foto © Snaphanen

“Socialdemokraten Stangerup?”

når man er  død, kan man blive  alt  muligt . God kronik om en savnet  forfatter :

Da Stangerup døde, brød en strid løs om hans politiske ståsted, som om der kunne gives et entydigt svar. Men det er sikkert og vist, at han hadede munkemarxisterne og deres politiske ensretning i årene efter 68-oprøret – og det er lige så sikkert, at den samlede venstrefløj afskyede ham pga. hans skarpe blik for det lurende marxistiske diktatur. Hans kompromisløse tidsanalyser kommer til udtryk f.eks. i artikelsamlingen med den sigende titel Retten til ikke at høre til (1979), der godt kunne fortjene et genoptryk som modgift for dem blandt os, der lider under hukommelsestab. Stangerup var i øvrigt den første i Danmark, der gjorde opmærksom på Pol Pots forbrydelser, mens mange af hans forfatterkollegaer hyldede morderen som en helt i kampen mod den amerikanske imperialisme. […]   Debatbogen Oprør fra midten (1978), forfattet af bl.a. Villy Sørensen, en bibel netop i de kulturradikale kredse, karakteriserede han ganske enkelt som en fangelejrutopi. Litteraturprofessor Hans Hertel har kaldt Stangerup for socialdemokrat, men så var Stangerup i hvert fald ikke af Svend Aukens og Ritt Bjerregaards skuffe. Han var og er ganske enkelt ikke for fastholdere!   Sv. Hakon Rossel, Berlingske, se også Per Ahlmarks “Vänstern och det galna  kvartseklet“.

Mchangama: Kig på hans udeladelser

Jacob Mchangama besvarer Lars Hedegaards kommentar til førstnævntes kritik af Geert Wilders og Trykkefrihedsselskabet. Her er det som altid værd at hæfte sig ved udeladelserne og de uargumenterede antagelser:

Overbærende, bedrevidende nedgøring af Trykkefrihedsselskabets islamkritik – uden for fem øre faktuel gendrivelse af denne:

De holdninger til islam, som Wilders giver udtryk (islam er totalitær, der findes ikke en moderat version af islam, Vesten er under angreb etc.), er så godt som identiske med dem adskillige ledende medlemmer af Selskabet bruger uendelige liter blæk (og galde) på at udbrede i den offentlige debat.

Nedladende brug af anførselstegn (“historiske”) for at distancere sig fra Hedegaards parallelisering mellem islam og nazismen – igen uden for fem øre faktuel gendrivelse, og uden at nævne at Hedegaard refererer til den ret omfattende literatur herom. “Vil jeg undlade at kommentere” – Mchangama er naturligvis så meget mere sofistikeret, ja, han behøver slet ikke at komme med fakta:

Hedegaard erkender selv indirekte denne pointe i sin klumme ved ligesom Wilders at sammenligne islam med nazismen. (Hedegaards “historiske” udredning herom vil jeg undlade at kommentere idet Wilders – og Hedegaard – naturligvis skal være velkommen til at sammenligne islam med hvilken som helst ideologi man måtte finde passende uanset om der måtte være historisk belæg derfor eller ej).

Overbærenhed og sarkasme – ingen faktuel gendrivelse:

Virkelig en mand af format, som derfor tør se den islamiske trussel i øjnene, som udgør nutidens dødelige fare mod Europa.

Det burde ikke være nødvendigt at gøre mere end at erklære sig uenig med Wilders i forslaget om forbud mod Koranen, men Mchangama anser alligevel problematikken som fuldstændig ækvivalent med tilsvarende forslag til indskrænkninger fra muslimsk eller apologetisk side – med andre ord, Mchangama opfatter de to trusler (den ene hypotetisk, al den stund at Wilders kun taler for sig selv) som ækvivalente. Voldstrusler, terrorisme, eller forsøg på indskrænkning af ytringsfriheden fra FN-organers side er ét fedt med Wilders’ forslag:

I et passioneret forsvarsskrift for Wilders skriver KWH endvidere: “Der er ingen grund til at bruge tid på at argumentere imod hans forslag om at forbyde Koranen, som man klart må afvise”. Med denne begrundelse kunne Selskabet jo ligeså godt nedlægge sig selv. Enhver tilhænger af ytringsfriheden må også klart afvise indskrænkninger af ytringsfriheden baseret på koranen og fortolkninger deraf, men bekæmpelse af og argumenteren imod denne slags indskrænkninger udgør 99% af Selskabets aktiviteter for så vidt angår ytringsfrihed. Hvis ikke forsvarere af ytringsfriheden aktivt skal bekæmpe forslag om forbud af bøger (endog et forslag fremsat af en folkevalgt politiker), så er det svært at pege på, hvad forsvarere af ytringsfriheden skal beskæftige sig med. Et klart eksempel på, at man i Selskabet bagatelliserer holdninger, der indskrænker ytringsfriheden, såfremt disse kommer fra islamkritikere, mens sådanne holdninger fra egne ideologiske modstandere, mødes med indigneret foragt.[mine fremhævelser, LFPC] Replik til Lars Hedegaard (og Trykkefrihedsselskabet)

Hvis man fjerner al opblæstheden og holden-ud-mellem-to-fingre, Jacob Mchangama, hvad er der så tilbage? (LFPC, medlem af Trykkefrihedsselskabet)

Slouching towards sharia

Måske skulle man foreslå et superenkelt slogan allerede nu: Sharia – just say no. Jeg ville være mindre bekymret, hvis kravene om lidt sharia her og lidt mere der blev mødt med en massiv mur af afvisning – dette land er funderet på jødisk-kristent idégrundlag, så glem alt om små salamiskiver af sharia, det er en glidebane som vil blive vores egen død. Men sådan er det som bekendt ikke. I det suicidale vanvid der hedder Storbritannien står dhimmierne i kø for at overbyde muslimerne i eftergivenhed – for et par dage siden bukkede og skrabede man over at nogen havde formastet sig til at bruge en uren hund som afbildning på billedmateriale fra politiet der – selv muslimske gejstlige slog det hen som ingenting. Nu står de pudderparyk-eller-spraglet-ornat-beklædte top-elitefolk på hovedet på at tilbyde lidt sharia, i selvpålagt blindhed for det mareridt som venter deres børnebørn, nogle flere salamiskiver nede ad vejen.

Godt det ikke kunne ske herhjemme … tja, der var forresten den lille hemmeligholdte konference på Aarhus Universitet forleden om hvorvidt også en luns sharia herhjemme ville være en god idé. Jeg vælger min kyniske vinkel: Lad Storbritannien gå til i floder af blod, hvis det kan få resten af Europa til at vågne op. Hvis befolkningen der virkelig er så apatisk, så lad dem dog (LFPC).

