’t disagree on “issues” such as Holocaust denial, or brutality to prisoners of war—let alone the notion that Iran remain an oppressive, jihadist theocratic Shiite Islamic State—in the mold of their ultimate spiritual leader the late Ayatollah Khomeiini—they have trivial tactical disagreements, and are in a jealous power struggle between themselves and the competing jihadist factions they represent. […]  Andrew Bostom: Yippee “Hizbullahi” and “Chaadoris”?—Some Sad Realities About Irredentist Iran

Prisons: Italy, 37%  of the inmates are foreigners

Interessant kriminalstatistik via Gates of Vienna (LFPC).

(ANSAmed) – NAPLES, JUNE 17 – According to data provided by the ISMU Foundation, an independent and autonomous scientific body promoting studies, research, and initiatives on multi-ethnic and multi-cultural society, 37% of the prison population in Italy is made up of foreigners. The group reports that almost 22,000 foreign inmates were counted in Italy’s prisons at the beginning of 2009. […]

For the Italian population, 0.7 per 1,000 individuals are in prison, while there is an eightfold increase for foreigners in Italy, with 5.5 per 1,000 individuals in prison. On January 1 2009, reports showed that the group with the most individuals in Italy’s prisons are Moroccan nationals (4,700), followed by Romanians (2,700), Albanians (2,600), and Tunisians (2,500). For the Romanian population, the percentage of the population in prison is relatively low (3.5 per 1,000), while the Albanian population has a higher percentage (6.0 per 1,000), as well as Moroccans (11.8 per 1,000), and Tunisians (25 per 1,000). (ANSAmed). PRISONS: ITALY, 37% OF INMATES ARE FOREIGNERS

Nul oversøisk grisebasse

KD vill förbjuda sexköp även utomlands. Man ser det for sig: I et anfald af postcoital anger og retskaffenhed, griber den thailandske kvinde i servicebranchen telefonen, og ringer hjem  til Kristdemokraternas kvinnoförbund og sladrer. Eller hvad forestiller de sig ?

Ferielæsning: Ulf Nilson: SVERIGE, SLUTEN ANSTALT

Det er snart ti år siden jeg græssede i den legendariske korrespondents bog, men nu vil jeg læse den fra side 1 til side 288. Det var Nilsons egen avis, Expressen, der ufrilligt gav mig ideen. Ved hans klumme står kun bøgerne “Utrikeskorrespondenten”, “Bråkmakarna” och “Om pressen kommer”, så der mangler jo et par stykker. Heldigvis  har Uriasposten bevaret pdf filen på nettet. Men gem hellere en kopi, man ved aldrig. Måske andre også har brug for en bog til ferien ? pdf 288 sider

Læs mere »

Reklamemanden Nikolaj Lang (mdl. af Det Radikale Venstre) har bestilt en spørgeundersøgelse, der angiveligt viser at det går fint med integrationen i Danmark. Psykolog og forfatter af bogen ‘Blandt Kriminelle Muslimer’ Nikolaj Sennels ( medl. DF) mener noget andet. Vi skal betale indvandrerne for at flytte hjem mener han..DR 2 Deadline 21 juni 2009. Lang:  “Det er jo en del af Dansk Folkepartis “brand” at være meget islamkritisk, det er jo ligesom at have hammer og segl, når man er kommunist, så uden deres islam-kritik, ville de jo bare være et parti ligesom alle andre.”

2 juni 2009: Nikolai Lang, politisk aktivist – og direktør for ‘uafhængig tænketank’

København – Erbil tur/retur

Irakerne i kirken nægter … men hver uge rejser hundredvis af deres landsmænd på ferie i hjemlandet -med direkte forbindelse fra Danmark.

Mens de første afviste irakere med en enkeltbillet i hånden er blevet tvunget på et direkte fly til Irak , rejser hundredvis af herboende irakere ganske frivilligt på ferie i det krigshærgede land. Det sker med afgang fra den danske hovedstad. Ekstra Bladet kunne for tre uger siden afsløre, at op mod 450 irakere med statsborgerskab i skandinaviske lande hver uge benytter afgange fra Stockholm og Malmø for at komme på ferie i Irak . Men nu viser det sig, at der faktisk slet ingen grund er til at tage hinsidan, når herboende irakere vil på ferie i hjemlandet. Rejseselskabet Viking Airlines sender nemlig hver eneste uge hundredvis af irakere af sted til de irakiske byer Bagdad, Sulaymaniyah og Erbil – mere end 50 afgange er det blevet til indtil nu.

