Af Torben S. Hansen, lektor emer.
Undertegnede har gennem et kvart århundrede været kunde i Dansk Supermarkeds butikker. Dette var begrundet af pris og kvalitet – plus firmaets afvisning af kassepersonale med anmassende politisk propaganda.
Beklageligvis har Dansk Supermarked – skræmt af nogle journalisters begejstring for en minidemonstration på et fortov i Københavnstrup – besluttet at ændre reglerne. Fremover risikerer kunderne at blive betjent af kassedamer med islamistisk tørklæde. Spørgsmål: Kan næste minidemonstration presse firmaet til også at tillade personalet at bære burka og niqab?
De pågældende beslutningstagere i Dansk Supermarked mangler muligvis kendskab til sagens kerne. Opmærksomheden henledes derfor på, at kun ganske få kvinder i Alexandria, Cairo, Tehran og Istanbul bar tørklæde i 1960’erne og 1970’erne. Det handler således ikke om en gammel kultur, der også bør respekteres i Vesten. Men i dag er det omvendt: I byer med mange muslimer bærer langt de fleste kvinder tørklæde eller anden form for tilhylning.
Forklaringen på dette skift i moden er politisk. Uniformering af især kvinderne er et højtprioriteret punkt i den islamisme, der – i vidt omfang støttet og betalt af aktører med adgang til petroindtjening – aktuelt foregår over den halve verden. Sort tørklæde symboliserer oprør mod alt ikke-islamisk. Hvidt tørklæde betyder lydighed overfor sharia – den “hellige” lov.
Dette indebærer selvfølgelig ikke, at enhver kvinde med sort eller hvidt tørklæde kender symbolværdien eller personligt tilslutter sig den ideologi, der ligger bag, og som det kan ses overalt, kan andre farver også benyttes. Men det indebærer tvang eller pression mod de muslimske kvinder, der helst vil være fri for at skilte med et politisk symbol.
Er det aldrig gået op for Dansk Supermarked, at en del kunder har foretrukket firmaets butikskæder for at undgå islamismens tørklæder? Vil virksomheden i fremtiden også ansætte personer, der ifører sig tøj med portræt af den psykopatiske massemorder Ernesto Che Guevara? Eller Stalin, eller Mao eller Hitler? Nu er der kun kæden Kiwi tilbage, der – så vidt vides – afstår fra at udsætte kunderne for politisk propaganda. Foreløbig!
Kasper Støvring: Statsborgerskab er ikke en rettighed
Støvring er den første jeg ser nævne, at 1961 konventionen mod statsløshed, som Anker Jørgensen bandt Danmark til i 70′ erne, stort set ikke er tiltrådt af nogen, men ellers shhh ! det er en statshemmelighed, ellers har Information ikke en solobasker og en ny Tamil-sag og TV-Avisens drama fiser ud af den daglige forargelse. Han skriver endda: Opsig den og lad være med at gøre potentielle terrorister og forbenede jødehadere til statsborgere. Nogle kunne opfatte det som en fjendtlig handling, ville jeg tilføje.
EN NATIONALSTAT HAR ellers både ret og pligt til suverænt at regulere befolkningssammensætningen. Det er demokrati, og det står i modsætning til den rettighedsfundamentalisme, som præger den udbredte dyrkelse af overnationale konventioner. Hvis der var folkeafstemning om konventionen, ville den falde med et brag.
Man skal huske, at konventionerne netop kun er dét – dvs. konventioner. De er ikke hellige tavler med love, der er hugget ud i sten, men derimod tilfældige konstruktioner. De er skrevet på et bestemt tidspunkt, på et bestemt sted, af bestemte mennesker med bestemte interesser, og de tog sigte på at løse bestemte problemer, der engang var presserende, men ikke er det i dag. Ikke mindst frygten for folkemord og krig i Europa.
Statsborgerskab er altså ikke en menneskeret, som formanden for FN-forbundets menneskeretsudvalg, Ole Olsen, har udtalt. Statsborgerskab er en meget stor gave, der skænkes mennesker, som føler samhørighed med den danske nation og identificerer sig med dens traditioner, kultur og institutioner.
Eller rettere: Sådan burde det være. Men sådan er det ikke. Derfor risikerer vi at fremkalde alvorlige trusler mod demokratiet, staten og sammenhængskraften. Den tvangsprægede fokusering på rettigheder viser svagheden i vores liberale samfund. Det er ikke blot noget, reaktionære mener. Det gælder også liberale som den amerikanske filosof Francis Fukuyama.




