En elementært bevægende tekst om frihed, angsten for friheden, for at nyde den og angsten for at vænne sig så meget til den, at tiden i ufrihed og alle som lever i den glemmes. Forfatteren kalder sig Marwa, eks-muslim og flygtning fra Mellemøsten og islam til et universitet i USA. Der findes ikke noget foto af hende. Ingen i hendes familie kan bevise, hun skrev dette. Jeg fandt hende via Aliaa Elmahdy.

Even now, I sometimes cannot believe I am not hallucinating all of this from a dark room in Beirut. I am afraid of being happy because it might mean I accept and am blind to my former chains. I am afraid of becoming capable of being free. I am afraid of transcending my ability to let my trauma and unhappiness consume me. I am afraid that once I have freedom, I will no longer understand what freedom is worth and why it is important… I can walk down the street whenever I want to. I can have romantic relationships. I can have facial expressions. I can have facial expressions. I have keys.

I have keys.

When I first moved to the United States eleven months ago, it took me several weeks to grasp this bit of information.

I have keys.

I have keys to my own front door and I can open this front door and walk down the street whenever I want to.

I can walk down the street without being watched through the windows and without anyone calling my parents and telling them I am roaming loose on the street.

I can walk down the street, sit down on a bench under a tree, and eat an iced cream cone. Then I can stand up and walk back home.

There will be nobody waiting for me at my house to ask me where I have been, refuse to let me in, call me a liar, and use my walk as renewed incentive to rifle through all of my possessions for proof that I am doing something wrong.

Because the simple desire to take a walk cannot but hide something deviant.

Because there is no good reason why a woman should want to walk down the street just to walk, and expose herself to the questioning and predatory eyes of the neighbors and strange men.

I have keys to my front door, now, and I can open my front door and walk down the street whenever I want to.

In the first weeks when I was in the United States, I had so much fear and trembling at this freedom. I stayed in my apartment alone during my first two days in my new home, and when I did finally venture out, I checked to make sure my keys and ID and wallet were in my purse a thousand times. I wore long, flowing dresses and tied my hair up in a scarf even though it was August and very hot, even though I am an atheist who happens to find no personal value in modesty, even though I was not going out to meet anybody and knew not a single man in town, even though I tried to convince myself that in this land it wouldn’t matter if I was. I looked around every corner and checked over my shoulder in case my father was somehow watching, lurking.

It took a couple of months to stop expecting to see my father in a place I was going or coming from.

Fortsæt med at læse “»Jeg har nøgler til min egen hoveddør«”

Sendt maj 2013 på Channel Four. Jeg har set den, den trækker tænder ud. Man skønner op til 10.000 mindreårige ofre for indvandrede seksualforbrydere. Sådan ser det ud, når overklassen bekriger de allersvageste i et samfund: forsømte børn.

The investigation, Operation Chalice, eventually encompassed over 100 victims, and around 200 suspected perpetrators. The Hunt for Britain’s Sex Gangs follows – with unprecedented access – a live police investigation, showing just how difficult it is to secure justice for victims of sexual abuse, especially when some girls were just 11 when they were first abused. As the police work with the victims, they begin to understand a vicious cycle of grooming, which starts with flattery and friendship, then moves on to a more overtly sexual relationship, and finally becomes exploitative as the groomers pass the girls around their networks of friends and family for sex.

Fut i forurettelsesindustrien

Weekendavisen havde fredag en lang interessant forsideartikel, “Sverige – De krænkedes land” (ikke online), der blandt andet viser at der er meget større penge i at være fornærmet i Sverige end i Danmark. Det taler til de lavere instinkter i folk, blandt andre alle dem der gerne vil tjene 100.000 på andres bekostning uden at løfte en finger. Industrien stryger dem med hårene. Et par uddrag:

I Sverige kan man få næsten 20 gange mere i erstatning, hvis man afvises på grund af påklædning, end man kan få i Danmark, hvis man afvises på grund af hudfarve. Hvordan kan det være, at de to lande ser så forskelligt på forskelsbehandling? Hvad har gjort, at diskrimination behandles, forstås og straffes så forskelligt på hver sin side af Øresund?. [..]

Overlæge i psykiatri David Eberhard mener, at krænkelserne i Sverige er løbet af sporet. Han er forfatter til en kritisk bog om svensk krænkelseskultur, Ingen tar skit i de lättkränktas land – titlen betyder frit oversat, at ingen finder sig i noget i de let krænkedes land.

