Det frie ordet er under økende press i Norge og Europa. Både politikere, akademikere og medier ser det, men vil helst tie om ubehaget: frykten for å utøve religionskritikk. De samme har ingen problem med å jamre høyt når andre får støtte for ikke å tie. Det er nok en sammenheng.

Arnulf Øverland kalte ytringsfriheten for den første menneskerettigheten. I boken Det frie ord (1935) skrev han disse fornøyelige setningene om denne avgjørende friheten: «Da jeg var liten, følte jeg en dyp medlidenhet med dyrene, fordi de ikke kunde snakke. Siden har mitt hjerte forherdet sig; men fremdeles er jeg tilbøielig til å anse ytringsfriheten som den første menneskerettighet. Det første man gjør når man kommer til verden er jo også å oppløfte et brøl av forferdelse. Det nytter jo lite, men likevel».

Det brøles i disse dager i forferdelse fra de sobre salongene over at Fjordman, Peder Are Nøstvold Jensen, støttes med 75 000 kroner av Fritt Ord for å skrive bok om sine betraktninger rundt 22.juli. De samme var tause som graven da en av de forferdedes kollegaer fra de samme salongene fikk støtte fra samme Fritt Ord for å skrive en portrettbok om samme Fjordman.Logisk?

Fjordman aldri tatt til ordet for massedrap. Jeg har heller aldri registrert noen form for voldsromantikk fra hans penn, slik Egil Knutsen (Ap) påstår. Og i motsetning til samme Knutsen klarer Fjordman å skille mellom islam og muslimer: at det selvsagt finnes mange muslimer som er moderate, er noe annet enn å påstå at islam i seg selv er moderat. Det er islam ikke.

Fjordmann er derfor (med rette) kritisk til islam. Så er det ingen forbrytelse å gå lengre i sin islamkritikk enn det jeg gjør. Det er langt alvorligere at redaktører er så redde for å kritisere islam at de mentalt gjør i buksa bare med tanken…….se videre på Bergens Tidende

Demo mot gjengvoldtekt

Folk i Ber­gen er opp­rørt og for­fer­det over gjeng­vold­tek­ten av en 30 år gam­mel kvinne. Man­dag kveld blir det mar­ke­ring mot voldtekten.[.]

Poli­tiet er svært til­bake­hol­den med opp­lys­nin­ger. Ber­gens Tidende har tynt med stoff. Man synes å ha blan­dede følel­ser over­for et fol­ke­lig enga­sje­ment. Men hvis mediene ikke viser større sym­pati og våger å være pub­li­kums tale­rør, vil det ramme dem selv. Da risi­ke­rer mediene å bidra til sti­gende spen­ning folke­grup­per imel­lom. Lokale ini­tia­ti­ver til mar­ke­rin­ger mot vol­den er i tråd md 60-70-årenes krav om å “ta natta til­bake”. Nå hand­ler det om dagen. Kvin­nen ble fun­net på blanke lør­dag etter­mid­dag, sterkt forkommen. Document.no.

Fanpost fra Abdullah til Mikael Jalving

Det må være rart at have ghostwritere. Abdullah har skrevet næsten hele blogposten. Nu kan han blive et begreb: Enhedskommunisterne og de sørgelige rester af SF gjorde en Abdullah, det kunne f.eks. hentyde til alfabetiseringsgraden af deres vælgere og nogle af deres tillidsvalgte. Jeg skal ikke nævne navne, selvom jeg er fristet af en ‘nydansk’ Enhedskommunist, som er i min indbakke i dag. Jeg tier og overlader til Abdullah:

Jeg kommer ikke i himmerige. Det er beskeden fra et nyt navn i min indbakke.

Jeg kender ham ikke, og så alligevel lidt. Han lyder navnet Abdullah og har nu svaret direkte på min seneste blogpost ved at sende mig en helt personlig mail. Og den er så elskværdigt oplysende, at jeg iler med at offentliggøre Abdullahs guldkorn, så flere kan få glæde af dem og med egne øjne se, hvordan et rent, islamisk hjerte tænker med skyldig reference til Koranen. Ikke i Saudi-Arabien, Egypten, Somalia eller Libanon. Men i Danmark af 2013. Jeg har valgt ikke at rette stave- og slåfejl. Det er som bekendt tanken, der tæller…..JP Blogs

Av Julia Caesar:

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Han är den – hittills – värste av alla grova krigsförbrytare som har släppts in i Sverige. I flera massakrer har han skjutit med automatvapen rakt in i civila folkmassor och dödat tusentals personer. I sjutton år lyckades han gömma sig undan rättvisan. Men den 22 december 2011 grips rwandiern Stanislas Mbanenande, född 1958, på Bromma flygplats i Stockholm när han landar från en utlandsresa för att fira jul med familjen i Gävle. Nu har han dömts av Stockholms tingsrätt till livstids fängelse för folkmord och grovt folkrättsbrott; mord, mordförsök, anstiftan till mord samt människorov.

Som “informell ledare” har han spelat en mycket aktiv och drivande roll i det rasistiska folkmordet på den etniska minoritetsgruppen tutsi i Rwanda 1994 – ett krig som pågick i 100 dagar och berövade 800 000 människor livet. Den svenska domen är unik – Stanislas Mbanenande har begått de grövsta brott som någonsin har avhandlats i en svensk domstol. I sin frånvaro dömdes han redan 2009 i Rwanda till livstids fängelse för folkmord, men han lyckades alltså hålla sig undan rättvisan i ytterligare två år. Av den rwandiska domen framgår att han har åtalats för att “anstifta till folkmord, leda folkmord, vara ledare och begå folkmord och vara berömd i dödande”. Men eftersom Stanislas Mbanenande blev svensk medborgare 2008 har den svenska regeringen vägrat lämna ut honom till Rwanda – trots att han också har rwandiskt medborgarskap.

