
De svenske meningsmaskiner ompositionerer sig diskret, og håber vi ikke opdager det
Når man tænker på de ufattelige skader Sverige er tilføjet bare siden år 2000, må man spørge sig: Hvor verdensfjern og langsom i hovedet kan en “elite” tillade sig at være uden at bliver krævet til ansvar? Jeg har skrevet om dette i snart tyve år, og jeg er næppe tyve gange klogere end den fisefornemme, højrøvede svenske elite. De har smadret landet i 40 år, og nu har de ikke længere lyst til at lægge navn til det. Hvad der nu er startet, er “tilbagetoget fra Moskva.” Det bliver langt og usjovt for magthaverne. De har fortjent hver en smerte, der kommer ud af det.
At iagttage deres ompositionering er nok underholdende som sociologi, men for mig er det mest tragisk. Jeg har fået en lektie i, hvorfor historien er en perlerække af katastrofer, hvor krig er det normale, hvorfor vores lod hovedsageligt er tragisk. Disse mennesker kunne knap betros at lede et land, men de har stadig magten.
Sverige må have Vestens værste politikere, og det siger ikke så lidt. De burde sidde i en retssal, ikke i et parlament. Der er ingen øvre grænse for, hvor slemt dette kan udvikle sig i deres børns tid. Vi skal igennem mange mord, voldtægter om bomber endnu, før den er feset ind hos svenske vælgere, men når den gør……
Lena Sundström og svensk ledvogterjournalistik tog fejl om ALT
Men nu søgte de heller ikke sandheden om verden, de blev allerede døbt “väkterna vid grinden” for tyve år siden, det vil sige magtens ledvogtere, hvis nogen kender det ord længere. De bestemte, hvad man måtte mene om “multikulturen”, og de accepterede ikke fire linjer der afveg fra ortodoksien. Disse kommissærtyper er kommet æreløse ud af de sidste tyve år og endda forhadte, derfor ændrer de nu mening. Deres arv er så ekstrem, at en svensk borgerkrig ude i fremtiden ikke længere er utænkelig. Fundamentet er lagt, nu handler det om, hvorvidt det kan afmonteres.
Jeg – den i grunden upolitiske amatør – fik jo ret, men jeg havde meget hellere været fri. Jeg får ikke noget ridderkors, jeg er stadig en skidt karakter. Sådan er det offentlige teater. De dumme, de onde og navnlig de konforme tjener æren og pengene, og når regningen for deres hærværk kommer, er de forsvundet.
En god Hakelius, der både får Mikael Jalving og den næsten helt forsvundne, stærkt prisbelønnede eventyrfortæller Lena Sundström med. Hun tog fejl om ALT, men det var vi aldrig i tvivl om for ti år siden. Hun havde blot staten, eliten og pengene i ryggen, og det rakte en del af vejen. Hun bekæmper stadig Sverigedemokrater, og SVT bruger hende som ekspert i ytringsfrihed. Mirabile dictu! SD er blevet Sveriges (næst)største parti, naturligvis. – Hakelius: Reträtterna är i gång – snart är Sverige som Danmark. Bara lite långsammare, lite tråkigare och lite sippare.
Uhellig alliance bag nedmonteringen af Sverige
Prof. Lars Trägårdh om “misligholdelsen af den svenske samfundskontrakt”
Dagens Sverige med sine gettofiserte del-samfunn og sin politiske splittelse er et resultat av en uhellig allianse mellom et postnasjonal venstreside og en statskritisk høyreside som man så konturene av fra begynnelsen av 1990-tallet, mener den svenske historieprofessoren, Lars Trägårdh.
Fortsæt med at læse “Hakelius: Snart er vi som Danmark”