“Det här är mitt land, det här är DITT land. Jag är så glad att få dela det med dig.” “Ditt Land” Dilemman med Doreen Månsson – SVT, Barnkanalen. ”Ave Caesar, morituri te salutant!”, kunne de stakkels små have sunget.
Antinationalisme og antiracisme er den nye religion i Sverige, dette er en gospel til dens hyldest, man ser den for sig sunget i en svensk kirke, de stakkels bygninger der ellers er blevet tømt for kristent indhold og påfyldt med multikultur og homo-bi-trans-queer. Svenske børn skal oplæres i den nye religion, det sørger SVT-kirken for.
30 procent af den svenske befolkning er nu udskiftet (17 procent udenrigsfødte, 30 procent af udenlandsk herkomst.) Hvorfor? Den officielle grund er, at de er “flygtet fra krig og undertrykkelse,” men det er en let gennemskuelig løgn, da det store flertal af “nysvenskere” aldrig har identificeret sig, hvilket de nok ville gøre, hvis de havde en god asylgrund.
Hvorfor da så? Den eneste synlige grund man kan få øje på, er at nationer for svenske politikere er det værste af alle onder, og skal afskaffes med ethvert middel, i dette tilfælde med flygtninge, som ikke er flygtninge. “Flygtningene” er redskaber for ideologiske politikere, det er ikke for deres brune øjnes skyld, de er blevet ny-svenskere.
Det der skal være tilbage af Sverige, skal være en tom skal uden det tidligere indhold. “Et beboet område”. Befolkningen skal opløses, hvilket iøvrigt falder ind under adskillige juristers definition på folkemord. Sverige er landet, hvor en Folkpartist kan skrive en klumme med rubrikken “Avskaffa Sverige.” Som sagt, så gjort.
Hvorfor spørger så få svenskere om, hvorfor de skal opløses? Den nye religion er militant, man skal ikke spørge, om Gud findes, selvom deres samfundsrevolution allerede er så katastrofalt falleret, at selv en dansk socialdemokrat kan se det. Politikerne selv vil aldrig indrømme noget, ikke engang når de står i de rygende ruiner med en pakket kuffert. De fleste lader være med at stille spørgsmål og betaler ved kasse et. Desværre betaler de også med liv og helbred. Lars Hedegaard skrev forrige år om Sverige:
I mellemtiden vil Sverige have forandret sig fra en nationalstat til et blot beboet område, hvor en masse kulturer, hellige mænd, etniciteter, stammer, klaner og krigsherrer slås om rigdommens sørgelige rester. Vil man kikke ind i Sveriges fremtid om 20, 30 eller 40 år, skal man tænke på Syrien, Irak, Libyen eller Afghanistan eller i bedste fald på Egypten, Saudi-Arabien eller Jordan, hvor en rudimentær orden kun kan opretholdes gennem et hårdhændet diktatur.
Her er teksten til den nye nationalsang i sin gribende enkelthed. Sverige forsvandt, ingen fik andre grunde til det, end en løgn og en børnesang:
Fortsæt med at læse “Kapitulationens nationalsang: Ode till Mångfald”