(vi lader ham tale f0r sig selv):
GÖRAN MELANDER
Göran Melander er professor emeritus. Han er bestyrelsesformand for Raoul Wallenberg Centret, der er Sveriges officielle institut for menneskerettigheder. Göran Melander har forsket i international flygtningeret.
Har Karen Jespersen ret i sine anklager? Er den reelle ytringsfrihed truet i Sverige?
Nej, slet ikke. Tværtimod. Ytringsfriheden er større i Sverige end i Danmark. En af årsagerne er, at svenske medier – heldigvis – er helt anderledes end i Danmark. Her i Sverige tager medierne altid parti for den svage part og beskytter altså flygtninge og indvandrere. Jeg har fulgt den danske debat, og danske medier har medskyld i den danske fremmedfjendtlige politik.
Kritikere siger, at ytringsfriheden i Sverige er under pres og bl.a. folk fra det fremmedkritiske parti Sverigesdemokraterne bliver chikaneret, truet med fyring og presset ud af den offentlige debat?
Vi følger de internationale konventioner, som vi har underskrevet. Vi griber ind, når der er tale om racisme. Vi er ifølge konventionerne forpligtet til at gribe ind. Vi følger sikkert konventionerne nøjere end Danmark.
Kritikerne, herunder den tidligere minister Karen Jespersen, har fremført konkrete eksempler på, at folk fra Sverigesdemokraterne er blevet truet og chikaneret?
Når de fremfører åbenlyse racistiske budskaber, så skal de stoppes. Det må man simpelthen ikke fremføre ifølge internationale konventioner.
Racisme kan man definere på mange måder. Er det racisme, hvis man vil begrænse indvandringen?
Nej, det er det ikke, men når partiets medlemmer får forbud eller trues af fyring, så skyldes det deres klare racistiske udtalelser.
Der er vel også eksempler på, at det rammer andre end folk fra Sverigesdemokraterne?
Jeg mener ikke, at vi overhovedet har et problem i Sverige. Derimod har Danmark problemer. Centret for Menneskerettigheder i Danmark har jo haft problemer med bevillingerne. Jeg kender desuden et eksempel på en bog, som vi skulle lave sammen med det danske center, hvor en artikel, der var kritisk mod ulandsorganisationen Danida, ikke kunne trykkes. Det ville aldrig kunne ske i Sverige.
Hvorfor mener du, at ytringsfriheden har det bedre i Sverige end i Danmark?
Fordi vi har bedre politikere og bedre medier. Derfor er fremmedpolitikken mere humanistisk, og vi har ikke så meget racisme. De svenske politikere har taget stilling, så det er lykkedes at forhindre misfornøjelsespartierne og racistiske partier at få indflydelse.
Hvad er der galt med misfornøjelsespartier? Er det ikke et demokratisk sundhedstegn?
Et misfornøjelsesparti er vel et parti, som ikke har et egentligt partiprogram. Men lad os holde os til de fremmedfjendske partier. De skal bremses og modvirkes i debatten, og det er fint.
Men det svenske nazistparti er jo tilladt og er vel dermed en del af det svenske demokrati? Partiet er jo ikke forbudt?
Nej, det er ikke forbudt, fordi dette racistiske parti ikke kan forbydes ifølge svensk lov. Jeg har set på Sverigesdemokaternes hjemmeside og må sige, at den er fyldt med racistiske fordomme.
Betyder det, at de skal hindres i at deltage i den svenske debat?
Det afhænger af de internationale konventioner. Hvis de udsender racistisk propaganda, så skal de vel forhindres.
Men svensk lov giver dem tilladelse til at være en del af demokratiet?
Loven i Sverige er lidt mærkelig i disse sager, men i mine øjne strider partiet klart mod FN-konventioner, der afskaffer al form for racediskrimination. Desværre er FN-konventionen ikke gældende som svensk lov.
Så international lov bør i dine øjne gælde fremfor svensk lov?
Ja.
Heldigvis har Blüdnikow også talt med Jonathan Friedman:
Fra Berlingske Tidende lørdag den 5. marts 2005
Er friheden truet i Sverige?
Af Bent Blüdnikow
Berlingske Tidendes kommentator Karen Jespersen har kraftigt angrebet Sverige. Hun påstår, at den reelle ytringsfrihed i Sverige er truet, især i indvandrerdebatten. Mennesker med kontroversielle synspunkter bliver chikaneret og truet med fyring. Er det sandt? Vi har talt med den svensk bosatte professor Jonathan Friedman, der mener, at Karen Jespersen har ret. Og vi har talt med lederen af det svenske institut for menneskerettigheder, der mener, at der er betydelig mere frihed i Sverige end i Danmark.Der er folk, der er blevet chikaneret og truet.
Jonathan Friedman er professor i socialantropologi ved Lunds Universitet og leder af École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris. Han er født i New York, men har i mange år arbejdet i Sverige og bl.a. Frankrig. Han har skrevet om globalisering og om etniske konflikter.
Tidligere minister Karen Jespersen beskrev for nylig i Berlingske Tidende Sverige som en nation præget af chikane mod anderledes tænkende og et land, hvor reel ytringsfrihed er truet. Er det en retfærdig skildring af vort broderland?
Der er ikke noget nyt i beskrivelsen, og generelt er jeg enig i den.
