Afgrunden er tættere på, end vi tror. Det bliver Italien, som vil give startskuddet til en omvæltning af EU’s politik mod Rusland og krigen i Ukraine. Hvem havde troet, at Mussolinis efterkommere ville lede EU væk fra den afgrund, som det er opsat på at kaste sig ned i?

Oversat fra Hold Your Breath. Europe Is at a Tipping Point, As the Abyss Is Closer Than We Think af Bitten -Kirsti Nielsen

Det kan meget vel blive Italien, som vil skabe udgangspunktet for en slags undergang for EU, da den italienske regeringskoalition er kollapset. Mario Draghi, Italiens permierminister, er gået. Måske husker han renteforhøjelserne i ECB som forhøjelserne i denne uge, hvilket kun er sket tidligere, nemlig da han var chef for ECB (European Cetral Bank) og overvågede krisen i eurozonen.

Når han trækker sig fra sin post som premierminister, kan det være, han har set skriften på væggen, og at EU styrer mod endnu en eurozone- krise.

Lige nu er euroen allerede faldet til pari med dollaren, og inflationen i eurozonen er i gennemsnit 8,6% (selv om den lige nu er 10% i Spanien, 12% i Grækenland og 20% i Estland). Stakkels Kroatien, som har planer om at melde sig ind i eurozonen snart.

Men det bliver Italien, som vil give startskuddet til et vendepunkt i EU’s politik mod Rusland og krigen i Urakine. I september vil et hurtigt valg næsten med sikkerhed bringe en koalition til magten bestående af to af Italiens yderste højregrupper, hvis ledere begge har sympati for Putin.

Når det sker, vil andre i EU se, hvor latterligt det er at fortsætte med den såkaldte afstraffelse af Putin, som i virkeligheden ødelægger økonomierne og ruinerer folk i alle EU’s 27 medlemslande. Andre EU lande vil forstå, at Italiens desperate situation med en gæld på 150% af BNP kun kan reddes ved en radikal politisk ændring.

Eliter i andre EU lande vil blive skræmt ved tanken om en folkelig opstand, som vil smide de inkompetente mainstream-partier ud, når de ser den italienske økonomi gå fra kogepunktet til at simre.

Og når en kommende italiensk koalition er på plads, vil en dialog – noget vi endnu ikke har oplevet i EU – begynde med Putin.

Jeg ved ikke, hvor meget Putin ler på vej til banken i Ukraine under den nuværende krise, som Europa har skabt for sig selv. Så Putin vil næppe forhaste sig med at gøre noget. EU er på vej til at ødelægge det for sig selv, så alt hvad han kan gøre, er at se på.

Ændringen i italiensk politik vil være et kæmpe slag for EU, som virkelig er ved at komme ud af kontrol. Hvem kunne have forestillet sig, at en tidligere politiker som Ursula von der Leyen ville vise sig at være helt så ubrugelig, som hun er. Per definition – og tradition – forventes det, at en formand for EU Kommissionen er temmelig uduelig og servil i forholdet til sine herskere, Frankrig og Tyskland. Men få ville have gættet på, at Ursula kunne have lavet så meget rod i sagerne med Brexit, Covid, Rusland og snart selve eurozonen.

Tysklands første handelsunderskud i 30 år

EU er kun så stærk som de tre europæiske giganter – Tyskland, Frankrig og Italien – som EU skal beskytte. Alligevel har Tyskland for første gang i 30 år et handelsunderskud og taler om energirationering i mange fabrikker i landet, som forventes at lukke eller køre på halv produktion.

Hele presset vil ligge på ECB, da endnu en krise i eurozonen lurer, når Italien er tvunget til at tilbagebetale høje renter til deres debitorer takket være ECB’s stop for udskrivning af ny valuta. Dette er overordentlig farligt for Italien og kan medføre totalt kollaps af landets økonomi ligesom i Grækenland. Forskellen er, at Italien er et af EU’s stiftende lande og er for stort til at kollapse, hvilket betyder, at Frankrig og Tyskland skal give Italien kunstigt åndedræt og holde maskinen kørende.

Det bliver svært at forestille sig et scenarie uden en ændring i holdningen hos Macron og Scholz med hensyn til krigen i Ukraine og EU’s generelle syn på Putin. Tyskland har på det seneste vist tegn på ønsket om en anden tilgang til Putin. Det blev for nyligt afsløret, at en hjælpepakke på 9 mio euro, som var bestemt for Ukraine, blev tilbageholdt af Berlin samtidig med Tysklands manglende mulighed for at forsyne lande, som støttede Ukraine, med kampvogne som tidligere lovet.

Dette er ikke opståede “sprækker”. Disse tegn går dybere, og vi vil nok snart se skænderier mellem Scholtz og von der Leyen i Bruxelles, hvor Macron vil gribe ind med et forsøg på at få en ny dialog med Putin.

Det engang så gyldne forhold mellem USA og EU er også begyndt at halte. EU vil snart være mere splittet end nogensinde før om krigen i Ukraine, og Bidens næsten sikre selvdestruktion ved midtvejsvalget i november vil føre til en stor reduktion af USA’s rolle i våbenforsyninger til Zelensky.

Der vil blive et “blame game”, som først vil blive udformet omhyggeligt i ugevis i medierne, som peger på en lokal korruption i den ukrainske elite og det illegale salg af US’s hardware til de syriske jihadister. Dette er allerede begyndt, men har endnu ikke skiftet til højeste gear, hvilket kan forventes i løbet af sommeren før valget i Italien.

Vesten skal ud af krigen i Ukraine, og den har brug for en guldrandet grund til sin U-vending. Zelensky vil som altid forsyne dem med den perfekte undskyldning, da han aldrig fejler i sin hovedrolle som nyttig idiot, dvs. hvis han da overlever attentatforsøgene fra sin egen lejr, som ønsker at få en større del af kagen.

Venstrefløjens absurde forestilling om at føre en total krig i Ukraine med Nato-styrker vil blive kuppet i starten af fascister i Italien, som tror på den magt, der ligger i at brødføde folk og yde dem offentlig støtte fremfor tåbelige geopolitiske tæsk og de svagheder, som medfølger den slags nonsens.

Hvem ville have troet, at Mussolinis efterkommere ville lede EU væk fra den afgrund, som det er helvedes opsat på at kaste sig ned i?