En person kan gjøre en forskjell

Av HANS RUSTAD

Når Danmark politisk er et annet land enn Norge er det av to grunner: Danskene hegner mer om sin historie og kultur. Og: De har noen individer som tør å si sannheten selv om den er upopulær.

En av disse er Tina Magaard. Hun var sterkt fremme som faglig autoritet under karikaturkrisen. Magaard kom fra mange års studier, blant annet av islam, ved Sorbonne og gikk rett inn i den danske debatt. Hun våget å si at islam var annerledes enn kristendommen. Danmark hadde ikke akkurat flust med islamforskere som var kritiske. Magaard ble derfor omfavnet av høyrefløyen, noe hun ikke alltid var like glad for.

Magaard trakk seg fra den offentlige debatt. Men Krudttønden og terroren mot synagogen har fått henne til å stå frem igjen. Hun vil gjerne fortelle danskene om at IS og jihad er alvor, og, utrolig nok: Fortsatt er islamforskningen preget av tabuer.

Man lar politikere, imamer og medier stå og si at IS ikke har noe med islam å gjøre. Det er påviselig feil, sier Magaard, men forskerne tier om det.

»Situationen er alvorlig. Vi har lige oplevet terror på nært hold, og i Mellemøsten er Islamisk Stat i gang med kulturmord og storstilede massakrer. I Frankrig er debatten om disse emner i fuld gang, mens den i Danmark nærmest står stille, måske fordi man ikke som i Frankrig har forskere, der beskæftiger sig med feltet uden at være fedtet ind i de tabuer, der præger islamforskningsmiljøet,« siger hun.

Når det kommer til den voldelige variant af islamismen, mener Tina Magaard, at islamforskningen er præget af tabuer: »Den slags er jo altid komplekst, men hvorfor er det så svært at fortælle folk, at når de bevægelser her gør sådan, så er det blandt andet, fordi der står i Koranen og Hadith, at det er det rigtige at gøre?«.

Fortsæt med at læse “En person kan gjøre en forskjell”

Antecknad i en krigstid

Thomas Nydahl: ANTECKNAT I KRIGSTID, En bok om islamism, expansionism och militära konflikter som fick sina urladdningar under det gångna året.200 kroner. Fra Epilog:

Det är alltid riskabelt att uttala sig i frågor som rör Israel och Palestina. Jag tar risken och konstaterar att den enda ”judiska bosättningen” som omvärlden accepterat var Auschwitz. Det kan låta som ett smaklöst skämt men jag menar det på allvar. Att ingen kom till den europeiska judenhetens hjälp ens under de värsta och blodigaste ritualerna säger en hel del om vad omvärlden tyckte. Inte så mycket som en bomb fälldes av de allierades flyg över de järnvägslinjer som fraktade hundratusentals judiska fångar i godsvagnar till en säker död.

Omslagets framsida (1)När jag tidigt på tisdagsmorgonen läste nyheterna från Jerusalem tänkte jag först: ja, ja, här ser vi hur våldsspiralen fungerar. Efter hämnd kommer alltid hämnd. En dödad palestinier ger – minst – en dödad jude. Efter palestinska större attacker kommer – inte sällan men heller inte alltid – en våldsam vedergällning från Israel, i Gaza eller någon annanstans.

Men det som hände i synagogan i Har Nof, i västra Jerusalem har också en annan dimension som man inte kan bortse från. De två attentatsmännen från Jerusalemstadsdelen Jabel Mukaber skrek Allahu Akbar medan de med skott och yxhugg dödade och sårade de bedjande. Det finns således en religiös dimension, och inte bara en “geografisk” eller “nationell”. Striden mellan palestinier och israeler beskrivs ibland som att “rätt står mot rätt” eller att frid och fröjd kommer att uppnås om Israel drar sig tillbaka och etablerar 1967 års “gröna linje” som nationens gräns.

Den religiösa dimensionen har mer med den islamistiska väckelsen att göra. Både judar och kristna betraktas i den som “otrogna”, som “kuffar” som måste drivas ut och bort eller dödas som i Har Nof. Levande judar i Dar al-Islam är den värsta styggelse dessa människor kan tänka sig. Om Dar al-Harb försöker tränga in på denna heliga mark är det en krigsförklaring i sig, vapen eller inte.

