Franskmænd flygter til Ungarn fra masseindvandring og islamisering

Foreløbig er den opsigtsvækkende dokumentar kun for dem, der forstår fransk, men jeg tror nok, jeg tør love en undertekstning. Jeg har i al fald adviseret oversøs venner, der gør den slags, og en evt. undertekstet vil komme her på samme sted.

Det er en ret dramatisk historie om europæere, der søger sikkerhed og fred for navnlig islams vold og kriminalitet, den taler åbent om. Her er tidligere militære og politifolk, der taler om at gribe til våben og tilbageerobre deres land. Det burde skræmme livet af enhver politiker, der er ansvarlig for den eskalerende misere. Der burde kunne laves en lignende film om svenskere, der er flygtet fra politikernes “samhällsbygge,” men man kender jo svenske journalister.

Dokumentaren blev vist på France 2 i forgårs den 18.9.  French Flee To Hungary To Escape Effects of Mass Migration. Se også Shocking study reveals 72 per cent of French youngster want to leave France og 2016: Tyskere flygter fra ‘flygtninge’ til Ungarn

Gudrun Schyman i Politiken:

 “Det, der foregår i Danmark, er uhørt skræmmende”

I anledning af filmen om hende, har hun været i København. Jeg har plukket lidt af det dummeste i interviewet, det har virkelig ikke været let at udelade noget.

Gudrun Schyman har været kommunist hele sit liv, men på grund af ydre begivenheder, hun ikke har haft indflydelse på, har hun siden 1991 måtte kalde sig noget andet flere gange, og da hun blev fyret som partileder på grund af skattesvindel, nogen andet endnu engang. Hendes feminisme er bare endnu en pseudo-kommunisme, sidste forsøg på en karrierevej, og heldigvis aldeles mislykket. Hun fik 0.4 procent af stemmerne i valget. For et så kendt navn som Schyman, er det en offentlig aflivning.

Det er mærkeligt at høre ordet ‘kærlighed’ i hendes mund, hun der er så sjældent utiltalende, benhård, viderværdig populist. At Politiken holder mikrofon for hende, siger en del om, hvad  Politiken er blevet til efter Seidenfaden.

Listen over hendes skandaler er kilometerlang, og så udelader svenske medier gerne, da hun urinerede offentligt i en fuld Grand Biograf og kastede rundt med sine våde trusser. Schyman føler ingen skam.

De fleste nogenlunde sansede mennesker, synes at Sveriges udvikling er skræmmende – volden, velfærdstabet, svensk kaos skræmmer i hele verden, men fra Schymans standpunkt –  den kommunistiske velhaveroverklasse på Østerlen – er virkelighedssynet også perverteret: ‘Danmark er skræmmende.’

Der burde der være oprør på Danmark gader (over DR nedskæringer)

Fortsæt med at læse “Ungarn – det forjættede land”

Systemets hensyn til sig selv opvejede hensynet til 852 ofre og deres pårørende

Tilfældet ville, at jeg netop havde genhørt Ingrid Carlqvists halvanden time lange interview med Stefan Torsell fra november 2016, da hans bog udkom. Få dage efter udkom svensk webb tv’s, og de to supplerer hinanden godt, selvom de også overlapper lidt.

M/S Estonia forliste i 1994 i en af de største skibskatastrofer i nyere tid. 852 omkom, kun 137 reddede livet, for det meste yngre mænd. Kvinder og ældre havde ikke fysikken til at klare sig ud af det synkende skib, og derefter i timer på vandet.

De fleste døde ligger stadig i vraget, de har ikke måttet bjærges, skønt vraget ligger på kun 80 meters dybde. De er administrativt nægtet en grav.

Torsell, der er gammel søofficer og har arbejdet på Sjöfartsverket siger, at intet skib nogensinde er sunket af de skader, Estonia påståedes at have. Alle har haft et hul i skroget.

Fortsæt med at læse “Stefan Torssell om mörkläggningen av Estonia”

Svensk multikultur har passeret sit Stalingrad

Richard Jomshof indledte sin tale torsdag med Wilhelm Mobergs ord fra Svensk Strävan i 1941. De kalder det ‘nationalisme’ derovre, men det er kun fordi den sunde, tempererede fædrelandskærlighed har været forbudt så længe. I Danmark var den det normale i årtier efter krigen. Derefter udvikler talen sig til en rasende brantale imod de ansvarlige politikere, der har ødelagt Sverige så voldsomt og så uopretteligt.

Det var den slags tale, medierne beskyttede parlamentarikerne imod i årtier, men nu er proppen af flasken, svensk multikultur har passeret sit Stalingrad, herfra er der kun tilbagetoget tilbage, hvor langt det end bliver. Man må frygte, det både bliver langt og blodigt, men man kan også håber, at når det endelig sit “Rigsdagen i Berlin,” og “Rigskancelliet i Wilhelmstraße,” vil ende med et retsopgør med de ansvarlige. Hvis man udenfor Sverige synes, retorikken er for meget, har man ikke forstået, hvor alvorlig situationen er ved at blive.

