Love the one you’re with
Det er og har været Sverige store problem, at det er landet uden en naturlig nationalfølelse og fædrelandskærlighed i generationer. Der var ikke brug for den, Sverige var en ø i verden. Den blev overladt til perifere, nazisværmende tosser, som hyldede deres østfrontkæmpere og folk, der ville have været Quislinge, hvis landet havde været besat. Neutraliteten er Sveriges forbandelse. Sverigedemokraterne var et tosseparti, indtil Jimmie Åkesson tog over. Den gode smag har en del højreekstremister at henvise til, og den klynger sig til dem, og det er grunden til, at de svinger mellem den ene og den anden ekstremisme, og aldrig lader til at finde balancen.
Lige sådan er en af grundene til, at der ikke har kunnet mobiliseres nogen fornuftig modstand mod, at landet nu på 30′ år lader sig masseinvadere og at svenskere uvægerligt vil komme i mindretal i deres eget land, om det så tager tyve eller halvtreds år. Det vil ske, andre kræfter vil overtage landet. De nuværende ledere ved det udmærket, de regner blot med at være pensionerede eller døde, når det sker, og det har de sikkert ret i, de er ikke dummere end enhver anden.
Man kan aldrig forudse, hvornår en krigstilstand vil bryde ud, men man kan som altid konstatere, hvornår betingelserne er tilstede, og det er de ved at være i fra dag. Ved Versaillestraktatens indgåelse i 1919 sagde Marechal Foch: ‘This is not peace, It is an armistice for 20 years.’ og han fik ret næsten på måneden. Samme med Sverige og senere med Europa, blot kan ingen sætte så præcis dato på. Hvis jeg var svensker, ville jeg stemme SD og ‘Love the One You’re With’, men jeg ville også vide, at det er for sent til at forebygge noget som helst.
Man må jo ikke sige, at Europas fremmedpolitik vil føre til krig, for så er man en ‘krigshetzer’ ligesom Churhill var, og som Fjordman er i dag, men da jeg sætter sandheden over karrieren, siger jeg det alligevel: I fører mine børn, i heldigere fald mine børnebørn eller oldebørn ud i krig. Hvorfor ? Bla. fordi islam altid fører til krig.
En hel del svenskere er emigreret, mange flere vil gøre det. Ældre svenskere jeg kender, siger de ville emigrere, hvis de ikke var så gamle, for de frygter at blive gamle i Sverige. De tilbageværende har det eksistentielle valg: At stemme SD, eller at tage hvad der kommer uden at have kastet deres lod i vægtskålen. Neutralitet er ikke et valg, det er et ikke-valg, det er det værste man kan gøre i enhver situation ikke at kaste sig ud på de 70.000 favne, men det er den svenske natur. Resten af Europa er ved at tage et forebyggende opgør med deres politikere, der vægrer sig mod at tænke en generation frem. Måske når de det, ligesom Churchill nåede det i sidste sekund.
Jeg sad på biblioteket i dag og talte med en polsk jøde, der var flygtet fra forfølgelse i 1969. Han sagde: “Hvordan kan I tillade det her overfor jeres land og jeres børn? Hvad tænker jeres politikere på? I lader islam invadere jer, det er en totalitær, politisk religion, de går til angreb på jer, de angriber os jøder, hvad venter I på?”
I går myrdede endnu en muslim en ung europæer uden anden grund end at kunne sidde og grine over det i retssalen. Det er krig. Halvdelen af de ‘racedræbte’ i England, er hvide englændere. Jeg havde svært ved at give den polske jøde et fornuftigt svar. Det påhviler heller ikke så meget mig, det påhviler dem I stemmer på at svare, og det påhviler jer, som stemmer. Elsk dem skæbnen har givet jer, eller giver den jer nogle andre, som I får meget sværere ved at elske. – Nedenunder er det en anden sag:
“Vi er blevet gift”
Jeg var ude og tage årets Det Nordiske Lys, og så ville de fotograferes på hjørnet af Store Kongensgade og Kongens Nytorv, det kan man ikke bebrejde dem. De ville ikke have billedet, men her er det altså. Jeg aner ikke, hvem de er. Det er kl 04, tre kvarter inden solen står op, det gik så hurtigt at det først er her bagefter jeg ser, hvor bedårende hun er. Tillykke.






