Jeg kan godt lide intelligent selskab ligesom Claes Kastholm. Det må gerne være intelligentere end mit eget, hvad det heldigvis tit bliver. Den sidste tid har jeg vel brugt ti-femten timer på at høre interviews, taler og dokumentarer om og med Helmut Schmidt. Det bliver man ikke dummere af, som man decideret bliver af dansk tv og og megen radio, så sandt som de er propfulde af uinteressante, forudsigelige politikere.

I et af programmerne bliver Schmidt spurgt, hvad der hans yndlingsmelodi. Han der har så mange melodier i hovedet tøver lidt, og nævner så Der Mond ist Aufgegangen, børne/aftensang. Abendlied (Matthias Claudius, 1647),  – han reciterer sidste vers – og nu har jeg en chance for at poste den. Claes Kastholm Hansen: »Man bliver middelmådig med de middelmådige«

Helmut Schmidt døde forrige tirsdag, knap 97 år gammel, og savnes allerede af de millioner mennesker, der nød at lytte til den lynende intelligente og arrogante gamle tysker. I Danmark bliver erfarne og kloge gamle politikere stuvet af vejen og glemt i samme øjeblik, de har forladt deres post. I Tyskland bliver de dyrket som forbilleder og idoler. Og det er en af årsagerne til, at det tyske debatniveau er langt højere end vores. Mig forekommer det, at som globaliseringen skrider frem, bliver vi mere og mere provinsielle. Skoene klemmer. Vi mangler en målestok for det ypperlige.

Engang har jeg selv diskuteret timelangt med Helmut Schmidt. Man skulle tro, jeg følte mig dummere, for mod ham var jeg bare et nul. Men jeg følte, at jeg blev klogere. Man bliver middelmådig med de middelmådige, klogere med de kloge. En psykologisk naturlov, der katastrofalt svigtes i de elektroniske medier og – værre – i det danske uddannelsessystem.

Sverige går sönder

Av Hans Rustad

Norske medier har ikke villet høre på advarslene om hva som skjer i Sverige. Det er noe som befinner seg i randsonen, som man helst ikke vil se. Nå kommer advarslene fra kommentarer i aviser som Expressen og ordene er like sterke som det man tidligere har hørt fra stemmer utenfor: – Sverige går sönder.Anna Dahlberg i Expressen:

Regeringen signalerar nu att den är beredd att ge rättsapparaten mer muskler i kampen mot extremismen. Det är ett sent, men välkommet uppvaknande. Däremot står regeringen fortsatt handfallen inför den okontrollerade flyktingsituationen.

I en månads tid har regeringen förklarat att dagens nivå på runt 10 000 asylsökande i veckan är ohållbar och riskerar att leda till systemkollaps. Ändå händer nästan ingenting. Det är lika häpnadsväckande som oförsvarligt.

Fortsæt med at læse “»Der Mond ist aufgegangen«”

…men det gør den Lille Satan og den Store Satan. Israel og U.S.A. Amerikas forhåbentlig ikke kommende præsident er ganske enig: Hillary: Muslims ‘Have Nothing Whatsoever To Do With Terrorism’. I hendes karakter kan man få indsigt i Hillary Clinton, The Movie She Banned From Theaters. Enhver der har set ægteparret i TV serien House of Cards, har fået associationer til The Clintons. To der kun er bundet sammen af deres fælles lidenskab for magt og penge og en kone, der er vant til at feje op efter mandens lidt adspredte, seksuelle eskapader. Gud forbyde hun bliver præsident. Se dokumentaren.

Godhedsindustriens gæst

Det må være lange tiders mest morsomme artikel. I tror det er løgn, men i den radio jeg altid hører, begyndte programmet Rasistiska stereotyper på operascenen med Tobias Fucking Hübinette i samme øjeblik, jeg begyndte at læse. En af de rigtig mange, der har sit udkomme i den svenske racismeindustri. Gud vil teste mig idag.

