Det er lidt mindre end der bor i Gøteborg, og lidt flere end der bor i Malmø. Hidtil i år er der blevet født 99.395.420. Nettooverskuddet er 58.383.800. Det svarer til Italiens befolkning, det kan man se her.
Vores nugældende Flygtningekonvention lider af to fatale fejl, som politikerne har fået lov at overse i alt for mange år. De lægger ingen vægt på det, fordi de er gidsler af deres eget lukkede miljø, de skal have nogen, der minder dem. Konventionen tager ikke hensyn til islams civillisatoriske sammenbrud, der kan vare i 30 år, og som vi ikke kan stille ret meget op i mod, og den tager ikke hensyn til befolkningsudviklingen i navnlig Afrika. Selvom den sidste har spillet sig ud på Middelhavet hver sommer i virkelig mange år, lader EU og de nationale politikere, som om det er en regnbyge, der går over. Det gør de, fordi der er mere i det for dem selv i at erklære deres landsmænd indirekte krig end ikke. De er skideligeglade indtil nogen stiller dem til ansvar udenfor deres private gadedør.
Ergo, når det regner, bliver vi våde. Når det ikke regner, holder vi os tørre. Vi har under alle omstændigheder ikke lov at bruge en paraply, “flygtninge” har forret for vores nationale eksistens. Under de nugældende forhold kan man nærmest sætte en dato på, hvornår Europæere ikke længere er flertallet i Europa. Materialisterne mener, at mennesker er mennesker, mere konservative mener, at kultur betyder noget. Det mener jeg. Jeg mener derfor også, at europæiske politikere styrer deres befolkninger imod ikke bare konflikt, men fordrivelse og udslettelse. Jeg er dem derfor mindre end uvenligt stemt.
Det vil ske i anden halvdel af dette århundrede, og Sverige er gået først, som de fleste danskere vist er blevet klar over nu. Hvis de så under den svenske medieradar, som jeg har gjort i femten år, ville de vide at det er meget mere fremskredent, end man kan få at vide ved at læse og høre svenske medier. Og eftersom demografi udvikler sig langsomt, har vi ikke set de egentlige skader endnu. Latenstiden er lang, når skaden går op for et flertal, har det været for sent i årtier.
Jeg tænker på Europa, men mest på den lillebitte plet, der hedder Danmark, som jeg har arvet fra mine forfædre i 600 år. Vi kan nå at redde os endnu, men det skal være snart. Vi er allerede af sanseløse politikere påført problemer, der vil tage os generationer at absorbere, hvis det er muligt. Der er vage tegn på erkendelse, ikke særlig mange, når man tænker på at Europas elite bliver lønnet rigeligt for at være mere informerede end os andre.
Sverige vil efter mit kvalificerede skøn ikke nå at nyde godt af den, men først efterkommerene ved det. Det er som en ryger, der har røget i 40 år, hen vil antagelig udvikle lungekræft. Kræftpatienter kæmper dog også for deres liv, nogle overlever i forandret skikkelse, men prognosen er altid usikker. Dette har været muligt, fordi den svenske elite er om muligt endnu mere verdensfjern end resten af Europas.
Som altid er det toppen af samfundene, der sidst bliver opmærksomme på faren. Derfor, og fordi jeg kender den, afskyr jeg overklassen. Den har en svingdør, hvad der er oppe idag, er nede i morgen, men jeg afskyr den til enhver tid siddende overklasse med enkelte undtagelser. Jeg går ud fra, det kan koges ned til noget i den menneskelige natur, jeg aldrig har forliget mig med, og jeg undtager ikke mig selv.
Hvis jeg selv blev overklasse igen, ville jeg være en ringere kritiker, og jeg ville forhåbentlig holde op med at skrive, for ethvert samfund bør betragtes nedefra. Derfor gjorde den fotograf i grunden helt ret, der engang fotograferede daværende udenrigsminister Ellemann Jensen nedefra til hans store harme, selvom det strider mod alle gode portrætregler. Man behøver bare læse fjølsmaven Ellemann i dag, for at vide hvor afkoblet samfundtoppen er fra deres landsmænds virkelighed. Selv er jeg stadig i fuld gang med at skrive mig ud af det gode selskab, det skulle være den bedste garanti for, at jeg ikke holder op. Medvind er en dræber. (Se også: Karen Jespersen: Danmark kan forandres for altid.)
Grænsekontrollen genoprettes mellem EU-landene.
Et sådant tiltag forekommer allerede ved Frankrigs grænser. Den franske regering har længe overtrådt flere af EU’s regler – eksempelvis et forbud mod at lade statsgælden andrage mere end 2 procent af bruttonationalproduktet.Mellem de to Middelhavsbyer Menton og Ventimiglia fandtes tidligere den italiensk-franske grænse. Den forsvandt med Schengen-systemet.Men i 2014 kom den tilbage. Et tog med et stort antal afrikanske indvandrere blev standset af fransk politi, og de illegale passagerer blev smidt tilbage til Italien.
Fortsæt med at læse “Torsdag d.18 blev der født 378.000 børn i verden”







