Noget af teksten er fra Douglas Murrays tale på Christiansborg i 2015, hvor jeg desværre lå med kraftig lungebetændelse udenfor rækkevidde for denne verden.
1.1 mio. nye ‘svenskere’ – siden år 2000!
Hvorfor hader svenskerne sig selv så meget, og hvorfor foragter politikerne deres egne landsmænd i den grad ?
Jeg kan kun se én grund til de vanvittige, svenske tal: Når der ikke er noget folk, er der heller ingen særlig megen nation tilbage, og de toneangivende kredse regner nationen for det største af alle onder. De vil dog opdage, at det mere bliver afskaffelsen af nationen, der vil føre til krige, men da er det forlængst for sent.
Sverige er dermed helt på linje med EU Kommissionen. Dens mål er det samme, hvilket let ses af deres politik på Midelhavet. Mindre nation betyder mere magt og union til dem. Det har aldrig handlet om godhed og barmhjertighed, det handler om at afskaffe nationenerne. Hele asyleriet er et gigantisk bluffnummer, og europæiske vælgere har hidtil købt politikernes løgne om det.
Asyl og godhed er påklistrede etiketter, fordi de ser så pænt ud. Hovedparten af de indvandrede har næppe nogen asylgrund iflg. konventionerne. Familiesammenførte heller ikke. I Sverige er det 50.000 om året. Hvorfor gør svenske politikere det, og hvorfor lyver de om deres grunde? Hvorfor har ingen svensk journalist nogensinde spurgt dem om rationalet i det, de foretager sig? Én ting er, at de gør det udenom demokratiet, – det kan af og til forsvares – men i dette tilfælde, hvor de revolutionerer en befolkning imod dens vilje?
Det handler om at Afskaffe Sverige, som politikeren Birgitta Ohlsson yderst ærligt skrev i 2001. På et dybere plan, handler det om selvforagt, og foragt fra eliten overfor folket.
Det lød til gengæld ikke så godt på den politiske teaterscene, så Expressen har slettet artiklen som den magtens røvslikker, avisen til enhver tid er. Måske hun nu har lært, at politikere skal agte sig for deres eventuelle trang til ærlighed. Ellers bliver hun ikke formand for sit parti, hvis nuværende navn jeg lige har glemt og ikke gider slå op.