»Det er gået for vidt. Du ender med at relativere retfærdighed og diskrimination. Og så ser vi bare, at de, der virkelig er blevet krænket, smides i samme kategori som alle andre. Det bliver betydningsløst,« siger David Eberhard. »Det er blevet sådan, at hvis en person føler sig krænket, så er det op til personen selv at afgøre, om der er tale om en krænkelse. Der er ingen objektive måder at afgøre det på. Det, der sker, er, at hvis en person siger, at han er krænket, så har han ret. Diskriminationsombudsmanden siger altid, at det er ret let at blive offer for krænkelser i Sverige. Og det har de ret i. Det er meget let at være et offer,« siger han.

Ifølge Eberhard eksisterer der et fanatisk, dominerende synspunkt i Sverige: at folk ude i verden simpelthen ikke ved bedre. At de ikke har fattet en brik. Han finder det særligt besynderligt, da kulturrelativismen og socialkonstruktivismen ellers er normen i landet. Eberhards paradoks i kort form: I Sverige er det ikke velanset at kritisere indvandrere for ikke at følge svenske sædvaner. Men det er helt almindeligt at anklage alle andre mennesker uden for Sverige for at være afsporede.

Derhjemme kan man ikke kræve svenske værdier, men kigger man ud på resten af verden, er den svenske måde at opføre sig på den eneste rigtige. »Vi har en tegneserie her i Sverige, som alle er vokset op med: Bamse. I Bamse er alle flinke ved hinanden hele tiden.Vi er vokset op med denne hjernevask. Overalt i samfundet får du at vide, at man altid bare skal være meget, meget flink. Og hvis du ikke opfører dig flinkt, så har folk ret til at føle sig krænkede.« Eberhard anser det for en institutionaliseret måde at flygte fra sit ansvar på.

»Du kan aldrig bebrejde dig selv. Og hvis folk siger, at det er din egen skyld. Well… det kan man slet ikke sige. Så får man problemer. Jeg tror ikke, at det er på samme måde i Danmark. Der er man lidt mere åben for, at folk godt selv kan være skyld i deres egne problemer. I Sverige skal man undskylde, hvis man er succesfuld. Vi har institutionaliseret en særlig måde at opfatte, hvad der er rigtig og forkert, på. I alle andre lande i verden bliver det anset for dårlig stil at kræve noget fra andre til en selv. I Sverige er det omvendt. Her er det nærmest forkert at stille krav til folk om, at de selv skal tage ansvar,« lyder hans forklaring.

I er ligeglade med at blive de bedste i verden. I ved, at I er bedst, men I har ingen grund til at eksportere det. I Sverige ved man også, at man er bedst, men her er man meget interesseret i at være en model for resten af verden,« siger historieprofessor Lars Trägårdh, når han skal forklare, hvorfor Sverige og Danmark er så forskelligt placeret på Mipex’ liste.

»Selv om vi er vældig ens, så er vi meget forskellige på det her punkt. I dag ser vi, at man i Danmark har en stærk kulturel identitet, og at folk føler sig tilpas ved at definere sig kulturelt og stille indvandrere udenfor, hvis de ikke passer ind. I Sverige er det meget kompliceret, fordi den nationale identitet kræver, at man taler politik ud fra universelle begreber og underspiller det kulturelle element. Derfor væmmes svenskerne ofte ved danskernes bekymringsløse omgang med kulturelle argumenter i politik, mens svenskerne ofte forekommer hykleriske i danskeres øjne.« – De krænkedes land, Weekendavisen, 28.06.2013.

Anwar al-Awlaki kunne ikke lide ludere – undtagen i fritiden

The radical American-born Muslim cleric Anwar al-Awlaki spent thousands of dollars on prostitutes while he traveled the country preaching fundamentalist Islam, it had been revealed. The FBI, which was tracking al-Awlaki’s movements, watched as he met at least seven times with prostitutes in the Washington D.C. area between November 2001 and February 2002, according to newly leaked documents. The agency estimated he spent $2,300 on hookers in Washington alone. He is also believed to have purchased the services of prostitutes when he traveled to Florida.

Al-Awlaki reportedly paid $400 to have sex with the woman. She described him as ‘very polite.’The encounter came at a Washington hotel on Feburary 4, 2002 – one day before he was invited to give a presentation at the Pentagon. Al-Awlaki was recruited by the government speak about outreach to moderate Muslims, it was revealed in 2010.

Another prostitute told the FBI that al-Awlaki paid her $300 to watch as ‘as she engaged in erotic behavior and stimulated herself’ in December 2001. They met again for the same activity in January 2002. Despite al-Awlaki’s fundamentalist religious teachings, it appears the married father of five had a history of paying for sex. He was arrested in 1996 and 1997 for soliciting prostitutes in San Diego. He pleaded guilty and paid a fine. Al-Qaeda leader Anwar al-Awlaki ‘spent thousands on prostitutes as he traveled the U.S. spreading his message of radical Islam’.

