Alle ved, at lyde og dufte kan bringe en mange år tilbage til mennesker eller situationer, så man pludselig er til stede lige dengang for mange år siden. Anton Kontra og John Frandsens Beethovens Romance i F-dur er en af de lyde, der bringer mig tilbage. Her er den fra LP med skrat og slid, jeg selv havde – og Anton Kontra lever ligesom musikken endnu.

Jeg er født på Christianshavn, kommet til bevidsthed på Kommunehospitalet, men da jeg var 13 år flyttede mine forældre til Strandagervej over for Tuborg, hvor også Willumsen tegnede og byggede sit enestående smukke hus i 1907. Mogens Andersen boede der dengang, og jeg forlangte friskt nok, at han viste mig huset. Han tog det venligt.

Det var ude på landet for min horisont, alt uden for Jagtvej var ude på landet, selvom det var Københavns Kommune. Min morfar, der syntes det i sig selv var lidt suspekt at bo på en vej i stedet for på en gade, kokketerede med, at han ikke rigtig kunne huske “den der vej I nu bor på.” Man har den horisont, man nu har eller vil have. Jeg havde kun 25 minutter på cykel til Østre Borgerdyd skole ved Østerport, så jeg vænnede mig efterhånden til, at jeg stadig boede i København. Det virker, som en meget gammel tid. Det var før TV og køleskabe, der kom en mand med læderforklæde hver 3. dag med isblokke til “isskabet”, og alligevel er det ikke så længe siden.

Da jeg var fem år, syntes jeg Nørrebro 800 meter væk, var nærmest udlandet, men da jeg i tyverne kørte taxi om natten, fandt jeg ud af hvor stor en by København er – 3000 kvadratkilometer. Det tog to år inden jeg havde afmærket alle hjørner af byen, så kunne jeg overskue den. Jeg kunne efterhånden trække mig tilbage til barndommens landskab, fordi jeg havde været alle stederne, ligesom jeg havde set USA, Europa og Fjernøsten. Udlængslen var stillet, den var trygt parkeret og plager mig ikke længere undtagen hvis jeg ser en film om rummet og Hubble teleskopet, så gynger grunden igen under mig.

Jorden, hjemmet, betyder mere end man først aner. Det lyder som en sang af Holger Fællessanger, men at runde Kronborg og indsejlingen til Øresund efter seks måneder til søs, gjorde mig oprørt og grædefærdig selvom jeg kun var tyve år, og skulle have appetit på alt. Jeg havde ikke et roligt sekund, til vi nåede Frihavnen. Jeg havde boet i Singapore, Hong Kong, Valetta, på en gummiplantage i Malaya og Paris, jeg troede, jeg var en ‘verdensborger’, men jeg var en hjemmefødning bundet til et bestemt område og til nogle bestemte mennesker.

Mine forældre ville helst være i Frankrig, Schweiz eller Italien, når de havde sommerferie, og så boede jeg af og til i det der hus ude på den vej som ung, når de var væk. Det er her, Kontra og Frandsen kommer ind i billedet. Min far havde alle Frandsens indspilninger. Jeg går ud fra, at han var min fars patient, for de var dedikerede, men min far overholdt lægeløftet helt bogstaveligt, han omtalte aldrig sine patienter.

Jeg har alle Tove Ditlevsens bøger. Jeg har taget en ned fra hylden, og der står “til prof. XXX med hjertelig hilsen og taknemmelighed fra Tove Ditlevsen” med hendes altid sirlige skråskrift. Hun må også have været patient. Engang jeg havde hende som passager i min taxi, sagde jeg ikke til hende “Vi må have fælles bekendte.” Hun sad tavst på bagsædet, jeg på forsædet, det var omkring dramaet Vilhelms Værelse, men jeg ville ikke bryde hendes cirkel af urørlighed. Jeg var kun endnu et menneske i den store by, hun var i færd med at forlade. Hedebygade, H.C. Andersens Boulevard og Victor.

Hun er den eneste danske kunstner, jeg ved af, til hvis bisættelse 10.000 ganske almindelige mennesker mødte op på Enghave Plads for at vise deres deltagelse og taknemmelighed. På de gulnede avisudklip, der er lagt i en af bøgerne, viser fotografierne overvejende små arbejderkoner fra Vesterbro. Vi vil ikke se det, når Klaus Rifbjerg eller Ib Michael dør. Heller ikke Hanne Vibeke Holst. Spørg mig ikke hvorfor.