Han har dödat tusentals skyddslösa civila

Enligt ett stort antal vittnen och 21 målsägande har Stanislas Mbanenande gått fram som en veritabel mordmaskin i inbördeskriget i Rwanda 1994. Han har vid flera massakrer urskiljningslöst skjutit med automatvapen mot tusentals skyddslösa civila, män, kvinnor och barn. Jag har tidigare skrivit om förundersökningen i den unika rättegången i krönikan “Mordmaskinen”.

Domen och förundersökningen är ohygglig läsning. Målet, att utrota folkgruppen tutsi, fick legitimera obeskrivliga grymheter från den rwandiska majoriteten hutu. Mördarna fanns på alla nivåer i samhället: advokater, domare, journalister, politiker, affärsmän, lärare, läkare, bönder, präster. Enligt Timothy Longman, av rätten anlitad expert på folkmordet i Rwanda, var det i huvudsak välutbildade människor i ledande ställning som organiserade attackerna. De var närvarande vid massakrerna, men själva dödandet var ett hårt arbete som istället gärna överläts till ungdomar och bönder från lägre samhällsklasser.

Anställda inom FN-organ och andra internationella organisationer – även sådana som tillhandahöll humanitär hjälp och medicinsk vård – deltog också i dödandet. Medan omvärlden, inklusive FN, passivt såg på pågick kriget i Rwanda mellan den 6 april och 18 juli 1994.

Tusentals lurades in i dödsfällor

På flera platser dödades tusentals personer sedan de beordrats dit av myndigheterna och utlovats skydd. På berget Ruhiro söder om Kibuye stad skjuter Stanislas Mbanenande med en Kalashnikov rakt in i en obeväpnad folksamling som flytt dit för att söka skydd. Han skjuter också personer som försöker rädda sig ut i sjön Kivu. De som kan simma skjuts, övriga drunknar. Sjön blir en kokande massa av döda kroppar som via tillflöden under lång tid förgiftar Victoriasjön.

Gatwaro idrottsstadion i Kibuye stad i västra Rwanda var en av de platser där tusentals civilpersoner samlats sedan de beordrats dit av myndigheterna. Stadion omringas av hundratals poliser, militärer och paramilitära grupper. De skyddssökande spärras in i en dödsfälla. Stanislas Mbanenande skjuter enligt flera vittnen med automatvapen rakt in i folkmassorna och berövar uppsåtligen flera tusen människor livet.

“Han sköt själv prästen och hans fru”

Katolska kyrkan och vandrarhemmet Home S:t Jean i Kibuye stad är en annan plats dit flera tusen människor sökt sig sedan de utlovats skydd där. Kyrkan omringas, människorna stängs in. Bensindränkta brinnande bildäck och tårgasgranater kastas in i kyrkan, och röken tvingar ut de instängda. Flera hundra militärer, poliser, paramilitärer och civila går till samlad attack med skjutvapen, handgranater, machetes, påkar och tårgas. Flera vittnen ser Stanislas Mbanenande mörda vid den katolska kyrkan och på vandrarhemmet. Ett vittne ser också förövarna plundra de döda kropparna, söka igenom de dödas fickor och ta pengarna. För pengarna går gärningsmännen på pubarna och firar.

“I alla attackerna hade han gevär. Han sköt alltid mot en massa folk och omkring sig. Vid kyrkan och S:t Jeanklostret sköt han själv prästen och hans fru” berättar vittnet.

Mbanenande en välutbildad kändis i Kibuye

När folkmordet bryter ut den 6 april 1994 är Stanislas Mbanenande 35 år och lektor vid universitetet i Butare i södra Rwanda. Han tillhör den rwandiska majoriteten hutu och kommer med rwandiska mått mätt ur ett slags överklass. Fadern André Ruzimpuruza är tjänsteman på prefekturen, och modern Nikuze Assinath (analfabet enligt sonen) sålde bröd och öl.

I den lilla hemstaden Kibuye med cirka 3 000 invånare i västra Rwanda är Stanislas Mbanenande en välkänd person. Alla känner igen den lille mannen (165 centimeter) med glasögon och mustasch. Han har hög status och är ett slags ikon, eftersom han är den ende i byn som har studerat utomlands. Att han är välkänd har haft betydelse för vittnesmålens trovärdighet. Enligt minnesexperter som hörts i rättegången minns vi och kan lättare identifiera människor som vi känner igen sedan tidigare.

“Han uppmanade oss att döda alla tutsier”

Mbanenande är civilingenjör, utbildad i Krasnoder i dåvarande Sovjetunionen och vid universitetet i Sherbrooke i Kanada. När kriget bryter ut beger han sig enligt vittnen snabbt till hemstaden Kibuye och intar en ledande roll i massakrerna.

“När folkmordet började kom han direkt till Kibuye iförd soldatuniform och hade gevär med sig” berättar ett vittne. “Han uppmanade oss att mörda alla tutsier, och efter det kunde vi ta deras ägodelar, fast vi fick inte ta någonting innan vi dödat dem.”

Han stannar i Kibuye tills inbördeskriget går mot sitt slut i slutet av juni 1994. Då börjar det brännas under fötterna på Stanislas Mbanenande, och han flyr över Kivusjön och sätter sig och familjen i säkerhet i Bukavu i Kongo, dåvarande Zaire. 1996 tar han sig därifrån till Kenyas huvudstad Nairobi via ett otillgängligt bergsområde i norra Rwanda och Uganda. Ett vittne som flydde samtidigt från Rwanda berättar:

“Han kom till Kongo i en bil som var fylld med stöldgods från Kibuye plus fru, barn, sin yngre syster och yngre bror. Han sålde stöldgodset innan han flög till Kenya och sökte asyl där.”

