Har du tænkt på, hvorfor Pamela Geller er en “onsindet islamofob”, mens Charlie Hebdo, Vilks og Brix bare er “kontroversielle” i MSM? Winkel-Holm skriver om det politiserende hykleri i Alle var Charlie, men ingen er Pamela Geller. Selvom Geller ikke er min personlige kop the, tror jeg nok jeg kender hende lidt bedre end danske journalister, og jeg kan godt skelne personen fra sagen trods mine egne animositeter.

ET andet eksempel på journalistisk humbug, ser man i dag, hvor den canadiske morder og terrorist Omar Khadr prøveløslades, og BT bebrejder Nicolai Sennnels, at han overhovedet blev fængslet. Dansker hjalp med at spærre 15-årig inde i terrorfængsel, er den luskede rubrik.

Omar Khadr og hele hans familie er forbenede jihadister. Faderen var Al Qaeda medlem. Omar dræbte lægen Christopher Speer i en langvarig ildkamp, der efterhånden involverede 100 amerikanske soldater, og som han nu hævder, han ikke kan huske. Han har aldrig undtryk nogen anger over det. På Guantanamo spyede han racistiske eder ud over sorte og kvindelige fangevogtere. Ezra Levant har fulgt sagen i årevis, og samlet ind til Speer’s enke og børn. Han har skrevet bogen The Enemy Within: Terror, Lies, and the Whitewashing of Omar Khadr.

Ja, ja, BT, Nicolai fik fængslet en uskyldig dreng. I den udstrækning, vi er på vej ud i en krig, ja, at vi allerede befinder os i den, er main-stream medierne rigtig nok på fjendens side. 80 procent af danske journalister er røde eller Radikale, så det skal ikke komme bag på nogen, at den journalistiske alliance med fjenden er stærk.

De sælger dit land på Facebook

Folk der aldrig har sat deres ben i Danmark, sidder i Egypten og Tyrkiet og sælger det. Uden de vigtigste ågerkarle, dine politikere, ville det aldrig kunne lade sig gøre. I Danmark går salget lidt trægt,  cirka 8000 asylansøgninger og familiesammenføringer i år. I Sverige går det lidt mere tjept. 16.999 asylansøgninger og 2323 familiesammenføringer i år. 80.000 af de første forventes i år, plus 40.000 af de sidste. Du betaler, og snart vil du stemme for mere af det samme, f.eks. på V, K eller LA.

People smugglers using Facebook to lure migrants into ‘Italy trips’ Using phrases more suited to tourist magazines and images of luxury yachts, smugglers based in Egypt and Turkey openly advertise services on social media

It reads like the website of a travel agency. “A trip to Italy next week in a big fast tourist yacht,” says the Facebook post beneath a picture of a luxury ocean liner. “Two floors, air-conditioned, prepared for tourists. Recommended for families.” People smugglers using Facebook to lure migrants into ‘Italy trips’

Fortsæt med at læse “Bosch Fawstin, en artikuleret tegner”

Hvilken fabelagtig monolog. Man tror, det er en stor forfatter, man hører, men vi har ingen kunstnere, der lyder sådan, ingen kunstnere, der forener en dyb samtidsforståelse med sprogkunst. Og slet ingen politikere, naturligvis. De ville forhåbenlig skamme sig over deres niveau, hvis de hørte dette.

Nok er jøderne kanariefuglen i guldminen, men dette er først og fremmest en monolog henvendt til kristne europæere. Vi bruger 43 minutter på så meget pjat. Brug nu 43 på noget alvor, der rækker ind i dine børn og børnebørns voksenliv, som man måske kun udholder, fordi det er formuleret som en monolog af Beckett eller Shakespeare.”Hvis I stikker os, bløder vi da ikke? Hvis I kilder os, ler vi da ikke? Hvis I forgifter os, dør vi da ikke?” Var denne tale blot blevet holdt i Nationalforsamlingen i januar, havde der været håb endnu.

Haim Dynovisz is a French-speaking rabbi who now lives in Israel. He recorded the following video back in January, a few days after the Charlie Hebdo massacre in Paris. In it he advises the people of the West, especially Western Jews, to stop being lulled to sleep by the lies of their political leaders. He maintains that the nature of Islam and Muslims is radically misunderstood in the West, whose leaders believe that Muslims think and reason the same way they do. Rabbi Dynovisz has a dire message for the rabbis and Jewish communities of France: “Leave before it’s too late.” “We Are on the Brink of a Great Catastrophe”

“Pas på! De tossede men’sker er efter dig!”

Af Torben S. Hansen

Film- og tv-manden Poul Nesgaard fortæller i DSB-bladet “Ud & Se”, at han som barn var optaget af verdens undergang, og at “vi” nu er nødt til at “omstrukturere hvordan vi lever”.

– Hvad mener han med det, og hvem er egentlig “vi”? Hvordan bliver hans eget liv omstruktureret?