Denne skinhellige terrorist og pikspiller var altså gift og havde fem børn, mens han rejste rundt og prædikede sit svovlevangelium og bollede købedamer i efter fyraften. 100 piskeslag, ville det have lydt i hans prædiken, men CIA og Obama fandt på en mere håndfast straf, så nu står den på helt gratis jomfruer.

Det er vel hundrede år siden vi for alvor gjorde op med de kristelige hyklere, nu har vi fået nogle endnu værre, ikke mindst takket være de politikere, der slet ikke bryder sig om religion og hvis forfædre var ledende i opgøret med den dengang. Islam er sex og vold og løgn, løgn og hykleri tilsat et kilo kvindehad, og det er så disse politikeres gave til mine efterkommerne. Må jeg bede om en ærlig luder, dem har jeg mødt nogle af, og må jeg bede om Jesus, han foretrak dem også.

Shouting slogans like “Free women” and “No Sharia,” a trio of topless female protesters from the infamous Ukrainian-based group FEMEN converged on a Swedish mosque Saturday and were promptly arrested.

“We should not be called whores,” the protester told AftonBladet, “or that we are doing something shameful — like they were calling us today in the mosque. They were calling us whores, whores from hell.” Topless FEMEN Activists Protest In Swedish Mosque, Allegedly Called ‘Whores From Hell’.

Der var også en demonstration i Stockholm i vinter med Aliaa Elmahdy, og hun er nu så smuk at man er tilbøjelig til at glemme selve sagen, hvis jeg skal indføje en randbemærkning. – Stockholms store moské på Södermalm har ikke fornægtet sin natur som fjendtligsindet ambassade og revolutionær celle lige fra grundlæggelsen i år 2000. Det har dog ikke forhindret svenskerne i at bygge 20 stormoskeer siden. Antallet kældermoskeer er 120 (2005 tal).

Et par af de helt tidlige sager om Södermalmmosken, som ikke har sat varige pletter på dens rygte: “Massmordspredikan i svensk moské”, Dubbla budskap i moskén, Moské säljer judefientligt material. Rapport inifrån Sveriges största moské, Norska TV2 – Daniel Arrospide infiltrerar Stockholms moske. Men dem har vi fortrængt og glemt. De er i virkeligheden venner af Sverige, demokrati, jøder, homoseksuelle, frie, nøgne kvinder, O.P. Andersson og kräftkalas, hvis vi blot behandler dem respektfuldt. De ved det bare ikke selv endnu.

Nu skal alle Malmøs skoler være lige dårlige
Der har i forvejen i femten år været et betydeligt svensk Exodus fra Malmø, men dette er noget som kan sætte skub i udflytningen. Oprindelige svenskere udgør i dag omkring 60 %, at komme ned på 50 % og derunder vil ikke tage ti år. Om man vil kalde det etnisk udrensning, er vel en kun smagssag:

Du kanske tycker att Malmö ser ut precis som vanligt i dag. Men faktum är att de tio stadsdelarna slagits samman till fem stadsområden. Upprinnelsen till förändringen är de dåliga skolresultaten. För att vända trenden har politikerna beslutat att centralisera skolan i tre nämnder – och därmed frånta stadsdelarna stora delar av ansvaret. I och med det blev det också mest praktiskt att slå ihop tio stadsdelar till fem. Malmös karta har ritats om

Etnisk udrensning af kristne i Syrien

Et andet bemærkelsesværdigt faktum er, at næsten halvdelen af de døde i Syrien er Alawitter selvom de kun udgør 12 procent af befolkningen. Syrien er en borgerkig og en religionskrig. Fra The Shadow War Against Syria’s Christians

Fr. Murad was only the most recent cleric to be targeted by these militias. The highest profile attack was the kidnapping by gunmen in April of Greek Orthodox Archbishop Paul Yazigi and Syriac Orthodox Archbishop Yohanna Ibrahim. This sent an unmistakable signal to all Christians: none is protected.Some other examples of Syrian Christians, from various faith traditions, who have been kidnapped and killed or never seen again include:.