Hvad er årsagen til, at Sverige har disse problemer?
Det har at gøre med åndseliten i Sverige, der har taget afstand fra sit eget folk og fra fædrelandsfølelsen. Den tendens eksisterer i alle lande, men stærkere i Sverige end hos andre.
Er der ikke god grund til – elite eller ej – for et samfund at slå ned på racistiske eller nationalistiske ytringer?
Der er sikkert folk hos Sverigedemokraterne, der er racister og nazister, men partiets officielle og generelle holdning er ikke racistisk. Det er et demokratisk parti, hvad man så ellers mener om dets politik. Partiet skal ikke undertrykkes, men være en del af den demokratiske debat. Det fremstilles som en sygdom og som en ond kraft, der er kommet ind i det svenske samfund, men det er en dæmonisering.
En uretfærdig dæmonisering?
Ja, det mener jeg, og husk på, at Sverige på ingen måde er berettiget til at uddrive dæmoner. Det var et samfund, som i vid udstrækning var på nazisternes side under 2. Verdenskrig. Eliten i det svenske samfund, der også omfattede den socialdemokratiske statsminister, forsøgte at gavne nazisterne, så hvem skal kaste den første sten?
Er Karen Jespersens anklage korrekt? Er den reelle ytringsfrihed virkelig truet?
Eksemplerne hun nævner er fuldstændig rigtige, og man kunne nævne flere. Der er folk, der er blevet chikaneret og truet. Desuden har myndighederne involveret sig i aktioner mod mennesker, hvis synspunkter man ikke brød sig om. En neonazist i Umeå blev således med myndighedernes hjælp frosset ud af en demokratisk sammenhæng, men man skal huske, at nazistpartiet i Sverige er helt legalt. Skal demokratiet tages alvorligt, så skal de meninger også høres, men de forbydes.
Er der i Sverige en forståelse af, at der findes et demokratiproblem?
Der er en voksende forståelse af det. Men det er svært for folk at få synspunktet frem, og vi kan ikke se, at der er sket en erkendelse af dette forhold i eliten.
Hvorfor ikke?
Fordi de ikke kan se problemet. De har haft magten i så mange år, at det for dem er selvklart, hvilke synspunkter der er de humanistiske, og det er tilfældigvis deres egne. De har haft magten for længe og det, som de repræsenterer, er en multietnisk og multikulturel politisk, hvor de har opløst og afskyer den nationale identitet. En ny politisk magtelite er vokset frem, der identificerer sig mere med »verden« end med det svenske folk. Multikulturalisme, som de går ind for, er i virkeligheden en glimrende måde at opdele folk i etniske fraktioner, som derefter kæmper om magten.
Karen Jespersen skyder efter Mona Sahlin, den socialdemokratiske minister. Er det retfærdigt?
Ikke rigtig, idet hun nok er klodset i sine udtalelser, men ikke værre end andre. Men hun har dog ageret på en måde, der tydeligt viser, at hun har problemer med demokrati og ytringsfriheden. Således greb hun ind og fjernede lederen af magtudredningskommissionen, fordi indvandrergrupper havde udtrykt kritik af arbejdet. Den nye leder blev en indvandrer, der havde kritiseret kommissionen.
Karen Jespersen citerer hende for at fremhæve muslimske landes kultur fremfor den svenske?
Det er netop udtryk for den nye elites tænkemåde. At påstå, at Sverige ikke har nogen kultur i modsætning til muslimske lande, er for absurd til at blive taget alvorligt og er et udtryk for ekstrem uvidenhed og arrogance.
Hvorfor er Danmark og Sverige så forskellige?
Det har at gøre med, hvordan eliten fungerer. I Danmark og f.eks. Frankrig har man en elite med stærk national identitet. Det har man ikke i Sverige, hvor eliten tager afstand fra deres eget nationale identitet, og her er den kosmopolitiske holdning i eliten stærkere end i f.eks. Danmark.
Her er iøvrigt noget som “demokraterne” i Riksdagen stiltiende har accepteret i årevis:
http://w1.sydsvenskan.se//Article.jsp?article=10111725
5 mars 2005
Sverigedemokraternas partistyrelse attackerades och tre fönsterrutor krossades under ett möte på ett hotell i Helsingborg på lördagseftermiddagen. Mellan 20 och 30 aktivister, som dolde sina ansikten med halsdukar, kastade stenar och snöbollar mot fönstren i en mindre konferenslokal på Scandic Hotel vid Helsingborgs norra infart där partistyrelsen höll möte. Sedan sprang de sin väg.
En illustration af HVOR svært det er at tale om problemet med maaseindvandringen (26.000 familiesammenførte om året)- er professor Bo Rothstein i Dagens Nyheter. Han tydeligvis læst Robert D. Putnams “Making Demokracy Work” – men de to afsnit i artiklen hvor han stirrer en skræmmende fremtid i øjnene, er pakket ind i så meget mulikulturet flomme og lovprisning, at det hele er en parodi på en debat artikel:
http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=572&a=387056&previousRenderType=2
………Detta visar sig inte vara helt enkelt. Från USA kommer det oroande rapporter om demokratins möjligheter i det multikulturella samhället. Den kände statsvetaren Robert D. Putnam har lett ett forskningsprojekt där man undersökt demokratins grundvalar i olika lokalsamhällen………………………………..