Ude i det hus på den vej, satte jeg højttalerne op i de åbne vinduer og spillede Kontra og Frandsen, mens jeg serverede min sommeret for min veninde, som nu er en moden dame, jeg ikke kender. Gorgonzola med æggeblomme, rå løg og honningmelon og dertil en porter. Der var også en vinkælder med vine med orange skær og krystaller på bunden. De var også gaver fra patienter, men min far drak kun alkohol til selskab nogle gange om året, så den voksede og lagrede betydeligt med tiden. De satte standarden for, hvordan rødvin kan smage, ligesom Bo Jakobsens Restaurationen sætter standarden for, hvordan gastronomi kan være. Man skal prøve det en gang om året, bare for at minde sig selv om, hvad eminent er. Så kan man vælte sig i lort og Jensens Bøfhus resten af tiden. Det er altsammen John Frandsen og Beethovens skyld,  jeg kom til at tænke på det. Sådan er det med lyde.

Vinter – i dag

Læs mere »

Kort: Wall Street Journal. Man ser, at Tyskland numerisk har modtaget lidt flere syrere, men der er 80.5 mio tyskere mod 9.5 mio svenskere, hvad der bringer Sverige på en skyhøj førsteplads blandt modtagede pr. capita. (klik f. større billede)

There are strong incentives for Syrians to try to reach Northern Europe. Sweden is granting immediate asylum and residence permits to all Syrians arriving at their borders. Norway has pledged to take 1,000 refugees and is offering asylum on a case-by-case basis. Germany has promised to issue 5,000 temporary-residency permits.

“Sometimes, I wake up and I can’t believe I’m here,” Mr. Simo said recently while preparing traditional Syrian spiced chicken in his Vetlanda kitchen. “I have to pinch myself. For me, Sweden is paradise.” Mohamad Simo paid smugglers $15,000, used five false passports and spent days in a Greek prison to reach Sweden, where he found refuge away from his home in war-torn Aleppo in Syria. What kept him going was a steady stream of cash, wired to him at various points of his journey by family members in Saudi Arabia and the U.S. After he was released from prison with a 30-day deportation order, he stayed in Athens and laid low for two months, he says. Eventually, he paid smugglers to get him a fake passport he hoped would enable him to board a flight to Sweden.

Sweden has led calls for EU member states to take on more refugees through the U.N. resettlement program. Many other nations so far have been reluctant. The EU has created a task force to study how to deal with refugee deaths in the Mediterranean. “The Swedish government is aware of the strain on the asylum system, but we have an obligation,” says Tobias Billström, Sweden’s migration minister. “This is a question of political will.” Thousands of Middle-Class Syrians Are Trying to Get to Europe’s Northern Countries to Seek Asylum

Tobias Billström kunne godt have forklaret, hvorfor Sveriges “ansvar” er ti gange større end Tysklands, EU kommissær Cecilia Malmström meddeler i dag, at EU domstolen har godkendt homoseksualitet som asylgrund i EU. Der er ingen tvivl om, at det er et helvede at være homoseksuel i store dele af verden, det er det allerede ved at blive i Europa takket være personer som Malmström, men: Højt sat er to % af verdens befolkning homoseksuelle. Verdens befolkning er nu på 7.123 milliarder. Har Malmström tænkt på, at det er 140 mio. der fik asylgrund i Europa der? Selvfølgelig har hun ikke det, hvis hun var kendt for at være tænksom, ville det være sluppet ud nu. Hun er følsom, men det er noget andet, specielt når man tjener styrtende med penge. EU er også idag ved at indlemme de Forenede Arabiske Emirater i Schengen – no kidding.

Forfattaren och doktor i statsvidenskab Carl Johan Ljungberg, phd skrev i Svensk invandringsdebatt inmålad i ett hörn for en uge siden, en meget bemærkelsesværdig passus, som jeg også tror er meget sand:

Kanske är den vitala frågan hur denna politik kan modifieras utan att de tyngsta aktörerna tappar ansiktet och så att en nystart kan ske? Så länge statsministern framhärdar i sina låsningar medan godkända debattörer krampaktigt ser en fortsatt hög invandring som det enda moraliska eller humana, lär en ändring kunna ske bara om de materiella och övriga kostnaderna blir så höga att de inte kan ignoreras.

