Slaget ved Verdun varede fra 21 februar til 19 september 1916, så strengt taget ved jeg ikke hvorfor Mekerkel og Hollande var samlet til event her i maj. Det er de blodigste ti kvadratkilometre i Europa, det er vores Stalingrad. Jeg har været der i alle faser af mit liv, første gang som dreng med min far (f.1916) i 1960.
Jeg har fotograferet og skrevet om det, alt for lidt, synes jeg: Smertepunktet og Den hellige vej: Landet uden ledelse, og nu står Merkel og Hollande her altså og taler som de store fredsmagere, mens unge løber imellem gravene foran Ossuaire de Douaumont, benhuset for de hundredetusindvis faldne, der var for pulveriserede til at kunne identificeres.
Jeg ville ikke have brudt mig en skid om at overvære dette usmagelige EU-propagandaforetagende. Jeg ville hellere tvinges til at se Eurovision Song Contest, som jeg vist ikke har set siden Jørgen og Grethe Ingmann vandt det i 1963.
En ven af Danmark, Robert Redeker, kalder det her til eftermiddag meget rammende “Verdun Pride” i Le Figaro. Die Zeit skriver om den skamløse forestilling i Verdun:
Kansler Angela Merkel har beskrevet kampene ved Verdun i første verdenskrig som en af de mest forfærdelige slag i menneskehedens historie. Sammen med den franske præsident Francois Hollande mindedes hun søndag ofrene. Hollande priste Verdun som “Fredens By”. Ved afslutningen af Første Verdenskrig lå byen beliggende i det nordøstlige Frankrig næsten i ruiner.


Document.no 



