Fotos: En udflugt i det forladte København kl. 14
Skal jeg end vandre i Dødsskyggens Dal, jeg frygter ej ondt; thi du er med mig, din Kæp og din Stav er min Trøst. I mine Fjenders Paasyn dækker du Bord for mig, du salver mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. Kun Godhed og Miskundhed følger mig alle mine Dage, og i Herrens Hus skal jeg bo gennem lange Tider.
Jeg havde nogle ærinder, og jeg var også nysgerrig for at opleve civilisationen under lock down. Den store grafiker Palle Nielsen ville have været fascineret, men han døde i år 2000 og lever bare videre i sine katastrofefølsomme billeder og i Jytte Rex’ kongeniale portrætfilm “Mig skal intet fattes.” (Salmernes bog.) Her fik katastroferne poesi og baggrundsmateriale. Det var et af mit livs ufortjente gaver at kende Palle Nielsen og hans broder i ånden, Svend Wiig.
Man ser Magasin på Kongens Nytorv, hvor jeg var alene med de ansatte og plastik-mannequinerne kl. 14. Forbrugstemplet var forladt. Et biltomt Store Kongensgade, og tomme kølediske i Netto. Af min yndlingskylling var der kun lårene tilbage, men heldigvis rigeligt af min yndlings Beaujoulais.
Toiletpapir til mange måneders forbrug kan jeg ikke bringe mig selv til at interessere mig for. Det må gå, som det går med de digestive sager. Når man har haft gammeldas i Sverige i tyve år, er man ikke sippet.
Man glæder sig over komposten og køkkenhaven, man tager resten, som det kommer. Strøm- og telefonnedbrud og det hele. Hvad har man et brændekomfur og stearinlys til? Og to millioner lovlige våben.
Se også Hvad kommer bagefter? Vesten ind i ukendt farvand og Vården i Stockholm kollapsar – läkare liknar det vid “ett militärt anfall” mot staden og Sjukhusen: Allvarlig bristsituation på kort och lång sikt. Se også: Palle Nielsen: En film, der fatter alt. Alle fotos mobil © Snaphanen.dk, klik for helskærm.