I løbet af de seneste tre måneder er fem afviste irakiske asylansøgere blevet tvangshjemsendt til Irak , og i Brorsons Kirke på Nørrebro i København sidder omkring 50 irakere og afventer samme skæbne. Protesterne mod udsendelserne har været øredøvende – ikke mindst fra de nyslåede, irakiske kirkegængere. Det er ikke sikkert for dem at vende tilbage, siger de. Men når charterflyene flere gange om ugen går i luften fra København mod de tre destinationer i Irak , er flyene alligevel pakkede med feriestemte irakere  ( Ekstra Bladet: Med  charterfly fra København til Baghdad, ikke online. Ekstra Bladets Leder: Mode-ruten Danmark-Irak,  Charterfly flyver fra København til Bagdad og Berlingske: Danmark tæt på brud på menneskerettigheder, Institut for Menneskerettigheder: Ulydige asylansøgere klarer sig bedst og Viking Airlines.)

Der er mellem 90 og 100.000 irakere i Sverige. Hvor mange har benyttet  asylkonventionerne som en gratis evighedsbillet til landet og kunne lige så godt være i Irak ? Og hvorfor er asyl ikke i udgangspunktet tidsbestemt ? Når det er blevet et redskab, der legitimerer folkevandringer, undergraves reglernes legitimitet i det almene omdømme systematisk. Hvor mange europæere ville skrive under på asylkonventionen af 1951 idag ?

PVV  vokser stadig

The Party for Freedom (PVV) has reached its highest score ever in the fortnightly Political Barometer. This poll held by TV programme NOVA and research bureau Synovate shows that Geert Wilders’ party would now win 28 Lower House seats.The PVV has been the largest party in Maurice de Hond’s weekly polls for more than two months. Synovate, the other most influential poll, has previously had the party in third place, but now reports that the PVV, with 28 seats, would be the second party after the Christian Democrats (CDA), who would win 33 seats. Third would be Labour (PvdA) with 24 seats. Wilders Continues to Grow in Polls

Kampen om sandheden

Stormen som traff i Danmark i 2001, er nå i ferd med å blåse inn over Norge. De brede lag slår tilbake mot de kulturradikale sannhetsforvalterne. Denne kampen utkjempes langs fire hovedakser: kultur, utdanning, utenriks og justis. Det er her de kulturradikales tanker har slått mest gjennom. Fire bøker kan, hver på sin måte, biddra til å belyse denne problemstilingen. [..]

Da de som i sin hverdag kjente det multikulturelle samfunnet på huden – og som nesten alltid tilhørte den kulturelle underklassen – protesterte, fikk de beskjed om at deres meninger ikke var «stuerene» og således ikke hørte hjemme i offentligheten. Den kulturelle overklasse betrakter innvandrerne som ofre – også når de er overgripere. Offere er verdig trengende med krav på privilegier på flertallets bekostning. Resultatet var at stadig flere søkte offerrollen. Hva filosof Henrik Jensen kaller «offerets strategi» splitter samfunnet i et utall selvsentrerte minoriteter. Asle Toje, Kulturkampens kilder

Som man vil vide, har Danmark i Sverige kun tre skønlitterære forfattere: Suzanne Brøgger, Carsten Jensen og favoritten,  den dedikerede socialdemokrat Hanne Vibeke Holst. (Update: fire ! Rifbjerg). Nu læser  midaldrende, reaktionære og populistiske bloggere som bekendt ikke megen fiktion. De læser  en gammel bog,  for hver gang der kommer en ny, som Churchill så rigtigt sagde. (Den seneste var en gammel sag af fattiglægen Céline, som kunne hade Danmark, så det stadig er en lyst:  »Som de fidusmagere, de har været i sekler, klarer de sig pænt, kalder deres makreller for sardiner og deres roer for artiskokbunde! Danskerne aldrig går i krig: »de skaffer forsyninger, det er alt … og til begge sider … hen mod slutningen tager de parti, for vinderen, og den er hjemme!«)