Fortsæt med at læse ““Horor från helvetet””

Rubrikken hentyder til, at fra i mandags fik op til 70.000 illegale, der opholder sig i Sverige, adgang til ‘fri’ lægebehandling i et sygehusvæsen som i forvejen er belastet til bristepunktet, som har lange køer og som tilmed er udsat for store besparelser. Det er en hån og en provokation imod syge svenskere, der har det svært nok i forvejen, og det er en hån imod et overbebyrdet personale, der vidner om en ikke ringe usårlighedsfølelse i Riksdagsflertallet. Samtidigt får deres børn ret til skolegang. Det vil rygtes hurtigt ude i verden, at den svenske Riksdag ikke respekterer de love, den selv stifter, og det vil trække nye tusinder uden asylgrund til. De “papperslösa” er afviste, og det er i forvejen svært at blive af et Migrationsverk, der bevilliger tusinder asyl uden at vide deres idenitet eller deres grund. Sveriges storindustri i dag er produktionen af nye EU borgere.

Jeg skriver nedenfor, at jeg ikke bryder mig om politikere, jeg har heller aldrig overvejet at blive medlem af et parti, men hvis jeg var svensk, ville jeg naturligvis stemme SD, uanset den tvivlsomme fortid de har, som alle partier har. Bare tænk på Sveriges kommunister, hvis eneste fortidsbearbejdning var at slette et ‘K’ i VPK, så var 70 år glemt.

At stemme er et privillegium, jeg føler som en pligt, og jeg har aldrig ligget på sofaen. Da jeg stemte første gang i 1972, (jeg stemte os ind i EF (EU) – et udmærket argument for at forhøje valgretsalderen til 25 år), kunne hele østeuropa ikke stemme, og Grækenland, Portugal og Spanien var diktaturer. Det afgjorde sagen for mig. Man skal stemme, om ikke med begejstring, så dog på dem man afskyr mindst. Det bevæger mig, at se oldinge med rollatorer og besvær slæbe sig hen til stemmelokalerne på valgdagen, og jeg er sikker på, de føler den samme forpligtelse. At lade være, er gratisme og amoralsk overfor forfædrenes landvindinger.

Åkesson er skikkelig, han er uden tvivl den partileder i Sverige med størst gennemslagskraft og appel, men desværre træder han ind på scenen femten år for sent til at til at kunne forebygge efterkommernes store problemer. Han bliver en forvalter af vanskeligheder, som ganske let havde kunnet undgås, det bliver en Sisyfos-opgave. Det kan være svært at forstå, at den pæne mand vækker så stærke følelser, men prøv at se tatoveringen her. En popmusiker sagde om ham: “”Vill tortera han i tre dygn med avbitartång locktång blåslampa för att stoppa blödningar me!” Tror pokker Säpo må holde ham i live.

Og idag: Tænk, der var en enkelt rigtig journalist tilstede, Widar Andersson fra socialdemokratiske Folkbladet:

Jag var där. Det obehagliga med Åkessons tal var att han naket ställde invandringens påfrestningar och kostnader mot svenska pensionärer som inte har råd att gå till tandläkaren, mot kvinnor i äldreomsorgen som arbetar delade turer, mot dåliga arbetsmiljöer för svenska arbetare, mot “multinationella” välfärdsföretag som tar pengar ur landet och till och med mot neddragningar på Arbetsmiljöverket.

Tidigare på eftermiddagen i går lyssnade jag när Jimmie Åkesson frågades ut av Expressens energiske reporter Niklas Svensson. Bilden av Åkesson som en skicklig och slagfärdig politiker förstärktes under den dryga halvtimma som intervjun pågick.

Just i går när Jimmie Åkesson talade i Almedalen började till exempel nya lagar att gälla som ger invandrare som vistas i landet utan uppehållstillstånd rätt till sjukvård. På lite längre sikt kan dock statsminister Fredrik Reinfeldts iver att markera avstånd till SD komma att straffa sig. Överenskommelsen med Miljöpartiet är nämligen mycket märklig och svårargumenterad.

Grunden för den reglerade invandringspolitiken svajar när den som får avslag på sin ansökan att stanna i Sverige likafullt kan stanna och dessutom ta del av offentliga tjänster inom vård- och omsorgsområdet. Ur ett förvaltningspolitiskt perspektiv skapas dessutom en närmast Kafkaliknande ordning… Reformen är en straffspark för SD.Under sitt tal i går kväll dunkade Åkesson in straffsparken i krysset gång på gång. Reinfeldt och Löfven har fått något rejält att bita i.Åkesson utmanar obehagligt naket

..eller omvendt – hvad man nu foretrækker. Jeg har diskuteret med mig selv, om det er i Zorn-stil – han var glad for nøgne, buttede hunkøn, dog som regel noget ældre, eller om det ikke snarere er Carl Larssons naivistiske idyl-stil som f.eks.. Efter ti minutter kom jeg frem til, at det er Larsson, det er præcis denne lille tækkelige pige. Uwe tager fejl. Han skriver:

