Lars Bern, teknologie doktor, företagsledare, författare och samhällsdebattör, opregner nogle af de faktorer, der med rekordfart gør Sverige til et 3. verdens land foran vores øjne, bortset fra islam, men det er slemt nok selv uden.

Sverige var  et land, hvor der for 40 år siden var styr på alt, ligesom Tyskland, hvor man kan drikke te af motovejstoiletternes kummer. Svenskerne betragtede danskerne som ‘Nordens italienere’. Nu er Sverige ved at være Nordens Baghdad, man skulle måske snarere sige ‘Mosul’.

Nu kan politiet hverken forhindre eller opklare mord, staten aner ikke, hvilke forbrydere de gør til svenskere. Alt flyder. Sverige vender tilbage til  menneskets ur-tilstand – kaos. Alle ser det,  ingen tør stoppe det, fordi angst for øvrigheden og konformisme er enhver svenskers vuggegave.

Det er nu et land uden mere synlig ledelse, end at nogle floskuløse pap-figurer til politikere taler automatsprog på skærmen over for journalister, der ikke tør udfordre dem. Prøv at høre dette krybende, servile interview med den nye, såkaldte Moderatleder, designerkvinden der muligvis er et levende menneske i privatlivet. At tænke sig, at der kun skal én genration til af den slags mennesker, for at køre et land helt ud af historien.

Først degenererede eliten fuldstændigt, så tog de befolkningen med i faldet inden den nåede at protestere. Vi forhøjer skatterne, så vi kan betale vores undergang, vi afskaffer militæret – det er nu en tiendedel af hvad det var i 1985 – så vi kan få råd til at være en moralsk supermagt. Se mere i dag på Jens Kittels En patient i koma. Sverige er Konen i Muddergrøften.

“Hvad er der nu i vejen?” spurgte flynderen. “Hun vil være Vorherre,” sagde manden, og tænderne klaprede i munden på ham. “Gå hjem,” sagde flynderen. “Hun sidder igen i muddergrøften.” Og der sidder hun endnu den dag i dag.

Det er generationen, der ikke vil være autoritet, ikke have ansvar, ikke være voksne. Hør statsminsteren eller Moderatlederen messe: “Vi tar ansvar”. Sludder, det er netop hvad ingen gør. Under disse uhjælpelige teenagere smuldrer 30 generationers hårde arbejde.

Det er også historien om kvinderne, der tog magten og formøblede alt, og landet der i går uddelte Leninprisen til Mikael Wiehe, en figur der personificerer hele landets misére. Der er en tid til at samle, og en tid til at sprede, en tid til krig og en til fred, og vi lever i spredernes og krigsskabernes  tid.

Disse svenske politikere trækker et spor af død og ødelæggelse efter sig, men sporene er for intet at regne imod, hvad der vil komme. “Når de gode regerer, afstedkommer de ondskaben”, sagde Ulrik Høy forleden. Godheden er allerede betalt i mange svenske liv. Når mennesker dør i større tal af ført politik, er det ikke sjov længere, jævnfør den politiske teateropførelse efter Krudttøndeterroren. Ingen synes det, undtagen politikerne, hvis skyld det er.

Se også kommentarerne til Tvåstegsbomben inom migrationspolitiken. Det er vidende folk, svenske medier presser ud i blogosfæren. Medierne er den mest reaktionære kraft i Sverige. Det er 1968, der sejrer sig til døde her, og ’til døde’ er ikke billedligt ment. “Oj, nationalt selvmord?” Tjek det det selv!

Fortsæt med at læse “Sverige: Landet uden ledere”

Wall Street Journal: Dalrymple: Muslim Extremism’s Multicultural Roots  –  A review of Admirable Evasions, by Theodore Dalrymple

Contrarian Theodore Dalrymple, who investigated the mentality of the British underclass in Life at the Bottom, has frequently described psychology as a modern religion, or pseudo-religion. The medical establishment is the brave new priest class, while the anxious therapy patient replaces the penitent sinner. If so, then Dalrymple must be a heretic of the first order. On March 24, Encounter Books will release his latest, Admirable Evasions: How Psychology Undermines Morality, in which he contends that psychology has done more to impede human self-understanding than to advance it. Moreover, deference to psychology has led to a culture of self-obsession and a diminution of personal responsibility.