Kom in i Sverige på falska ID-handlingar

Efter flykten från Rwanda har Stanislas Mbanenande livnärt sig på uppdrag åt internationella organisationer. Han har ironiskt nog haft flera FN-uppdrag, bland annat vid avdelningen för fredsbevarande insatser vid FN:s generalsekretariat och vid ICAO, Internationella civila luftfartsorganisationen. Han har arbetat i Kosovo, Somalia, Sydsudan, Eritrea, Kuwait, Irak, Elfenbenskusten, Tchad och Liberia. Arbetet i Tchad får han sparken från sedan den rwandiska livstidsdomen blivit känd 2009. Han har aldrig återvänt till Rwanda, inte heller vid sin mors död 2008.

Både han och hans fru har släppts in i Sverige på falska ID-handlingar. Tack vare gränslös svensk godtrogenhet och brist på kontroll har de fått permanenta uppehållstillstånd, PUT. Vid husrannsakan i villan i Gävle beslagtar polisen inte mindre än tre olika pass som Mbanenande själv uppger att han har skaffat sig “för att kunna resa”; ett rwandiskt pass utfärdat den 31 december 1997, ett ugandiskt pass utfärdat den 15 september 1998 och ytterligare ett rwandiskt pass utfärdat den 3 maj 2002, med falska namn- och födelsedata.

Söker asyl med falskt ugandiskt pass

När Stanislas Mbanenande och hans hustru Mukazana Jeanne d´ Arc Mbanenande, född 1963, befann sig i Nairobi gjorde de upp en plan. De valde Sverige, det mest kravlösa och dumnaiva land de kunde hitta. Tanken var att först plantera hustrun och barnen i landet som asylsökande. En dag i juli 1999 flyger Mukazana Jeanne d´ Arc Mbanenande via Istanbul till Stockholm tillsammans med de två äldsta barnen, födda 1987 och 1997. Då har det börjat brännas under fötterna på familjen även i Nairobi. Hon söker asyl som flykting hos polisen på Arlanda med ett falskt ugandiskt pass.

“Vänner och folk som gedde en pengar och dom gedde passet för att komma hit” säger hon i förundersökningen. Mukazana Jeanne d´ Arc Mbanenande är vid ankomsten höggravid och föder det tredje barnet i Sverige.

Kommer som anhöriginvandrare – ingen kontroll

Sedan hustrun och barnen kommit som ankare har Stanislas Mbanenande beviljats permanent uppehållstillstånd på så kallad anknytning, det vill säga som anhöriginvandrare.  Det är ett av de vattentätaste sätten att ta sig in i Sverige, utan kontroll av ett eventuellt kriminellt förflutet. Precis som sin fru tar han sig in i Sverige med falska ID-handlingar. Han har aldrig bott i Uganda men använder sig av sitt falska ugandiska pass.

“Det är vad man måste göra för att överleva” säger han i polisförhören. I april 2008 får han svenskt medborgarskap, utan någon prövning av sitt förflutna.

Förnekar brott trots tung bevisning

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: När rättvisan hinner ifatt”

Several thousand people have taken part in a demonstration in Vienna in support of Turkish Prime Minister Recep Tayyip Erdogan. Police said about 8,000 people participated in Sunday’s pro-Erdogan demonstration in the Austrian capital — many waving red-and-white Turkish flags and some carrying banners with pictures of the Turkish leader.Thousands take part in demo backing Turkey’s Erdogan in Austria’s capital, Vienna Der var også en mindre imod Erdogan, politiet måtte sørge for, at de ikke mødtes: Tausende bei Pro-Erdogan-Demonstration in Wien

To af seks dommere ville smide Ahmed Omar Mohammed ud

Det var ikke alle seks dommere og domsmænd i Vestre Landsret, der var enige i, at en 18-årig somaliskfødt mand skal have lov til at blive i Danmark efter voldtægten af en 10-årig pige i Gullestrup ved Herning. Dombogen viser, at ud af de seks voterende dommere og domsmænd vurderede fire, at Ahmed Omar Mohammeds tilknytning til Danmark var så stærk, at en udvisning af ham ville stride med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 og dermed Danmarks internationale forpligtelser. Derfor stemte de imod udvisning af voldtægtsmanden.

De fire lagde vægt på oplysningerne om den tiltaltes privatliv og hans tilknytning til Danmark, blandt andet at hele hans skolegang har fundet sted i Danmark og hans gode danskkundskaber.De resterende to voterende mente derimod, at forbrydelsernes grovhed kombineret med oplysningerne om den 18-åriges private forhold og hans tilknytning til Danmark gør, at Ahmed Omar Mohammed burde udvises. I Vestre Landsret er det altid sådan, at sagerne afgøres efter stemmeflertallet. Derfor fik voldtægtsmanden lov til at blive i Danmark. Dombog afslører: Så uenige var dommerne om udvisning af somalier

ZDF Heute Journal, “Leben ohne Freiheit hat keinen Sinn” 20.6.2013. Se også: Fatwa mod Hamed Abdel-Samad: ‘Ønskes dræbt’. Han betoner det urimelige i, at en egyptisk regering på samme tid forventer tysk, økonomisk bistand, samtidigt som den ikke skrider ind over for terrorisering af tyske statsborgere.

Jeg har det fint, jeg er på et sikkert sted. Jeg er ikke bekymret for mig selv, jeg er bekymret for min familie. Den har haft mange vanskeligheder, siden dette problem begyndte……….Hvis man sammenligner det Muslimske Broderskabs historie med den fascistiske bevægelse i Europa, så ser man mange paralleller. De opstod begge i tyverne i sidste århundrede. De er begge fortalere for verdensherredømme og for deres moralske overlegenhed over alle andre. De kræver begge absolut lydighed fra deres tilhængere. De hylder begge ‘engangsdemokratiet’ – hold ét valg og ødelæg så demokratiet indefra som en trojansk hest. (Snaphanens oversættelse, video, tysk u. oversættelse.)

“If we are weak, our land will become Muslim.”