På lørdag er der fernisering i Galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmø på den svenske kunstner og Muhammed-tegner Lars Vilks ‘s udstilling af malerier, der forestiller den islamiske religionsstifter Muhammed som en såkaldt rundkørselhund (rondellhund). Malerierne viser den islamiske rundkørselhund i forskellige situationer inspireret af kunsthistorien. Blandt andet ses rundkørselhunden Muhammed i selskab med maleren Vilks og i samspil med en mindreårig, nøgen pige. Sidstnævnte maleri er muligvis inspireret af Vilks ‘s landsmand Anders Zorn.Det er første gang, at Lars Vilks ‘s rundkørselhunde kommer op at hænge i kunstsammenhæng. Udstillingen, der har titlen Allvar är den enfaldiges sköld (Alvor er den enfoldiges skjold, red.), kan ses indtil 28. juli 2013. Om udstillingen udtaler Lars Vilks:

“Who’s afraid of the roundabout dog?

Svaret er: Alt for mange. I al sin uskyld og enkelhed er rundkørselhunden blevet en markør for rædsel og frygt. Den fremkalder desuden mistanker om racisme i forbindelse med den galopperende inflation, der har udhulet begrebet (racisme, red.). Galleristen Henrik Rönnquist har vist modet til at hæve sig over den paralysie général (generelle lammelse, red.) og løfte sløret fra rundkørselhundens besynderlige tabu.” Lars Vilks udstiller maleri af religionsstifteren Muhammed i selskab med en mindreårig, nøgen pige

Politiker med afløbsrør

Jeg afslører ingen hemmelighed ved at sige, at jeg ikke bryder mig om politikere. Der er undtagelser, men de er få. Kommer der en på radio, surfer jeg væk hvis jeg overhovedet kan komme til det. Jeg skyr dem næsten lige så meget som svenske medier, og det vil ikke sige så lidt. Ikke som mennesker, privat ligner de folk i al almindelighed. Måske er forekomsten af psykopater lidt højere, ligesom den er blandt erhvervsledere, jeg kunne nævne et par navne, men det er nok strafbart, men ellers er de som folk er flest. Det er politikerrollen, jeg ikke kan lide af cirka samme grund som at jeg ikke kan lide reklamebureauers snak. Hvor tit hører man en, som siger noget med kant, som afslører at de har læst et par bøger, ja ligefrem lidt af verdenslitteraturen og som kan holde en tale med bare retorisk bid og form, som det stadig forekommer i den angelsaksiske verden, hvor varm luft stadig kan lyde så imponerende, jvf. Clinton og Obama, at folk tror, de har med statsmænd at gøre.

Fortsæt med at læse “Rondellhund med nøgen pige”

In the first of a series of five-minute video debates, David Goodhart, author of The British Dream: Successes and Failures of Post-war Immigration and director of the Demos thinktank, discusses immigration with Guardian columnist Zoe Williams. With all major political parties in the UK now toughening their stance on border controls, have liberals lost the argument?

Der diskuteres i høj grad ‘white flight’. Det er interessant at læse kommentarerne på The Guardian, Englands DN/Politiken. De understreger ens følelse af, at Guardian segmentet er ankommet til en fest der sluttede da Blair tog fat omkring år 1997. De sidste branderter er gået hjem eller døde af druk, tilbage er et faktum etableret af dem selv mens de sov deres skønhedssøvn.

London: “Ultra violence”

London er et socialt eksperiment, der har en del ligheder med Malmø, (men også Stockholm og Gøteborg og mange andre svenske byer) det er dog her foretaget i tredive gange større skala. På et tiår fra 2001 til 2011 er 620.000 hvide briter flygtet fra byen. Det er immervæk otte procent af byens totale befolkning, og en endnu større andel af dens indfødte befolkning, der er flyttet på ganske kort tid.

Up to 1,000 people a month are victims of knife crime in London, according to alarming new statistics. They show that around 400 a month are being injured in attacks — many of them seriously — while others are being threatened. In the first four months of the year, 11 people were murdered in knife attacks. Four teenagers have been stabbed to death so far this year.

The statistics, obtained after a Freedom of Information request, reveal that there were 1,038 victims of knife crime in London in January, of which 410 were injured and four killed. The remainder were threatened with knives. The figures for February show there was a total of 818 victims, in March there were 993, and in April there were 892 victims. The number injured in attacks reached a peak of 420 in April, the equivalent of 14 people a day.