Italians revolt against migrant ‘invasion’

Italians are resisting the huge influx of immigrants arriving on their shores, with some politicians calling on supporters to say “no, with every means, to every new arrival”

 

Fortsæt med at læse “Dalrymple: Ekstremismens multikulturelle rødder”

Så er plakaten ude. Løbende info på Mosbjerg.org & Facebook/Mosbjergff. Tilmeld dig allerede nu. Arrangementet blev tidligere på ugen omtalt i Midtjyllands Avis – Lars Hedegaard til folkefest ved Mossø (kræver login).

Fortsæt med at læse “Mosbjerg Folkefest, lørdag den 4. juli”

Af HANS RUSTAD 

Document Forlag har oversatt Hamed Abdel-Samad Den islamske fascismen. Boken har solgt 50.000 eksemplarer i Tyskland. Det er en uhyre viktig bok.

Norsk offentlighet trenger den sårt. Norsk debatt om islam står på stedet hvil. Nå er ikke det unikt for Norge. Også Barack Obama snakker om at islam betyr fred hver gang det er en terroraksjon. Men i motsetning til USA har Norge nesten bare stemmer som Obamas. De dominerer. Å si det som etterhvert er blitt allment akseptert ute; at islam må reformeres fra grunnen av, er i Norge fremdeles farlig, utillatelig, forbudt.

Det gjør Norge til en bakevje, og setter oss i en posisjon vi ikke kan tillate oss. Dette handler om vår egen fremtid.

Fortsæt med at læse “Hjælp os at få trykt “Den islamske fascisme””

fra latin particularis, den lille del af det store, det private, det særskilte. Kun halvanden procent af befolkningen er homoseksuelle. Deres lægning er derfor uvedkommende for det store flertal, de spiller igen rolle, eller snarere, de burde ikke spille nogen rolle, hvis væsentlighed var kriteriet. Yderligere en halv procent flukturer mellem seksualiteter, og de meget få, der slet ikke har nogen seksualitet overhovedet, er groft tilsidesatte af ideologerne.

Homoseksuelle er altså ikke statistisk interessante. De skal have de samme vilkår, jeg og alle andre har. De skal ikke forfølges eller myrdes af importerede udlændinge, sådan som de risikerer nu. Enhver må protestere imod det. Men de skal heller ikke have særrrettigheder, blot fordi de er “særlige”, unormale så sandt som flertallet er det ‘normale,’ latin ‘normalis’ = det almindelige.

Sverige er et land, hvor det unormale forsøges gjort normalt. Der kan ske mange ting i verden, men hvis en homodemontration i Moskva chikaneres, er det tophistorien i SVT Rapport. Hvis Patrick Sjöberg er blevet seksuelt misbrugt som barn, et det top-historien i SVT en uge. Et samfund, der fokuserer på afsporet seksualitet – på seksualitet overhovedet – er infantilt. Man kan høre Tiina Rosenberg udlægge ideologien her i dag.

Sverige er et meget ideologisk land, langt mere end Danmark, og hvis virkeligheden kommer til kort over for ideologien, er det virkeligheden, der er noget galt med ifølge mediernes forståelse.

Fortsæt med at læse “De partikulære”

Af Poul Højlund

Åbenbart er det vanskeligt for mange danske at erkende, at vi ikke er fjendeløse. Næsten halvdelen af befolkningen lægger skylden for el Husseins udåd i København på dårlig integration og morderens egen psyke. Det er med andre ord vores egen skyld, at el Hussein valgte terrormord som udtryksmiddel, eller – igen vores egen skyld – vi fik ikke diagnosticeret hans psykiske lidelser korrekt i tide.

