“Vi håller på att byta befolkning, det är något positivt..men det finns ingen efterfrågan på utrikesfödda analfabeter”
SVT har en rutineret måde at servere katastrofer på på en blid og hensynsfuld måde. Hør bare Alex Schulman om sin morfar Svend Stolpes hus i Filipstad:
“Hela morfars bibliotek, där han hade sina 15 000 böcker var liksom bönerum. Det var bland det starkaste jag känt. Att se det som jag var uppvuxen i, omgjort till moské. Det var fint.” Eller denne: “Vi håller på att byta befolkning…det är något positivt.”
Alligevel er programmet en øjenåbner på sin egen, indirekte måde. Når pengene er slut, begynder virkelighenden og alvoren for rigmandens naive arvinger, svenskerne. De er ved at formøble hele arven af lige dele feminiseret galskab og gammelreligiøs skyldfølelse.
Hele etablissementet er fedtet ind i katastrofen
Ronnie Berggren skriver i anledning af Uppdrag Granskning i går om Filipstad, en kommune på 10. 000 indbyggere med et underskud på nu 30 mio. kr., at Sverige har kurs mod et U-land. Om et år er alle svenske kommuner lige så afblankede som Filipstad. Gigantiske summer må lånes i udlandet for at holde den mislykkede multikulturideologi fra at brase sammen over de fantaster, der har skabt den og troet på den.
De satte alt på ét brædt, og nu truer virkeligheden med at berøve dem alt, skønt lur mig om de ikke slipper gratis fra deres forbrydelse imod landet. Det er derfor den den uformulerede præmis for al svensk debat nu: At komme ud af en historisk katastrofe uden at ende med aben, for hele etablissementet er fedtet ind i katastrofen.
Og om et år ligger alle 290 svenske kommuner i hjerte-lunge maskine
Man forventer ikke af demokratiernes politikere, at de kan overskue de kulturelle følger af en masseinvasion fra den 3 verden, – især islam – men man troede dog, de havde kalkuleret med, hvor mange boliger, skoler, sygehuse og politifolk godt to mio. ekstra “svenskere” ville kræve. Det havde de ikke.
Og om et år ligger alle svenske kommuner i hjerte-lunge maskine. Velfungerende svenske skatteydere forsvinder, og tilbage på torvet sidder nogle somaliske mænd og overskuer i dyb passivitet deres nyerobrede land. Når de bliver gamle, vil det have flere ligheder med Somalia, end de forestiller sig.
Politikernes inkompetence trumfer antagelig deres idealisme som hovedårsagen til ødelæggelsen af Sverige. At kalde dette Ett migrationspolitiskt haveri, som Alice Teodorescu gør, er en meget mild beskrivelse, men hun er jo flygtning til et land, hun ikke kunne vide var selvmordstruet.
Morten Uhrskov i 24 Syv