De 84 % af svenskerne, der ikke vil stemme på Sverigedemokraterne, stemmer altså på partier, der har handlingslammet sig selv og som har investeret så mange milliarder og så megen prestige, at de hellere vil rasere landet og demokratiet, end de vil tabe ansigt. Så enkelt og så makabert tror jeg faktisk det er. Nu er SD selvfølgelig underrapporteret, så 11.9% nu betyder cirka 15 %, men om det så blev 20 % ved valget om ti måneder, ville det ikke betyde andet end at disse personer, der er så bange for at tabe ansigt, vil kompromittere svensk demokrati en tand yderligere.

Der vil opstå et sort hul i Riksdagen på 15-20 % af pladserne, uden om det vil de andre regere videre som ingenting, dog kan Reinfeldt roligt regne med at the back benchers vil murre så meget desto højere over at hans specielle psykologi, byder ham at forære magten til de rød-grønne. Han må være en dårlige skakspiller, end de amatører jeg kender. Demokratiet er allerede dysfunktionelt, fordi ledende personer som Fredrik Reinfeldt er dysfunktionel og uden gehør.

Man kan ikke andet end beundre Sverigedemokraternes Sisyfos-kamp, og jeg vil sige med Camus: “Man må forestille sig Jimmie Åkesson som et lykkeligt menneske.” Se de andre, der flytter rundt på imaginære tinsoldater som i de sidste dage i bunkeren til Wilhelmsstrasse 77. Sverige er en drøm, vi andre har at rette os efter den eller forføje os. Det har jeg gjort, i al fald fysisk, men ikke helt frivilligt. Taktiken som ska stoppa SD

Att prata mer om invandringsfrågan är inte aktuellt för S, uppger Expressens källor. Det skulle bara gynna SD ännu mer lyder analysen. Vår strategi är att möta SD:s intolerans och inhumanism med det som de tål allra sämst, det vill säga att vi är ännu tydligare med varför samhället mår bra av öppenhet och att av ta emot flyktingar. I varje valstuga kommer det att stå valarbetare som motiverar de väljare som funderar på SD att välja ett annat parti, säger språkröret Åsa Romson.

Nick Cohen: Firoozeh Bazrafkan is frightened of nothing

Let’s face it — we only challenge religions that won’t hurt us, and governments that won’t arrest us

Five foot tall, 31 years old, and so thin you think a puff of wind could blow her away, she still has the courage to be a truly radical artist and challenge those who might hurt her. She fights for women’s rights and intellectual freedom, and her background means her fight has to be directed against radical Islam. As a Danish citizen, she saw journalists go into hiding and mobs attack her country’s embassies just because Jyllands-Posten published cartoons of Muhammad that were so tame you could hardly call them ‘satirical’. Bazrafkan is also the daughter of an Iranian family, and the Islamic Republic’s subjugation of women revolts her.

When I met her, she was enduring a crash course in politically correct Europe’s many hypocrisies. White Danes reported her to the police for writing that Muslim men abuse and murder their daughters, and adding for good measure that the ‘Koran is more immoral, deplorable and crazy than manuals of the two other global religions combined’. When I asked what she thought of the Danish legal system, I did not receive a long lecture on freedom of expression.

‘I think it’s fucked,’ she said.

So is the London art world. After she told the Danish court she would sooner go to prison than pay its 5,000 kroner (£550) fine, the indomitable Bazrafkan headed for Passion for Freedom. Spectator

Sandelin og Arnstberg: Buss på villovägar…

Så här kan det gå till när vi utan värdeomdömen försöker annonsera för vår bok “Invandring och mörkläggning”. Nedanstående bussbolag hade godkänt två annonser i sin tidning. Sedan var tyst därifrån, därefter tvärnit berättar min medförfattare Karl-Olov Arnstberg i ett mejl för några minuter sedan:

“Jag blev just uppringd av en dam som presenterade sig med ett namn jag inte uppfattade och samtidigt sa att hon var ansvarig utgivare för ”Buss på Sverige” där vi beställt två helsidesannonser till specialpris. Jag mailade dem i går och bad att få ett par ex. av tidningen oss tillskickade men fick inget svar på det, vilket var lite underligt. Men nu kom alltså förklaringen:

Læs mere »

Åbenbart Stockholm sommeren 2013, ellers foreligger der ikke noget om en banal gadehændelse, der er lige så almindelig som den er ubehagelig og tragisk at overvære. Der er lignende videos fra 5, 10 og 15 år siden, jeg tænker især på en, hvor tre sorte i lyse sommerhabitter sparker på to svenske mænd, som ligger på gaden og jamrer, hvis nogen vil skaffe den. (Tak til Jonny kl. 20.) –