Han fortsætter:

“Enten kommer der så mange krige og så mange flygtninge, at det bliver uhåndterbart …”

– Er det måske håndterbart i dag? Fru Jensen bliver slået ned af Mustafa og Abdullah en mørk aften på parkeringspladsen. Andre fredelige folk bliver stukket med kniv i s-toget til Køge. Har Nesgaard hørt om denne sport?

“ … eller også forsøger vi politisk at finde den her mærkelige retfærdighedsbalance.”

 

Fortsæt med at læse “»Europe: A civillisation that has sold it’s dignity«”

Trods Spencer og Gellers SWAT-team, var det en 60 årig betjent, der reagerede hurtigt og trak sit Glock håndvåben mod to Kalashnikovs, og nedlagede dem med præcision. Ét skud mod hver var nok for den rutinerede skytte. Mens en robot undersøgte deres bil, lå de længe, hvor de havde mødt deres jomfruer. Muhajedinerne havde stærkt overvurderet deres militære evner, og Texas er langt fra Norge og Utøya, hvor kun psykopatiske massemordere er bevæbnet.

Amerikansk MSM giver massivt Spencer og Geller skylden for at have “provokeret”, deres erfaring med islam er langt bag efter Europas. Her har vi dog set det interessante, at medier som Ekstra Bladet er regredieret tilbage til tiden før 2006, og kalder de to for en “ekstrem, ondskabsfuld muslimehadegruppe” og Trykkefrihedsselskabet for “provokatører” for at invitere Wilders til Bornholm. Hvordan kan det dog være, at Brix og Vilks ikke var en “provokerende, ekstrem hadegruppe” ved Krudttønde-attentatet? Hvori består forskellen?  Spørg resterne af, hvad der engang var avisen Ekstra Bladet.

Herhjemme er PET chefen gået af i forbindelse med terrorredegørelsen. PET har nu været ret effektive ved de omkring ti andre terrorsager, vi har haft i Danmark, men der er én ting, ingen nævner: Ved de muslimske terrorangreb Vesten har oplevet de sidste to år – Bryssel, Sydney, Paris, Paris, Toronto, København og seneste Texas – har gerningsperson (erne) i alle tilfælde været kendt af sikkerhedmyndighederne inden, hvor af man let kan slutte: Ligegyldigt hvor gode sikkerhedstjenester vi har, kan de kun delvist beskytte os mod farlige resultater af ført politik. I Frankrig er nu 7000 soldater permanent udstationeret på gaderne. Politikerne forsøger at udskyde det tidspunkt, hvor de bliver indhentet af deres eget hasardspil med deres befolkninger, og det forstår man så godt, selvom jeg personligt ikke kan se dem indhentet hurtigt nok.

Skylden for kommende tab af liv vil under alle omstændigheder ligge  hos politikerne. Justitsminister Frederiksen har brug for en ny PET-chef, der håndfast fortæller hende, at hun skal holde op med at importere flere sikkerhedsrisici, altså muslimer.

Da man forstår på alle store danske partier, at dette er et helt urimeligt forlangende, må man håbe at danskerne har så megen realitetssans, at de forbereder sig på de kommende tider ved at bevæbne sig i stedet for at gå i fakkeltog og synge gamle pop-sange..

First interview of Geert Wilders since attack in Texas. Spengler: Why can’t Muslims laugh at Mohammed?, FBI Overlooked Texas Shooter’s Violent Tweets Because ‘There are So Many Like Him’ og Katrine Winkel-Holm forsvarer invitationen af Wilders i Deadline.  Tungnemme danske journalister bør høre Robert Spencers tale i Texas. Og så til den svenske vinkel i Ummah-Times; Helsingborg Dagblad: Högerpopulisten och islamofoben Geert Wilders till Bornholm.

At stemme med (grise) fødderne

Bybor hotar anlägga grisfarm för att slippa flyktingboende. Andre steder skærer de dækkene op på tiggernes biler. Tonedøve politikere tvinger det private initiativ frem.

Av Hans Rustad

Charlie Hebdo fikk amerikanske PENs pris for ytringsmot tirsdag kveld under en grand galla-tilstelning i New Yorks Museum of Natural History. Det kostet 1.250 dollar å delta. Tilstelningen er amerikanske PENs måte å samle inn penger på. Årets grand galla ble spesiell på bakgrunn av bråket rundt tildelingen til Charlie Hebdo. Bladet var representert av sjefredaktør Gérard Biard og filmkritikeren Jean-Baptiste Thoret.

“Being shocked is part of democratic debate,” said Mr. Biard, who accepted the award with the magazine’s film critic, Jean-Baptiste Thoret. “Being shot is not.”

Amerikanske PENs ledelse ba ikke om unnskyldning.