After a ritual prayer atoning for past sins, Ashin Wirathu, a Buddhist monk with a rock-star following in Myanmar, sat before an overflowing crowd of thousands of devotees and launched into a rant against what he called “the enemy” — the country’s Muslim minority.“You can be full of kindness and love, but you cannot sleep next to a mad dog,” Ashin Wirathu said, referring to Muslims.

“I call them troublemakers, because they are troublemakers,” Ashin Wirathu told a reporter after his two-hour sermon. “I am proud to be called a radical Buddhist.”In his recent sermon, he described the reported massacre of schoolchildren and other Muslim inhabitants in the central city of Meiktila in March, documented by a human rights group, as a show of strength. “If we are weak,” he said, “our land will become Muslim.” Extremism Rises Among Myanmar Buddhists

“They will get their nuts chrushed”

Lydkvaliteten er ikke optimal, men det er Allan West, som er den sorte præsident, jeg gerne ville se i USA, og til dem der går meget op i farver, vil jeg sige: Min kandidat er sortere end din (Obama).

On Thursday night Elisabeth Sabaditsch-Wolff appeared at the annual ACT! For America gala banquet at the Omni Shoreham Hotel in Washington D.C. Her function at the occasion was to present the first annual “Elisabeth Sabaditsch-Wolff Profiles in Courage Award” to Lt. Col. Allen West. After Col. West received his award, he told the audience that he didn’t deserve it. He presented it in turn to a young woman named Julie, a Pakistani Christian who had acid thrown all over her body by Muslims. She is now an American living in Texas, and is studying to be an accountant. She had spoken previously at the event.

This moving moment was caught on video. The sound in the clip below is somewhat unclear at the beginning, but settles down after Col. West begins speaking into the microphone. Many thanks to Vlad Tepes for processing and uploading this video: Allen West Honors a Hero fra Gates of Vienna af Baron Bodissey

BBC Question Time June 20th 2013.Der er ikke så få bud på Syrien. Tarek Fatah siger, vi bevæbner det fremtidige Al Qaeda. Daniel Pipes siger “Bevæbn den part, som er ved at tabe, det svækker islam og er i alles interesse.” og Sarah Palin siger simpelthen: “Let Allah sort it out.” Jeg siger så lidt som muligt, det er rigeligt at den danske regering overhovedet accepterer kamptrænede jihadister at rejse tilbage hertil. De skal have at vide, de har løst en enkeltbillet ud af landet. Hvis man vil og tør se de krigsforbrydelser, nogle af dem har begået, er det “syria” på You Tube. Det er så barbarisk, at det aldrig kommer på TV.

“I tager en løve med hjem og lader den æde jer”

Navaz Virani er ikke nådig. Norsk innvandringspolitikk er på ville veier, mener ham. – “Norsk innvandringspolitikk er som å ta en løve inn fra jungelen og hjem til en enebolig. Så lar du han få fem kilo med fersk kjøtt hver dag, uten å jakte. Så, etter tre år, tar du han ut av buret og sier at han skal jakte selv. Det første han da gjør, er å spise deg opp,” sier Virani til Nettavisen NA24.

Han opplyser at i flere land i Afrika i dag er det plakater hvor det står at du kan reise til paradis for x-antall kroner, og paradiset det siktes til er Norge.- “Vi lærte om isbjørner før jeg kom til Norge, men nå lærer de, at dersom de slipper inn, så skal de slippe å jobbe resten av livet,” sier Virani.- “Når det florerer slike plakater i mange land, så rekrutterer man folk som har en agenda. Det er ikke bra,” fortsetter han.

Virani er ikke hvem som helst. Han kom til Norge i 1972 etter at han og familien ble jagd bort fra Uganda av diktatoren Idi Amin.- “Jeg begynte raskt å jobbe og giftet meg tidlig med en norsk jente. Jeg gikk 20 kilometer langrenn første året og hadde barn da jeg var 18 år – så det gikk veldig kjapt med meg,” sier han. Kom til Norge og slipp å jobbe resten av livet.

Elisabeth Sabaditsch-Wolff took a brief break during her American speaking tour to talk with Michael Coren earlier tonight on his SUN TV program. She discussed her own case in Austria, and the deteriorating condition of free speech in North America and Europe, where any discussion of Islam is hemmed in by Islamic laws on slander

»Mäns våld mot kvinnor«

Messes der igen og igen i den løgneindustri, der kalder sig svensk ‘journalistik.’ Skandinaviske mænd må være blandt jordens mest uvoldelige, det er ikke deres partnere der sørger for overbelægningen på kvindekrisecentre, men de skal bære skylden for andres voldelighed i den forløjede, svenske debat. Hvilke andre mænd ?

For få år siden var den typiske partnerdrapsmann etnisk norsk. Sånn er det ikke lenger.I 2013 mener politiet at over 70 prosent av drapene er begått av en partner med utenlandsk opprinnelse.Det kommer frem av en gjennomgang VG har gjort av alle de 24 drapene så langt i år. 14 av disse etterforskes som såkalte partnerdrap. Av de 14 drapene der en partner er siktet, er 10 av dem av utenlandsk opprinnelse. Ti av 14 partnerdrapssiktede er av utenlandsk opprinnelse Forskere: Utviklingen ikke tilfeldig

Her skal ikke forglemmes den vold, som disse typer begår mod de indfødte på vegne af deres egne folkevalgte landsforræddere. Når man har set nok af denne slags historier, frygter man virkelig at politikerne vil overlade løsningen på dette til det private initiativ:

Kvinne skal ha blitt voldtatt av flere menn. Kvinnen i 30-årene ble funnet ved en fontene i parken.Hun har forklart at det var fem utenlandske menn som voldtok henne, forteller operasjonsleder ved Hordaland politiidistrikt, Erik Gjesdal.

