Beskyttelse mod “car-jihad” i form af lastbiler var opstillet ved alle strategiske steder på ruten i København, ofte flere og med trailere. Her er det krydset Frederiksgade-Bredgade nær ved Amalienborg. Et særpræget syn Frederiksstaden ikke er vant til. Portræt af “multikulturen.” (foto privat)
Trump har ret, men hvad hjælper det?
Af Lars Hedegaard
Beviserne valgsvindel i november 2020 bliver ved med at hobe sig op
Det ville være synd at sige, at mit opslag om Trump, som gassen er ved at gå af, har vakt den store begejstring. Flere har reageret ved at erklære deres fortsatte opbakning til den tidligere præsident. Jeg støtter ham også, men det kan han være ligeglad med, for jeg har ikke stemmeret i USA. Desuden drejer sagen sig ikke om, hvem man har sympati for, men om hvem der kan vinde præsidentvalget i 2024. Det betyder først og fremmest: Hvem har de bedste evner til at modstå den valgsvindel, som demokraterne uden tvivl vil forsøge sig med – ligesom de med held gjorde i 2020? I politik som i andre af livets forhold gælder det ikke om at have ret, men om at få ret, og det har Trump ikke været god til.