Fortsæt med at læse “Antecknad i en krigstid”

»Politikerne forstår ikke, hvad de foretager sig«

Hør folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Gladsaxe, Kristian Tørning, interviewe byrådsmedlem og forfatter Mogens Camre onsdag d. 15. april kl. 19:00 på Gladsaxe Hovedbibliotek (Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg). Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.Udgangspunktet for interviewet er Mogens Camre, Ole Hasselbalch og Lars Hedegaards bog: “Der var et yndigt land” (se nedenfor), hvor Camre med sine medforfattere sammenfatter, hvad vi i dag ved om konsekvenserne af en uansvarlig indvandringspolitik. Kristian Tørning. Se også Der var et yndigt land, Lars Hedegaard og Der var et yndigt land, Ole Hasselbalch.

»De nya neandertalarna«

Erkendelser om Sverige og den situation, det er bragt i, der hidtil er blevet afvist som “alarmistiske”, bevæger sig længere og længere ind mod den intellektuelle midte, ser den omhyggelige betragter. Man kunne også sige, at mareridtet nærmer sig virkeligheden mere og mere. Vi ser et nations selvmord, men det har taget årtier blot at tro vores egne øjne. Jo, svensk kultur vil forsvinde, måske vil det svenske folk forsvinde. Tilbage kan blive et landområde, som stadig hedder Sverige, men måske ikke engang det, og måske har det hele tiden været den uudtalte hensigt. Lennart Bengtsson skriver hos Lars Bern, for i svensk presse kan dette ikke stå. Den er parallelforskudt og befinder sig i forhold til almindelig perception i år 1990:

Sannolikt har inte dagens politiker förstått vad som håller på att hända utan föreställer sig att alla nykomlingar så småningom skall assimileras i den svenska kulturen och bli en del av denna som ett slags mini-USA. Detta kommer knappast att hända. I själva verket kan vi förvänta oss att de nya invandrarna har med sig sin kultur som gradvis kommer att ersätta den svenska kulturen. Detta kan komma att ske på en tidsskala på 100-200 år.

Fortsæt med at læse “»Politikerne forstår ikke, hvad de foretager sig«”

Danmarks økonomiske virkelighed – usminket

Af Mogens Camre og Ole Hasselbalch

Regeringen gør sig store anstrengelser for at fortælle danskerne, at dansk økonomi strutter af sundhed og fremgang. Regeringens økonomiske politik har bragt Danmark ud af finanskrisen, siger Bjarne Corydon og udstråler al den soliditet og troværdighed, som store, velnærede mænd kan udstråle.

Desværre er det ren valgkampsnak. Nok har Danmark bedre nøgletal end Grækenland og det øvrige, syge Sydeuropa. men det er ikke sandheden, at Danmarks økonomiske politik er så sund og ansvarlig, som regeringen påstår. Vi vil hæfte os ved fire problemer, som er indbyrdes forbundet:

1. Statens underskud bevæger sig på grænsen af det tilladelige.

2. Vores økonomiske vækst ligger 6. lavest i landene i OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling).

3. Vi har en uforholdsmæssig stor andel af de aktive aldersklasser på overførselsindkomst – dagpenge, kontanthjælp osv.

4. Vores skattetryk er verdens højeste, og det truer konkurrenceevnen.

Underskudsøkonomien

Fortsæt med at læse “Danmarks økonomiske virkelighed – usminket”

På tilgroede stier

Frederiksberg 06.04.2015 043

Sigbjørn Obstfelders grav på Frederiksberg Kirkegård, buste af Gustav Vigeland.

Jeg boede en overgang på Frederiksberg Allé for mange Herrens år siden. Hos bageren kunne man møde Jens Kistrup, Svend Kragh Jacobsen og Dan Turell, det er et kvarter med mange “bureaukrater, bøsser og operasangere,” som min ven historikeren siger. Men selvom jeg kun har godt at sige om Frederiksberg, følte jeg mig aldrig helt hjemme. Jeg var en fremmed, en evig hjemmefødning fra egnen omkring Sølvtorvet, og siden jeg flyttede derfra, er det sjældent jeg kommer der.

Frederiksberg 06.04.2015 039Lige over for hvor jeg boede, lå Frederiksberg Gamle Kirkegård fra 1732, men jeg kom der aldrig dengang jeg skulle bevæge mig 30 meter for at se den. At jeg kom der for første gang mandag, skyldes som altid tilfældet og min ven turistføreren. Vi var kommet til at tale om den norske digter Sigbjørn Obstfelder, fordi Lars Bukdahl i sin omtale af Klaus Rifbjerg i Deadline søndag havde sagt, at “Rifbjerg introducerede modernismen, efter ham behøvede man ikke længere rime.”

