Den er vittig, men der er også en mening med galskaben og satiren over vestlige medier og politikere. En karikatur på Politiken, P 1 og svenske medier, der halser efter komme ajour med det forsømte ligesom islam, der forbød bogtrykkerkunsten i 200 år, og aldrig har indhentet det tabte.
Tænk på, hvordan EU og vestlige statsledere slår knuder på sig selv, for ikke at fornærme islam. Tænk på Lars Løkkes “voldtægt af en stor religion,” så dårlig en undskyldning, at man tiltænker Løkke selv at vide hvilket gedigent vrøvl, det er, og ham tiltænker jeg ellers ikke andet end overlevelsesevnerne og det veludviklede snakketøj. Hans parti har det hele i munden.
Jeg hørte i går Stefan Molyneuxs nye, fem kvarter lange interview med Tommy Robinson. Arbejderdrengen fra Luton viser stadig flere statsmandstakter. Han er blevet så god, at man må frygte, han ikke får noget langt liv i det kaos, politikerne har lagt tilrette for europæiske nationer. Jeg er tredive år ældre, og jeg regner med at overleve ham.
Format viser sig de mest uventede steder – Hirsi Ali, Kareem Amer, Hamed Abdel-Samad osv., og har været fraværende, hvor man ventede at finde det: I den europæiske overklasse, hvor dumheden og vanvittige ideologier har deres rugekasse.
Det handler om, hvordan engelske myndigheder har lagt sig plat på maven for islam. Muslimer der gruppevoldtog 13 årige engelske arbejderpiger og holdt dem som sex-slaver i Koranens forstand, gik i tyve år fri for straf, fordi myndighederne ikke turde sætte sig op imod islam og lade loven gælde ligeligt for alle.