Philippe de Villiers: “Careful: Europe Will Fall Apart”

“Populism is the last refuge of those who do not want to die”

Jeg plejer at sige, at det tjener svenskerne til ære, at der trods alt ikke er flere nazister, end der er. De er voldsomt opreklamerede af journalistikken og politikken, – de tjener et formål – men de er næppe 20 000.

Det er virkelig ikke fordi politikerne ikke har gjort alt, for at skabe dem. Philippe de Villiers har i 30 år advaret om nationalismens genkomst og at ‘Europa ville falde fra hinanden, hvis man skabte et udemokratisk Europa uden grænser og uden national suverænitet. Og nu er det ved at være skabt.’ Philippe de Villiers har en lang politisk karriere, der startede i Chiracs regering. Nu er han desuden iværksætter og forfatter.

Fortsæt med at læse ““Sverige är vårt sen årtusenden””

Stürzenberger interviewer Katie Hopkins

På linket her, bytter de interevierrollen, og man hører også Hopkins interviewe AfD politikeren Uli Henkel: Katie Hopkins über Bedrohung durch den Islam in Großbritannien.

Islamophobia Awards 2018

Ordet ’islamofobi’ er en fælde lagt af islamister i den hensigt at vanskeliggøre islamkritik, skriver Robert Redeker. Det tjener følgelig samme formål, som når Organization of the Islamic Conference (OIC) kalder islamkritik for ‘had’ og ‘racisme,’ og konstant kræver det forbudt i FN. Det er en begrebsforvirring, der skal gøre hele verden fri for islamkritik, sådan som den islamiske verden har været i 1400 år.

Fortsæt med at læse “England HAS fallen”

En komplet unødvendig film

(NB: Denne artikel er 24 timer ældre end beskeden om Lisbeth Palmes død d. 18!)

Jeg så 45 minutter af Netflix filmen om Utøya igår. Så gav jeg op. To en halv time af det samme, var mere end jeg kunne overse. Filmen er uden eksistensberettigelse, den er tidsspilde. Den er som en luder, der scanner markedet for dumme, stakkels kunder, der er underforsynede med alt i deres stakkels liv.

Jeg vidste godt, jeg ville kræve noget særligt af en filmatisering, for jeg fik rigeligt af den 22  juli mens det foregik og de næste fem år, som nogle måske husker. Det krav vil ikke blive indfriet foreløbig.

Utøya: July 22 – ren spekulation til 22 mio dollars

Filmen har intet at byde på udover en 1:1 gengivelse af, hvad der skete. Det er ikke noget kunstærk, det er ikke engang en fortolkning udover af de allerede fladtrådte myter. Den er ren underholdning for de nøjsomme typer, der kan lade sig underholde af en repetition af alle begivenhederne til 20 mio dollars og en masse nordmænd, der taler engelsk som statister i et cirkus, de ikke forstår. Det er en komplet unødvendig film. Politiken anmeldte den venligt, som den propaganda-avis, den er. DR – det æterbårne Politiken – også.

Nemlig at Breivik er en slem højreorienteret islamhader, der optræder på vegne af alle vestens islamhadere, og som ikke er det ringeste schizofren. Ikke et ord om, at Stoltenberg-regeringen påvirkede rettergangen bla. ved at forkaste en psykiaterrapport, der konkluderede, at Breivik er sindssyg. Efter dommen kritiserede danske og svenske retspsykiatere, at han blev erklæret rask.

En karrierefremmende sag

Ikke et ord om at Breiviks forsvarers første indtryk var, at Breivik var sindssyg, indtil han blev mindet om,  at det bedste for hans eget Arbejderparti var, at han alligevel ikke var det. Mange af dem, der medvirkede i det officielle teater, blev rigeligt, karrieremæssigt begunstiget.

Det var altsammen lige efter bogen med titlen ‘Magtpolitik.’ Wenche Elizabeth Arntzen blev højesteretsdommer mindre end et år efter dygtigt, udført arbejde. Advokat Lippestad blev en meget holden mand, og medlem af Oslos byråd for Arbejderpartiet.

Uden hoved og hale

Fortsæt med at læse “Utøya: July 22 – ren spekulation til 22 mio dollars”

“Jeg trodde ytringsrommet i Norge var trangt. Det var før jeg møtte den svenske korrekthetspisken.”

Forleden kunne man høre Anders Lindberg i debat med Janne Josefsson påstå, at “vi har da frit debatteret indvandring i årevis.” Jeg ved ikke om han er løgnagtig eller uvidende, men sådan taler en mand, der har rigeligt med ytringsfrihed selv, men gerne lukker munden på andre.