I Norge chikanerer beboerne i den lille by Årsdal asylanterne: Jeg har hørt om folk som kjører tett inntil asylsøkerne med bilen sin – de nærmest sneier dem – og roper «kom deg for helvete ut av landet vårt». Det er lige så tragisk. De skyldige i tragedien er: Morderen selv. Fylkesmann i Sogn og Fjordane, Anne Karin Hamre, der tvang asylcentret igennem mod kommunens vilje og Stortingspolitikere og presse gennem årene, der har forrådt og tyranniseret deres befolkning med mange døds- og voldsofre til følge.(Etniske nordmenn som er blitt drept av innvandrere.) Endelig imod dem, der gjorde at morderen stadig befandt sig på fri fod i Norge, selvom han var kommet i april og afvist kort efter.

Skal der være et opgør, også Gud forbyde det et voldeligt – skal det rettes derhen. Det bliver desværre nok ikke, hvad vi kommer til at se, når situationen først koger over. Da vil der, som Tommy Robinson siger i interviewet nedenfor, ikke være nogen der kan kontrollere begivenhederne. Dette gælder i endnu højere grad Sverige, hvis daglige høst af døds- og voldsofre, man må læse om andre steder der har mere ork og kapacitet, end jeg har. Jeg har også en rædselskvote, som jeg ikke vil overskride af hensyn til mig selv.

“Creating conditions for a civil war in Britain”

CBN i Luton:UK’s Tommy Robinson: Racist, Bigot, Or Hero?, 7.11.2013

34 terrorist plots against UK thwarted since 7/7 says MI5

Speaking in an unprecedented joint appearance before Parliament’s Intelligence and Security Committee, the heads of MI5, MI6 and the GCHQ answered questions in public. The committee heard that Syria has become a haven for jihadists since the outbreak of the civil war, and hundreds of British citizens have travelled to the country as a result.

MI5 chief Andrew Parker said there are thousands of people living in Britain today who support al Qaida, and the head of MI6 Sir John Sawers warned the threat of terrorist attacks against Britain is increasing. Asked how concerned he was about terrorist tourism, Mr Parker told the committee: “It has grown recently and is growing at the moment, because of Syria. Express.

Står der i en af kronikkerne idag i anledningen af 100-års dagen, som jeg har set men ikke skaffet digitalt. Da jeg gik i 2 g var “Den Fremmede” obligatorisk i franskundervisningen. Jeg ved ikke med idag, jeg ved heller ikke, hvor meget jeg forstod, men nok til at jeg læste det meste af Camus, da jeg blev mere voksen, og det er vel hvad en god skole ligesom forældre kan nå: at sætte en på gode skinner. De bedste dokumentarer om ham er på fransk uden undertekster, og denne BBC er skåret ud i små bidder på 10 minutter. Hvor skal man begynde? Hans passionerede essays om Algier og ungdommen? Med Nobeltalen fra Stockholm i 1957, der rækker ind i vores tid? Et eller andet sted, så kommer resten:

Each generation doubtless feels called upon to reform the world. Mine knows that it will not reform it, but its task is perhaps even greater. It consists in preventing the world from destroying itself. Heir to a corrupt history, in which are mingled fallen revolutions, technology gone mad, dead gods, and worn-out ideologies, where mediocre powers can destroy all yet no longer know how to convince, where intelligence has debased itself to become the servant of hatred and oppression, this generation starting from its own negations has had to re-establish, both within and without, a little of that which constitutes the dignity of life and death.

Louis-Ferdinand Céline: Fra det ene til det andet

Mens jeg ledte efter den bedste Camus-dokumentar, stødte jeg på et fascinerende nyuploadet interview med en af det 20 århundredes andre helt store skikkelser, hvis liv man ikke så gerne taler mindes, som ikke er helt ædelt, men hvis litterære indflydelse om muligt er større end Camus’. Intervieweren forsøger delvist forgæves at få ham til at tale om “Fra det ene slot til det andet” (1957),  der lige må være kommet.

Men han taler om slædehunde på Grønland, bryggerheste, vold, Rosenborg Slot, Ludvig d. 14, det respektable ved fængsler, tyrkernes angreb på Wien, det tunge, træge, fordrukne menneske, og hvis ikke man ved, at han taler som han skriver i et voldsomt associationspres, tror man han er gal. Men læg mærke til hans store hænder, der ligger helt ubevægelige under hele interviewet. Han er hjemme i sin egen verden.

