Condell taler om at komme for sent til sit møde med historien. Svenskerne kom for sent til deres, de vil have tabt deres land i løbet af den næste generation. Om svenskerne vil dø med et suk eller en borgerkrig, skal jeg ikke kunne sige.
Man skal ikke høre på, hvad EU siger, man skal se på, hvad de gør. Se hvad der foregår i Italien. EU agter ikke at stoppe invasionen af vore lande, de fremprovokerer den og angriber og straffer enhver, der ikke vil finde sig i det. Fra personer til partier og hele lande. Målet er helt klart. At afskaffe de europæiske nationer. Nogle eurokrater siger endda lige ud: “De homogene nationalstaters tid er forbi.” Dette er en opskrift på konflikt. Hvis England kommer ud, skal Danmark følge dem. Kommer de ikke ud, skal Danmark alligevel ud.
Black Pigeon: Why (& how) women destroy civillisations, II
Truer islamisering Europa? I sin roman 2084: La fin du monde fortæller den algierske forfatter Boualem Şansal om et muslimsk trosdiktatur. Han har en særlig advarsel til Tyskland.
Søndag morgen klokken ni. Det øsregner i Paris. Boualem Şansal, 66, har ikke desto mindre taget Metroen. Vi mødes i mit stille kontor i en baggård i Marais. “Nå, du har det skønt her,” siger han, da han sætter sig ved det runde bord for at beskrive en verden, hvori der ikke længere er nogen skønhed, kun fanatisme. Sin hestehale, som fik ham til at ligne en indianer, har han skåret af. I går var han i Warszawa, i morgen er han på farten igen. Aldrig, siger han, har han han været på farten med en bog så længe. Han overkommer næppe, at komme hjem til Algeriet. “2084: La fin du monde” er titlen på hans seneste roman. I lighed med Orwells “1984” beskriver Boualem et trosdiktatur. Det er radikal islam, der har overtaget magten og udslettet alle minder om fortiden.
Welt am Sonntag: Monsieur Şansal, Deres bog er meget dyster. I Orwell er der i det mindste en kærlighedshistorie.
Boualem Şansal: Jeg ville også have haft noget opmuntrende. Men i denne islamismens verden, ville kærlighed ville have været utroværdig. Orwell kan have været en ateistisk kommunist, men hans forestillingsverden var kristeligt domineret. I kristendommen strukturerer kærligheden livet.
Welt am Sonntag: Den strukturerer ikke kun livet, men også selve religionen.
Şansal: Ideen om forløsning gennem kærlighed er allestedsnærværende i det kristne univers. I islam, er der kun kærligheden til moderen og Gud. I kærligheden skjuler kvinderne sig. Kvinden selv er ligegyldig. Kærlighed er netop, hvad islam bekæmper.
Welt am Sonntag: Selvom Deres bog ikke er morskabslæsning, er den alene i Frankrig blevet solgt i Frankrig alene i 300.000 eksemplarer. Hvordan forklarer De denne succes?
Slaget ved Verdun varede fra 21 februar til 19 september 1916, så strengt taget ved jeg ikke hvorfor Mekerkel og Hollande var samlet til event her i maj. Det er de blodigste ti kvadratkilometre i Europa, det er vores Stalingrad. Jeg har været der i alle faser af mit liv, første gang som dreng med min far (f.1916) i 1960.
Jeg har fotograferet og skrevet om det, alt for lidt, synes jeg: Smertepunktet og Den hellige vej: Landet uden ledelse, og nu står Merkel og Hollande her altså og taler som de store fredsmagere, mens unge løber imellem gravene foran Ossuaire de Douaumont, benhuset for de hundredetusindvis faldne, der var for pulveriserede til at kunne identificeres.
Jeg ville ikke have brudt mig en skid om at overvære dette usmagelige EU-propagandaforetagende. Jeg ville hellere tvinges til at se Eurovision Song Contest, som jeg vist ikke har set siden Jørgen og Grethe Ingmann vandt det i 1963.