Derfor må jeg henholde mig til Helsingborg Dagblads referat af plottet i Holsts nyeste, svenske bestseller: Altså, en kvindelig, socialdemokratisk, statsminister in spe i  det lille, racistisk og åndeligt omskårne Danmark, må gå så grueligt meget ondt igennem, fordi hun er kvinde, taler den danske “extremhöger”  midt imod……og  er jøde. Sådan er vi, vi danskere. Femifober, sossofober og jødehadere til hobe. Det er fiktion, der vil frem i verden, – helt til Rungstedlund, hvis det står til Holst – programlitteratur der går lige ind i hjertekulen på en avis i Helsingborg, hvor de jo selv skriver en hel del fiktion, hvis sandheden skal siges. Og så er Danmark også landet hvor “damesagen”, som en vis århusianer kalder den, står sørgeligt  i stampe og fortjener langt større ambitioner, end en hel temaaften om amning på DR 2. “Sagen” skal slå Rasmussen, Rasmussen og navnlig Kjærsgaard, der ikke kan være en rigtig dame, højest en hun-rotte. Giv mig den gule fagbog, Statstidende og Svend Auken´s samlede værker:

Så när nyval utlyses har Meyer bestämt sig; hon ska bli Danmarks första kvinnliga statsminister och med på tåget ska Charlotte, hennes självklara efterträdare. Så när nyval utlyses har Meyer bestämt sig; hon ska bli Danmarks första kvinnliga statsminister och med på tåget ska Charlotte, hennes självklara efterträdare. Med en sällan skådad frenesi tar de båda toppolitikerna sig an valkampanjen. De slåss inte i första hand mot de politiska motståndarna, utan Meyer för ett tvåfrontskrig mot klockan och mot yttre hot för att hon är judinna. Detta föranleder säkerhetsvakter i släptåg och av naturliga skäl får hon svårt att bevara sin privata hemlighet. Charlotte som är politiker av idealistiska skäl (finns det några andra?) för en kamp mot sitt dåliga samvete för att familjen kommer i kläm och mot en infam press som nosar efter privata skandaler…Damgaard ger valrörelsen hjärta och humor och engagerar sig i pojken Abdul som blivit illa misshandlad under en sammandrabbning mellan invandrare och extremhögern.

Vad ingen av de båda politiska essen verkar förstå, är att de är måltavla för de senaste årens främlingsfientliga strömningar i Danmark. Meyer och Damgaard resonerar väl som vi alla gör; varför ska man ta dessa ljusskygga, förvirrade och misslyckade människor på allvar, trots upprepade flagranta hot? Vi bor ju i världens mest demokratiska hörn så här händer väl inget? Förutom mordet på Olof Palme och Anna Lindh förstås som borde ha stuckit hål på den politiska oskulden i hela Norden.
Vi pratar ändå om ett land som i allra högsta grad drabbades av andra världskriget, där högerpopulistpartiet rönt stora framgångar på senare år och där publicerade Muhammed-karikatyrer fått delar av den muslimska världen att rasa. Danmark kan när vi har gått bort oss, Hanne-Vibeke Holst.

»What about Neda ?«

En fyldt Rådhusplads tændte her til aften lys for dødsofrene i Iran.

Fotos og mobilvideo © Snaphanen, (foto 2: Zonka), se video i HQ,  klik fotos til helskærm.

Det skal være en stille manifestation, råbte et medlem af initiativkomiteen til de ca. 1500 iranere, der søndag aften samledes på Københavns Rådhusplads for at mindes ofrene for det iranske præstestyres blodige undertrykkelse af landets frihedsbevægelse. Her skulle der hverken være taler eller musik. Man skulle bare være sammen for at sørge over alle de uskyldigt dræbte, som der stod på et af de skilte, demonstranterne havde medbragt. Sappho

Læs mere »

“A young woman, Neda Soltani, who was standing aside with her father watching the protests was shot by a basij member hiding on the rooftop of a civilian house. He had clear shot at the girl and could not miss her. However, he aimed straight her heart. I am a doctor, so I rushed to try to save her. But the impact of the gunshot was so fierce that the bullet had blasted inside the victim’s chest, and she died in less than 2 minutes.” (Graphic!)

Neda – revolusjonens symbol. Søren Pind: Magtesløshedens manifest.Victor Davis Hanson:Why Should Obama Speak Out on Iran? Let Me Count the Ways.  Styret siger 19 døde i dag. Igår lød det uofficielle tal på 250.