POLITIKO har været til menneskerettighedskonference i Göteborg og rapporterer fra et parallelt univers, hvor Sverige er et strukturelt racistisk land, ytringsfriheden er en kolonialistisk hellig ko, og nutidens Europa ligner 1930ernes til forveksling. Berlingske.

Douglas Murray: Disaster’s going to come

“Suicidal elites” – en kommentar til Daniel Pipes, hvis artikel også er i Jyllands Posten i dag

Fortsæt med at læse “»Muslims don’t do this«”

Medie- og den politiske situation i Sverige har fremkaldt borgerradioer som Granskning Sverige og RLM. Når muslimsk terror rammer Sverige – og det gør den – er landet så godt som forsvarsløst. Et overbelastet politi, en nærmest ikke-eksisterende hær og en feministisk udenrigspolitik. I eftermiddag hedder det, at “S-ledningen diskuterar kristillstånd i Sverige.” Jeg går ud fra, det er det vi kalder “undtagelsestilstand.” – ” I ett sånt läge sätts en del av medborgarnas rättigheter åt sidan. Myndigheterna får större möjligheter att avlyssna och förhöra människor, även om det inte finns konkreta misstankar, säger en uppgiftslämnare.” Og nu vi taler om kontroltab og inkompetence, så er der den besyndelige historie om “terroristen” i Boliden Moder Mothanna Magid. Den indgiver ikke tiltro til Säpos dømmekraft. Man ser også idag, at de spilder tid med at telefonaflytte en skribent på Avpixlat.

Den 13 november 2015 slog terrorn till. Denna gången mot Paris. 129 personer dog direkt och uppemot 500 blev skadade. Islamska staten tog på sig dådet. Plötsligt hamnar fokus på Säpos arbete. Vad har vi för skydd i Sverige mot denna terror?

Säpo höjer terrorberedskapen och säger att dom har kontroll, men när vi börjar ställa frågor till SÄPO vill de inte svara. När Nina Drakfors ringer till Säpo, visar det sig att de inte kan göra något åt IS-terroristernas framfart.

-Även om vi får in en film med en man som håller ett avhugget huvud, så kan vi inte bevisa att det är han som gjort det, säger Maria Vamling på Säpo

Breivik tar avstand fra kristendommen

Av Kjell Skartveit

Etter 22. juli ble det vanskelig å bruke faren for vold og terror som argument mot økt muslimsk tilstedeværelse i de norske samfunnet. Vi hadde fått vår egen terrorist, og han var kristen, ifølge både eksperter og politikere, for da politiet morgenen etter terrorangrepet slo fast at Anders Behring Breivik var en kristenfundamentalist, var videre debatt umulig. Man var ikke så nøye med å sjekke hva han trodde på, det var nok at han hadde sagt at han ville redde kristenheten.

Skaden var gjort, koblingen til kristendommen var etablert, og med det ble alle muslimske terrorister erklært troløse muslimer. For alle var skjønt enige om at selv om Breivik ble definert som kristen, var det klart at han hadde misbrukt kristendommen på samme måte som muslimske terrorister misbruker islam. Breiviks bakgrunn gjorde en nøktern og saklig tilnærming til terror vanskelig, det ble umulig å si at en religion er bedre enn en annen.

Men nå har Anders Behring Breivik gjort rede for hva hans tro går ut på, og beskjeden er klar: Han er ikke, og har aldri vært kristen. I et brev Dagen og andre interesserte parter har fått tar han avstand fra kristen tro og Jesus Kristus:

Fortsæt med at læse “Efter Paris i Hollands parlament”

Man må sige, at ISIS har fået “tonen” til at ændre sig, eller som en snart gammel ven skriver: “As the crisis in Europe intensifies, more and more writers begin to sound exactly like Fjordman, the Dark Prophet of Norway.” En peptalk, der lyder meget martialsk, men hvis de skal tabe, skal vi lære at føre krig. Det kan vi blandt andet lære af russerne, der i øjeblikket pulveriserer ISIS for os. Eller Why Muslim Terrorists Don’t Kidnap Russians. Lidt mindre hensynsløst kan også gøre det. Det ser ud som om, der ryger mange civile med i købet i øjeblikket.