Muslims in Britain should be able to live according to Sharia law, the country’s most senior judge has said. Suggestions that Sharia law can be used to help govern issues like family disputes and the sale of financial products have drawn criticism.  Lord Phillips of Worth Matravers, the Lord Chief Justice, strongly backed Rowan Williams, the Archbishop of Canterbury, over his suggestion earlier this year that aspects of Sharia law should be adopted in Britain. […]

Risking inflaming that controversy again, Lord Phillips has said that Muslims in Britain should be able to use Sharia to decide financial and marital disputes. The judge did add that only the criminal courts should have the power to decide when a crime has been committed and when to impose punishment.But his suggestion that different religious groups should run their affairs according to different rules sparked warnings that community cohesion could be undermined. […] Muslims in Britain should be able to live under Sharia law, says top judge

Selvom jeg kun var 22 da Glistrup bragede  ind på scenen, kunne  jeg godt se der  var noget uhjælpeligt  infantilt ved ham. Han var vokset skævt. Noget var overudviklet,  det meste andet underudviklet.  Han faldt  udenfor det psykologiske normalspektrum. Det  underlige var, at så mange ikke  kunne se det og stadig ikke kan, men det siger nok mest om folks  dømmeskraft i al almindelighed.

Når det i EB hedder “‘Glistrup var en stor politiker’, må jeg le råt og hjerteløst. Glistrup savnede  stort  set enhver  af de  kvaliteter, der er nødvendige for bare at være en almindelig rugbrøds-politiker. Han havde hverken fornemmelse for samarbejde, det politiske spil eller følelse  for hvad der  rørte sig i befolkningen. Derfor savnede han også enhver kvalitet, en populist må have.

Når man nu er  et juridisk geni, men ellers  håbløs på alle  andre områder – han kunne ikke køre bil, trods  kørekort,  ikke koge et æg uden at det brændte på, at han ikke kunne ramme én ren tone i en sang, han var sindbilledet på en personlighed blottet  for gehør, – så peger  det hen imod at han var en højtfungerende autist, altså  Aspergers  Syndrom, hvad der ikke er noget degraderende  i.

Man kan være et udmærket  menneske for det, det var Albert Einstein også. Men så sandt som politik handler  om det almene, så var det omtrent det sidste Glistrup skulle have  kastet sig over. Kun er karriere som operasanger kunne vel mislykkes mere eklatant for ham, så falsk som han sang. Glistrup ville ikke det han kunne, og kunne  ikke det han ville.

Han må i enestående  grad have  manglet  personer i sin nærhed, der kunne  beskytte  ham mod sig selv og forhindre ham i at lægge  sit liv, sin forretning, sit parti øde med megalomane fantasier om egne  evner. Hvis han overhovedet kunne  beskyttes.  Han var ikke nogen “modig mand”, for han manglede  tvivlens og frygtens nådegave, og hvis han overhovedet var martyr,  var han det som et offer for sig selv.  Men kedelig, det var han  ikke, og det er, hvad de fleste politikere er.

Hvordan  nogle kunne “hade og afsky” ham, er mig ubegribeligt. Hvordan kan man hade et forvokset barn, der er en fange af sin skæbne ? Søren Krarup, der mødte ham flere gange, kalder ham ‘elskelig.’  Set udefra  var Glistrup snarere en tragisk figur, en hjælpeløs Don Quijote. Han bekæmpede staten, og staten vandt naturligvis.

Det sidste man kan spørge sig er: Glistrup var med til at sætte gang i kritikken af indvandringen, men jeg hælder til, at han satte den igang på den forkerte fod og skadede sagen mere  end han gavnede den. En mand der  udtaler sig sådan her, er givetvis  ikke den bedste at spille på hold med:

– Självklart är jag rasist. Det är alla goda danskar. Antingen är man rasist eller också är man landsförrädare, sa han då. (Berlingske 1999 via Expressen)

En ønskemodstander for enhver anstændighed. Når Politiken skriver “Mogens Glistrup blev en af de politikere, der har haft størst betydning for den politiske udvikling“, er det skudt helt ved siden af. Farverig og indflydelsesrig er ikke det samme.

Han greb netop ikke sit øjeblik, fordi han ikke kunne, han formøblede alt og mere til,  og det er  altså ikke  nok for eftertiden at Glistrup  lærte Kjærsgaard lektien om, hvordan politik ikke skal drives.

Glistrup forblev en kuriøs parentes. Han kom selv til at sørge for det, det stod i kortene fra begyndelsen.  (Der er  masser af nekrologer at læse, de er behørigt  venlige og ordentlige, som de jo også bør være. Dette er jo ikke en avis, så den er lidt anderledes.)

Hvordan gik det så med “integrationen” i Värnamo ?

(Smålandsk by, 18.400 indbyggere). Ikke noget videre, som man kan se. Der  søges kommunale  penge til dette :

Var elfte kommuninvånare i Värnamo kommun är från Bosnien. Många av dem börjar bli gamla och det är lätt att de blir isolerade. För att bryta isoleringen vill bosniska föreningen öppna dagcentral och en vårdavdelning med bosnisk personal. Fler än 600 bosnier i Värnamo är över 65 år……..Föreningen vill skapa en slags dagcentral för äldre. Redan idag finns ett bibliotek med 450 böcker på bosniska, filmer osv. Men målet är framförallt att träffas och prata…..Men bosniska föreningen anser också att det finns behov av en vårdavdelning med 12 – 16 platser, där personalen ska vara bosnisk. Det ska också serveras bosnisk mat, för det är svårt för äldre att äta ordentligt om inte maten är välbekant säger Sead Maslan. Nu vill de ha projektbidrag för att komma igång, för bosniska föreningen är redo.  SR.SE

Kort sagt – det gik stort set slet ikke. SR påstår at “de har glemt deres svenske sprog”. Det lyder ganske lidt troværdigt. Måske dette var en idé ? Ditt islamiska vårdföretag. I den pakistanske enklave  i København, er “integrationen” heller ikke imponerende.  Selvudråbte talspersoner som Bashy Qureshi og Rushy Rashid  skammer sig, men når der  alene i Punjab forekommer 1000 sådanne mord om året (Amnesty), så må det jo ske  med  visse mellemrum, så de skulle egentlig skamme sig hele tiden. Det ses at de  nugældende  hårde danske  straffe for barbariet, har fået deres landsmænd til at lægge drabene ud i entreprise i hjemlandet.  Det er dog altid  noget, at det ikke myrderiet  foregår i relativ uforstyrrethed, som fra svenske  altane .  En pakistansk taxa-chauffør demonstrerer, at det eneste danske ved  ham, er hans pas:

De fleste af chaufførerne kommer fra det samme område i Pakistan, som svigerfamilien til den dræbte. En fortæller, at den myrdede Tahira Tabassums mand også kører taxa, men at de ikke har set ham et stykke tid.  Chaufførerne taler om ‘dem’ og ‘os’.  – Når I ikke vil afskaffe jeres ytringsfrihed, så skal vi vel heller ikke afskaffe vores love, siger én. EB 2.7.2008

