Jeg har klippet de sidste 26 minutter ud fra dagens radio RLM, fordi de handler om noget opløftende og alment, men også fordi den første del af udsendelsen er fortærskede og specifikke svenske emner, der ikke siger nogen udenfor Sverige særlig meget. Jeg kalder dem surrogatdebatterne: Racisme, homo, genus, HBTQ und so weiter. Nedkaldt af staten over hr. og fru Svensson, så de kan skændes om det, mens de virkelige æggehoveder i Riksdagen ordner de vigtige ting i fred. Ikke at Conrad og Ingrids polemik ikke er på sin plads i Sverige, men selv der er en Prideparade på Järvafältet et sideshow.

De tager derefter en interessant diskussion om det Sverige, hvor familier og venner splittes af asylpolitikken, og hvor man helst kun ytrer sig under pseudonym. Det er en diskussion der berører mange helt personligt også i Danmark og Norge, og på grund af det og Carlqvists opmuntring til modstand, jeg har klippet dette afsnit ud. Hun tager udgangspunkt i London’s borgmester Boris Johnson’s bog The Churchill Factor: How One Man Made History. Sverige trænger til at høre de ord.

Swedish top imigration official caught praising islamic state

Samiya M. Warsame bliver kendt i den store verden. Hendes Facebook er her:

Samiyah M Wasame, who serves on Sweden’s Migration Board, is accused of ‘liking’ numerous jihadi posts on Facebook. In one example, she ‘liked’ a picture of an AK-47 next to the words “Remember the Mujahdieen in your prayers… Because they are fighting on your behalf.”

She also liked a black Islamic flag as well as a status by a jihadist who lamented the problems he was having travelling to Syria. She commented underneath, calling his decision “beautiful”.

However, after being exposed by various Swedish newspapers, Wasame said the revelations were an example of “increased hatred of Islam and widespread Islamophobia” and showed the “strongly growing baiting of Muslims in today’s society.” Breitbart

De fredelige lande er blevet fredeligere, og de ufredelige mere krigeriske, men der lever langt flere mennesker i de røde lande på grafikken end i de grønne. Det er en omfattende rapport, man kan downloade her, og man kan være enig eller uenig i nogle af de mange kriterier. Grafikken viser også at de islamiske lande er overlegent de mest krigeriske, hvilket svarer meget godt til at islam er indblandet i omkring 80 procent af verdens blodige konflikter netop nu, skønt muslimer kun udgør 23 procent af verdens befolkning.. Man kan også studere det interaktive kort.

Fortsæt med at læse “2015 Global Peace Index”

Anti-Semitic acts are up 84% over the last five months, for a total of 508. Jews make up only 1% of the population but are 50% of the victims of hate crimes, and are typically targeted by Muslims. Jews are leaving France in record numbers, heading to Israel, Canada and the U.S.So what happens after every Jewish citizen has left? Do you think Muslim violence in France will stop?

Report: Thousands of French Jews Expected to Make Aliyah to Israel This Summer, Attacks On France’s Jews Surge Amid Concerns Of Rising Anti-Semitism in Europe. Sydsvenskan interviewer idag svenske jøder, der er flyttet til Israel: ”Det går inte att leva som jude i Europa”. Evig skam over svenske politikere.

Charb’s enke:  »Krigen er der, vi må gribe til våben«

Rektoren for moskeen i Paris var forleden ude med et forslag, som sætter ny brand i den franske islamdebat: Tomme eller næsten tomme kirker skal tjene som moskeer. Hans udspil blev mødt med en storm af protester, og forrest står den tidligere minister, advokat og feminist Jeannette Bougrab, hvis livsledsager, Stéphane Charbonnier med tilnavnet Charb, var blandt ofrene for terroraktionen mod ugeavisen Charlie Hebdo 7. januar.

Fortsæt med at læse “Jews leave France in record numbers”

21.7: Videoen af de to eksplosioner er borte fra nettet. Helt borte. Jeg kan kun beklage, jeg ikke tog en kopi. Man må nøjes med foto her.