(Genudsendelsen af Adam Holm interviewet med Rifbjerg, gjorde ikke dennes minde nogen stor tjeneste. Her ser man flere af hans dårlige egenskaber i kondensat, først og fremmest en mand der sprøjter ord ud som et maskingevær, starter sætninger han ikke aner hvor skal ende, som han vil køre hjem på rutinen. De kommer ikke hjem, men Rifbjerg hører det forlængst ikke.)

“Obstfelder skrev urimede digte i 1890’erne,” sagde turistføreren, “hvad mener Lars Bukdahl? Du kender ikke Obstfelder?” “Jo, det gør jeg da.” “Hvor kender du ham fra?” “Det har jeg glemt, jeg kender ham bare. Han betød noget for Rilke.” “Du ved ikke, han er begravet på Frederiksberg Kirkegård?” Det gjorde jeg virkelig ikke. Jeg blev mere interesseret.

Så kom vi til at tale om hans ven, Edvard Munch, – Munch har portrætteret Obstfelder og kendt ham i Berlin og København –  for jeg har prøvet at lokalisere den psykiatriske klinik, han var indlagt på i syv måneder i 1908, og hvor ham malede det berømte, djævelske portræt af professor Daniel Jacobson. Jeg havde søgt på Bülowsvej, men det er Kochsvej 21 lige bag kirkegården. En stille villavej, hvor Carlsberg ligger for enden af vejen. Jeg sendte en medfølende tanke til Munch’s viljestyrke, for hans nerver krævede absolut, at han holdt op med at drikke alkohol. Det gjorde han, og sikrede endnu fyrre års produktion af billeder.

Vi besluttede at cykle til Frederiksberg i solskinnet og smutte inden om Kochsvej. Jeg havde set, hvilken perlerække af danske kunstnere og videnskabsmænd, som ligger på Frederiksberg Kirkegård, og nogle af gravene foruden Obstfelders, ville jeg gerne se:

Fortsæt med at læse “På tilgroede stier”

Mogens Camre: Socialdemokraternes svindelnummer

ThorningDen socialdemokratisk-radikale regering er igen i gang med et svindelnummer, som kan matche de løgne, som bragte denne regering til magten i 2011.

Det lykkedes i 2011 at bilde danskerne ind, at de ville få store velfærdsforbedringer, betalt af en millionærskat og så lige 12 minutter længere arbejdstid. De røde, bilhadende vælgere i København ville få en betalingsring, så de kunne glæde sig over, at de arbejdende og skattebetalende borgere fik mere besvær og flere udgifter ved at komme frem og tilbage til arbejde og i øvrigt ville den “stramme og retfærdige” udlændingepolitik blive opretholdt.

Det gik som bekendt omvendt og ingen skal beklage, at betalingsringen og millionærskatten ikke blev realiseret (millionærskatten ville kun have fået flere af de mest produktive til at forlade landet). Men regeringen løb også fra alle de andre løfter. Den solgte en god del af DONG til Goldman-Sachs til underpris så SF forlod regeringen, og udlændingepolitikken blev lempet igen og igen. Som følge af de voldsomt stigende udlændingeudgifter har regeringen så skåret ned på en række velfærdsydelser, især til de svageste grupper, de ældre danskere.

Nu skal der så være valg, og Helles analyse er klar: “Danskerne er så godtroende, så nu bilder jeg dem ind, at udlændingepolitikken vil blive strammet, hvis jeg vinder valget!” Det ser danskerne gerne, og en hel del af dem tror virkelig på løfterne. Hvis Helle og hendes regering skulle få stemmer til at fortsætte, vil disse løfter bliver taget af bordet senest tre uger efter valget.

Fortsæt med at læse “Mogens Camre: Socialdemokraternes svindelnummer”

Söndagskrönika: Rakt in i bergväggen

unnamed

Av Julia Caesar

Copyright Julia Caesar och Snaphanen. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Likheten är slående. När andrepiloten Andreas Lubitz, 28, har bestämt sig skyr han inga medel. Han låser kaptenen ute från cockpit på Germanwings flight 9525 från Barcelona med destination Düsseldorf. Han ställer in autopiloten från marschhöjd ned till 30 meters höjd. Sedan ökar han farten, trycker gasen i botten. Med en hastighet av 700 kilometer i timmen kraschar han planet rakt in i bergväggen i de franska Alperna och förvandlar de 150 personerna ombord inklusive sig själv till kringflygande likdelar.