In total for the first four months, 284 were seriously injured with knives, 413 suffered “moderate” injuries and 870 minor injuries. 1,000 knife crime victims in London each month, shocking new figures show. (London Knife Crime Offences 2007 to 2012 i visse bydele er øgningen på 30-40 procent på fem år.)

Når Jimmie Åkesson bliver vred

Åbenlys vrede har ingen status blandt politikere, og da slet ikke i matriarkater som Sverige. Havde Sverige ikke været det mest feminiserede land i verden, ville det heller ikke have været verdensledende i at lade sig rende over ende af fjendligsindede stammer, og tilmed give sig selv skylden for deres vold, – så dette er så meget vrede, som det bliver til. Danskere skal nok have luppen frem, men vi der kender ham:

Det hettade till rejält när Jimmie Åkesson blev utfrågad av Karin Magnusson och Lena Mellin i Aftonbladets tält i Almedalen. SD-ledaren gick till hårt angrepp mot Aftonbladets bevakning av Kent Ekeroths kopplingar till sajten Avpixlat. – Ni kissade på barnens lekplats, sa Åkesson. Åkesson till attack mot medierna

Asle Toje indleder.

Is the West in terminal decline? Niall Ferguson argues that, less than 25 years after the end of the Cold War and the apparent triumph of liberal democracy and the free market, the economic and political supremacy of Western Europe and North America is fading rapidly. According to the International Monetary Fund, advanced economies continue to pose a serious risk to global recovery. In the euro area, prolonged stagnation looms large, whilst in the United States excessive fiscal consolidation could derail the recent upturn. As developing economies continue to grow, many advanced economies are battling high unemployment, debt, and income inequality. Niall Ferguson argues that these challenges indicate the deterioration of economic and political institutions. What are the causes of this degeneration and what comes next? “Degeneration and Regeneration after the Cold War.”

Wilders’ PVV største parti i Holland

Support for the two ruling parties is also down sharply, the De Hond poll shows. The VVD, which has 41 seats in parliament, would win 21 if there were an election tomorrow and the PvdA, which has 38, would win 16.

The De Hond poll says Geert Wilders’ anti-immigration PVV would be the biggest party with 29 seats in the 150-seat parliament if there was a general election. Just one in three voters hopes the cabinet lasts the full four years, Geert Wilders frihetsparti PVV Nederländernas största, med 28 mandat

Svensk overklasse frabeder sig multikulturen

Sådan set ikke nogen nyhed, at overklassen overhovedet ikke er solidarisk med sit folk – i den udstrækning man længere kan tale om, der findes et svensk folk snarere end ‘svenske folk’ – men at det var så massivt….

Ju rikare en kommun är, desto mindre andel flyktingar tar man emot. De fattigaste kommunerna har ett fem gånger större mottagande än de rikaste. Moderatstyrda kommuner har det klart lägsta flyktingmottagandet. En sådan rangordning av kommunerna visar att de 20 rikaste kommunerna tar emot mindre än en femtedel så många – räknat per invånare – som de 20 fattigaste kommunerna.

Bland höginkomsttagarkommunerna med litet mottagande räknat per invånare, återfinns bland andra Vellinge och Lomma utanför Malmö samt Täby, Lidingö, Nacka och Danderyd utanför Stockholm. Samtliga är Moderatstyrda. Minst flyktingar i M-kommuner

Muslim Call to Prayer – Houses of Parliament, London

Jeg har ikke kunnet finde nogen artikel info. Det synes meget nyligt, den er uploadet i går, et andet upload af den samme i forgårs. Hjælp modtages.

Fortsæt med at læse “Niall Ferguson in Oslo”

Ti år er en meget høj alder i blogosfæren, så var man med i allerførste bølge og årevis før avisblogs – og især når man også ligger på toppen i alle år. Det er en bedrift uden sammenligning i Norden, måske i Europa, og det vidner om et levende, folkeligt demokrati, der stortrives parallelt med institutionerne, og endda formår at påvirke dem ganske ofte.

I 2004 var 2001 valget og 9/11 i frisk erindring, I Krigens Hus var netop udkommet, London, Madrid og Muhammedkrisen var endnu ikke indtruffet, men Danmark var allerede fokuspunktet for kampen mod muslimsk indvandring i et Europa, der skuttede sig bortset fra Sverige, der kørte en veritabel, moralsk, antidansk kampagne, der først sluttede da Thorning vandt med 8000 overskydende stemmer i 2011. Nu har de fået det, som de vil have det, og ingen misunder dem deres selvskabte Helvede. Jeg kender et par håndfulde svenskere, der bare vil fra landet væk for enhver pris. Hvor mange er der af dem?