“The civilization that forever dodges maturity will never live to a ripe old age”

Diana West afdækker sammenhænge mellem fænomener der vel taget hver for sig er velkendte hos de kulturkritikere vi her, såvel som andre blogs med samme udgangspunkt, gerne refererer til. Måske hendes budskab er for kompromisløst for de fleste af os; jeg vil gerne tilstå at høre til dem der altid har sat en dyd i at “define[ ] [myself] by an eternally youthful pliance and infinite openness”, og det er ikke noget man sådan kaster af sig i en fremskreden alder. Spørgsmålet er vel, om ikke netop “openness” er det som f. eks. forhærdede kulturradikale selv har brug for, når de nu er stivnet i rigid selvgodhed og dyrkelse af kønne idealer? (West skelner dog nok her mellem at søge målrettet tilbage til gamle dyder, kontra flagrende søgen efter nye kicks og impulser.) I den grå virkelighed må man således selv prøve at navigere mellem afvisning at værdirelativismen, samtidig med at man stadig kobler af med rockmusik og generel åbenhed for nye impulser. Fremragende øjenåbnende interview, som bør læses i sin helhed. Her kun nogle uddrag (LFPC):

(foto: Diana West i København, juni 2008, © Snaphanen)

Fortsæt med at læse “Glistrup 1926 – 2008”

Midsommer-timen inden solopgang som almanakken kalder “borgerligt tusmørke“, døgnets pause mellem udånding og indånding.  Motiverne er underordnede. Det er lyset.

Fotos © Snaphanen. (de to nederste kan klikkes til helskærm)  “Det nordiske lys I”   -” Det nordiske lys II“

»En almindelig familietragedie«

” Vi [Muslimernes Fællesråd ] mener ikke, at sådan en gerning på nogen måde kan tilskrives kultur eller Islam, men kun kan forklares med en kold afstumpethed, som vi på ingen måder kan være tjent med i noget samfund ” lyder det fra talsmand Zubair Butt Hussain i en kommentar om en familiehenrettelse i Pakistan på en 31-årig dansk statsborger med pakistanske rødder .

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog og  En nær veninde til den 31-årige dræbte dansker i Pakistan siger, at drabet er en familietragedie. Ikke et æresdrab.

“Almindelig tragedie”, javist –  bare i den pakistanske  provins forekommer den 1000 gange om året ifølge P1. Det ualmindelige  er, at politiet overhovedet arresterer nogen. At Zubair Butt Hussain benægter koblingen mellem familiehenrettelser og islam/kultur vil givetvis være sød musik i manges ører, men denne afstandstagen rokker ikke ved – og nævner ikke med et ord – at religion og kultur af trosfæller til Butt Hussain bliver brugt til at legitimere denne praksis. For nogle år siden afslog Jordans parlament således at skærpe straffen for disse henrettelser fordi “Islamic hardliners, according to Al-Jazeera, “said the laws violated religious traditions and would destroy families and values.” Der kan også nævnes en artikel fra Yemen Times hvor der med udgangspunkt i Koranen blev argumenteret for at vold mod kvinder var en nødvendighed . Afstandstagen uden erkendelse af denne uenighed er derfor vildledning af godtroende kuffar. Der må kritisk selvransagelse til hos Zubair Butt Hussain og trosfæller, men dette falder jo traditionelt så umanerligt vanskeligt i disse kredse (Steen/LFPC).

 A Young Jew Is Savagely Beaten: Why are the Anti-Racists and the Mainstream Media Silent?

Sometimes, novels are prophetic. I am thinking of George Orwell and Jean Raspail who both imagined life in the late 20th and early 21st century. Raspail is the novelist who imagined that a dark-skinned barbarian horde would take over France. His work, The Camp of the Saints(1973) was originally condemned as “racist.” Slowly, over time, European government leaders began reading his novel and consulting with Raspail. I have written about his work before in my book, The Death of Feminism.

Fortsæt med at læse “Jordan tiltaler Wilders for “blasfemi og foragt for Islam””

flint, yngre stenalder, 4000-1700 f.Kr.  Nationalmuseet (foto © Snaphanen, klik !)

Stormufti: »Vi kræver den evige, uforhandlelige  sharia«

Det har jo lidt mere Schwung på tysk : “auf der ewigen,  unverhandelbaren Scharia”. Ikke en historie  der prioriteres  udenfor tysksprogede  medier. Vi oversætter  humlen:

Stormuftien Mustafa Ceric af Bosnien-Hercegovina har i en artikel krævet én  storautoritet for europæiske muslimer.  Denne må  “baseres på den evige, uforhandlige sharia“, siger  han ifølge Mediemagasinet Pro: “Europa-Kalifat  kræves i det CDU-beslægtede tidsskrift European  View“.

I European view fra  Center for Europæiske  Studier, december 2007, skriver muftien i en ottesiders  artikel (pdf, engelsk) :  “Vi muslimer  behøver en stærk pave” og  understreger  at “europæiske  muslimer  må forenes  under én stærk autoritet, der  bygger  på sharia.”

“Langsomt  udvikler der sig en enhedsautoritet for europæiske muslimer. Behovet for et imamråd for ummaén, alle muslimers  øverste  ledelse,  trænger sig på i den nuværende situation, ikke bare  i  de muslimske  kerneområder, men også i perfiferien, altså i Europa. Målet  må være at institutionalisere islam i Europa”.

–  “Det er ikke  nok at europa anerkender  islams nærvær på sit område. Muslimerne  har fortjent  mere. De må være tilstede i institutionerne, understtøtes af regeringerne og anerkendes  offentligt. Islam er ikke kun gæst, men også vært”.  Factum online via PI – “Ein EU-ropäischer Großmufti muss her”

Når noget er “uforhandleligt”, er der  kun to løsninger  mulige. Underkastelse eller krig . En god illustration af det evige dilemma med hensyn til at få udbredt vigtige oplysninger til de europæiske befolkninger: Hvis Dansk Folkeparti eller Geert Wilders havde omtalt disse ting ville der have rejst sig et hyl af hellig forargelse over ‘islamofobi’, ‘dæmonisering’ og ‘hadefuld retorik’. Når det kommer fra hestens mund – stormuftien må nok siges at tale med en vis autoritet – så bliver det knapt nævnt. Her fødes fremtidens  europæiske  konflikt. (Steen/LFPC).