Hvem er i øvrigt el Hussein? Hvis genkendelsen ikke er umiddelbar, skyldes det Politikens og DR’s ulidelige omklamring, hvor el Hussein er blevet gjort til Omar, – ham, vi ikke legede nok med i skolen, og som helt uforskyldt blev mobbet så langt ud, at han endte sin kriminelle løbebane med den morderiske udåd.

Den tanke, at el Hussein af ren og skær overbevisning valgte at være vores fjende, er tæt på utænkelig for halvdelen af befolkningen, ifølge en undersøgelse bragt i JP den 23/3. I stedet klistrer man ham ind i psykosociale omstændigheder med den bagvedliggende tanke at havde vi blot integreret bedre, leget mere, brugt flere pædagogtimer, givet større kontanthjælp, brugt flere mentortimer, talt pænere, undladt at tegne karikaturer, taget flere flygtninge, undladt at invadere Irak og Afghanistan, – at havde vi blot gjort alt dette eller undladt at gøre så meget andet, så var el Hussein ikke blevet en fjende.

Den utroligt forhenværende Bonnichsen gør meget ud af, at el Hussein ikke er en del af en terrorgruppe, men – Gud ske lov, må man forstå – blot en lonely wolf, der handler på egen hånd ud fra sit eget forskruede verdensbillede. Men Bonnichsen ved ikke, hvad han taler om. Omar el Hussein valgte at følge Islamisk Stats opfordring til de rettroende. Abu Muhammad Al-Adnani, som er den officielle talsmand, udsendte den 14. september 2014 et kald til alle rettroende muslimer i de vestlige lande om at forvandle sig til netop lonely wolfes og dræbe vantro vesterlændinge uden at skelne mellem civile eller militære.

Fortsæt med at læse “De fjendeløse”

af Henrik M. Jensen

I anledning af de konservatives plakatkampagne “STOP NAZI ISLAM ISME” var den konservative folketingskandidat Naser Khader 15.4. inviteret indenfor hos P1 Morgen.

Interviewet udviklede sig ganske interessant. Ikke fordi Mette Walsted Westergaards spørgsmål viste, at hun ikke har pejling på den farlige cocktail af religion og politik, for det er jo normen hos DR-journalister.
Det interessante var den måde, hun stillede spørgsmålene på: Pågående og afsnuppet; i et højt toneleje og med hyppige afbrydelser – som en forhørsofficer i Stasi.

Og det, som lytterne blev vidner til, var ikke så meget et interview som et forhør, hvis formål tydeligt var at udstille den formastelige og påvise, at han og hans parti har forbrudt sig mod “den gode tone” – dvs. den af DR definerede politiske korrekthed.

Det skal siges, at Khader tog det pænt og med en engels tålmod svarede den aggressive Walsted Westergaard trods afbrydelserne og det skingre tonelejre og på trods af det næsten umulige i at skulle forklare en DR-journalist politisk-religiøse sammenhænge.

I skærende kontrast til dette forhør stod indslaget senere på morgenen i anledning af, at det svenske og orwellske ny-ord “hen” er blevet officielt og optaget i ordbogen. Den i Stockholm bosidddende Drude Dahlerup blev interviewet, og her optrådte P1-journalisten som kælen mikrofonholder for den myndige fru Drude. Og hen kunne fortælle, at hen skam også selv i feministisk sammenhæng har brugt det famøse ord.

“Hen” er in, men “nazi” er out som skældsord – for alle andre end kommunister og kulturradikale!

Hærværk ved Krudttønden

“Snart vil Danmark blive ramt af terrorangreb, der vil få 14. februar til at ligne drengestreger”

Ifølge Østerbro Avis er blomster og breve relateret til terrorangrebet mod Krudttønden 14. februar, hvor en deltager i Lars Vilks Komiteen ‘s møde om kunst og ytringsfrihed blev skudt og dræbt, blevet fjernet fra en blomsterkumme foran kulturhuset. På en plakatstander er der desuden opsat et stykke A4 papir med teksten:

Fortsæt med at læse “Naser Khader i forhør på P 1”