– Hun var grovt skjendet og svært medtatt. Det er noe av det verste jeg har sett, sier sykepleieren, som ikke vil ha navnet sitt i avisen. Ifølge sykepleieren segnet kvinnen plutselig om på gresset, førti meter fra fontenen.– Hun prøvde å reise seg, og var sjokkpreget og skjelven, sier sykepleieren.Melding om voldtekt i Nygårdsparken, Etterforsker voldtektssak i Bergen: – Noe av det verste jeg har sett. Kvinne har anmeldt gruppevoldtekt i Bergen.

Medløberen

Medløberen er en evig skikkelse i litteratur og film, måske fordi ingen af os undgår at blive udsat for dets fristelse, det store eller det lille medløberi, det kræver mod at sige flokken imod. Der er flest af de små, forskere, politikere og journalister der fortier sandheden af karrieregrunde, men totalitære styrer virker som fremkaldervæske på de medløbertyper, vi kender, og blandt de intellektuelle finder vi nogle af de værste. I min beskedne dagligdag er svensk journalistik det mest kvalmende og hyppige medløberi, jeg støder på. Den inkarnerede fejghed og leflen, et dagligt bedrag af sandheden, men det er også set herfra ‘blødtotalitarisme’. Hvilket andet land ville vove at henvende sig så patroniserende som her til sine borgere?

Bibliotekerne har en overvægt af gode film, og forleden greb jeg István Szabós Mephisto for at gense den. Jeg syntes jeg havde den frisk i erindring, men det er altså 32 år siden jeg så den. Billederne stod stadig stærkt i hukommelsen, men plottet og historiens omdrejningspunkt, var godt at få genopfrisket.

Klaus Mann skrev den om sin svoger, den hyldede skuespiller Gustaf Gründgens, der valgte karrieren og nazitysklands muligheder, hvor Mann flygtede i 1933 og udgav sin bog om svogeren i 1936. Nazisterne producerede mange andre medløbere, den lille sergent Herbert von Karajan og Sarah Leander, der begge overlevede med visse skrammer, hvor den danske filmstjerne Asta Nielsen fulgte sin samvittighed og forlod nazi-tyskland. Hun var nok til the hos dr. Goebbels, der er aldrig fundet en eneste udtalelse fra Asta Nielsen, »der tyder på blot den ringeste sympati for nazismen.«

Szabo fletter den klassiske Faust-myte ind i historien, der i korthed går ud på at Faust låner magiske kræfter af djævelen i en årrække mod at denne tilsidst kræver hans sjæl og overlader ham til evig forbandelse. Det er en retfærdig skæbne, man godt kan lide at se, og det er da også en meget moralsk film. “To thine own self be true and it must folow as the day the night thou canst not then be false to any man.” (Hamlet) Den store skuespiller må endda sluge den pille, at spille en heroisk, nazistisk version af netop Hamlet.

Gustaf Gründgens havde en karriere efter krigen, men døde i Manilla i 1963 af, hvad der formentlig var et selvmord. På hans natbord lå der en seddel med ordene: “Jeg har nok taget for mange sovepiller, jeg har det mærkeligt, lad mig sove det væk”. Han havde sit, at ønske at sove fra.

Filmens Gründgens får en slutning, der er åben for fortolkning: Hans protegé, nazigeneralen, der er modelleret over Herman Göring, inviterer ham ud på Berlins nye Olympia Stadion i Charlottenburg for at ‘vise ham sin egen store scene’. Han beordrer Gründgens (Höfgen, kalder Mann ham) ned på arenaen, hvor han fanges ind af lyskastere. Der slutter medløberens historie, om han så dør her eller ej. Man kan ikke svigte sin samvittighed, sine idealer og sine venner uden at komme til skade.

Se den, den er stadig den eneste ungarnske film, som har vundet en Oscar, og Klaus Maria Brandauer er fænomenal som den ultimative medløber: En begavet, charmerende mand, der bliver kvalt af sine egne, sociale ambitioner. Ingmar Bergman sagde om filmen: “Et passioneret kunstværk. Aldrig før har jeg syntes bedre om filmen end bogen.”

Fortsæt med at læse ““You Can’t Say That in Austria””

Tommy Robinson and Kevin Carroll, the leaders of the English Defence League, have organized a walk to Woolwich next weekend to honor Lee Rigby, the soldier who was executed sharia-style on that spot last month. The occasion is Armed Forces Day, and other interested parties are planning to be on hand in Woolwich to lay flowers, among them Pamela Geller of Atlas Shrugs and Robert Spencer of Jihad Watch.

Certain people in Britain, including MP Keith Vaz and the BBC (naturally), are outraged that these two “Islamophobes” are coming to the UK, and have called on Home Secretary Theresa May to keep them out.Below is tonight’s “news” report from BBC London about the controversy. In it you’ll see a clip with Pamela Geller, and interviews with Robert Spencer and Tommy Robinson. Make sure you watch all the way to the end, so you can hear Tommy quote William Gladstone and Winston Churchill on the topic of Islam to the BBC audience. GoV,

EDL Invites US Anti-Muslim ‘Hate Bloggers’ Pam Geller and Robert Spencer to Speak at Woolwich Rally, Call to ban right-wing speakers from EDL Woolwich march. BBC Radio: Pamela Geller and Robert Spencer visit the UK, Should American anti Islam activists be banned from the UK?.

Oslo 2022 ?

Rapporten Oslo 2022. Fremtidens kriminalitetsutfordringer i Oslo ble publisert i dag, og vi har aldri registrert mer alarmerende advarsler fra politiet om hvilke konflikter det norske samfunnet etter all sannsynlighet står overfor. Med tanke på økonomiske nedgansgtider i tillegg, kan Gazademonstrasjonene i Oslo i 2008 fortone seg som et litt heftig 17.mai-tog.