Abdul Wahid: Allahs steningsstøttende slave på Nørrebro

Journalistik bliver nok ikke meget ringere end dette eksempel fra Berlingeren. Jeg skrev forleden at jeg ikke fatter at nogen vil betale for at blive talt ned til af en journalist, og dette skamløse eksempel på mikrofonholderi og stillingstagen for interviewets genstand antager enten en massiv uvidenhed om Abdul Wahids udtalelser gennem tiden, eller også er det et lille lumpent stykke ønsketænkning – ‘nu lader vi som om Abdul Wahid er sådan som vi gerne ville have det’. Fordi den grimme virkelighed er at Wahid har udtrykt ønske om en fremtid i Danmark hvor dødsdømte kvinder vil blive dræbt ved gentagne stenkast mod deres hoveder, og dén virkelighed er ubærlig at måtte erkende. Man kunne af journalistens valg af fjogethed som virkemiddel formode, at netop dette ønske om selvbedrag er hvad han søger at indfri hos læserne i denne endeløse artikel – fjogetheden opstår fordi løgnen og fortielsen ligger lige under overfladen, i de kokette henvisninger som f. eks. “har taget imod og selv uddelt verbale øretæver”, der imidlertid ikke bliver gravet i af journalisten, som tværtimod prøver at skabe et enfoldigt hyggenyggebillede af imamen som en jordbunden jysk dreng.

Artiklen indeholder dog også et foruroligende eksempel på lemfældig omgang med sandheden: Det påstås at Abdul betyder ‘Guds tjener’, og det har jo også en beroligende klang af noget velkendt. Imidlertid betyder det ‘Allahs slave’, hvilket enhver kan forvisse sig om ved at google ‘slave of allah’, og se de utallige henvisninger til muslimske hjemmesider, f. eks.: “In conclusion, therefore, we may say that slave (‘abd) means the one who is enslaved by Allāh and who submits and humbles himself to Him” (Al-Uboodiyyah: Being a True Slave of Allāh). Ingen skal fortælle mig at den iranskfødte journalist ikke er bekendt med dette. Og er det ikke fantastisk at det er helt uproblematisk at støtte en hjælpeorganisation for muslimer? Hvad ville reaktionen blive hvis en kristen nødhjælpsorganisation udelukkende hjalp kristne? (LFPC).

[…]  Det er langtfra første gang, at aviserne har en historie, hvor Abdul Wahid Pedersen har udtalt sig tvetydigt. Hvad mener imamen om Irans stening af kvinder og somaliske pigeomskæringer? Er han i virkeligheden en fundamentalist i hvide klæder? […]

Her bruger han tiden på at tage et andet slag. I den islamiske boghandel, der også er hans kontor, bruger han de fleste af sine vågne timer på at hjælpe verdens lidende muslimer gennem nødhjælpsorganisationen Danish Muslim Aid. […]

De første par år efter, han var flyttet til København, fik alle forbipasserende et jysk »goddaw« med på vejen. Det gjorde man hjemme i den lille landsby Rodskov, 20 kilometer fra Århus, hvor han er opvokset. Den landsbystemning vil han også have i sin nye landsby midt i København. Og så gjorde han det vist også for at provokere københavnersnuderne. […]

I snart 30 år har han udbredt islam til offentligheden. Han har taget imod og selv uddelt verbale øretæver til politikere og andre meningsdannere, siden han i 1982 tilføjede »Guds tjener«, Abdul Wahid, på arabisk til sit navn. Det var året, hvor han konverterede til islam. Siden har han taget rollen som Guds tjener for det muslimske folk bogstaveligt. Han har stiftet flere hjælpeorganisationer for at hjælpe verdens muslimer, han har været medstifter af og skoleleder på flere friskoler på Nørrebro, den seneste primært for somaliske børn. […]

Jeg er nem at kalde tvetunget, fordi det er godt at have en prügelknabe. Der er muslimer gode emner, fordi vi er nemme at identificere. Vi spiser halalkød og nogle klæder sig endda i sjovt tøj. Vi er blevet kåret til at være farlige, ligesom jøderne i sin tid blev det, og derfor er jeg så også ekstremist. Det er set ske i historien før, og det klæder ikke danskerne at være så smålige. Vi har råd til mere i det her land.« […]  Nilo Zand: Allahs jyske tjener på Nørrebro

Den nødvendige antiintellektualisme

Hernede i folkedybet er spørgsmålet om kultur og kausalitet måske ret enkelt: Hvis en bestemt kulturs grundlæggende helligtekster siger noget klart og umisforståeligt, og slynglerne med denne kulturbaggrund legitimerer deres ugerninger med henvisning til samme tekster, så er der en sammenhæng. Og så er det inderligt ligegyldigt om flertallet af kulturbærere ikke handler i overensstemmelse med teksterne. Vi har et problem med denne kultur.

