Vilks’ billede til Adonis. Jeg tænker på Greenaways The Belly of an Architecht og på figurerne på Forum Romanum, der lignede smeltet flødeis, første gang jeg så dem.

Helle Merete Brix sagde på Christiansborg (efter hukommelsen): “Det er fuldstændigt ligegyldigt, om nogen stiller sig op og læser op af telefonbogen her. Det vigtige er, at vi mødes.”

Det er nemlig rigtigt, islam skal ikke kunne plukke os ud til glemslen en for en. Vi stiller op for islams ofre – i dette tilfælde Lars Vilks – vi markerer mod uretten. I Sverige har debatten hænderne fulde, der er ikke overskud til også at hade Lars Vilks. Antagelig har Niklas Orrenius’ bog om ham også mildnet gemytterne, måske er det kun kunstnerkollegerne, der afskyr ham, men de er jo særlige følsomme, idealistiske gemytter.

Vilks og hans skæbne er dog mere eller mindre gået i glemmebogen, han er blevet ‘collateral damage’, hvad der netop ikke måtte ske. Derfor må man håbe, vi fortsættes med at mødes i København, så længe det er nødvendigt. Vilks skriver selv om dagen på Christiansborg: 2437: Kommittén i Köpenhamn. Jeg har skrevet om digteren Adonis i 2011, i 2014 og i 2016.

Fortsæt med at læse “Fra Vilks til Adonis”

Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen

”Vi är många som vet exakt vad som pågår. Vi lever i skiten, vi pratar om det hela tiden och vi arbetar för att lösa de här problemen. Vi gör det så att andra människor kan leva komfortabelt.”

Den amerikanske frilansjournalisten Tim Pool sitter på ett hotellrum i London och säger det här. Det är hans 31-årsdag, och han har firat med fish and chips tillsammans med sin fotograf Emily.

Med yllemössa nerdragen över öronen har Tim Pool rest runt i Sverige och ställt de frågor journalister ska ställa men som svenska journalister inte ställer, eftersom de har blivit en del av etablissemanget och är mer upptagna av att skydda sina egna positioner och privilegier och agera politiska aktivister än av att göra sitt jobb. På bara någon vecka har utländska journalister lyckats riva plåstret av Sveriges sår bättre och mer effektivt än deras svenska kolleger har lyckats med på 30 år.

Tim Pool är en del av Den fjärde statsmakten

Tim Pool är en del av Den fjärde statsmakten, precis som den krönika du läser nu. Det är vi som skildrar de delar av verkligheten som gammelmedia utelämnar, det är oss de fruktar så till den grad att de med alla medel vill tysta och förinta oss.

Tim Pool reser till krigszoner och andra konflikthärdar världen runt och bedriver fri och oberoende journalistik. Sina reportage lägger han ut på youtube. Hans arbete finansieras av tittare och donatorer. Han får ofta höra från sina tittare att hans rapporter är deprimerande. Men det arbete han gör är viktigt, säger han:

”Det handlar om saker som vi måste känna till om vi vill att världen ska bli bättre. Det finns människor därute som arbetar med de mest fruktansvärda saker. Material som suger. Men de som fokuserar på det arbetet formar ett slags barriär som håller andra människor i säkerhet, låter dem leva bekväma liv.”

Det Tim Pool förmedlar är också min och andras erfarenhet i alternativmedia. Tack vare att vi är ett växande antal personer som offrar mycket i våra personliga liv och arbetar med att förmedla alternativa sidor av verkligheten kan alla som inte vill eller orkar engagera sig leva med högre kvalitet, med ett större utbud av information.

De utländska reportrarna berättar inget nytt. De berättar ingenting som inte svenska alternativmedia har rapporterat om i många år. Skillnaden är att de gör det på engelska, opinionstrycket blir större för att de når ut till en internationell publik, och de kan inte stigmatiseras och tystas lika effektivt av svenska media.

Media sviker sin uppgift som Den tredje statsmakten

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Den fjärde statsmakten”

Ni togrejsende hugget ned med økse(r)

Siger politiet endnu mens der er uvished om der var flere økseangribere. Den ene var “tidligere jugoslav.” Det er 25 år siden, der var noget der hed Jugoslavien. Måske var han ligefrem tidligere borger i det østrig-ungarnske kejserdømme, hvem ved. Pressen ved allerede, det kun var et ‘amoklauf.’ Uofficielle kilder opgiver navnet “Fatmir H. fra Kosovo,” så det er næppe en kroatisk katolik eller serbisk ortodoks. Hvis han er sindsyg, er han også med 95 procents sandsynlighed muslim. Daniel Greenfield gør kort proces med løgnene: MUSLIM REFUGEE CARRIED OUT AX ATTACK IN GERMANY.