Når man flytter folkegrupper til et nytt land, så trodde man at de skulle legge igjen stridigheter, normer og regler i hjemlandet? I tiden fremover må det forventes etablering av parallellsamfunn som søker sammen av andre grunner enn de som vi tradisjonelt knytter til etnisitet, språk og/eller religion. Det er viktig å ha fokus på at disse ikke utvikler seg i en retning som bryter eller underkjenner norsk lov. En slik utvikling vil bidra til lavere lojalitet og tillit til fellesskapet. Dette gir grobunn for korrupsjon og en undergraving av rettsstaten.

Det må vies oppmerksomhet til grupper som søker sammen med et felles mål om å forandre dagens demokratiske spilleregler. Voldelige politiserte og religiøse ekstreme miljøer utgjør en reell trussel mot samfunnet. Hendelser og uroligheter på ulike steder i verden kan raskt ende opp i en voldelig konflikt i Oslo. HRS: Sjokkrapporten (4): demokratiet og rettsstaten undergraves

I dag kan man med lidt god vilje sige, at Oslo er en norsk by. Om tyve år kan man ikke og til den tid er heller ikke Gøteborg, Malmø eller Stockholm majoritetssvenske byer. De vil være der, hvor London er i dag. I København er tendensen den samme, hvis man ser på skolebørns etnicitet, men afviklingen af byen som dansk er betydeligt langsommere, vi kan endnu nå at besinde os.

Over 40% av skulebarna i Oslo har i dag innvandrarbakgrunn, og andelen veks med 1 prosentpoeng i året. Om ti år vil innvandrarbarn vere i fleirtal i Oslo-skulen, og seinast om 20 år vil fleirtalet i heile Oslo-befolkninga ha innvandrarbakgrunn.

Søren Krarup: Den danske katastrofe

30 år efter udlændingeloven. En ny debatbog beskriver, hvordan det gik fra »Danmark for folket« til »Danmark for folkeslagene«.Eva Agnete Selsing & Kasper Elbjørn (red.): Opgøret om 30 års udlændingepolitik. 150 sider. Vejl. pris 250 kr. Peter la Cours Forlag. af SØREN KRARUP

Det er en glimrende idé, Eva Agnete Selsing og Kasper Elbjørn på Cepos har fået med at lave en bog om Opgøret om 30 års udlændingepolitik, og det er en god bog, der er kommet ud af det. Jeg mener: udlændingeloven af 1983 er en katastrofe i det 20. århundredes danmarkshistorie. Efter mit skøn værre end 9. april 1940 i kraft af lovens konsekvenser. Den bidrager til at ødelægge det, vi forstår ved Danmark. Det er derfor – mildt sagt – nødvendigt at forstå, hvad den gik ud på. [..]

 Foruden Gammeltoft-Hansen udpeger han Svend Auken og Poul Schlüter som de skyldige. Svend Auken, der som nyvalgt formand for socialdemokraterne kvæler Vibeke Storm Rasmussen og hendes udvalg, som havde skitseret en anderledes klog udlændingepolitik – med Arne Hardis’ ord:

»Det socialdemokratiske kursskifte fra Vibeke Storm-udvalget til Aukens socialdemokrati kan uden videre sættes på polemisk kortformel: fra Danmark for folket til Danmark for folkeslagene«. Samme nationale uansvarlighed præger Poul Schlüter. For ham er alt økonomi. For ham handler alt om at få De Radikales støtte til at danne regering. Derfor kapitulationen i 1983 og efterfølgende, hvor en ansvarlig konservativ regering naturligvis skulle have sagt nej og draget konsekvensen. [..]

Fortsæt med at læse “Spencer og Geller kan blive nægtet indrejse i England”

CCTV records man setting fire to hindu-temple in Cowley High Road, West London,

Det Ch Insp Turner said: “This incident has come at a time where there are heightened sensitivities following the murder of Lee Rigby and whilst investigations are still ongoing to establish the exact circumstances of this incident we believe that the attack on the temple is not linked – but we continue to retain an open mind. VIDEO: Police release CCTV in Hillingdon temple fire appeal

Min bok om Breivik-saken

DET ER FINT AT min kommende bok ser ut til å tiltrekke seg en del oppmerksomhet, men det hadde vært enda bedre om mine kritikere kunne vente med å sable den ned til den er kommet ut. Den er ikke ferdig skrevet. Jeg er nå i god dialog med et forlag basert i New York, men har ikke underskrevet kontrakt om publisering ennå. Et mulig argument mot at Fritt Ord skulle støtte min bok «Witness to Madness» er at selv om den er skrevet av en nordmann om en norsk sak så skrives den i utgangspunktet på engelsk. Imidlertid er det ikke noe i veien for at boka også kan komme ut i norsk utgave etterpå, dersom det finnes interesse for dette og et forlag villig til å gi den ut. En del av grunnlagsmaterialet er allerede på norsk, uansett. Dagbladet.no

Foreløpig har Jensen bare vært i kontakt med en ukjent amerikansk forlegger om utgivelsen av «Witness to Madness». Men i dag sier Elin Ørjasæter og ektemannen Nils Gunnar Horvei til Morgenbladet at de kan være interessert i å utgi boka, og at norske forlag bør sørge for at Jensen kommer til orde – så lenge uttalelsene hans holder seg innenfor det lovlige.

De to advarer mot å tildele «guilt by association» mellom bloggeren og Anders Behring Breivik, og mener Jensens bok kan være av betydning. – Som historisk dokument vil det være av betydning å få Fjordmans versjon av forholdet til Breivik og opplevelsen hans av å få teksten sin inn i manifestet og den etterfølgende behandlingen i mediene, sier Horvei til Morgenbladet. Elin Ørjasæter kan tenke seg å gi ut Fjordmans bok

Lars Hedegaard anmelder Stjernfeldt og Eriksen

“Islamisme” er øregas beregnet på frygtsomme mennesker i Vesten, der foretrækker at bekæmpe udenomsværkerne, men ikke tør give sig i kast med hovedbastionen.