Uriasposten har sat dagsordenen i pressen flere gange end den vil indrømme, og den har bragt emner op på Folketingets talerstol. I en mere ideel verden, ville Kims åbenlyse journalistiske talent for længst være headhuntet af en stor, landsdækkende avis. Nu må han nøjes med at være en af journalisternes foretrukne blogs at elske og hade. Der er ingen penge i det, kun engagementet, glæden ved at få luft og påskønnelsen over at bloggen findes.

Uriasposten er en blogpioner og sætter standarden. Hvis han havde mere tid, ville ribben ligge endnu højere, og han ville i endnu højere grad være stenen i skoen. “H. C. Andersen kan fortælle Eventyret om Lykkens Galoscher, men jeg kan fortælle Eventyret om Skoen som trykker”, sagde Søren Kierkegaard. Det kan Kim Møller alligevel sige med rette med sin alt for sparsomme tid, de skal ikke dø i synden, Kim sætter strålekasteren og mikroskopet på dem.

Jeg kendte historikeren Kim Møller inden da, vi har oplevet meget sammen, og da han diskuterede ‘blog’ pr. mail med andre venner, var jeg helt blank på, hvad det var for noget, men jeg skulle blive klogere. Et halvt år senere lavede én uopfordret jo denne blog til mig, uden at jeg anede hvad jeg skulle bruge den til, men så tog det ene ord det andet hen over årene. En af livets utallige tilfældigheder, man tager som de kommer.

I går fejrede en perlerække af læsere, skribenter og nationalt sindede kulturpersonligheder fra hele Norden bloggen i den skønne midsommernatur. Jeg anvender normalt aldrig ordet ‘kulturpersonlighed’, det er enhver Se & Hør kendis og reality-stjerne, især når de dør. Der er virkelig inflation i de store ord i pygmæernes tid, men jeg gør en undtagelse her, da det for det første er på sin plads, og jeg for det andet ikke skal give mig af med at nævne navne i en tid, hvor alt også er ‘kontroversielt’, et andet ord, jeg heller ikke bruger frivilligt. Der er mange af dem, jeg burde lave en liste og se, hvor mange der overhovedet bliver tilbage. Hvis det er meget få, kan man altid fotografere. En rævegrav har flere udgange.

Jeg bringer et foto af sommernatten ved Gudenåen hvor den løber fra Gudensø til Mossø under en bro, og Mossø. Bag ryggen på mig ligger festpladsen med telte, campingvogne, ildsteder, flag og mennesker, sange og taler og ikke mindst det elskelige, generøse værtspar og deres børn. Han og jeg kørte ved 03-tiden til Gammel Rye ved Himmelbjerget, hvor Blicher holdt sin første sommerfest i 1840. Mod syd så vi Danmarks ‘bjergkæde’ Ejer Bavnehøj og Yding Skovhøj i solopgangen.

Egnens historie går med Illerup Ådal fundene mindst to tusinde år tilbage, og igen og igen dukker den op i Danmarkshistorien ved. f.eks. Grevens Fejde og Niels Ebbesen i 1340. Han vidste næsten alt om den og han indviede os i den i en båltale med sin ‘fortællestav’. Historien vogtede over forsamlingen af åndsbeslægtede. Vi er kun her på træk, men vi forsøger at være opmærksomme i den korte tid vi har ansvaret for vores lange arv. Semper custodio.

Kim styrer selv omtalen og fotoanvendelsen: Jubilæumsfesten ved Mossø, lørdag d. 29. juni 2013 – Helstegt pattegris, mjød og godt selskab… (klik foto f. helskærm)

Jeg kommer forbi nu og da, men ikke med normalt opdateringshastighed. Det er måske lidt ærgerligt, da det virker som om 2013 er første år, hvor besøgstallet er upåvirket af sommerferien, men jeg skal også lade op. Jeg hører fra teknikken, at der er kommet nogle tusinde ind på Pay Pal, og det skal I have dybfølt tak for. De falder på et tørt sted. Regningen for 2012 er gjort op, og underskuddet 25.000 er ikke langtidsholdbart.

Udgifterne fordeler sig således: Et computernedbrud – ny kr. 4000. En venlig læser reparede dog senere den gamle for 0 kroner, men pengene var brugt. Tak, C. ! Et nyt kompaktkamera: 4000. Tre rejser til Sverige, en til Jylland, en rejse til Bryssel-Køln med diverse hotelovernatninger. Domæne 2.500 kroner (det bliver billigere siger teknikken.) Facit: For dyrt. Til gengæld kan man sige, at der kan laves vældigt meget unikt materiale for den beskedne sum, når jeg kaster et blik over Året 2012 i fotografier.

