Det plejer jeg at skrive i emnerubrikken til mine venner, når jeg sender noget musik til dem. Når det kommer til fanatikere, er Glenn Gould min absolutte favorit. Der sidder han på sin barndoms stol, han kunne ikke spille på nogen anden. Bindegal? Måske. Vi elsker ham alligevel eller måske derfor. Han er mere Bach end Bach, det er muligtvist lidt galt. Men vi  bærer over med det, fordi kærligheden har sine egne privilegier. Vi kan ikke komme Gould nærmere end “kærlighed.”

Måske Gould alene gjorde Bach til billedet på Vesten, dens svaghed og dens styrke: Troen og medfølelsen, der ellers er fremmed i verden, den findes ikke i andre kulturer. Man finder den ikke i Japan, Kina, Nigeria eller Afghanistan, men de udnytter os hellere end gerne indtil der ikke er noget tilbage at udnytte. Se Sverige.

Hvem vil “flygte” til Sverige? Kun de elendigste af de elendige. Svenskerne er gode kristne, de har ødelagt sig selv. Måske deres forhenværende Gud er tilfreds nu, landet ikke kan genoprettes efter endnu et “galent kvartsekel.” Ethvert skriveri om Sverige er en elegi, katastrofen er sket.

Nu er jeg hjemme hos Bach i Leipzig. Ellers er jeg ikke meget til fanatikere af en hvilken som helst observans. “Hør, hør,” som Kierkegaard skriver. En andagt, hvis der er nogen, der kender det ord nu for tiden.

er der ikke noget at gøre ved det. Sådan fungerer det. Din lykke er gjort, selvom du er død

Mobilfoto, mandag morgen fra min tobak- og vinpusher. Hvad fotograf Korda ikke har på sin samvittighed. Ærgerligt for Hitler, han måtte nøjes med Heinrich Hoffmann, hans assistent Eva Braun og den virkelig besynderlige Leni Riefenstahl, der simpelthen blev 101 år gammel. Vær en rigtig skiderik, så dør du ikke i utide. Jeg kender nogle, der vil blive meget gamle, de er verdens straf, men de er naturligvis ikke klar over det. Ellers ville de ikke være verdens straf. Che Guevara var en brutal morder – myten holder ikke

JP: “Sveriges anti-immigrantparti er blevet det største”

Dette blogges fordi der ikke er en MSM-nyhed i Sverige. De har taget deres parti, og det er ikke Sverigedemokraterna. Jeg begyndte at skrive om Sverige i danske aviser i 2001 og fra 2004 her, fordi jeg anså at Sverige var kanariefuglen i kulminen. Tiden gav mig ret, ikke at jeg bliver bespist på rådhuset for det. Og da slet ikke på Københavns Rådhus, tossernes paradis.

Der er mange, der stadig hader mig for at have fået ret. En kvinde ville skilles, og det blev hun. Skilt. Men livet går videre, som Lars Løkke siger. Han er en klog mand, for der kommer altid en sporvogn til ligesom man tror, det hele er slut. Jeg skal holde hende skadesløs for at være en politisk idiot, hun havde så mange andre kvaliteter.

Jeg er lige så ligeglad med dem, som jeg var i 2002. Jeg lever ikke af at blive kløet i nakken, behagesyge hører ungdommen til. Jeg skider højvelbårent på jer alle I medlemmer af det Radikale og tilgrænsende idiotpartier. Der er nok at tage af, ikke? Mit forebillede – “rollemodel” på danglish, – er Lars Hedegaard. Ingen kunne være mere ligeglad end ham, selvom et mordforsøg måske lige var toppen. Godt Tøger Seidenfaden ikke levede i 2013, hvor meget fake news havde han ikke kunnet få ud af det inden fake news overhovedet var opfundet.

I dag behøver jeg måske ikke skrive længere, fordi det jeg skrev i 2001 nu skrives i internationale main stream medier og på  svenske blogs. Svensk presse har agterudskrevet sig selv. Der er enkelte forsøg på at indhente det forsømte f.eks. på ledersiden i Gøteborgsposten, men ellers har de skrevet sig ud af historien. Virkelig veluddannede journalister, de mest statskonforme, der er set i den såkaldte frie verden.

Det er på talrige, talentulde blogs, det foregår. Der er masser af velskrivende svenskere, man ser dem bare ikke i pressen. “Hatsajter”, som pressen kalder dem fordi de er sure over at have låst sig selv på en dødskurs. Disse svenske medier har friviligt valgt at gå i døden. Vi har slet ikke det blogmiljø i Danmark, fordi vores presse ikke har været så sygt som den svenske. Det skal vi nok være glade for. Danske journalister er muligvis idiotiske, men de har dog visse klædelige hæmninger.

Man kan ikke rigtig afsky danske journalister, når man kender de svenske. Det er derfor jeg er mild og god ved danske journalister, jeg er miljøskadet. Men Jyllands Posten burde lære sig forskellen på en nationalist og en patriot. Der sidder også dumme, røde journalister på den avis, der næppe har læst en bog.

Fortsæt med at læse “Når man først er blevet et ikon”

Der foregår et folkemord på svenskerne

Se også Der foregår et folkemord på svenskerne og det er svenske politikere, der foretager det. Hvad der er sket, falder ind under samtlige definitioner på folkemord fra 1945 til idag. 37 procent av Sveriges befolkning i åldern 0-44 har nu utländsk bakgrund. Hvis resten af svenskerne agter at overleve, må de rejse sig mod de skyldige. Demokratisk ved valget næste år eller på anden vis. Om et par årtier, er de i mindretal og det er for sent. Det værste landsforrædderi i nyere europæisk historie vil være et etableret faktum. Man kan håbe, det forløber fredeligt, men jeg ville ikke tage et væddemål på det når jeg tager i betragtning, hvordan det allerede er gået. Tjek listen over svensk vold og kriminalitet, hvis du orker.