Videoen her viser øjeblikket hvor 1. og 2. eksplosion indtræffer. Havde den tredje også detoneret, havde resultatet været en katastrofe. Luftens indhold af kulbrinter i området er her fem dage efter stærkt forhøjet. Ikke en lyd har jeg set i hjemlig eller nordisk presse, skønt indenrigsminister Bernard Cazeneuve allerede den 15. erklærede det for “en kriminel handling”, altså terror mod Frankrig. Engelsksprogede medier har historien hist og her her, dog ikke slået stort op. Terror er blevet hverdag i Europa, og ikke tegner det til at blive bedre. Chemical plant explosions (Stort, urapporteret terrorangreb ved Marseille.)

Knausgaard:  “Inside the warped mind of Anders Breivik”

Norge bliver aldrig færdig med Breivik. Hans gerning er for forfærdelig og hans sind for forskruet og perverst. Breivik, der jo lidt upåagtet har erklæret sig for nazist, har dog det tilfælles med A. Hitler, at de er dybt kedsommelige, ordinære personer, en slags sorte huller, der får enhver til at falde i søvn havde det ikke lige været for deres destruktive effekt på omgivelserne. Breivik lærte os noget om Norge, bla. om en Stoltenberg der ikke kunne holde sig fra at blande sig i retsprocessen. Han lærte os også noget om skamløst politiserende journalister, og han lærte os noget om en så grænseløs en ondskab, at jeg fandt det rimeligt, han var blevet aflivet af den norske stat. Nu skal han i stedet studere statskundskab.

Om et par måneder får jeg en anledning til at fortælle lidt om, hvordan 22. juli 2011 kom til at berøre mig lidt mere ned de fleste andre. Kun lidt, for det meste kan desværre ikke fortælles som forholdene er. Knausgaard er en klasse over de fleste andre, der har skrevet om emnet. Artiklen var i Politiken, på norsk, og her er den fra The Telegraph:

Everything in Anders Behring Breivik’s history up until the horrific deed can be more or less found in every life story; he was and is one of us. The fact that he did what he did, and that other young men, misfits, have shot scores of people, implies that the necessary distance from the other is attainable in our culture, probably more so now than it was a couple of generations ago. Still, we all inhabit this culture, we all move between fiction and reality, between image and material, and the distance to the other is no straightforward quantity, and neither is the act of averting one’s gaze. In order to see the culture, one must stand outside it; in order to see the individual, one must stand outside him. This is the duality that characterises One of Us, especially when Seierstad writes about the murders on the island. The result is that ‘Utøya’ and ‘July 22’ assume new meaning for me when I read the book. Once again, that day becomes something concrete, not a phenomenon, not an affair, not an argument in a political discussion but a dead body bent over a stone at the water’s edge. And, once again, I cry. Because that body has a name, he was a boy, he was called Simon. He had two parents and a little brother. They will mourn him for the rest of their lives. The Telegraph.

Fortsæt med at læse “Jazz på en sommerdag”

(Video: Tysk utekstet) – I en ophedet debat i den bayerske parlament kommenterede de kristelige CSU’ s parlamentariske leder Thomas Kreuzer oplysningerne om de forventede asyltal: “Når vi næste år får en million og om to år to millioner asylsøgere, kan vi ikke længere overkomme problemerne i vores eget land.« Derefter bryder et skænderi ud med de med rød-grønne, som Kreuzer med al ret kalder ‘populister’.

Tyskland og Sverige er i samme situation: De nuværende asylstrømme er uholdbare selv på kort sigt. Magten over situationen er ved at glide dem af hænde. I Danmark er Venstre langt om længe ved at inddrage konventionernes skadelige virkning i diskussionen, hvorved vi muligvis undgår det kaos, som Sverige af manglende seriøs ledelse ikke undgår. Det er ikke bare et land uden asylpolitik, det er et land uden ledere. I Tyskland og Sverige er den politiske reaktion på ubehagelige sandheder, som den Bajads mødte hos Kirkegaard, skønt man nok kan forvente at tyskerne først kommer i tanker om, at de er voksne mennesker:

»Det hendte paa et Theater, at der gik Ild i Coulisserne. “Bajads” (en klovn, gøgler m.m.), kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man lo og jublede endnu mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troer, at det er en Witz.« Kirkegaard– Enten-Eller I (SKS 2,39; SV3 2,33)

Gæt et land

Fortsæt med at læse “Bajads i Bayern: En million, to millioner….”