Dette niende år kan meget vel blive det sidste, der økonomisk kører på pumperne. Énmandsbloggens tid er ved at være forbi, er min fornemmelse, hvis man vil være med i toppen. Det var nemt i 2004 uden nogen konkurrence, længe inden avisblogs og store svenske blogs, der nu har flere læsere end aviserne. Disse har også i Norge mange bidragydere, bedre økonomi og en indbyrdes befrugtning af forskellige folk, som kan forskellige ting og har nye ideer til indbyrdes opmuntring og forebyggelse af intellektuel indavl.

Blogmiljøet har udviklet sig enormt siden 2004, selv er man ti år ældre og synes nogle gange, man gentager sig selv. Incitamentet til at fortsætte er der dog. Det er ikke kun lysten og nysgerrigheden, det er også de mange positive reaktioner, som overstiger de negative langt, samt at man jo kan se i pressen, når man har fået sat en dagsorden, introduceret en bog, spredt viden om et emne, også selvom kilden ikke bliver nævnt af MSM. Kritikken af bloggen fra MSM kommer jo jævnthen, men det meste af den kan ikke forhøje mit blodtryk, selvom der altid forekommer enkelte kritikpunkter, som gør ondt. Jeg ser det som collateral damage.

Der er altså spæde ideer på tegnebrædtet om at forny for at bevare, man da de langt fra en forhandlet færdigt, kan jeg ikke sige meget mere om det. Der er ingen grund til at tro, at de næste ti år bliver mindre krævende, spændende og dramatiske, end de første ti år har været, og man skal være forberedt på fremtiden inden den ankommer. Bloggen her forsvinder ingen steder, den vil blive bevaret som det vigitige arkiv den er, og den vil også fortsat blive opdateret, så meget ved jeg, Men hvis nogen vil betænke Pay Pal knappen ude til højre og bringe budgettet i balance i 2013, vil jeg være meget taknemmelig. Til gengæld kan jeg love, at jeg satser på ti år endnu. – Denne post vil ligge øverst nogen tid og jeg skal iøvrigt ud og rejse, hold øje med Twitter-kontoen imens.

Kasper Støvring interviewer Walter Laqueur

Du har af samme grund argumenteret for, at Europa har brug for indvandring.

”Det er et dilemma. På den ene side medfører den ældre befolkning og de lave fødselsrater, at Europa har brug for veluddannet og faglært indvandring for at kunne opretholde levestandarden og velfærdsstaterne, især sygesikringer og pensionsordninger. Men på den anden side har Europa ikke brug for en indvandringsbyrde. Hidtil er indvandrerne kommet fra tilbagestående områder i f.eks. Tyrkiet og Pakistan. De er uden kvalifikationer.”

Ved siden af det demografiske forfald angår Europas væsentligste problem ifølge Laqueur de mange uintegrerede, især muslimske, indvandrere: ”Problemerne med demografi og indvandring vil blive ved med at trænge sig på, og jeg forudser, at der vil udbryde en generationskonflikt i Europa….Nogle gange i historien ser man, at efter en periode med fortvivlelse, vil pessimisme pludselig begynder at kede en ny generation. De begynder så i stedet at udvise patriotisme og optimisme.” Tanker om Aftenlandet. Interview med den 92-årige historiker Walter Laqueur

Morten Uhrskov: Hadtale i Storbritannien.

‘Even if you give up all the land, it won’t solve the problems’

Ayaan Hirsi Ali: More than one issue is at stake here. Regarding the Israeli-Palestinian context, the main problem is that you may speak of a peace process, but what you get is a process, not peace. And why is this process so prolonged? Because for the Israelis this issue is a territorial problem. For the Palestinian negotiators, on the other hand, it is not a territorial problem but a religious and ethnic one, It is not only about Palestinians but about all Arabs. Most of all, it is a religious problem. From the perspective of the Arab leaders, reaching a two-state solution is to betray God, the Koran, the hadith and the tradition of Islam.

The presumption that the Palestinian negotiators are secular is not supported by facts. Were they secular, there would already be a settled territorial agreement of some kind. But there is no agreement as of today, because on one side it has become religious jihad of all or nothing, while on the other side it is still a territorial issue. Of course I know that there are Israelis who also perceive this as a religious problem; but their numbers pale in comparison to the Muslim side. Reaching a settlement that brings about two states is a religious betrayal — not only for the leadership but for most Muslims today. The West does not understand this. ‘Even if you give up all the land, it won’t solve the problems in the Mideast’