Courage and Cowardice in Scandinavia

“Bombe” , “Afghanistan”, ” IT-krig”

er utilrådelige  ord at sende via mail i fremtidens  Sverige. Der  skal nok være nogle hundredetusinde flere, og nu man ser at “Svenskere kan læse danske præsters mail“, skulle de mange  kirkelige fraktioner måske overveje at tale lidt  pænere  om hinanden. “Thi dit er riget og magten og æren i evighed” – allerede her er tre, måske fire ord, der vil blive  hængende  i scanneren. Måske jeg selv skulle overveje  at moderere mit sprog, i mine mail korrespondancer, der er et og andet der ikke  tåler svenskens lys. Gudskelov man ikke har et “Felia” mobilabonnement. – Det er svært at forestille sig at FRA ikke  fuldstændig  drukner i  værdiløs information, der ikke engang havde kunnet overskues af de 100.000 ansatte, og en halv mio. (500.000) uofficielle medarbejdere, som Honecker  havde til rådighed.

Svensk avlyttingslov vil ha en nedkjølende effekt på ytringsfrihet og mediekildenes vern over hele Norden. […] men i dette tilfelle kan man spørre om ikke [den norske] regjeringen har en plikt til i det minste å ta dette opp med den svenske regjeringen, når loven rammer norske borgere, og også undergraver demokratiet vårt.

Orden som får dig granskad og  JON WESSEL-AAS, advokat i NRK

Ny måling :  “Norske nationalister”

Frp er dermed størst med 29,7 prosent og ville fått 51 mandater på Stortinget dersom målingen var resultatet ved et stortingsvalg. Arbeiderpartiet går tilbake 1 prosentpoeng til 25,7 prosent, mens Høyre stiger 1,5 prosentpoeng og får støtte fra 20,7 prosent av de spurte. Knallmåling for Frp

Jeg passerede en radio, der spillede  P 1. Der blev forklaret at FRP er så store “fordi Norge  er så ungt et land, og de er  meget mere  nationalistiske end danskerne”.  1) Hidtil har ordet “nationalisme” været et halvt  skældsord på dansk, hvem kalder sig frivilligt  nationalist efter det 20. århundredes verdenskrige ? Så hvorfor nordmændene ? For det andet kunne der jo være andet end  asyleriet – der forresten forventes fordoblet i 2008 – f.eks. partiets meninger  om anvendelsen af oliemilliarderne. Og et lille  suk igen : Når Norge og Danmark kan nøjes  med  169 og 179 i parlamenterne, hvorfor skal Sverige så trækkes det dobbelte antal ? Der er syv partier  indvalgt i alle tre lande.

Don’t you love it when people act according to their ethnic stereotypes?

sådan lød en mail til os fra USA om den historie, alle nok har set: “Drunken Swede tries to row home”. Ét er sikkert: verdenspressen elsker den. Jeg synes den friske  ældre viking skulle have en medalje, en kasse øl eller tålt ophold på Wibroe bryggeriet (hvis det findes endnu)  for udvist initiativ og frygtløshed i nødens stund.

Udfordring – mon ikke ?

Mere diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme,  flere psykiske sygdomme,  større  sygehus- og medicinforbrug allerede  fra børnealderen, flere  invalidepensioner, men Heureka ! –  jobs til læger og  forskere. Også til at forske i, hvad vi ved i forvejen:

I de kommende år vil der komme flere ældre med indvandrerbaggrund. Det vil få betydning for den fremtidige kommunale ældrepleje. Vi ved imidlertid ikke, om ældre med indvandrer­baggrund modtager flere eller færre offentlige omsorgs- og plejeydelser end danskere. […]

Flere ældre med indvandrerbaggrund
Der er i dag kun få ældre med indvandrerbaggrund (egentlige indvandrere samt et mindre antal efterkommere), men antallet vokser i de kommende årtier. Især vil andelen af ældre med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande stige (se figuren nedenfor). I dag bor der i Danmark knap 13.000 med indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande, som er ældre end 65 år, men dette antal ventes at blive fordoblet frem mod 2020, og mod 2030 forventes en firedobling.

Fortsæt med at læse “»Stridsøkser«”

Den Kongelige Livgardes og Danmarks største – 50.000 mænd og kvinder – prægede bybilledet i København i eftermiddags inden stormiddagen i Bella Centret i aften. Meget sønderjydsk hørtes i vrimlen. Her er det jubilarerne fra 1958 holdet (foto © Snaphanen, klik f. helbillede)

Officer: »Sveriges vej mod katastrofen«

Det sönderslitna Libanon på 1980-talet – och Sverige på 2000-talet. Kontrasterna kunde inte vara större – eller?  Före detta FN-officeren Anders Lugn listar sex oroande tecken i Libanon som kan skönjas också i vårt till synes trygga mellanmjölksland.

“I mitten av 80-talet arbetade jag som kapten i den internationella FN-styrkan i Libanon. Därefter var jag många gånger i detta underbara land, sönderslitet av så många inbördes strider. Hur är det möjligt att ett så fantastiskt land med så många goda människor kan begå detta kollektiva självmord?  Jag kunde hitta sex förhållanden som skapade förutsättningar för den libanesiska undergången:

1. Svaga gemensamma nationella värderingar.

2. Svag nationell krigsmakt.

3. Svag nationell polismakt.

4. Extremt god tillgång till vapen.

5. Stor tillgång till droger – alkohol till kristna, hasch till muslimer.

6. Känsla av vanmakt i befolkningen: ”det är ingen idé att kämpa för ett bättre liv… fogdarna tar ändå det jag skrapar ihop”.

Hemma i Sverige inser jag sakta men obehaglig säkert att just dessa faktorer i stigande utsträckning gäller även oss. En och annan i bekantskapskretsen har satt mellanmjölken i vrångstrupen när jag hävdat dessa teser, men låt oss granska dem sakligt……:”

Anders Lugn: ” Sveriges väg mot katastrof” – pletvis dukker der ædruelig erkendelse af fare op i svenske medier. Ikke  alle  sover. Men den politiske elite vil ikke vågne og  vælgerne  har ikke villet forstyrre deres søvn. Det er  en behandlingskrævende, men uerkendt  psykologisk tilstand. Man skal være varsom med at spå 15-50 år ud ifremtiden, men en Malmøbo kommenterer artiklen således: “Här i Malmö talar folk om NÄR inbördeskriget startar, inte om.” Kun en anelse  mere  diplomatisk siger Lars Berglund, docent i kunsthistorie:  “Detta är förste gången i världshistorien som en demokratisk vald regering tvingar sit eget folk at bekosta sin egen kolonisering“.  Givet er det, at den forfærdelige mulighed i disse år gives sin chance og den er ikke vedhæftet nogen fortrydelsesklausul.

