Franskmænd flygter til Ungarn fra masseindvandring og islamisering
Foreløbig er den opsigtsvækkende dokumentar kun for dem, der forstår fransk, men jeg tror nok, jeg tør love en undertekstning. Jeg har i al fald adviseret oversøs venner, der gør den slags, og en evt. undertekstet vil komme her på samme sted.
Det er en ret dramatisk historie om europæere, der søger sikkerhed og fred for navnlig islams vold og kriminalitet, den taler åbent om. Her er tidligere militære og politifolk, der taler om at gribe til våben og tilbageerobre deres land. Det burde skræmme livet af enhver politiker, der er ansvarlig for den eskalerende misere. Der burde kunne laves en lignende film om svenskere, der er flygtet fra politikernes “samhällsbygge,” men man kender jo svenske journalister.
Dokumentaren blev vist på France 2 i forgårs den 18.9. French Flee To Hungary To Escape Effects of Mass Migration. Se også Shocking study reveals 72 per cent of French youngster want to leave France og 2016: Tyskere flygter fra ‘flygtninge’ til Ungarn
Gudrun Schyman i Politiken:
“Det, der foregår i Danmark, er uhørt skræmmende”
I anledning af filmen om hende, har hun været i København. Jeg har plukket lidt af det dummeste i interviewet, det har virkelig ikke været let at udelade noget.
Gudrun Schyman har været kommunist hele sit liv, men på grund af ydre begivenheder, hun ikke har haft indflydelse på, har hun siden 1991 måtte kalde sig noget andet flere gange, og da hun blev fyret som partileder på grund af skattesvindel, nogen andet endnu engang. Hendes feminisme er bare endnu en pseudo-kommunisme, sidste forsøg på en karrierevej, og heldigvis aldeles mislykket. Hun fik 0.4 procent af stemmerne i valget. For et så kendt navn som Schyman, er det en offentlig aflivning.
Det er mærkeligt at høre ordet ‘kærlighed’ i hendes mund, hun der er så sjældent utiltalende, benhård, viderværdig populist. At Politiken holder mikrofon for hende, siger en del om, hvad Politiken er blevet til efter Seidenfaden.
Listen over hendes skandaler er kilometerlang, og så udelader svenske medier gerne, da hun urinerede offentligt i en fuld Grand Biograf og kastede rundt med sine våde trusser. Schyman føler ingen skam.
De fleste nogenlunde sansede mennesker, synes at Sveriges udvikling er skræmmende – volden, velfærdstabet, svensk kaos skræmmer i hele verden, men fra Schymans standpunkt – den kommunistiske velhaveroverklasse på Østerlen – er virkelighedssynet også perverteret: ‘Danmark er skræmmende.’