En ven af Danmark, Robert Redeker, kalder det her til eftermiddag meget rammende “Verdun Pride” i Le Figaro. Die Zeit skriver om den skamløse forestilling i Verdun:
Kansler Angela Merkel har beskrevet kampene ved Verdun i første verdenskrig som en af de mest forfærdelige slag i menneskehedens historie. Sammen med den franske præsident Francois Hollande mindedes hun søndag ofrene. Hollande priste Verdun som “Fredens By”. Ved afslutningen af Første Verdenskrig lå byen beliggende i det nordøstlige Frankrig næsten i ruiner.
Surf lidt ind, den er lang. – Et af de varsler om kommende vold, vesteuropæiske politikere og presse er mestre i at ignorere og udgrænse, og som de dermed gør sig medskyldige i. Den borgerkrig de systematisk har anlagt i 40 år, begynder først når europæere svarer islam igen med samme mønt, og ingen ved, om det er om 5 eller 15 år. Så bliver det dramatisk usjovt at have været ansvarlig politiker. De bør arrangere at dø en naturlig død i god tid i forvejen.
Hundreds of people from the Génération Identitaire movement have marched in Paris, protesting against Islamisation, mass migration, and Islamist terror.“No to islamisation”, “the French are angry” and “Here is our home!” the 500 hundred strong crowd chanted as the processed through the streets of the French capital.
“En eller anden må have aflagt falsk vidnesbyrd mod Josef K., for en morgen blev han pludselig arresteret uden at have gjort noget ondt” (Processen)
På tysk hedder skriver Kafka: »Jemand mußte Josef K. verleumdet haben, denn ohne daß er etwas Böses getan hätte, wurde er eines Morgens verhaftet.« Det antyder selvfølgelig, at der er noget dybere på færde end ren jura. Josef K. er muligvis en skyldig forbryder, hvilket også kan være HMF’s formål, hvis jeg skal tolke dens formål psykologisk: At skabe usikkerhed, forvirring og angst. Du kan være skyldig eller ikke skyldig alt efter hvad vi lige synes den dag, og hvor god din forsvarer er.
Dette er en virkelig makaber video. Hører du ikke den hele, så hør frisør Åsa Westerberg i de første ti minutter om, hvordan hun en morgen blev hevet ud af sin seng af tvivlsomme personer med en tvivlsom HMF-anklage imod hende.
Jeg anbefaler dog som altid også økonomen Jan Tulberg, der senere udlægger fænomenet. Her er vi ikke længere i det tidligere, delvist liberale demokrati, Sverige. “Delvist” fordi jeg selv har oplevet pressens hårdhændede, politiske censur gennem tyve år. “Åsiktskorridor” er for mildt og venligt et udtryk, men det er også opfundet af journalister, som bebrejder sig selv. Selvkritik er som regel blid og forstående.
266 b er ikke ret meget brugt i Danmark, hviket indirekte fortæller os, at juristerne ikke er særlig stolte over den lov. Efter at have overværet en del af de retssager, må jeg sige at det værste ved 266 b er dens vilkårlighed og at den gør os ulige for loven, du ved aldrig selv, hvornår du har overtrådt den. Men der er mange andre ting, der diskvalificerer den.
Anderledes i Sverige. Der er den mere brugt, f.eks. mod en mand der havde tegnet” en Hitler-mustasch och ett hakkors på sin profilbild i chattprogrammet Skype.” Øvrigheden elsker den slags moraliserende bullshit, der kan tyrannisere fri menneskers tanker helt ind i sovekammeret. Og jeg mener ikke blot ytringer. Tanker.