Generalkonsul Ingmar Karlsson: “Gerillakrig i våra ghettoiserade storstadsförorter”

En af de største gåder for mig er hvordan nogle mennesker tilsyneladende har aflært sig tidligere viden, og nu handler på en måde der kun kan opfattes som destruktiv, for samfundet i almindelighed og for deres egne umiddelbare efterkommere i særdeleshed. Således bugner Infomedia med vidnesbyrd om hvad jeg kalder Birthe Rønn Hornbech 1.0, som absolut ingen illusioner havde om det muhamedanske trossystems fortræffeligheder. For den svenske elites vedkommende er gåden så meget desto større, fordi der her tilsyneladende er mennesker der vitterligt tror på den multikulturelle utopi, hvor transvestitten græsser ved siden af imamen; disse centralt placerede personer som f. eks. Mona Sahlin, må have adgang til langt mere indgående viden om multikulturens pris i menneskelige og økonomiske termer, end vi her har – og alligevel går hun det ene øjeblik til knulla-parade, for det næste at iføre sig tørklæde og gå hen i moskeen. Her et helt konkret eksempel fra den svenske generalkonsul i Istanbul Ingmar Karlsson 1993, fra debatten på Exilen om Lugns advarsler:

[…] När det “bara” fanns mellan 60 000 och 70 000 muslimer i landet (idag finns det närmare 500 000) så skrev Ingmar Karlsson (1) boken. “Islam och Europa – samlevnad eller konfrontation” i ett avsnitt som handlar om Islam i Sverige skrev han redan 1993…

“Om integrationen däremot misslyckas och invandrarna med muslimsk bakgrund känner sig satta under religiöst förmynderi, ghettoiserade och socialt marginaliserade med fortsatta arbetslöshetssiffror på över 50 % måste vi räkna med att underjordiska fundamentalistiska koranskolor kommer att växa fram i våra invandrarförorter med lärare som manar till kamp med alla medel mot vad de betraktar som ett svenskt förtryckarsamhälle”

“Går utvecklingen dithän måste vi räkna med att militanta muslimska organisationer kommer att sträva efter att hos oss föra sin kamp mot den västvärld som de betraktar som inkarnationen av all ondska. Ett “heligt krig” kan då fortare än vi anar bli en realitet i Västeuropa men inte i en form av en militär kraftmätning mellan väst och den islamiska världen utan som ett gerillakrig i våra ghettoiserade storstadsförorter.” […]

Blogredaktøren er langt bedre inde i de svenske forhold end undertegnede, så han kan evt. perspektivere Karlssons placering i det multikulturelle hierarki (LFPC).

Uriasposten og Hodja “yderliggående” – hvad med Snaphanen?

Da jeg først skimmede ned over kronikken fra Politiken troede jeg umiddelbart, at der var tale om et af de velkendte stykker enfoldig journalist-spam som de her excellerer i: Nedladende i sprogbrugen, de onde udpeget med pædagogisk pegepind, og shaming alene ved brug af insinuerende ordvalg – “yderliggående”, “velsagtens for at tiltrække højreorienterede sydfra” – ikke ved påpegning af hvad der rent faktisk siges eller menes, og hvori det “yderliggående” skulle bestå. Men nej, ophavet er cremen af den danske akademikerstand, og bekræfter hvad jeg før har fremhævet – høj som lav på den islamapologetiske fløj bruger de samme retoriske virkemidler mod modstanderne, os.

Jeg er helt sikker på at disse melodramatiske sikkerhedsforanstaltninger var ganske overflødige, i hvert fald hvad angår deltagerne på disse blogs (samt Snaphanen). Mon ikke godt man kan antage, at hemmelighedskræmmeriet ikke skyldtes frygt for kronragede tyske neanderthalere, men for pinlig opmærksomhed fra medierne? Mon ikke godt arrangørerne har vidst, at de fleste danskere ville føle afsky ved enhver tanke om sharia, og ved akademisk legitimering af spørgsmålet?

Jeg kunne måske have fundet på at stille mig op uden for indgangen med diverse ubehagelige farvefotos af livet (og døden) under sharia, hvilket næppe ville kalde på bevogtning fra PET … men denne angivelige paranoia som dette udstiller, kan ikke camouflere virkeligheden i Danmark og Europa anno 2008: Her er det arrangementer med folk som Wilders og Hirsi Ali som kræver topprofessionel beskyttelse med metaldetektor og forhåndsgodkendelse. Det er Naser Khader og Pia Kjærsgaard der må beskyttes i det daglige, ikke medløbere blandt akademikerstanden. Ligesom det faktum, at befolkningsbevægelserne foregår fra muslimske lande mod vores lande, og ikke den modsatte vej, så er denne iøjnefaldende forskel på hvem der har beskyttelse behov en af de sigende, men oftest oversete, kendsgerninger der bør trækkes frem igen og igen (LFPC).

Nogle yderliggående højreorienterede havde fået fat i planen på et tidligt tidspunkt. De mente, at Juridisk Institut på Aarhus Universitet konspirerede om at afskaffe dansk ret og erstatte den med sharia. Intet mindre! Her havde de højreorienterede en sag, de kunne profilere sig på. ‘Uriasposten’ på internettet havde hurtigt 68 hadefulde indlæg, og på Hodjas Blog så man en halshugning ud for navnene på seminarets oplægsholdere.

De ophidsede på nettet var slet ikke interesseret i at diskutere sharia og dansk ret. De ville forhindre, at man overhovedet talte om det emne på universitetet. Og de havde oversat programmet til tysk, velsagtens for at tiltrække højreorienterede sydfra. Seminaret kunne ikke gennemføres uden ballade. Ledelsen besluttede at lade Politiets Efterretningstjeneste foretage en sikkerhedsvurdering. Og desuden at gøre seminaret lukket for alle andre end de inviterede. Jens Jørgen Viuff, antropolog og advokat, og Helmuth Schledermann, tidl. lektor i retshistorie, Aarhus Universitet: Islamisk ret som reservat – Hodja´s blogpost kan ses her.

Beklager, så skal vi til det igen: “Dansk kvinde dræbt i Pakistan”?

Tiden for fintfølenhed er slut. Tiden hvor ubehagelige, personlige tragedier med store samfundsmæssige implikationer ikke må diskuteres kritisk er rindet ud. Vi står i et vadested, samfundet er polariseret over dette spørgsmål i en grad jeg aldrig har oplevet noget spørgsmål dele danskerne før. Vi taler om en tid hvor blot en annonce med en burkaklædt dommer afføder nazi-anklager mod Dansk Folkeparti – ergo er der ingen nedre grænse for hvad der kan bruges som påstand om uanstændighed og ikke-stuerenhed. Vi må sige tingene ligeud, og Viuff, Schledermann og meningsfæller kan ikke gøre så meget i denne forbindelse. Alt sammen for at sige –

Tragedien sætter endnu engang spørgsmålet om hvad der udgør danskhed i fokus. Her er “danskfødt kvinde med pakistansk baggrund” i teksten ubesværet blevet til slet og ret “dansk” i overskriften. Dræbt af svoger – dansk? Æresdrab – dansk? Ikke havde fulgt hans ordrer – dansk? Boet i en pakistansk landsby i de seneste tre år – dansk? Hvad er det egentlig der forener os som folk, hvad er det der udgør danskhed? (LFPC)

En 31-årig dansk mor er blevet skudt og dræbt af sin svoger i Pakistan, mens hendes mand befandt sig i Danmark. Det skriver Berlingske Tidende tirsdag.Ifølge avisens oplysninger har svogeren tilstået drabet som et såkaldt “æresdrab”, fordi hun ikke havde fulgt hans ordrer. Han og tre andre fra kvindens svigerfamilie er varetægtsfængslet i Pakistan.

