De fleste katastrofer er selvskabte, og islam udgør vores underliggende behov for kaos
Fred og velstand avler kaos. Det ligger dybt i mennesket. Derfor er krigen normaltilstanden, og verdenshistorien er – trods fremskidt – en lang perlerække af overvejende selvpåførte katastrofer og blodbade.
I 1975 var det svenske sandslot bygget færdigt, det var verdens fredeligste og fjerderigeste land, og der var ikke andet at gøre end at begynde at rive det ned for at undslippe kedsommeligheden. Med usvigelig sikkerhed slog Sverige ned på verdens bedste, sociale opløsningsmiddel – islam. Resultatet er, at tusinder er omkommet af eksperimentet, og at svenske kvinder nu er jaget vildt i deres eget land, “feministstaten.”
Ubekvemme døde er de mest døde af alle. En meget svensk død.
Det må man lade Olof Palme i 1975, han var en effektiv verdensmand og fantast, ligesom Dag Hammarskjöld, der sandsynligvis også blev myrdet for sin idealisme, der havde sluppet jordforbindelsen. En meget svensk død. Man kan sige, at den også højtbegavede Anna Lindh fik den samme død via serbnationalisten Mijailo Mijailović . De har alle tre forudbestemt Sverige til den samme død, de selv fik: Ofre for en verden, de ikke forstod, men som de troede, deres overlegne moral var nok til at hæve dem over.
Til min sorg vil det store flertal af dem hellere forsvinde ud af historien, end kæmpe for deres eksistens. Det gælder også nordmænd og danskere, men vi er årtier fjernere fra udslettelse, og på den afstand kan man åbenbart ikke forlange af dem, de opfører sig som voksne.
Kostbar tid er gået tabt siden 2001 valget. “Udlændingedebatten” har været enten ren snak, eller Støjbersk teater for masserne. Villy Søvndahls “Gå ad Helvede til” var symbolsk for hele narrespillet, teatret og bedrageriet. I politik er tom retorik tilstrækkeligt for det store flertal, og vi vil helst dø lykkelige af retorik. Det var nyt for mig, at danskerne var så æstetisk funderede, men man lærer, så længe man lever.
Når det bliver for fredeligt, keder vi os og skaffer os nye katastrofer
Sverige er et billede på hele Vesteuropa, vi bør se os selv i, det er os selv – bare mere. Når det bliver for fredeligt, keder vi os og skaffer os nye katastrofer. EU påstår, de har sikret fred i 70 år, men i virkeligheden har de ihærdigt grundlagt de næste krige, der skal plage os idet opløsningen af nationalstaterne skaffer os en anden type krig, end den vi kender fra WW2, Korea og derefter.
Vi er begyndt i det små ved at gøre kvinder liv til et Helvede – se her og her,men den egentlige katastrofe har knapt nok manifesteret sig endnu. I Sverige har den allerede kostet flere tusinde, fortiede menneskeliv, derfor bør vi skue mod øst, for Sverige er et spejl og et billede af vores fremtid, og fremtiden er overraskende nok “krig”, som altid og som Leonard Cohen sang. Se også Partiet som värnar muslimer: “Vill att islamofobi får en egen brottsrubricering.” Ouverturen til når islam griber den politiske magt i Sverige om højst 20-30 år.
Hur kan Socialdemokraterna fortsätta regera efter det här?
Sosserne solgte Sverige til Det Muslimske Broderskab for stemmer i 1994. Carina Hägg blev smidt ud af partiet for at afsløre den hemmelige aftale.
Om hvordan sosserne har købt sig stemmer via Sveriges Muslimske Råd og det Muslimske Broderskab. Hvis du tror, prostitution er forbudt i Sverige, er du for naiv. Åndelige kræmmere og luderkarle m/k regerer det land, det snart er lykkedes dem at forære bort til Bumfuckistan.
Stefan Torsell knytter an til, hvad Lars Bern siger nedenfor. Hvis Sverige havde en journaliststand, som ikke var magtens megafoner, ville der være interessante rævekager at grave i her, men det kommer ikke til at ske. Ikke i svensk, statsstøttet journalistik, glem det!
Fortsæt med at læse “Black Pigeon: Vestens længsel efter vold og kaos”