Ikke et firelinjers læserbrev

Enhver der har været på nært hold af ‘svensk debat’, ved at indtil midten af 90 erne var der en ret åben debatmosfære, som Ingrid Bjørkman har fortalt. Så som på et centralt signal var der lukket de næste tyve år. Ikke et firelinjers læserbrev om indvandringen kunne trykkes.

Om det var centralt styret, får vi nok aldrig at vide, men historien vil sikkert interessere sig for, hvordan en lille klike personer kunne ødelægge Sverige i to årtier, mens offentligheden havde hænderne bundet på ryggen. Jeg siger ikke, at der ikke er meget mere Sverige at ødelægge, men jeg siger, at det der er ødelagt, aldrig kan repareres. De der påstår det, har bevisbyrden.

Debattens permafrost

I denne debatpermafrost revolutionerede politikerene 30 procent af Sveriges befolkning. Det havde næppe været muligt i et land med almindelig ytringsfrihed. Svenske journalister er med andre ord lige så skyldige i enhver milliardudgift, ethvert mord og enhver voldtægt, som politikerne.

 Nu vågner svenskerne op til  et radikalt forandret land, og de har ikke fået indført ét eneste ord om det. Nogle falder ned i depression, andre emigrerer, men vil nogle blive voldelige over at have fået stjålet deres land? Den revolutionære elite har end ikke tænkt tanken.

 Sverige er et spejkabinet af illusioner

I firserne fik nogle militærer og poliser for sig (‘polisspåret‘), at Olof Palme var sovjetisk spion. Lidt langt ude, han var snarere som officer af reserven halvvejs amerikansk agent,for Sverige var pseudo-neutralt under den kolde krig. Hvad ville de samme kræfter ikke kunne få ud af Sveriges massive bortgivelse af land de sidste tyve år? I Sverige er alt en illusion, WW2, den kolde krig, humanismen, men så er åsiktspolisen Daniel Poohl til gengæld suppleant i stiftelsens ledelse.

Hvis ikke nettet slog igennem i den periode, var SD aldrig kommet i Riksdagen. Det var en virkelig svipser for censorerne. For norske Anki Gerhardtsen var det en nyhed, at Sverige ikke er et ægte demokrati, men i årevis tilsidesatte den vigtigste af alle demokratiske rettigheder. Hun var på Segerstedtsseminariet “Den bräckliga demokratin.” Torgny Segerstedt havde ikke brudt sig om sine journalistiske efterkommere. Hvad de ikke af behagesyge har forkludret.

Fortsæt med at læse “Kjære norske redaktører: La oss aldri bli som Sverige!”

Vi er omgivet af industriskabte myter og fejlagtige kostråd: At mættet fedt er usundt, at sukker og overforbrug af kulhydrater ikke er skadeligt. For 100 år siden fik hver dansker to kg naturligt sukker om året. Idag får han i gennemsnit 50-60 kg, og ingen fortæller ham, det gør ham fed, giver sukkersyge og hjertekarsygdomme og slår ham ihjel, for sukkerindustriens propaganda er blevet en accepteret sandhed.  Ligeså medicinalindustrien der tjener milliarder på at bilde os ind, at et højt kolesteroltal er farligt. Man kan også høre Lars Bern om 50 års felaktiga kostråd som gör oss sjuka.

Festen er forbi

Salvini præsenterer Italiens nye fremmedpolitik. Han var også i Hard Talk den 12.9, hvor BBC gav ham en betydelig grovere behandling end de gav Sherin Khankan for en uge siden.

Fortsæt med at læse “Lars Berns bok “Den metabola pandemin””

Ungarnsk regeringsannonce

Vi kommer fra asken i ilden. Margot Wallström nævnes som et varmt bud på at efterfølge Jean Claude Juncker. Jeg ville ønske det velkomment, for det kan betyde, at EU selvdestruerer selv inden jeg havde håbet.

Det ville ellers være meget godt gået på intet andet end en 45 år gammel studentereksamen fra Skellefteå nær polarcirklen. Det må være så meget udkants-Europa, som det kan blive, men man har da lov at håbe, at en studentereksamen fra dengang er mere værd, end den er i dag.

Fotografer er ikke selfie-personer

Hovedrig er hun allerede blevet på sin socialdemokratisme. Hun er i øvrigt et år ældre end Juncker, selvom han ser ti år ældre ud. “Man bliver så grim af politik,” siger min veninde præsten. Det kan være derfor, jeg har afskaffet at have spejle. Man kan barbere sig uden et spejl. Man vil se sig selv indefra, ikke udefra.

En fotograf ved noget om det. Det er vores blik på de andre, der betyder noget. Ikke det omvendte. Fotografer er ikke selfie-personer. Se filmen Bill Cunningham New York. Den ekstreme fotograf, der aldrig selv er motivet.

Nicolaus Fest: Velkommen antisemitter

Løgnagtige politikere forgifter demokratiet

Fortsæt med at læse ““Shake up Brussels – protect Europe””