I en pakistansk politirapport, som Berlingske Tidende er i besiddelse af, beskriver den dræbtes far, at hun har boet hos sin svigerfamilie i landsbyen Kharian i de seneste tre år. De behandlede hende “modbydeligt”, fordi hun ikke kunne få flere børn. […] /ritzau/ Dansk kvinde dræbt i Pakistan

Iran: Måske kun et år fra atombomben

En mere klokkeklar situation som burde få de kulturradikale og venstrefløjen til at overveje hvor deres loyalitet ligger findes næppe. Overvejelserne kommer næppe på denne side af en ufattelig katastrofe, for de gode og anstændige er, for at citere Pink Floyds The Wall, “sitting in a bunker, here behind my wall”. De kan ikke nås, for her og nu er det de rene hænder der er altafgørende.

Fortsæt med at læse “»Verdens ældste regimentsforening«”

Ni “balkongflickor” på et år

Ett mycket allvarligare fenomen är balkongflickorna. Sedan 2007 har nio muslimska flickor trillat ner från balkonger och slagit ihjäl sig (5 st) eller blivit allvarligt skadade. Det skedde i Malmö i februari, då en 16 år gammal flicka under oklara omständigheter föll från en balkong i Rosengård och dog. Inga vittnen finns mer än familjemedlemmar.
Det är naturligtvis ingen tillfällighet att nio muslimska flickor ramlar från balkonger. Allt sedan fallen Pela och Fadime (mfl) mördats för att de påstås ha kränkt familjens och särskilt husfaderns heder, har vi fått upp ögonen för att muslimska familjers kulturkrockar i Sverige kan leda till hedersmord. Nu har man kommit på att balkongmetoden är mycket bättre än att skjuta eller sticka ner flickorna, när det inte finns oberoende vittnen. Polisen står handfallen och kan inte bevisa att flickan inte ramlat ner av sig själv eller möjligen begått självmord. Det senare är inte så osannolikt som det kanske låter, eftersom det kana hända att flickan tvingas att själv hoppa. Alf Ronneby, kronik  i Skånskan  ( “Altan-piger” på dansk)

Mchangama må lave sine lektier, før han udbreder sig om ytringsfriheden og Trykkefrihedsselskabet

Af Lars Hedegaard

Jacob Mchangama skal have tak for i sin seneste klumme her på 180Grader at have rejst en velkommen diskussion om ytringsfriheden og specielt om Trykkefrihedsselskabets indsats i den forbindelse.

At han så desværre går galt i byen med sine konkrete påstande om selskabets gøren og laden må skyldes, at hans indsats for menneskerettighederne i den grad har lagt beslag på hans opmærksomhed, at han ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagerne.

Således tror han åbenbart, at selskabet havde inviteret Geert Wilders som “æresgæst” – vi nøjedes nu med at kalde ham gæst – fordi vi var enige i hans syn på islam. Allerede dagen før vores møde med Wilders i Landstingssalen havde jeg ellers i et interview med TV 2 News omhyggeligt forklaret, at vi ikke havde indbudt den hollandske politiker for at udtrykke enighed med hans synspunkter (hvilket jeg gentog i min velkomsttale til Wilders dagen efter), men for at give ham lejlighed til at fremføre dem for et dansk publikum. Og det kunne jo nok være nødvendigt i en situation, hvor han var truet på livet uden at have begået anden brøde end at give sin mening om islam til kende. Jeg gjorde også opmærksom på, at vi fandt det stærkt forkasteligt, at den danske statsminister havde fordømt Wilders’ film Fitna på et tidspunkt, hvor han ikke kunne have set den.

I Trykkefrihedsselskabet havde vi derimod nøje studeret den famøse film, inden vi inviterede Wilders til Danmark. Hvis den havde indeholdt opfordringer til overgreb på muslimer, ville vi naturligvis ikke have bedt ham komme. Men det gør den som bekendt ikke.

Det er sandt, at Geert Wilders både i Fitna og i sine øvrige offentlige budskaber har draget paralleller mellem islam og andre totalitære ideologier som f.eks. nazismen. (Det har jeg i øvrigt også selv gjort.) Men det diskvalificerer ham vel ikke som offentlig debattør. I hvert fald bør det ikke være strafbart at fremsætte et sådant synspunkt.

Fortsæt med at læse “Monty Python var der først”

Fra Politiken. Det er forståeligt nok at Seidenfaden tygger grundigt drøv på den rejse til Amman. Hvad siger bladets kerneskribenter Braad Thomsen, Mette Winge og Jørgen Knudsen til denne tegning ? Thomsen må jo væmmes efter sin kronik om “Pøblen” d. 28, men tegningen er læsernes absolutte favorit.

Det ny ideal: “En ikke-macho HBT-soldat”

De sørgelige rester af den svenske hær er gået over til de bløde værdier. Hvad udad tabes, skal indad vindes. Må de godt skyde med skarpt ? Nej, det må de ikke, for de må slet ikke skyde, ser jeg i Hans Bergströms ironiske klumme “Landet utan hot” :

Petra Jäppinen upplever att ett av de största problemen är kulturen i försvaret.
– Det är i mångt och mycket en machokultur, eller har i alla fall varit, och det har satt sina spår. Fortfarande är majoriteten av dem i väpnad tjänst män. Vi måste förändra attityder och jargong i det dagliga livet. – Hon tror att den svenska försvarsmakten nu tar täten internationellt. Samtliga vapengrenar, värnpliktiga och yrkeskategorier finns representerade i pridefestivalen.- Sverige blir ett föregångsland i HBT-sammanhang, säger Petra Jäppinen.

Hon är första militära HBT-handläggaren Soldater i uniform på pridefestival

Social kapital ? = En by i Danmark !

Historien ( ‘Morocco Towns’ in Dutch Cities) minder mig om hvorledes alle huse i små arabiske landsbyer fra Middelhavet til Mellemøsten er omringet af høje mure med glasskår og pigtråd på toppen.
Alle porte låses dobbelt og alle indgange har kig-lemme, så man kan se hvem (af naboerne) der banker på, og hvem man kunne have lyst at give adgang.Sådan har det været siden Muhammeds tid.
I mange danske småbyer har man indtil for få år siden ikke engang låst dørene og haverne kan man jo gå lige ind i.Vinduerne har det her i landet ikke været nødvendigt at tilgitre eller tilskodde, som de ellers fremtræder i de fleste muslimske mindre byer og på de nederste etager i storbyerne Tyrkiet inklusive.Selv vore fritidshuse “står ude om natten”.
Social kapital ? = En by i Danmark !

