Det er en dag, han sent vil glemme. Man hører Pegidas slagord. En længere, utekstet video her. På skiltene står der “ytringsfrihed.” Socialdemokraten Heiko Mass har været den stærkeste fortaler for censur af Facebook. Pressen kalder dem “højreradikale,” døm selv. Jeg ser kun, hvad der ligner et bredt udsnit af en provinsbefolkning. Den egentlige adressat turde være Angela Merkel. Man tænker på, om de nu kan styre det, de har startet, og på hvad især svenske politikere skal igennem inden alt for længe. Det bliver ikke sjovt.

Heiko Maas, the German Federal Minister of Justice, was unable to finish his Labor Day celebration speech on the 1st of May as he was loudly booed and chased off the stage by the German people. The people repeatedly shouted “Traitor”, “Leftist Rat”, “Get out!”, “We are the People” and “Maas must go!”, eventually getting him to cancel his speech and flee to his armored vehicle escorted by his armed bodyguards.

Maas is considered one of the biggest proponents of expanding censorship laws, demanding persecution, fines and jail-time for everybody posting “hate speech” on social media.He also does not acknowledge the existence of the German people, backing his party, the Social Democrats, in the opinion that Europe was always made up of immigrants and Germany’s only chance of redemption for the eternal guilt of World War 2 is inviting as many Muslim immigrants as possible.Zwickau: Den tyske justitsminister Heiko Maas (SPD) flygter fra Folket , Heiko Maas aus Zwickau vertrieben

Poll: ‘Total Rejection’ Of Islam In France

Mogens Lykketoft siger idag: “Det er ikke en mulighed for EU-landene at tage flere flygtninge i den nærmeste fremtid.” Lad os håbe, Europa når at stoppe i tide:

An Ifop poll for Le Figaro measuring perceptions of Islam has found that people have a growing sense of unease about its role in France.

Fortsæt med at læse “Tysk justitsminister pebet og jaget ud af Zwickau”

“The entire western history thoughout the 20 th century, can be summed up with trying to replace what worked with what sounded nice” (Thomas Sowell)

Black Pigeon er igen skarp her. Når de relativt enkle og få sandheder i disse 17 minutter anerkendes af flertallet, vil det allerede være for sent at forhindre en alvorlig, irreversibel ødelæggelse af vore lande. Sverige har med en 30 procents ændring af sin befolkning passeret et tipping point for mindst ti år siden, Det fortvivlende i Danmark er, at der i Folketinget knapt er nogen bevidsthed om hvilken skæbnesvanger kant vi nærmer os i disse år. Forhør Venstrefolk i indholdet af denne videos forskningsresultater, og de vil knapt ringe en klokke for dem. Merkel fatter det ikke, EU arbejder aktivt for nationers opløsning, og FN mener, vi er “xenofober.” Vi er oppe imod stærke, dødeligt destruktive kræfter.

Fortsæt med at læse “»Diversity destroys Social Cohesion in the West«”

Mediekritik fra tre virkelige eksperter. Man forstår her, hvorfor svensk presse styrtdykker og den alternative presse – samsidat medierne -bare bliver større og større. Det kunne være interessant at se et sammenlignende  europæisk studie i alternative medier, især en sammenligning af Sverige og de gamle østlande.

Sandelin nævner (min. 24:15) Helmuth Nyborgs kronik fra den 8. april som et eksempel på forskellen i ytringsfrihed mellem Sverige og Danmark. “Umulig at publicere i Sverige.” Det er fascinerende at to så beslægtede lande, kan have så forskellig en pressetradition og offentlig debat i det hele taget.

Der er indlagt interviews med blandt andre socionomen Nina Drakfors og en anonymiseret journalist. Interviewet i Jyllands Posten, Sandelin henviser til er: Sverige i en nøddeskal. Sverige ligger, som det har redt, siger forfatterne til en ny debatbog

I dagens avsnitt av Lördagsmorgon med Svensk Webbtelevision diskuterar ekonomidocenten Jan Tullberg, journalisten och socionomen Gunnar Sandelin och Jan Sjunnesson, medarbetare på Avpixlat, den ständigt aktuella frågan om mediernas mörkläggning av invandringens nackdelar, men även andra aspekter på mediernas arbetssätt. Mediernas mörkläggning diskuteras av Jan Tullberg och Gunnar Sandelin i Lördagsmorgon

Fortsæt med at læse “Mediernas mörkläggning m. Tullberg og Sandelin”

Jeg synes folk selv skal høre hans tale om udenrigspolitik forleden, i stedet for at nøjes med danske politikere og journalister, der også  afskyede Reagan i januar 1981. Tydeligst husker man måske fantasten Svend Auken:

“I USA tegner der sig i horisonten en afdanket filmskuespiller Ronald Reagan, denne 70-årige handelsrejsende i konservative banaliteter og uhyrligheder, som opfatter det internationale situation, som enhver anden cowboyfilm.”

