A sermon last Friday by a prominent Muslim cleric and Hamas member of the Palestinian parliament openly declared that “the capital of the Catholics, or the Crusader capital,” would soon be conquered by Islam.The fiery sermon predicted that Rome would become “an advanced post for the Islamic conquests, which will spread though Europe in its entirety, and then will turn to the two Americas, even Eastern Europe.” Fox TV og Memri (der også har videoen)
… And never the twain shall meet: Om Hollands monosproglige og kulturassimilerende dagsorden
Der står en hengemt luft omkring Informations kronik Holland – et skræmmebillede af Bergthóra Krístjansdóttir og Lene Timm, som om den havde ligget forputtet nede bag en radiator i redaktionslokalet. Fra en tid hvor man uimodsagt kunne italesætte indvandrere som ofre for et koldt samfund, og krav og insisteren som overgreb. Men nej, teksten refererer til aktuelle begivenheder, så det er snarere mig der lidt for konsekvent har undgået den ‘statiske forståelse’ af verden som den stadig udtrykkes hos Systemet Politiken og Information.
Man kunne vælge en tilgang hvor man udpeger lakunerne i teksten: De forhold der skriger til himlen på at blive nævnt, og som bliver så meget desto mere påtrængende af at blive totalt ignoreret – Theo van Gogh, Hirsi Ali, den massive kapitulation overfor mørkets kræfter og dæmonisering af Geert Wilders over Fitna, de-facto-afskaffelsen af ytringsfriheden som dette signalerer, udrensning af sparegrise i bankerne eller omtale af samme dyr i skolerne. “I”-ordet og “M”-ordet som ganske glimrer ved deres fravær, hvor der i stedet tegnes et billede af “drenge og primært med tyrkisk, marokkansk og arabisk baggrund” som er de virkelige ofre, ikke de hollændere de går ud og pander ned. Stereotypien i sprogbrugen er den sædvanlige: Fratagelsen af ansvar og fri vilje, og offergørelse – “…. fortalte en hollandsk-marokkansk borgmester fra en af de bydele, hvor der for et halvt år siden var bål i gaden, at han tolkede de unges strategier som reaktion på en oplevelse af at være ekskluderet og diskrimineret”.
De to akademikerfrøkener læser næppe Snaphanen, men her er et kontraeksempel til illustration: Jeg har ligeledes “en oplevelse af” at min kultur og frihed bliver truet – altså set fra deres side en ækvivalent, subjektiv tolkning af egen situation. Når jeg ikke går ud i ghettoen med et oversavet jagtgevær og plaffer hovedet af så mange så muligt etageklippede “tosprogede”, så skyldes det 1) jeg er udstyret med en fri vilje til ikke at gøre det, 2) jeg har ikke et problem med affektregulering, og 3) jeg kan godt vurdere det kloge i sådan en handling nøgternt og i lyset af mine egne interesser på længere sigt. Jeg er ikke som de her skildrede ofre en viljesløs robot (“strategier som reaktion på”). Og – the punch line – jeg kommer ikke fra en priviligeret social gruppe. Noget af en forskel, og en forskel som ganske bliver camoufleret i akademisk offerretorik om de ædle vilde.
Men denne vinkel er uddebatteret til ulidelighed for mit vedkommende. Jeg vil meget hellere imødegå dem ved at slå helt umisforståeligt fast, at jeg ikke vil det samfund de vil; jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at bekæmpe deres vision, deres forlorne multikulturalitet, som blot er en overgangsfase til en helt anden monokulturalisme. Jeg vil slet ikke ind i debat med dem, ikke ind i nogen ‘dialog’. Hvad jeg her vil er bare at konstatere denne polarisering som kløver hele den vestlige verden i dag. Jeg har en fornemmelse af at den våde multikulturalisme de repræsenterer desværre tegner flertallet, uden at dette vil hjælpe dem hen imod deres drømmes mål. Der er spændinger i verden, som de også selv jamrer over, men hermed er deres projekt også en død sild. Projektet forudsætter nemlig ikke blot fraværet af de symptomer de skildrer (vold og optøjer), uanset hvad man mener dynamikken bag er, det forudsætter også en udbredt konsensus i samfundet om hvordan vi vil indrette os. Kronikken er om noget en klagesang over uløselige samfundsproblemer som de godt kan se kuldsejler visionen, og en jammer over at vi trods alt er alt, alt for mange som vil gøre hvad vi kan for at stikke en kæp i hjulet for dem (“udvikling af skole og uddannelser – så de i langt højere grad kan inkluderer minoriteters sprog, kultur, religion, historie og traditioner på lige fod med majoritetens”). Deres projekt er en død sild, og kronikken er et teatralsk bevis herpå (LFPC).