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Ekstra Bladet opdager de muslimske ‘ægteskaber’ med spædbørn

Vi var naturligvis allerede ude med denne historie forleden, men dette drejer sig ikke om kroner og ører tjent på kioskbaskere, men om den grimme virkelighed. Hver gang mainstreammedierne bringer ubesmykkede historier som denne undergraves selvbedraget om ‘dialog’ med og ‘respekt’ for kulturer der ikke fortjener det. Ikke nok så meget multikulturelt spin kan gøre denne historie appetitlig, og derfor er det godt at den kommer ud til et større publikum. Den bredere accept af de videre konklusioner har vi endnu til gode: Der er kulturelle fænomener der bare må tages afstand fra, og som ikke kan bortrelativiseres ved at henvise til mangfoldighed. Historien om børneægteskaberne har således en meget konkret implikation – hvordan undgår vi at få mennesker med den slags normer indenfor vores grænser? (LFPC).

En giftefoged fra Saudi-Arabien blåstempler nu mænds ægteskaber med piger helt ned til et-års-alderen. […]

Der er ingen minimumsalder for indgåelser af ægteskab, siger Al-Mu’bi i interviewet, og forklarer, at et ægteskab kan ses på to måder – selve ægteskabet og fuldbyrdelsen.

– Man kan have en ægteskabskontrakt med en et-årig pige, og sagtens med en syv-, otte-, ni-årig. Det er blot en kontrakt, fastslår giftefogeden, som understreger, at hendes seksuelle debut-alder kommer an på traditionerne.

– Vi følger profeten Muhammed. Han giftede sig med Aisha, da hun var seks, men havde ikke sex med hende, før hun var ni. Vi anser profeten Muhammed for at være vores forbillede, siger han. […] Et-årig gammel nok til bryllup

“When in Rome …” eller i dar al-harb i almindelighed

JP giver danskerne gode rejsetips, så turister på fremmede himmelstrøg ikke uforvarende kommer til at … krænke de lokale, med potentielt fatale følger. Blandt de utvivlsomt fremragende formaninger er:

1. Puds ikke næsen offentligt i Japan […]

2. Fornærm ikke den thailandske konge […]

3. Hold ikke i hånden i Saudi-Arabien […]

4. Undgå vilde håndbevægelser i Kina […]

Sådan gør du dig selv til grin på ferien

Man kunne ønske sig at Danmarks Turistråd ville udfærdige lignende gode råd til tilrejsende og -vandrede mennesker fra eksotiske lande, f. eks.:

5. Lad din OCD-lignende religion blive derhjemme, og kræv ikke særhensyn og eftergivenhed fra de lokale med hensyn til arkaisk kvindesyn, bizarre spisevaner, og groteske æresbegreber. I særdeleshed, lad dit hysteriske, impulsive, infantile og offerklynkende temperament tilbage i skuffen. Vi ønsker dig en behagelig hjemrejse.

Men denne kulturelle fintfølenhed går måske kun den ene vej? (LFPC)

»Om godheden«

“Half the harm that is done in this world is due to people who want to feel important. They don’t mean to do harm — but the harm does not interest them. Or they do not see it, or they justify it because they are absorbed in the endless struggle to think well of themselves.”

(T.S.Elliott)

Att läsa om böcker hör sommaren till. Johan Lundberg läser om Willy Kyrklunds Om godheten från 1988 och finner där en sällsynt klarsynt diagnos över den tid som vi befinner oss mitt i.

Få har bättre än Willy Kyrklund beskrivit en av de innersta drivkraften i den nutida mentaliteten. Jag tänker på den korta skriften “Om godheten” som kom ut för exakt 20 år sedan. När jag på den tiden läste den, så såg jag den – i likhet med de flesta dåtida kritikerna – mest som en klurig teologisk och allmänmänsklig utläggning, stilistiskt säker, charmigt otidsenlig och fyndigt ironisk. När jag nu läser den på nytt så ser jag även någonting helt annat: en klarsynt tidsdiagnos: en iskall redogörelse för en samhällelig mentalitet som bara vuxit sig starkare och starkare under de två senaste decennierna.

Fortsæt med at læse “»Roskildefestival«”

(foto G.G.)

Parasit-parlamentarikere: 109.632 kroner i månedsløn

Fra tysk TV med engelske undertekster. Ind og skrive man er tilstede kl 07 om morgenen, og så ellers med flyveren hjem. Det udløser “forplejningspenge” på 274 euro – 2043 kroner pr. dag. Hvorfor var det ikke DR´s Mette Fugl, der lavede den reportage ? Parlamentet har 785 medlemmer , hver med en årsløn på over 1.3 mio. danske kroner.

Hans-Peter Martin and RTL in the fight against abuse of expense allowances: A Member of the European Parliament (MEP) in Brussels earns approx. 14,700 euros per month (~£11,587), according to this RTL Report (in German with English subtitles). How much the MEPs have to work (or don’t work) for their €14,700 is the subject of this on-site RTL investigation in Brussels. The video is about MEPs who sign in on attendance lists and then disappear immediately for their weekend. RTL investigating journalists were thrown out of the EU building in Brussels during their work. Some MEPs try to justify themselves, some to invent excuses, again others flee before the camera and dash off to lifts or also in their confusion bump into the wall (German MEP of the Green Party)!

One-man crusader Hans-Peter Martin, MEP from Austria:
“A Member of the European Parliament earns on an average more than the German Chancellor Frau Merkel and one wants to hide this from the electorate. Therefore, one obviously must get rid of reporters investigating this.” (RTL: Die EU-Abzocker – die Zeche zahlt der Steuerzahler)

Norsk politi stopper muslimsk homo-protest

Syrisk-norske Sara Amzeh Rasmussen ville brænde en niqab, men det fik politiet forpurret. Man gad nok vide med hvilken grund. Hvem og hvad er norsk politi sat til at beskytte? Det kan næppe være andre end typer som “debattøren” Mohammed Usman Rana, der mener at homoseksuelle muslimer er “syndere”, der ikke skal optræde offenligt med deres “last” og i det hele taget afstå fra at praktisere den. På Agnar Mykles tid var snerperiet og reaktionen halvskikkelige provinspræster og “intellektuelle”, der ikke havde forladt 1800 tallet, idag har den slikket sort hår, vil have “sharia i familieanliggender og “siger nej til løssluppen sexundervisning i skolerne“. Jeg ved godt, hvem jeg ville foretrække, hvis jeg kunne vælge.”Det er langt fra overstået”, som Fl. Rose siger nedenfor. Nej, det er kun lige begyndt. (Usman Rana var interviewet i WA 23 maj i år, hvor han lader meddele at “sekulære ekstremisme er rent ud forfærdelig i Danmark.” Heldigvis for alle parter, bor han ikke her.)