Självmordet tar bara lite längre tid för Sverige

Han hade alltså bestämt sig. Med samma beslutsamhet är Sverige i full färd med att begå nationellt självmord. Det tar bara lite längre tid än för Andreas Lubitz. Men målet kan siktas, och alla som bär ansvaret för kraschen kan gratulera sig till att deras självmordsprojekt är långt framskridet, allt under stiliga paroller om “mångfald”, solidaritet” och “ta sitt ansvar”.

När förre utrikesminister Carl Bildt (m) utropar Sverige till “en humanitär stormakt” i riksdagens utrikespolitiska debatt den 13 februari 2013  blir han inte totalt utskrattad som han skulle ha blivit i vilket annat land som helst.
Ser han bergväggen genom fönstret i cockpit? Nej. Bara dimma.

“Där finns oändliga fält och skogar”

När förre statsministern Fredrik Reinfeldt (m) är ute och flyger efter att han förlorat valet 2014 och tvingats avgå kostar han på sig att mer öppet blotta de gruvschakt av destruktivitet som har funnits där under alla hans åtta år som statsminister. Direkt tillfrågad i en intervju i danska tidningen Politiken  varför Sverige inte begränsar invandringen efter många år med en suverän topplacering på EU:s lista över länder som tar emot flest asylsökande per invånare svarar Reinfeldt:

“Vad betyder ordet ”nog”? Är Sverige fullt? Är Norden fullt? Är vi för många människor? Vi är 25 miljoner människor som bor i Norden. Jag flyger ofta över den svenska landsbygden och det skulle jag vilja råda fler att göra. Där finns oändliga fält och skogar. Där finns mer plats än man kan föreställa sig. De som hävdar att landet är fullt, de bör visa var det är fullt.”

Ser han bergväggen genom fönstret i cockpit? Nej.

Regeringen Reinfeldt släppte in nästan 800 000

Tänker man i samma box som Fredrik Reinfeldt finns det naturligtvis ingen gräns för hur många invandrare Sverige kan svälja. Då ser man ingen bergvägg. Fälten och skogarna är ju oändliga. Det finns mer plats än man kan föreställa sig.
Utifrån de oändliga skogarnas och de öppna hjärtanas ideologi släppte regeringen Reinfeldt in nästan 800 000 utlänningar under sina åtta år vid makten (exakt antal 797 639). År 2012 passerades 100 000-gränsen för första gången – 111 090 utlänningar fick PUT (permanent uppehållstillstånd) det året.

Ett accelererande folkutbyte

Sedan millennieskiftet har antalet personer med utländsk bakgrund i Sverige ökat med nästan en miljon (981 373 personer). Affes Statistikblogg visar att antalet med svensk bakgrund under samma tid har minskat med 116 810 personer.

Om man granskar den största gruppen, 0-44 år, är siffrorna för folkutbytet ännu mer dramatiska. I den gruppen har antalet med utländsk bakgrund ökat med 572 952 personer sedan år 2000 – medan antalet med svensk bakgrund har minskat med 265 238 personer. Det är ett regelrätt folkutbyte som pågår, och det går fort. Omkring år 2041 – om cirka 25 år – kommer personer med svensk bakgrund att vara i minoritet i sitt eget land om folkutbytet fortsätter i samma takt som mellan 2013 och 2014. I gruppen 0-44 år kommer skiftet redan 2031, om 16 år.

Ser du dig omkring i vilken medelstor svensk stad som helst ser du en snabbt förändrad gatubild. I den yngre åldersgruppen, 0-44 år, som är den som är mest aktiv och synlig i gatubilden, har mer än var tredje person – 34,26 procent – utländsk bakgrund. Du ser inte fel när du tycker dig förflyttad utomlands. Sverige är inte längre svenskarnas land.

Stefan Löfven ser en rosa dimma

Arvet efter alliansregeringens vettlösa invandringspolitik förvaltas nu med samma entusiasm och ideologiska förblindelse av Stefan Löfvens s-mp-regering. Ser Stefan Löfven bergväggen framför sig när han tittar ut genom fönstren i Rosenbad? Nej. Han ser en rosa dimma.