Jeg bryder mig ikke meget om politikere, og mindst i valgkampe som jeg med alderen springer helt over, men jeg hørte Trumps tale om udenrigspolitik i forgårs, og jeg blev ganske imponeret over dens klarhed. Det er ikke sofistiskeret – det var Reagan heller ikke -men måske det virker ude i virkeligheden. Mange i U.S.A. blev også omponeret, for eksempel Walid Phares og Newt Gingrich. Det skulle ikke være nogen skam, at indrømme at man har taget fejl af Trumps evner. Selv nogle på venstrefløjen,vil hellere have Trump end Clinton: A Trump presidency needn’t be a nightmare for the left. On many issues, Clinton presidency might be.

Sympatien for Hillary Clinton i Europa, er derimod temmelig irrationel og ubegribelig. Jeg ved ikke, hvor mange der kender portræt-filmen “Hillary- the movie”. Den er selvfølgelig et politisk partsindlæg, men den er dog fuld af mennesker, der har været  temmelig tæt på hende og arbejdet for hende, og det er ikke noget flatterende billede, vi ser. Mig minder  hun og Bill og præsidentparret i House of Cards.

Når man hører, hvordan Hillary har fejet op efter Bills erotiske eskapader og truet elskerinderne, når man ved, hvordan de har jagtet gigantiske formuer, er de nøjagtig som Claire og Frank Underwood: Deres ægteskab er et firma, som holdes sammen af jagten på magt og penge. hvor Bill er mere sympatisk som hendes vatnisse, end den benhårde Hillary. Gud forbyde hun bliver præsident, her er hendes katastofale tid som udenrigsminister – ikke mindst Benghazi – kun begyndelsen på hendes talentløshed og uhæderlighed.. Se den selv:

Fortsæt med at læse “Trump og Clinton”

Talen fra forleden med engelske undertekster.

Sverige på väg mot djup kris

Et forudsigeligt, multifaktorielt crash, der har været synligt på lang afstand. Det kan blive dagen, hvor Pia Kjærsgaards broklap fra 2002 ikke længere er en frisk vittighed. Effekterne af de senere år, især 2015, har slet ikke manifesteret sig endnu. Tre tunge navne i Dagens Industri: Sverige på väg mot djup kris

MÖRKA MOLN. Kombinationen av kostnader för flyktingmottagandet, bristande integration och finansiella obalanser bäddar för en allvarlig och svår situation för svensk ekonomi när konjunkturen vänder.

Sveriges ekonomi går bra just nu, men det finns stora risker. På många sätt påminner situationen i Sverige om situationen i Spanien, Portugal och Irland åren före finanskrisen 2008, skriver Fredrik N.G. Andersson, Andreas Bergh och Anders Olshov.

Fortsæt med at læse “Viktor Orban: “Islam strider mod vores forfatning””

Politiken får ny chefredaktør, nemlig chefredaktøren fra Information, Christian Jensen. Så kan det kun gå frem, for Christian Jensen er i modsætning til Lidegaard bladmand, og Information er iøvrigt en avis, jeg hellere læser end Politiken. Ligger den foran mig på et bibliotek eller en cafe, læser jeg den nødigt. Det var i Seidenfadens tid, jeg udviklede an afsky for Politiken, men han var dog i det mindste bladmand. Hvad Lidegaard er, udover at være embedsmand, er det svært at blive klog på.

 Politiken var min barndoms avis – jo, børn læste aviser dengang – men det var noget helt andet. Avisen havde masser af ansatte, korrespondenter, den havde fyldige teater, litteratur og filanmeldelser. En omnibusavis dengang, var et helt univers. I dag er aviserne mest et minde over fortids storhed, så når Jeppe Juhl kalder Lidegaard en indflydelsesrig meningsdanner, vil jeg moderere det: Der er ingen avis i dag, som er indflydelsesrig. Desværre, kan en gammel avis-fan sige, men de fører sig frem, som om det var anno 1975. Bo Lidegaard stopper: Politiken får ny chefredaktør

Når velfærdssamfundet forsvinder

Det här är historien om ett gift par som hamnade i djup misär p g a att myndigheterna inte längre kan hjälpa svenska medborgare som jobbat, gjort rätt för sig och betalat skatt. Mannen fick inget nytt jobb när han väl blev av med sitt gamla, blev deprimerad och tog till flaskan. Hans fru fick ta en större och större börda. Förhållandet blev sämre och sämre. Till slut bestämde de sig för att skiljas. Men det fanns inga lägenheter i Malmö. Därför fick de bo ihop ändå.

Fortsæt med at læse “En skæbne i Malmø”

England Bans Its Own Flag to Avoid Offending Muslims

Fortsæt med at læse “Theodore Dalrymple: Poverty, crime and inequality”