Den svenske journalist Anders Lindberg fylder Berlingske med løgn
Sosselakejen Anders Lindberg, der i tyve år har tjent sin løn på at lukke munden på hæderlige svenskere og naziststemple dem, fylder idag Berlingske Tidende løgn. “Vi har ikke noget udlændingepolitisk tabu – det er en dansk myte.”
Mytomanen er Lindberg selv, og han har levet fedt af sine myter. Alle dem der har haft magten og ordet i Sverige i 40 år- f.eks. en Jan Guillou – har sagt det samme. “Vi har hele tiden haft en fri, åben debat.” Bare de kunne sige hvad de ville, ragede almindelige menneskers ytringsfrihed dem en høstblomst. De mente nemlig tit noget ‘forkert.’
Alle der mente noget andet end Lindberg på udlændingeområet siden slutningen af 90′ erne, ved at Lindberg lyver. Der var fuldstændig censur på området i Sverige, og det var selve forudsætningen for at en lille klike kunne smadre landet på rekordtid, nemlig godt en generation.
Man kunne ikke opløse folket og nationen og have ytringsfrihed samtidig
Man kunne ikke opløse folket og nationen og have ytringsfrihed samtidig, men så slog internettet igennem med ytringsfrihed og torpederede de revolutionære samfundsingeniørers store plan. Og det er grunden til at Sverige i dag har en alternativ presse, ingen andre har i Europa: Censuren var intet sted som den svenske.
Der blev virkelig gået til stålet med fire gange flere importerede mennesker end resten af Norden tilsammen, for der var tale om ideologi, ikke flygtninge eller velfærdsreddere eller hvordan de nu løj. Der var bare det ved det, at deres modedille “multikulturen” var en permanent katastrofe. Nu skal der ikke andet end en brændt koran til, at hele landet eksploderer. Paludan vil få skylden, men han fabrikerede ikke dagens Sverige igennem 45 år.
Svensk debat om fremmede lukkede i 1996 som på en central kommendo
Pludselig i 1996 lukkede en ellers fri debat som om nogen drejede på et centralt håndtag, hvad de sikkert gjorde. Sverige er et centralstyret land, så det var formentlig en ordre fra højeste sted. Man kunne ikke få fire kritiske linjer om indvandringen i en af 120 provinsaviser. Skrev man til dem alligevel, var man luft. ‘Mangfoldigheden’ var et diktat.
Jeg ved det, for jeg skrev selv til svenske aviser i 2001-2002, og skrivende svenske venner gjorde det også. De måtte skrive i danske aviser, hvad de da også gjorde. Man kan spørge de tidlige indvandringskritikere som Janne Milld, professor Kajsa Ekholm Friedman eller doktor i litteratur og filosofi Ingrid Björkman. Hun taler om den nedtystede debat i interviewet Ingrid Björkman om 25 års invandringspolitik.
Det er forståeligt, at de ansvarlige for ødelæggelsen af Sverige lyver
Det er forståeligt at de ansvarlige for ødelæggelsen af Sverige lyver. De aner, at en ansvarspålæggelse kan være undervejs, og de vil gerne smøre deres skyld ud over hele den svenske befolkning som de feje personer de er, som nu vil flygte fra deres ansvar.
Fordelen ved at den elite, der har ødelagt Sverige er så lille, er at hovedansvarlige politikere og chefredaktører alle kan være i en ikke alt for stor retssal, – det kan vel begrænses til 100 mennesker, hvis man sier alle medløberne fra -hvor man må håbe at svenskerne sender dem hen, mens de endnu er i live. Både de ansvarlige og svenskerne.
Så skrækslagen er eliten for sit eget skaberværk, at Polisen inleder särskild händelse mot Rasmus Paludan. De spørger sig nemlig også: Vill Rasmus Paludan starta ett religionskrig, og er det bedre at en væbnet konflikt starter nu end om 15 år, som Katerina Janousch mener?
Fortsæt med at læse “Det svenske etablissements yndlingsløgn”