De togrejsende var terroriserede alligevel. De lægger krop til nutidens gemmeleg mellem befolkning og politikere: Politikerne ved noget, men de vil ikke sige det. Det er deres egen krig, de skal holde fra at bryde ud. Folket bløder bare. If you prick us, do we not bleed? Jo, ni sårede, en 13-årig pige kæmper for sit liv. – Düsseldorf attack: man arrested after injuring nine people with an axe

I øjeblikket er vi ved at trænge kvinder ud af det offentlige rum, fordi visse muslimer ikke vil have dem der.

Den tyske politiforbundsformand Rainer Wendt gav et ætsende billede af et Tyskland, som splittes mere og mere op i parallelsamfund, der gør integration til et meningsløst ord. Den erfarne politimand sagde uden omsvøb, at situationen er ude af kontrol, og at der må langt stærkere midler til, hvis man skal håndtere problemerne. DKA.

Her kan man godt ærgre sig, hvis man ikke forstår tysk. Kunne man forestiller sig en dansk politiformand holde en så polemisk, politisk tale endda med overskud til humor? Næppe, ikke engang en dansk politiker kunne holde den alene af den grund, at han slet ikke forstår dybden af den krise, han har sendt os ud i. Senest demonstreret af Anders Samuelsen og Kristian Jensen. Disse kunne have set over Øresund,  men det er de for provinsielle til, og så kan de forøvrigt ikke kunsten af holde en tale.

”Sverige har i praktiken övergett vissa lagar”

De sidste 48 timer er seks eller syv personer myrdet i Sverige, herunder i to dobbeltmord i Stockholm. Jeg er ikke sikker på det nøjagtige tal. Dødsofrene tikker ind på redaktionerne og bliver annonceret med den samme malplacerede optimisme, som var det sejre i ishockeykampe. Mordene bliver ikke opklaret, selvtægt bliver resultatet.

Alene i Stockholm “undersøger politiet 47 mord og 57 mordforsøg,” dvs. retssamfundet er i praksis brudt sammen hvad angår mord og drab. Man behøver ikke kommentere svenske politikeres evner. Resulatet af deres gerninger taler med al tydelighed for sig selv. Spørgsmålet er, om der bliver et et retsopgør med dem, eller om de slipper gratis fra deres hærværk mod Sverige.

Fortsæt med at læse “Retsstatens kontroltab”

De har fuldstændigt erbobret magten på alle sendeflader. På P2 hedder det i dag All Women are Divine. Det er som at se gerontopolitbureauet sidde og klappe af sig selv på den Røde Plads, at se noget svensk medie i dag. Apparatchikkerne fejrer sig selv, folket betaler og synger med.

Svenske kvinder tør rigtignok ikke gå alene ud i det nysvenske mørke, men “de kan slet ikke holde kæft.” I Pakistan bliver 93 procent af alle kvinder seksuelt mishandlede, men de vil have Pakistan til Sverige. Hvad er det de savner? Den svenske mand? Deres far?

Når sangen ved nærmere eftersyn viser sig at handle om depression og anorexi, bliver man eftertænksom. Her står svenske kvinder, der har vundet hele dagsordenen, og synger ud i deres nød. Er det i virkeligheden taberne og ofrene, der synger, eller hvad foregår der?

Sangen er et hashtag. Jeg kan bedre lide kvinder som enkeltpersoner end som bevægelser med et diffust budskab. Poesi og politik trives ikke godt sammen, eller også egner anoreksi sig måske kun som en folkrörelse i Sverige. Der er en længsel, men efter hvad?

Oh, pretty woman

Jeg har ikke hørt den siden 1969, og jeg var vind og skæv af hash, men den er stadig skøn og bedragerisk som en kvinde. Med John Mayall, Mick Taylor, John McVie og Keef Hartley

Fortsæt med at læse “»I can’t keep quiet, no, no, no«”

Ögonvittnet Claes, 54, om upploppet i Hallsberg: “Sverige håller på att rämna” Rämna betyder ‘gå i stykker, revne, splitres.’ Såkaldte ‘nyankomne’ gik amok på hinanden, politiet og den midtsvenske by Hallsberg. SVT redigerede bort, at de råbte “jalla”, da det kunne medvirke til at identificere dem som fremmede. “Etikken” tilsiger SVT, de skal skåne folk mod sig selv.

Det er samtalen mellem de midaldrende svenskere i bilen, man skal lytte til. Både det de siger, og den uudtalte understrøm i samtalen, der nu findes overalt i Sverige lige under overfladen. Hver dag.

Fortsæt med at læse ““Sverige håller på att rämna””