David Dreyer Lassens teoretiske og metodologiske indvendinger mod Nicolai Sennels’ undersøgelse af kriminelle muslimer er jeg ikke i en position til at afvise. Alligevel er der flere indvendinger at komme med. For det første den at Sennels har udført en kulegravning af et område der – vil jeg som lægmand ikke tøve med at påstå – er befængt med apologi for tredjeverdenskulturer og i det hele taget en afvisning af fremmede kulturers betydning så snart disse forbindes med samfundsproblemer. Det er let nok at grine og gøre nar, vanskeligere er det at benægte at Sennels har sparket døren ind til et område som medløberkulturen i den akademiske verden helst så blive liggende.

I og med at dette er et forskningsområde af allerstørste relevans for borgerne i samfundet, kunne man i al beskedenhed foreslå en anden tilgang end den som Lassen her tager for givet: Man kunne f. eks. prøve at afdække hvorvidt Sennels’ observationer karakteriserer noget generelt i mødet mellem muslimsk og vantro kultur der, som dette, kan aflæses i historiens empiri. Er det f. eks. en helt overvejende tendens, at hvor islam rykker ind fortrænges de vantro gradvist, og de nytilkomne tiltager sig mere og mere magt? Bemærk, at en sådan tilgang ikke nødvendiggør bestemmelse af kausalitet fra “aggregerede størrelser” til “individuel adfærd”. Eksisterer tendensen som ren empiri, så er dette svar nok – det er lige præcist dette der er relevant for os som samfundsborgere (LFPC).

[…] Skråsikkerheden i Sennels konklusioner står i grel kontrast til den videnskabelige litteratur, hvor det er svært at finde solide årsagssammenhænge mellem kultur og kriminalitet; det kan godt være, at Sennels har ret, men der er foreløbigt intet i hans omgang med samfundsvidenskabelig metode, der giver ham belæg for at hævde, hvad han gør.

Sennels , og andre med ham, begår to helt fundamentale og klassiske, fejlslutninger: Den første er det, som i samfundsvidenskabelig metode hedder udvælgelse på den afhængige variabel. Titlen alene siger jo, at Sennels har udvalgt sin helt særlige gruppe: (Unge) Kriminelle muslimer. For at se på, hvilke faktorer der bidrager til kriminalitet, også blandt muslimer og andre trosretninger, er det imidlertid nødvendigt at forholde sig til det faktum, at der faktisk er muslimer, der ikke bliver kriminelle.

Hvis vi, for at blive i den lidt krasse kategorisering, antager, at alle muslimer er vokset op med samme normer og regler, bliver det svært at opretholde konklusionen om, at det er den muslimske religions regler og normer, der alene, eller i samspil med det danske sociale system, er skyld i kriminalitet blandt muslimer. […]

Jeg ved ikke, hvorfra Sennels har den opfattelse, at der ikke er nogen sammenhæng mellem krigstraumer og kriminalitet, men han henviser, ligesom Carsten Ringsmose og Kirsten Damgaard i et debatindlæg i WA den 20. marts, blandt andet til tal fra Danmarks Statistik.

Man kan imidlertid hverken påvise eller afvise, om der er en sammenhæng mellem krige og kriminalitetsindeks baseret på Danmarks Statistiks indeks baseret på oprindelseslande. Det helt grundlæggende problem er her, at man ikke uden videre kan slutte fra aggregerede størrelser, som for eksempel forekomsten af krige, til individuel adfærd. […]

Dette forårs bud er så, at det er den muslimske kultur. Spørgsmålet er, om det ikke siger mere om en særlig dansk kultur, nemlig at gøre sociale problemer til religiøse spørgsmål. Selv, hvis der er en særlig kultur, hvad sagkundskaben åbenbart er uenige om, blandt grupper af unge med overvejende muslimsk baggrund, gør det jo ikke (sub)kulturen til muslimsk.

Man taler i USA om en særlig sort kultur, der har mange lighedstræk med de miljøer, man finder blandt indvandrere herhjemme, men den sorte kultur ses netop ikke i en religiøs optik, ej heller i en indvandringsretorik, men som en socialt betinget subkultur. David Dreyer Lassen professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet: Fejlslutninger [Weekendavisen 19.6.2009]

France Moves to Impose Ban on Burqa

The French government says it may impose restrictions on wearing the burqa, or face-and-body-covering veil, if a parliamentary probe finds the garment degrading for women. The burqa debate is dividing politicians and the Muslim community.

Government spokesman Luc Chatel became the latest politician to wade into a growing debate over the burqa in France, telling French television on Friday the government may consider curbs on wearing the head-to-toe garment if it is found to be degrading for women.

A group of nearly 60 French lawmakers are asking for a parliamentary panel to consider restrictions on the burqa, which is also called the niqab. […] France Moves to Impose Ban on Burqa