Dokumentation vil skabe problemer for deres multikulturelle og antinationale projekt
Af Lars Hedegaard
Når nogen vil bestemme, hvad andre må sige, er det altid udslag af en magtkamp, som magthaverne ikke kan vinde i en fri udveksling af synspunkter. Derfor må de ty til forbud og straffe. Det betyder ikke, at de har vundet, men blot at de har fordrevet kritikernes meninger fra den åbne samtale, og ingen skifter mening ved at få forbud mod at sige den.
Når censur bliver dagens orden – som vi nu ser i EU og over hele den vestlige verden – er man slået ind på en kurs, der kun kan gå i én retning: mod stadigt mere censur og undertrykkelse, stadigt flere forbud og stadigt flere straffe. For enden af vejen venter et totalitært samfund, som man efter smag og behag kan kalde fascistisk eller kommunistisk.
Censorerne vil altid begrunde deres indgreb med hensynet til det fælles bedste. Det er ikke godt for hverken dig eller mig eller samfundet, at nogle går omkring og udspreder ”misinformation”, ”disinformation”, ”russisk propaganda” eller løgne, og enhver rettænkende må kunne indse, at den slags bør forbydes. Og når nogen drister sig til f.eks. at vise billeder af ofre for islamisk terror, må enhver kunne fatte, at det skader de dødes pårørende.
Fortsæt med at læse “Derfor har vi censur”