Hvis livet ikke havde kastet ham så voldsomt rundt, hvis ikke han havde kæmpet ved Ypres og blevet hårdt såret, hvis ikke de øjne havde set så meget i Afrika og Amerika og som fattiglæge, været seks år i eksil i Danmark, havde han måske skrevet digte eller slet ikke skrevet. Se det et par gange, han er ikke gal, han slutter endda i et stort smil efter af have beskrevet menneskets uendelige tunghed. Hvilket sprog.

»Shipbuilding«

Måske en af de sarteste tekster om krig i populærmusikken, nogle af Bob Dylan skiller sig også ud, men de er ikke så blide som denne. Jeg syntes, den var smuk længe inden jeg anede, hvad den handlede om. Krigene som altid er der, sluttede ikke i 1983 da den blev skrevet, de er til stede hele tiden nu og da kun som mulighed. Man hører også to soli af Chet Baker på den. Within days Costello had produced what he described as “the best lyrics I’ve ever written”. Man kan sige meget godt og skidt om Thatcher, som er anledningen til den, men lyrisk var hun fandeme ikke. Det ligger i det hele taget ikke til dem, der tiltrækkes af branchen. Elvis Costello: Shipbuilding. (tekst)

Læs mere »

Der er ikke mange, som bryder sig om Golden Dawn i Grækenland, men vi bryder os endnu mindre om at se Weimarrepublikken genopført som her med venstreradikale som brunskjorter.

Der er store forskel på ‘antifascisme’, også internt i EU. Hvor venstreekstreme Cecilie Roed Schultz tidligere i dag forlod en debat på et gymnasium fordi en kandidat for Danskernes Parti deltog, så går de noget længere i Sverige, hvor menige medlemmer af Sverigedemokraterna får sprængladninger under biler og formanden angribes fysisk til åbne arrangementer. I Grækenland går de hele vejen.Antifa i Danmark, Sverige, Grækenland: Manglende dialog, hærværk, vold, bomber, iskolde likvideringer…

Ikke-europæiske migranter: Minus £100 milliarder

£100 milliarder = 887 mia DKK på seksten år. Hvis man vil sætte det i forhold til noget, var Danmarks samlede BNP i 2010 1.743 mia kroner.

Immigrants from outside Europe have taken £100billion more in benefits and services than they paid back in taxes, a major study revealed yesterday. Over a 16-year period, the bill to the taxpayer of providing them with welfare, health and education was 14 per cent higher than the money they put in the national purse.

However, migrants from Europe – including those from Eastern Europe who came in large numbers after 2004 – have paid more in taxes than they received, researchers said. The report from academics at University College London claims to be the most far-reaching study yet conducted of the impact of migration on taxpayers.

Professor Christian Dustmann and Dr Tommaso Frattini said that between 1995 and 2011, migrants from European countries paid 4 per cent more into the tax system than they took out, while British-born people had on average paid in 7 per cent less than they received from the state. However, migrants from outside the European Economic Area (EEA) – which is the 27 EU countries plus Iceland, Liechtenstein and Norway – had made a ‘negative fiscal contribution’ overall,’ their report said.

It said that over the same period, the non-EEA immigrants received public services and benefits worth £104 billion more, at 2011 prices, than they paid in taxes. Their contributions, the report said, paid just over 86 per cent of the value of the services and benefits they received. How migrants from outside Europe leave a £100billion hole in the public purse: Amount taken in benefits and services is 14% higher than money put back

Immigration: The European Experience , Christian Dustmann* and Tommaso Frattini, 49 sider, PDF

Teen Poet Sparks New Debate on Islam in Denmark

Hassan – the 18-year-old son of Palestinian immigrants who are Muslims – is now creating his own brand of controversy in Islamic circles and elsewhere with a new book of poetry that was published in Denmark last month.

“There’s something wrong with Islam,” Hassan, a self-proclaimed atheist, says. “The religion refuses to renew itself.” It needs a “reformation.” Like Westergaard, Hassan’s safety is on the line.

Hassan’s biggest complaint seems to be with his own peer group. “There is a massive group of Arabs – Muslims — – that commit crime on a big scale. They steal things, they sell stolen things, or they deal hash. But how can you call yourself a Muslim if all this is forbidden?” He is careful to clarify the target of his criticism. “I speak about the lower class, the ghetto areas.” Wall Street Jornal