Rødt, hvidt og blåt

Vi passerede den franske ambassade fredag midt på dagen, og blomsterhavet er nu vokset over på fortovet modsat ambassaden. De allestedsnærværende maskinpistoler var der. Jeg deltager ikke selv i sådan noget af nogle af de grunde, Sørine Gotfredsen anfører, men først og fremmest fordi jeg nægter at markere det med politikere, jeg betragter som medskyldige i tragedierne: Hulhed præger mindeceremonier efter Paris-terror

Fortsæt med at læse “BBC: “You WILL lose, fascist scumbags””

Se også: Audio Recording from Inside Bataclan During Terror Attack

“Islamofobin”

– tillbaka till frågan om ordets ursprung och bakgrund

Av Thomas Nydahl

Redan 2003 skrev Robert Redeker en mycket intressant artikel om islamofobi-begreppets bakgrund. Den översattes från franska (där den ursprungligen publicerades i La Depeche du Midi den 21. oktober 2003) och publicerades i den danska dagstidningen Information 2006.

Platsen för textens danska publicering är intressant, eftersom just vänsterliberala Information är en dagstidning av samma slag som Dagens Nyheter, alltså en politiska miljö där man i Sverige odlar just den typen av begrepp.

I artikeln visar han, liksom för övrigt Lars Åberg i onsdags, att begreppet har sin aktiva näring och spridning i det iranska prästväldet. Prästväldet riktade då sina angrepp mot radikala feminister som gjorde sig till talespersoner för den iranska kvinnans frihet och hennes rätt att slippa slöjan. Senare kom samma mordiska regim att använda det i kampanjen mot författaren Salman Rushdie, och i det syftet mobiliserades de brittiska muslimerna. De var i högsta grad villiga att piska upp hatet. Redeker skriver:

Fortsæt med at læse “Paris: Western Politicians are Accessories to Murder”

Det skal nok være, inden EU tager dit lovlige våben fra dig. De kan påføre dig livsfare, men du skal være lige så ubevæbnet som alle de døde i Bataclan, og du skal dø med anstand, har de besluttet. Gavin Mc Innes snuser luften ind hos der parisiske café latte segment. Der er en ton blomster og en plakat af Jim Morrison (!) “There is no fight in these people. It’s like islam have already won.”

Mens vi er ved de fuldstændige suicidale, ryggradsløse europæere, så slår svenskerne som sædvanligt alle rekorder i vanvid. Ungsosserne, svensk SSU har i øjeblikket en kampagne der hedder “åbn Europas porte”, som om det der plager os er, at de er lukkede. Man kan købe et halsbånd med en nøgle, til at åbne portene endnu mere. Dette samtidigt med at hele den svenske infrastruktur er i knæ og den svenske såkaldte regering låner penge i udlandet til at køre den endnu mere i sænk. Dette er politik i 2015, sådan ser det ud, når rene børn leger politik.

Civillisationer dør ved selvmord, og selvmord skyldes en mental tilstand, for ikke at sige en psykiatrisk. Jeg vil hjem og bo på Sankt Hans igen, der får de syge medicin. – Se også Niall Ferguson: Paris and the fall of Rome. I am going to tell you that this is exactly how civilizations fall.

“In the hour of savage license, when every passion was inflamed, and every restraint was removed . . . a cruel slaughter was made of the Romans; and . . . the streets of the city were filled with dead bodies . . . Whenever the Barbarians were provoked by opposition, they extended the promiscuous massacre to the feeble, the innocent, and the helpless . . .”

True, Gibbon’s “History of the Decline and Fall of the Roman Empire’’ represented Rome’s demise as a slow burn over a millennium. But a new generation of historians, such as Bryan Ward-Perkins and Peter Heather, has raised the possibility that the process of Roman decline was in fact sudden — and bloody —rather than smooth: a “violent seizure . . . by barbarian invaders” that destroyed a complex civilization within the span of a single generation.

Fortsæt med at læse “Bataclan: “It’s time for irrational hatred””