Muslimsk demonstrasjon i homoparaden i Oslo ble lørdag stoppet av politiet. Frigjorte homofile feirer skeive dager i Oslo denne uka. For muslimske homofile derimot er hverdagen en annen. I dag stilte de i den store paraden, bare for å vise at de finnes. For den muslimske samfunnsdebattanten og skribenten Sara Azmeh Rasmussen skulle paraden bli en personlig markering. Slik gikk det ikke.

Fortsæt med at læse ““Midsommer i Småland””

 De ældste vidnesbyrd om mennesker i Odsherred er fra fundet af 2 urokser, begge skudt under jagt for ca. 9.000 år siden. Fundet blev gjort i sommeren 1904, under tørvegravning.Det fik stor betydning for viden om de mennesker der levede for 9- 10.000 år siden. I et af oksens ribben sad en flintflække (pilespids) fast. Den var afskudt fra en stenaldermands bue. Den havde kilede sig fast, men blev ikke årsag til oksens død. Den levede med pilespidsen i flere år. Næste gang oksen mødes med mennesker gik det dog ikke så godt, den blev såret endnu engang, flygter og synker om i en sø og går til bunds i et lille lag dyng. (Nationalmuseet, Uroksen fra Vig,  foto © Snaphanen, klik f. helbillede)

»Det er langt fra overstået«

»Abu Laban  kunne stille sig op og sige, at fordi vi er muslimer, påberåber vi os ret til at blive behandlet på en særlig måde af hensyn til vores tro. Det var for mig helt utroligt. At en gruppe kan gøre krav på rettigheder og ikke individet, at gruppen kommer før individet, det er den forestilling der driver etnisk udrensning og konflikt. Det er en trussel mod demokratiet, synes jeg. Men vi er kommet foran i Danmark i denne diskussion«.

På hvilken måde er vi kommet foran?

»Der var ingen redaktører, der i anden omgang med muhammedtegninger var i tvivl om, at de tegninger skulle trykkes som relevant illustration af debatten. Det gjorde man bare. Det var til gengæld kun i Danmark, det faldt naturligt«.   [..]

 Det viste sig så, at da han [Fogh] blev testet på det med muhammedkrisen, havde han måske ikke helt så meget is i maven«.

Hvad mener du?

»Altså, der var det dér interview med Al Arabiya, hvor han sad og havde udsigt til at formøble en eksport for milliarder af kroner. Arlas topchef forsøgte jo at ringe til ham … Men jeg vil jo så også sige, at han gjorde det bedre end sine kolleger, eksempelvis den svenske statsminister. Fl.Rose i Berlingske Søndag -interview

Anders Fogh slår døde mænd  ihjel igen

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sammenligner Det Radikale Venstres kritik af den danske udenrigspolitik med besættelsestiden samarbejdspolitik. Oppositionen vil give terrorister frit spillerum, mener han.

“Senest så vi ånden fra Scavenius dukke op i nogle af kommentarerne til terrorbomben mod den danske ambassade,” lød det fra statsministeren, der dermed sendte sin kritik direkte i favnen på den tidligere radikale statsminister Erik Scavenius’ efterfølger, Margrethe Vestager (R).  Fogh: Oppositionen føjer terrorister

Jeg er ikke imponeret. For det første – hvorfor i alverden  spilde  krudt på de Radikale skadevoldere,  der er  forduftet ud i ubetydelighed  for  seks et halvt år  siden ? For det andet – nu er  jeg træt  af Jyllands Posten og AFR´s sort-hvide, bekvemme udgave   af Scavenius og deres “vi ved  meget bedre  hvad vi ville have  gjort d. 9 april og hvis vi havde  været statsminister  i 1943, og   valget stod mellem  død, ødelæggelse og overlevelse”. Scavenius  fik lov at betale for sin indsats de sidste  17 år han levede som  en ikke-person, som alle kunne lette  ben op af. Det  ved  jeg ret detaljeret fra  hans meget yngre  kone, Alice, der levede  helt til 2001. Selvom hun var “kontroversiel”, er hun ikke  helt uanvendelig som kilde. Bagklogskab er den billigste klogskab i verden,  men måske  talen  var en specialdesignet  læse-let udgave til Venstre Ungdoms jubilæumslandsstævne ? Hvorfor studerer Fogh ikke  lidt islam i stedet for. Det er  et område med  fremtiden for sig, og Venstre  er ikke imponerende langt  fremme  i skoene, heller  ikke med den ny Ellemann junior, der ikke kan se  forskel på en landsdækkende mini-intifada – en aktion mod danske avisers selvbestemmelse – og autonome  gadebål midt på Nørrebrogade, som havde med et enkelt  hus at gøre.

Statslig liderlighed i trygge, faste rammer

Da jeg  så helsidesannoncen i Sydsvenskan den forgange  uge for svenske apotekers “lystprodukter” – bla. en  ergonomisk klitorisvibrator til en spotpris af 790 kroner, –  alle  i friske, glade  pastelfarver  hentet lige  fra barnekammeret –  tænkte  jeg at skrive  noget statsfjendtligt  og mavesurt om det, men nu er  Axess kommet  mig i forkøbet. I mellemtiden er  borgerlige  kvindeforbund kommet  på banen med  krav om mindst et års fængsel “for køb af sex”.  For som Annika (C) siger “Ska straffet ha ett avskräckande syfte, så måste det ju kännas”, og det er jo ikke løgn.  Sammenfattende kunne man sige, at det private  initiativ på de mere intime  områder, bare har  at pakke sig  sammen. Staten har ikke bare overopsyn med dine dine børn, men også  med den glæde du eventuelt måtte producere dem. Sidespring tolereres ikke.

I stället för att förbättra sin service eller att börja sälja kontinentala mirakelmediciner mot influensa satsar nu apotelet på att profilera sig inom sexbranschen med en serie så kallade sex- och lustprodukter, vilka ser ungefär lika upphetsande ut som en karta med Iprem-tabletter.
Svenska apotekets sinne för väsentligheter firar nya triumfer med hårdlansering av en serie “sex- och lustprodukter”. Enligt reklamen är de speciellt utvalda av apoteket, vilket man i och för sig inte hade behövt påpeka, emedan”produkterna” ifråga mer leder tankarna till kurser i ergonomi än till Amsterdams ”glädjekvarter”.    Mer och mer sexleksaker

Gare du Midi – et  brusebad  mellem hver voldtægt

Noget læsning er  simpelthen for infamt……..

Notice the details in the victim’s testimony about the shower after each rape. Muslims are required by the Sunnah to wash after sex. Her assailants were undoubtedly Muslims.

A few seconds later, the older man, in his thirties, raped her a second time. “Without a condom, the same as the youngest one, who was about 18 years old.”Mathilde was again sent to the shower. “Then they put me in a room with a double bed. A third man arrived. I asked him not to do anything to me. He said: Shut up.” According Mathilde, the third man paid her second rapist. “I was sold.”

Fortsæt med at læse “Uroksen fra Vig”