Lars Bern om 50 års felaktiga kostråd som gör oss sjuka

Fortsæt med at læse “#SwedenSOS – A Message to Trump from Sweden”

Politikerne bør vide, de befinder sig i livsfare

Man kan sige til Theresa Mays undskyldning, at hun i det mindste lyder som om hun tror på det vrøvl, hun siger. Lars Løkkes “Livet går jo videre” udtalelse var så slap og kraftesløs, at den eneste tankevirksomhed han eventuelt har investeret i den har været “Hvad var det lige for en ready made, jeg skulle huske at fyre af?” Er vi nu også i livsfare, vi der påført befolkningerne multikulturen uden at de ville det? Jo, de kan komme efter jer efterhånden som jeres importerede klienter komme efter dem.

Vil vi ikke hellere have en statsminister, der er totalt blank på islam, men i det mindste virker engageret? En Kristian Jensen eller en Mette Frederiksen, der vil fodre os mad pladder.? Er Lars Løkke overhovedet i live mere? Han virker som om, han allerede nyder sit otium på en fjern tropeø, eller muligvis allerede er erstattet af en robot, der ikke er alt for opvakt. Skal det overhovedet ikke være ansvarspådragende, eller hvad siger en statsminister?

Han er vel ikke død, andet end mentalt? Skal man kontakte de sørgende efterladte, skal vi nu til bisættelse i Garnisons Kirken igen? Skal vi virkelig føres i krig af folk der virker dopede og vinde og skæve? Folk der antager, vi ikke kan observere virkeligheden og tænke en lige tanke?

Han troede næppe selv på, hvad han sagde, men han regnede med at nogle af idioterne troede på ham, og at ingen journalist ville grave i det, og det havde han ret i. Naturligvis er der ingen journalist, der borer i sludderet. Og så gik livet videre på samme facon. Ævl og bævl og så dør nogle mennesker for igen verdens ting. Vil man ikke helst dø af alderdom eller for en eller anden værdig sag?

Fortsæt med at læse “Koran-kenderne Lars Løkke og Theresa May”

Muhammed og Hitler: En sammenligning

Fortsæt med at læse “Britain’s massive jihadi problem”

Jeg behøver ikke tilføje, at den muslimske massemorder “allerede var i MI 5’s søgelys,” eller at Theresa May sagde – som om vi var idioter – at det “ikke var et muslimsk terrorangreb, for islam er en stor tro.” Vel? Tommy Robinson sagde, at disse personer må interneres, og jeg ville – hvis jeg var politiker – gøre lige præcis det i min egen selvbevarelses interesse.

Kalkuleringen er relativ enkel: “Hvor mange flere dræbte holder jeg til at være ansvarlig for?” Tusind? Fem tusind? For selvfølgelig er du eneansvarlig, politiker. Du har gennemført dette hen over hovedet på demokratiet. Når det koster blod, hæfter vi ikke soldarisk med dig.

Hvad ville være en god karriereplanlægning? Spørg ikke mig, jeg er nu fjendtligt stillet fjende overfor politikere. De udgør en trussel mod befolkningerne.

Fortsæt med at læse “»London has Fallen«”

“We are losing the country, we loved”

Katie Hopkins: “This place is just like Sweden.” Welcome to London: We can’t go on like this

Attack on UK Parliament a Small Taste of the Hell at the End of the Road

London today is the hell at the end of the road that Western Europe has been travelling down like a man possessed. It began with the invention of the false dichotomy between ‘good terror’ (anything committed against Israel by Arabs) and bad terror (against the West). That, however, quickly devolved even further into the current denial-driven, culturally suicidal idea that there IS no real politically motivated terror, only isolated incidents of random mental illness. [..]

Not even Dante could have invented such an Inferno – which will only devolve into yet more atrocious atrocities, as chemical weapons enter the fray. The difference is also that this inferno takes place entirely among the living and is largely self-inflicted. Judith Bergman i Observer

Fotograf Toby Melville: Blood on the streets of Westminster

Fortsæt med at læse ““Multiculturalism means, we all die together””

FOUR dead – including a policeman and a woman – and at least 20 injured as ‘two terrorists’ mow down people on Westminster Bridge before one is shot dead attacking police inside Parliament gates

Terrorist responsible for London attack is Islamic hate preacher Abu Izzadeen.

Der er siden sået tvivl om Izzadeed. Torsdag morgen er terorroristen identificeret, men offentligheden kender ikke navnet. The right hand man of Abu Hamza at the Finsbury Park mosque

Abu Izzadeen: Man ‘behind London terror attack’ called for murder of police and politicians

Fortsæt med at læse “Tommy Robinson: »This is a war«”

The Swedish Spring

Med Henrik Palmgren, Ingrid og Conrad. Fem kvarter med knald på. Nu og næste år ankommer regningen til svenske politikere endelig efter 42 år. Det bliver yderst interessant at overvære. Her får bla. ærkesossen Ylva Johansson rumpetten på komedie. Man hører også, at Sveriges ‘elite’ knapt kan tale engelsk, det er som at høre Bent Betjent. Det er videoer som denne, der til slut vil sende dem og deres partier på historiens losseplads. Det er kun til diskussion, om det bliver demokratisk eller voldeligt.