“Hvorfra ved Anders Fogh, Helle Thorning og Willy Søvndal, at mentorordninger og spredning af etniske minoritetselever virker? Måske har de fundet inspirationen i Holland . Der har de nemlig længe forfulgt sådanne strategier – uden succes.
[…] Der er blot den forskel mellem Danmark og Holland at hollænderne er ca. syv-otte år ‘foran’ med deres assimilationsstrategier. Derfor er det nærliggende at antage, at nogle af de problemer, de i dag oplever som konsekvens af integrationspolitikken i skole og uddannelse, vil afføde mindst lige så store problemer i Danmark, som de har gjort i Holland . Medmindre vi tager ved lære af hollænderne og sadler om og går en helt anden vej belært af deres dårlige erfaringer.” […]
“Forklaringen på minoritetselevernes dårligere karakterer og store frafald fra ungdomsuddannelserne blev både i det hollandske undervisningsministerium og af lærere og skoleledere forklaret med, at eleverne talte et andet sprog i hjemmet end hollandsk og havde en kultur, der for nogle elevers vedkommende betød, at de ikke lærte at opføre sig ordentligt. På nogle uddannelsesinstitutioner fik vi forklaret, at nogle forældre ‘på grund af deres kultur’ ikke opførte sig som det blev forventet af forældre i den hollandske skole. Svaret på det sidste var forældreopdragelse i form af aktiviteter, der skulle ‘trække’ forældrene til skolen. Det bestod f.eks. i, at forældre skulle møde op med en national ret til et fællesarrangement, mens det blev understreget, at det kun blev talt hollandsk og man ikke ønskede familiens modersmål talt inden for skolens mure.
Den monosproglige og kulturassimilerende dagsorden er tilsyneladende blevet så naturliggjort på alle niveauer i skolen i Holland , at professionelle inden for uddannelse ikke finder det nødvendigt at begrunde sig fagligt.” […]
“I forlængelse af de dårlige skoleresultater kæmper hollænderne også med et stort frafald af unge – primært drenge og primært med tyrkisk, marokkansk og arabisk baggrund. Ca. 60 pct. af de unge med indvandrerbaggrund forlader uddannelsessystemet uden en ungdomsuddannelse. En problematik vi også kender fra erhvervsskolerne i Danmark, men hvor frafaldet kun på enkelte fag når op på de dimensioner, der udgør gennemsnittet i Holland . Derudover kæmper de større byer som Rotterdam og Amsterdam med voldsomme problemer med store grupper af unge drenge, der udøver vold og kriminalitet. I et interview den 17. februar fortalte en hollandsk-marokkansk borgmester fra en af de bydele, hvor der for et halvt år siden var bål i gaden, at han tolkede de unges strategier som reaktion på en oplevelse af at være ekskluderet og diskrimineret. ” […] Vi mener vejen frem skal findes i en udvikling af samfundets institutioner …………. så de i langt højere grad kan inkluderer minoriteters sprog, kultur, religion, historie og traditioner på lige fod med majoritetens. […]
Daniel Pipes : »With Europe, we all enter into terra incognita«
»Europe or Eurabia?« – tale holdt i Sydney igår :
“THE future of Europe is in play. Will it turn into “Eurabia”, a part of the Muslim world? Will it remain the distinct cultural unit it has been for the past millennium? Or might there be some creative synthesis of the two?
Fortsæt med at læse “Hamas´våde drøm : ‘Rome Will Be Conquered by Islam’”