Fortsæt med at læse “Charlie fikk prisen”

During his career he got a more critical view on the Islam and he became friends with Theo van Gogh, Ayaan Hirshi Ali and Geert Wilders. He was a regular newspaper columnist and frequent media commentator. In 2008 he advised Geert Wilders about his anti-Islam movie Fitna and in 2010 he was a principal witness in the trial of Geert Wilders. During this trial, a judge approached him during a dinner party and allegedly tried to convince him that the trial was justified. As a result, the judges were substituted and a retrial was ordered. The judge who was alleged to have attempted to influence him subsequently retired from the bench. Until his death he was a Member of the European Parliament for the political party Party for Freedom. Wikipedia

På billederne foruden Hans Jansen: Lars Hedegaard, Nidra Poller, Robert Spencer, Sam Solomon, Bat Ye Or, David Littman og Filip Dewinter. Alle fotos © Snaphanen. Arabist en PVV-politicus Hans Jansen overleden

Fortsæt med at læse “Hans Jansen, 1942-2015”

På Festival of Free Speech. Han ankom med fem livvagter. Helikoptrer svævede over begivenheden, på gaden talstærkt “riot-police.” Ytringsfriheden er trængt ind bag næsten militær beskyttelse, der tydeligt viser, at dens fjender nu er blevet gjort til vores naboer. Hollandsk PEN havde trukket sig fra arrangementet, da “de ikke kunne tage ansvar for sikkerheden.” Snart skal fritænkere mødes på militærbaser.

I går var jeg i Mindelunden og høre Thornings uhyre ringe tale, men den kommende valgkamp er åbenbart så vigtig, at hun har mistet enhver selvkritik. Sikkerheden var rigorøs og generende, jeg kom aldrig på skudhold af noget med kameraet. Jeg havde håbet, at publikum havde protesteret over hende, men de var for noble og til fals for flosklerne om kamp for frihed,  fra det ene parti, der er hovedskyldig i, at vi har mistet en del af den.

Hvorfor er der ingen af alle disse nydelige mennesker, der er vrede over det socialdemokratiske hykleri? “Hvorfor står de i Mindelunden og klapper af en landsforræder?” er et nogenlunde loyalt referat af, hvad jeg tænkte, som Thornings platituder væltede ud af højttalerne. Hendes parti, hvis statsminister Wilhelm Buhl, opfordrede til at angive sabotører. Hun står der og flæber over et brev af Kim Malthe Bruun, og det gør ikke indtryk. Thorning, i hvis tid muslimsk krigsførelse mod danskere, har kostet menneskeliv. Thorning, der lukker flere og flere fjender ind i landet. Åh, jo, nydelighedens kødrand klappede. Jeg gjorde ikke.

TV forstår at møve sig ind i takt med sin tiltagende ligegyldighed. Højt hævet, som i  en VM boksering, sad sminkede høns fra den ene og den anden TV station i skarpt projektørlys, og over dem svævede kraner med kameras. Måske de anmeldte dronningens garderobe, jeg vil ikke opdage det. Jeg så Krone 1, men ikke hende selv.

Westergaard klarer sig pænt på sit skrøbelige engelsk. Bedre end Thorning på dansk. Måtte hun tabe det kommende valg ad Helvede til, som Thomas Nielsen sagde. Jeg og min ledsager tog tidligt hjem og trøstespiste og drak. To flasker vin og en skinkesandwich, helt nøjagtigt.

Er måske nok vemodet over Sverige. Jeg bliver aldrig rigtig færdig med Palmemordet. (Rekonstruktion her.) Jeg befandt mig i Sverige den 28 februar 1986, og selvom jeg havde haft TV, mobil og internet, havde jeg næppe begrebet betydningen, af det der skete.

Det er kun en uge siden jeg vendte tilbage til det, og så den gamle DN journalist Svend Anér’s udlægning, der har vigtige pointer, men nok er temmelig vidtløftig. Jeg bliver heller aldrig færdig med personen Palme, der på en gang er en meget svensk idealist og drømmer, og en meget usvensk elitær, der talte tysk, fransk og spansk, og var blevet tilbudt en friplads på Harvard.

Han har produceret mange efterplaprere, som alle er betydeligt mindre begavede. Palme indleder den tid, som også indtraf i Norge og Danmark, hvor socialdemokratiet blev et akademiker- og kvindeparti. Når man tænker på luftige typer som Svend Auken og Mona Sahlin, kan man ikke sige, det blev en ubetinget gevinst. Han indleder en tid, hvor det bliver vigtigt at forandre verden, om nødvendigt til det værre. Forandring er alt.

Palme introducerede multikulturen i Sverige i 1975 som ren idealistisk tankespind. Han havde set det racedelte USA, og nu ville han vise, at Sverige kunne gøre det bedre. Uden at have den ringeste forståelse for dens dybere konsekvenser, ligesom han ikke forstod hvilket Sydafrika hans apartheid-modstand ville afstedkomme, eller hvilket Cuba han støttede med sit besøg i politistaten i 1975.

Fortsæt med at læse “Vemodet over Sankt Olof”