Jens-Martin Eriksen og Frederik Stjernfelt har skrevet en god bog indkapslet af en dårlig bog. Havde de holdt sig til deres hovedanliggende, som er en nådeløs afsløring og eksponering af de såkaldt Anstændige – de politisk korrekte, der har redet dansk politik og offentlighed som en mare gennem flere årtier – ville deres bog have været en klassiker.

Desværre vover de ikke at stå ved deres egentlige ærinde, men fortynder det med uholdbare konstruktioner, hvis formål tydeligvis er at placere forfatterne et sted mellem deres hovedfjende – De Anstændige – og en opdigtet modpol, som de betegner som en ”højrefløj” af ”kulturalister”, der har syndet ved at bekende sig til den nationale kultur. Forfatterne kan ikke lide Danmark med dets kultur og historie og vil for alt i verden undgå at blive slået i hartkorn med plebejiske elementer, der i deres uforstand nærer kærlighed til fædrelandet, sproget, historien og kulturen.

Eriksen og Stjernfelt – henholdsvis forfatter og professor – er nemlig kosmopolitter, tilhængere af den europæiske oplysning og fortalere for universelle menneskerettigheder, der ikke skal besudles med underklassens latterlige kulturalisme. Og selv om deres bog i grunden handler om diverse meningsdanneres holdning til islam – den ideologi, som De Anstændige så ihærdigt forsvarer – når forfatterne aldrig frem til en entydig bestemmelse af fænomenet. SAppho. En historie om to bøger – og et tilbagefald

Spain: “Soon the Muslims Will Be the Kings of the World”

While Spanish Muslims are busy trying to Islamize Spain, Spanish politicians are busy removing all references to Christianity from public discourse…The requirement which will be enshrined in Spain’s legal code law, represents an unprecedented encroachment of Islamic Sharia law within Spanish jurisprudence.

Spanish police have arrested a Muslim immigrant in Mallorca after he claimed to have been sent by Allah to “kill all the Spanish.” The arrest follows a series of other Islam-related incidents in recent weeks and months which reflect the mounting challenge that radical Islam is posing to Spain.

In the latest incident, police on the Mediterranean island of Mallorca arrested a German national of Tunisian descent on June 13 after he repeatedly threatened to carry out terror attacks in the name of Allah. According to Spanish authorities, the man made “constant threats of death and references to being a Muslim” and warned, “I do not mind dying; if I have to die, I will die, but I will take plenty of others with me.” The man threatened to blow up a hairdressing academy in the Mallorcan capital of Palma and “kill everyone.” Soeren Kern, Gatestone.

Ahmed Mohammed har været anbragt på den sikrede ungdomsinstitution Koglen. Her har han ‘løbende fået psykologisk støtte og hjælp til personlig udvikling.’ Psykologen siger, at ‘Ahmed har vist “gode sociale ressourcer.” Nationaldemokraten overværede retsmødet:

Retten i dag var ramme om et skue, hvor Retssamfundet Danmark blev kørt over af internationale forpligtelser og hensynet til en forbryder. En somalisk pædofil voldtægtsmand, hvis opholdstilladelse ifølgeUdlændingestyrelsen udløb da han den 14. februar i år fyldte 18, kunne gå fra retten med et smil og en “ret” til at blive i landet. Samtidig måtte en dansk familie, hvis liv somalieren har ødelagt, gå fra retten med tårer i øjnene.

Somalieren, der brugte hver pause til at ryge, var tavs under hele seancen. Men til sidst viste han selvsikkerhed og manipulative evner ved at bryde tavsheden med følgende ord inden domsafsigelsen: “I kan vælge mellem at sende mig til Somalia og give mig en pistol for panden. Eller I kan give mig en chance til, så jeg kan rette op på de forkerte ting, jeg har gjort.”

Projekt Antifa kan ikke lide den sag, og det kan man så godt forstå. De forsøger sig med: Nazisider bryder retsplejeloven: Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte og vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har samtykket i optagelsen.

Nice try. Han er dømt, to gange endda, og man må inderligt håbe på en tredje. Kan antifascisterne nu også læse så lange sætninger, som der forekommer i Retsplejeloven? Pressen har den slags billeder nærmest dagligt, TV også. Sagen har vakt berettiget opsigt på engelsk og tysksprogede medier og på Twitter. GoV har en længere artikel af en dansker: When justice will be done… One small step for a Mohammed, one giant leap for Denmark — towards the civil war.

Ingen aner, hvem vi slipper ind

Bare i overkant av fem prosent av dem som søker asyl har en identitet som norske myndigheter fester lit til. Manglende ID er blitt et stort samfunnsproblem. – De resterende 90 – 95 prosentene kan ikke legge frem dokumentasjon som gjør oss sikre på hvem de egentlig er, sier leder av Nasjonalt ID-senter, Arne Isak Tveitan.

I fjor ble det innvilget 6234 asylsøknader til personer som av en eller annen grunn ønsket beskyttelse i Norge. Det innebærer at det bare i løpet av 2012 kan ha kommet et stort antall personer til Norge med falsk identitet. Ifølge UDI ble det totalt innvilget 206605 oppholdstillatelser i fjor. Også til flere av disse gruppene er det knyttet stor usikkerhet til identiteten. Myndighetene tror bare på 1 av 20 asylsøkere.

Det ligner det grænseløse efterretningsmarteridt. Hvis en sikkerhedstjeneste vil holde terrorister ude, så systemet hullet som en si. En udlænding figuredede med ni forskellige identiteter: En i folkeregisteret, To i det sentrale strafferegisteret (SSP).To i politiets saksbehandlingssystem. Fire i politiets operative logg. Også stort potentiale for socialsvindel.