Ovenfor brænder et indkøbscenter i Sarcelles ned til grunden. Det er en nordlig forstad til Paris.

Numerous police stations have been attacked in the past sixteen days in France. François Desouche provides a non-exhaustive list of those buildings directly affected by urban violence. The list does not include physical attacks, or the police cars set on fire or damaged. (The department numbers are in parentheses):Police stations under attack

Jeg har ledt forgæves efter nærmere debat eller forklaringer på fransk, men intet fundet. Det var ikke det eneste, der overgik Frankrig. Netop på nationaldagen 14 juli:

Stort, urapporteret terrorangreb ved Marseille

Urapporteret udenfor Frankrig, altså. Berre L’Etang raffinaderiet ligger 30 km fra Marseilles centrum. To petrokemiske tanke, der står med 500 meter fra hinanden, eksploderede med tre sekunders mellemrum. En tredje eksposion antændte ikke en tank. Fransk politi har fundet resterne af en elektronisk detonator.

Fortsæt med at læse “Violence Urbaine: 19 franske politistationer angrebet”

(Terroristen med sin familie i orange øverst.) Mannen som skjøt ihjel fire marinesoldater på et vervekontor i Chattanooga, Tennessee torsdag morgen, skal være en 24 år gammel mann fra Kuwait, Muhammad Youssef Abdulazeez. Minst tre andre ble såret. Abdulazeez kom i bil, stilte seg opp og skjøt inn mot kontorene. Så kjørte han videre til et annet vervekontor.

Det begynner å bli ganske mange angrep på militære anlegg i USA, og de kommer tettere. De kan ikke unnlate å gjøre dypt inntrykk. De militære har en høy status i USA. At soldater angripes på sine baser i hjemlandet er noe amerikanere ikke vil godta i det lange løp. Chattanooga identifisert

‘This life is short and bitter’: How Chattanooga gunman posted cryptic Islam blog three days before shooting dead four Marines as SWAT team raid his home. CNN forsvarede den lyserøde alliance med islam ind i det sidste: Er Muhammad Youssef Abdulazeez nu et muslimsk navn? Terroristen havde for en uge siden oprettet en religiøst præget blog: MYABDULAZEEZ.

Svenske medier er et kapitel for sig. I USA hed det tidligt en terrorhandling, men i Sverige hedder det endnu her til morgen uspecificeret “en skottlossning” over hele linjen. Lidt som i Malmø og Gøteborg, må man forstå. SVT vil ikke engang navngive ham, men skriver til gengæld forsonende:

Han var vänlig, rolig, snäll. Jag skulle aldrig ha kunna tro att det var han som gjorde det här.Han var verkligen en lugn, smart och cool person som brukade skämta, berättar en 28-årig man som har gjort skol-tv-program tillsammans med 24-åringen. “Vi är alla chockade och bedrövade. Han orsakade aldrig några problem. Vi kan inte tro att detta har hänt.”

Nej, det er nok slet ikke ham, “24-åringen”, når det kommer til stykket. Om sandsynligheden for at det alligevel er sket, talte jo Tage Danielson engang. Terroristernes fædre og mødre i journalistkredse er i blank fornægtelse.

Nu falder muslimske terrorangreb- og forsøg i Vesten virkelig tæt. England og Frankrig forhindrer flere om ugen. I går skulle en fransk soldat have været halshugget, en af de anholdte tjente i den franske flåde.

Vi skal nok værdsætte den fred, der endnu er tilbage. Importen af potentielle fjender er ikke bare uformindsket, den accelererer, og i den højeste risikogruppe befinder Sverige sig. Deraf sikkert den metertykke fornægtelse, der også har grebet formanden for det svenske advokatsamfund, Anna Ramberg. Ivar Arpi tager hende under behandling: Det är för jobbigt att kriga mot terrorism. Videoen her siger, terroristen agerede alene, men, men – bag enhver muslimsk terrrorist er der en moské. Jævn den med jorden.

PEW: Brat stigende bekymring for muslimsk ekstremisme i Vesten
Fortsæt med at læse ““Han var verkligen en lugn, smart och cool person””