Gavin Boby: Muslim rape gangs – The Solution
Gavin Boby skitserer de drakoniske forholdsregler, staten må tage for at forhindre noget værre: Selvtægt
Af Peder Fjordman Jensen
· Document.no omtaler Jean Raspail, forfatteren av den etterhvert berømte romanen The Camp of Saints (1973). Så vidt jeg vet finnes ikke denne meget profetiske boka oversatt til noe nordisk språk. Den bør publiseres på så mange europeiske språk som mulig. Utrolig nok lever Raspail fremdeles. Han blir 91 år i juli 2016. Her er noen kommentarer fra min bok Vitne til vanvidd.
Den franske forfatteren Jean Raspail beskrev profetisk hvordan en million migranter fra sør ville komme i overlessede båter til Europa. Dette gjorde han alt i 1973 i sin bok Le Camp des Saints, eller The Camp of the Saints på engelsk. Raspail fylte 90 år i juli 2015, men er fremdeles kvikk i hodet. I et intervju fra september 2015 advarte han om at de fleste som snakker om migrasjonspresset har et altfor kort tidsperspektiv. Situasjonen i dag er ingenting mot hva som venter oss i årene som kommer.
Det vil trolig være 9 milliarder mennesker eller mer ved midten av dette århundret. Mye av befolkningsveksten vil være konsentrert i regioner rett sør for Europa, som Midtøsten og Afrika. Vil disse landene i det hele tatt være levelige om 30-40 år, med religionskriger, overbefolkning og mangel på vann? Migrasjonsbølgene vil trolig øke. Raspail mener europeere skal la ustabile land i Asia og Afrika klare seg selv. Vi skal ikke blande oss i deres interne anliggender, men vi skal forsvare oss og definitivt ikke la dem sende sine problemer eller overskuddsbefolkninger til Europa.
Dette foregår flere gange om ugen. Dette er politiets egen film fra 2015, netop publiceret. Det må være et nødråb ti svenske politikere, der jo elsker udtrykket “vi tager ansvar”, men burde tilføje: “Kun for asylanter den 3 verden, der ikke har asylgrund, ikke for Sverige.” Sverige er, som professor Arnstberg siger nedenfor, hinsides redning, så man kan vel ikke sige, det haster mere. Den tid var forbi for ti år siden.
För blåljuspersonal som arbetar i de områden som polisen pekar ut som särskilt utsatta har stenkastning och skadegörelse av tjänstefordon blivit vardag.Polisens egna filmer visar hur den vardagen kan se ut.Den 22 maj förra året hittade polisen ett lager av brandbomber i ett garage i Tensta. Enligt en poliskälla attackerades sedan polisen på plats i två omgångar under upploppsliknande former. Ett av klippen visar hur en polisman tvingas fly mot säkerhet. Efteråt beklagar han sig för en kollega och uppger att han träffats av en av stenarna som ven under kvällen.– Han träffades av en sten i ryggen så att blodvite uppstod, säger en polis.Här attackeras polisen med stenar
Det här är en av de viktigaste bloggtexter jag skrivit. Den riktar sig till alla er som absolut inte vill läsa den här typen av texter och med stor sannolikhet inte heller kommer att läsa den här.
Och till bloggläsarna: Många av er har säkert förstått att mitt bloggskrivande är ett slags terapi. Ni och jag delar insikten om att vi lever i ett land där den politiska klassen, journalisterna och opinionsbildarna har vänt sig mot landet och dess invånare. Genom att skriva, så försöker jag att förstå vad det är som sker. Det lugnar lite och gör det möjligt att fortsätta att leva i Sverige, trots att mitt förnuft säger att det är dags att sälja kåken och fly, medan det ännu går.
Jag misstänker att för en del bloggläsare fungerar det på ett liknande sätt. Att läsa dissidenternas bloggar rör visserligen upp känslorna, men är samtidigt ångestdämpande. Man förstår att man inte är ensam om att registrera vansinnet. Den totalpessimistiska slutsatsen blir att vi på så sätt, om är indirekt, accepterar och finner oss i en situation där vi istället borde resa oss och säga: Nog nu, så här får det inte fortsätta!
Document.no 