Antwerp Mayor Takes Action Against ‘Local’ Youth Fighting in Syria

Antwerp City Mayor Bart De Wever (N-VA) says Antwerp will officially delete from the city’s civil register Muslim youth who are actively fighting in Syria. Due to the measures taken, they will have no official address any more and they will lose all their social rights such as their right to benefits.

De Weaver announced last week that he would do everything to prevent these jihadis being able to continue walking around in Antwerp. “The official removal of these people is completely under my jurisdiction,” he says. “It is a long process that has now been launched. In several checks, we found that they no longer live in the city. By deleting them from the civil register, they have no official address anymore.”

Yesterday it was announced that the “De Koepel” (the Dome) mosque, which is popular among Muslim youth in Borgerhout, is to lose its official recognition. The security forces found that the mosque is a hotbed of radicalization. IVE

Venstrefløjen og medierne har forelsket sig i ordet ‘islamisme’, da de åbenbart mener, at de sprogligt kan udgrænse en lille del af islam som værende farlig, og dermed bortforklare at de har medvirket til en mulig katastrofe ved (for Dragsteds vedkommende) at hoppe på endnu en totalitær ideologi, der som noget af det første ville skaffe sig af med Dragsted og hans parti.

Alene af den omfangrige Wikipedia om begrebet, kan man se, at begrebet er omdiskuteret. Mange muslimer vedkender sig ikke ‘islamismens’ eksistens. Hvorfor ikke blot sige ‘rettroende’ eller ‘fundemantalist’? Hvis man insisterer på islams fundament, på at være fuldkommen  koran-tro,  bliver man automatisk en politisk-religøs, voldelig revolutionær, der tilmed tyranniserer kvinder og hader jøder om muligt lige så meget som demokratiet og sækularismen.

Det kan man ikke præcist sige, at en kristen fundamentalist bliver, han bliver som Jesus, Muhammeds modsætning. Islams voldspotentiale og herrefolkstænkning siver igennem hele ‘religionen’, lige fra Al Qaeda til den mest usle muslimske gadeterrorist, som så mange europæere sørgeligt har måttet se sig kujoneret og overfaldet af. Helt aktuelt har vi Dragsteds importerede ‘islamister’, som snart vender våbentrænede ‘hjem’ fra Syrien. Hvad vil hans parti gøre ved det? Det er mildt sagt deres ansvar.

Stjernfeldt og Dragsted retirerer i slow-motion, og de når næppe fremtil indsigt, før virkeligheden har overhalet dem. De får fortjente klø for det. Muhammedkrisen var forretten, hovedretten venter. De vil mene, det er ‘højreradikalt’ at sige det, så nu skal vi altås vente på, at de selv bliver højreradikale om ti år. Hvad skal vi andre kaldes til den tid af den lyserøde nydelighed? Fjordman anede de heller ikke et klap om i Deadline, men de kan måske nå at læse op på det endnu. Uhrskov i Jyllands Posten:

Det er fint nok at skelne mellem islam og islamisme, så længe man er klar over, at islamismen selvsagt udspringer af religionen islam. Det kunne ærlig talt være fint, hvis der snart blev konsensus om, at islamisterne i reglen har fuld dækning for deres opfattelse af, hvordan verden skal indrettes gennem deres læsning af koranen og tilstødende domæner. At muslimer kan undlade at tage diverse bloddryppende opfordringer alvorligt, siger sig selv uden videre. Naturligvis er det ikke bare muligt. Det sker også i praksis hver dag.

Så skulle den side af sagen være slået fast. Det næste spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det “kun” er islamisterne, vi skal lægge afstand til, eller om fænomenet islamisme hænger uløseligt sammen med, om der til stadighed sker en muslimsk indvandring. Og det sidste spørgsmål i denne omgang må handle om, hvad især den muslimske indvandring betyder for de etniske danskere – og etniske svenskere, etniske englændere osv. – i deres dagligdag.

Frederik Stjernfelt har netop udgivet en bog sammen med Jens-Martin Eriksen, De anstændige. Pelle Dragsted er folketingskandidat for Enhedslisten, tidligere venstreradikal og har altså forladt denne position. Til lykke til Pelle Dragsted, at han kan være i stue med os andre.

De to nævnte herrer var i Deadline 22:30 i forgårs, og megen debat var der ikke. Begge var enige om, at islamisme udgør en trussel, og at denne trussel skal bekæmpes. De var også enige om at tage afstand fra Peder Jensen, der skrev og skriver under pseudonymet Fjordman, nordmanden, der bliver slået i hartkorn med Anders Breivik, fordi Breivik henviste til Fjordman et antal gange i sit manifest.

I udsendelsen koblede Frederik Stjernfelt Anders Breivik sammen med Fjordman, idet Stjernfelt talte om et “vogternes råd”, og om at Fjordman uden videre var højreekstrem. Frederik Stjernfelt virkede ikke på nogen måde tynget af viden om Fjordman og det, han har skrevet. Må jeg en anden gang anbefale Stjernfelt at vide bare en smule om sit emne, inden han udtaler sig om det? Det giver en smule mere tyngde bag ens udsagn. At koble Fjordman til islamister og til Breivik og således iscenesætte Fjordman som en del af ondskabens akse er ikke bare dumt, men også ondsindet. Fjordman er ikke højreekstrem. Han går ikke ind for vold. Fjordman er såmænd dybt bekymret over udviklingen i Europa, og det har han tilladt sig at skrive om.

Jeg har mødt Fjordman ved flere lejligheder. Han er et sjældent velbegavet og reflekteret menneske. Blev han givet en fair behandling af medierne, ville det kun være meget få, der kunne stå sig imod ham i en debat. Morten Uhrskov: Den ubrugelige islamismekritik (Fr. Stjernfelt om “tendens til en automatisme… at hvis DF mener noget, så skal vi mene det modsatte”.)

Glæder

Fortsæt med at læse “Uhrskov om Stjernfeldt, Dragsted og Fjordman”