Østeuropa har lugtet lunten, ligesom finnerne også har. De skal ikke nyde noget. Muslimen RT interviewer påstår, at “hver 3. kvinde i Europa har været offer for seksuel vold.” En så åbenlys løgn gider jeg ikke engang slå efter i statistikken. More on the Islamic Stoning Protest in Prague.
Normaliseringen af Sverige
Når man som jeg, har kendt Sverige i 60’er og 70’erne, ved man godt, det ikke var frit for at være lidt kedeligt. Alt fungerede næsten for godt. Der var en dyb religiøsitet på landet, som nu er væk, men ikke helt. Den har kastet sig over de emner, den danske presse nu gør sig lystig over. Sverige ville være internationalt. 1968 havde sejret over hele linjen, og Sverige ville ikke være sig selv mere. Efter EU tilslutningen i 1992 hed det sig, at “nu er vi et normalt europæisk land.” Men der skal mere til ‘normalisering’ af en gammel, særegen kultur, og den 3 verden var midlet.
Der manglede bare en viden om, hvad der er det normale i verden udenfor det protestantiske Nordeuropa. Det er ikke fred, lav korruption, lav voldelighed, solidaritet, næstekærlighed og samfundssind. Jeg vidste noget om det, da jeg havde rejst og boet i Sydøstasien og i Mellemøsten i 70’erne.
Nu er den samlede kriminalitet i Sverige fordoblet siden 1975. Voldsforbrydelserne er mere end firedoblet. Voldtægtsforbrydelserne er øget med 1395 procent. Det er en svensk, feministisk femtendobling (!), og så må madammesamfundet ikke engang tale om det, hvorved kommende hundredetusinder af ofre kunne være advaret.
“Det er hensynet til indvandrene”, som alle godt ved begår dem, men tro dem ikke et sekund: Det er hensynet til dem selv. Under den kommende faneflugt fra multikulturen er enhver sig selv nærmest og ansvar en by på den anden side af Ural. Har man næse for detaljerne, ser man den allerede er igang.
Svenske politikere har meldt Sverige ind i en verden, de ikke selv kendte. Disse provinsielle forstadsidealister troede, verden var Hotel Hilton i Beirut. De tænkte ikke at spørge nogen om lov, og det vi ser nu er et mere og mere mislykket cover-up for deres monumentale fadæser, – snart siger vi vel “forbrydelser” – og ikke bare det.
I krisesituationer gemmer politikere og journalister sig under bordet. Deres febrilske, udenomssnakkende dækning af IKEA mordene i dag, hvor folk bare vil have en forklaring på mordene? At det muligvis er fundet brandbomber ved et asylcenter. Det kommer til at gå denne ‘elite’ vældigt ilde, og det er kun retfærdigt. Det ville være misforstået og ulykkeligt, hvis pøblen går til angreb på asylhjem. Det er politikerne, de skal angribe, ikke dem de lokker til Sverige i hundredetusinder uden at kunne tilbyde dem noget.
Præsten Helena Edlund skriver – ikke i svensk presse, naturligvis, men hvem gider læse den?, svenskere forlader den selv i stort tal – i EN STOR LATTE OCH TIO RULLAR TAGGTRÅD, TACK:













