Tilbage i året 1951 blev jeg født. Dvs at jeg har oplevet en del store forandringer i Tyskland og i verden. Det har været spændende at opleve hvorledes intet for evigt står hugget i sten. Indtil for nogle år siden var det, med mindre undtagelser, en positiv udvikling. Jeg har befundet mig godt i dette land og ja – jeg var stolt over at være tysker og stolt af dette land. Det kunne man være uden at blive kaldt nazi.
Af Achim Ernst
Man kunne stole på det meste. Politikere var også mennesker og viste det udadtil, som man kunne se det i mange TV debatter.
Medierne var 90% pålidelige og præsenterede som regel sande oplysninger.
Økonomien tøffede derudaf og enhver kunne deltage i disse fremskridt, hvis man fulgte spillereglerne. Kort sagt, så kunne man planlægge både sit eget og sine børns liv. Disse tider er dog desværre forbi.
Dette land er ikke mere mit land. Det gør ondt at måtte sige det. I dette land er intet mere som det var. Det fremtræder som fotografisk negativbillede.
Medierne udbreder nu kun politisk korrekt materiale – som sandsynligvis er blevet dem pålagt. Journalisterne har degraderet sig selv fra kritisk neutrale rapportører til politikernes prostituerede. Énstemmigt rapporterer de løgnagtigt eller propagandistisk eller fortier helt nyheder.
Politikerne er blevet ansigts- og lidenskabsløse bureaukrater. Landet som de har svoret at tjene, interesserer dem kun lidt. Endnu mindre interesserer de sig for dets folk. Kun dele af befolkningen interesserer dem, selv om disse dele er ubekymrede om ret og orden og ikke kender til begrebet ‘andres ejendom’. Disse politikere lader sig hylde for en forhøjelse af boligbidraget på 2 Euro, samtidigt med at de uden at blinke strør om sig med kæmpebeløb af skattebetalernes penge.
Tankefrihed, informationsfrihed og ret til at demonstrere gælder efterhånden kun for den politiske venstrefløj. Andres tilkendegivelser bliver nedsablet som racistiske. Og værre endnu, den som tydeligt siger sin mening, lever i risiko for anholdelse og for at miste sit arbejde.
Begrebet vold er også undergået en besynderlig forvandling: Hvis volden udgår fra venstrefløjen, så er det aktivister som forsvarer sig mod den brune mob. Hvis volden begås af folk med immigrantbaggrund, så er der slet ikke tale om vold, men om fremmed levevis. Kun hvis borgere forsvarer sig, er der tale om afskyelig vold.