Stefan Löfven på mordplats i Göteborg mars 2015

Stefan Löfven vill vara snäll mot alla. Han verkar tro att det går att kombinera en generös välfärdsstat med obegränsad invandring från jordens mest underutvecklade och dysfunktionella länder. Han blir bara så otroligt ledsen och överraskad när det skiter sig, som när människor skjuts ihjäl i Göteborg. Han trodde ju att alla var lika snälla som han.

“Det är alla andra som är udda”

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Rakt in i bergväggen”

Pipes: “Antiislamismen vokser hurtigere end islam”

Men venstrefløjen i Europa er islams facilitator som f.eks. i tilfældet med polygami i Vesten. Svenske feminister for polygami, ikke sandt? Interview with Daniel Pipes, Islam in the West, Christian Broadcasting Network, March 25, 2015

In Europe, I am quite sure, there will be a confrontation [between islam and european’s]. I have no doubt, there will be a confrontation between the majority population, that is not muslim, and the minority, that is muslim. The 5 % muslims against the 95 % non-muslims. In the US, I’m not so sure. In part because we will learn from Europe, what not to do.

Daniel Pipes har været i København 4-5 gange de sidste ti år. Man kan høre ham tale her i 2008 og her i november 2014.

Uroligheder over islam i Australien

Anti-Islamic protests around the country spark ugly stand-offs, Reclaim Australia and No Room for Racism rallies clash across Australia

Emigrér!

Hvad informerede personer skriver på nettet, kunne ikke stå i deres uinteressante aviser:

Mötte en jurist på tåget på väg hem från sitt arbete i tingsrätten. Frågade honom då om man kan se några trender i tingsrättens arbete. Ungefär sig likt, på samma nivå svarade han politiskt korrekt. Då berättade jag att jag i höstas läste en polisrapport om att det fanna 55 områden i Sverige som polisen helst inte ville gå in i, stenkastning mm. Det var då som ett sesam öppna dig och jag fick då en helt annan version av honom.

Han var för Sveriges framtid en stor pessimist, han var glad att han hade livet bakom sig, jobbade nu lite extra som pensionär. Han berättade om det ökande problemet med gängbildningar i hans stad. När de skyldiga tas in till förhör tiger de bara eftersom vi inte kan tvinga dem att tala och ingen vill vittna emot dem, berättade han, så man kommer ingen vart med dessa. Han rekommenderade unga att exempelvis flytta till Australien för i Sverige med dess politiker som inte vill förstå landets bästa finns det ingen bra framtid. Kommentar af Rutger Staff på Med röven före

Fortsæt med at læse “Uroligheder over islam i Australien”

Is an Islamic Reformation Possible?

by Fjordman

The profiled ex-Muslim Ayaan Hirsi Ali has launched a new book, “Heretic: Why Islam Needs a Reformation Now.” I have not yet had the opportunity to read this book. Instead, I will refer to her essay Why Islam Needs a Reformation, published on March 20, 2015 in The Wall Street Journal.

Hirsi Ali emphasizes Mecca Islam over Medina Islam, but it is not clear whether the two can be separated. The traditional view of abrogation further stipulates that the later, more violent and intolerant teachings of the Medina period cancel out the somewhat more tolerant Koranic verses of the Mecca period. Of course, that is if you believe traditional Islamic sources. An increasing number of serious historians question whether Mohammed as he is described in Islamic sources has ever existed at all.

Hirsi Ali stresses that Muslims must reform their view of the imperative to wage Jihad, or holy war. For Islam to become a true religion of peace, Muslims must reject the imposition of religion by the sword. That is certainly true. The concept of Jihad is unique to Islam among all of the world’s major religions. It is one of the things that make Islam uniquely aggressive and dangerous.

One of Ayaan Hirsi Ali’s challenges is that she still harbors some Leftist instincts. This sometimes causes her to make dubious parallels between Islam and other religions such as Judaism or Christianity. There are significant differences between the Bible and the Koran, and I say this as an agnostic who does not believe in any religion. Yet, at the very least, Hirsi Ali had the personal integrity to leave Islam. This makes her a more serious writer than Irshad Manji, who tries to create her own personal Gucci Islam.

Fortsæt med at læse “Is an Islamic Reformation Possible?”