Af Torben S. Hansen, lektor emer.

Undertegnede har gennem et kvart århundrede været kunde i Dansk Supermarkeds butikker. Dette var begrundet af pris og kvalitet – plus firmaets afvisning af kassepersonale med anmassende politisk propaganda.

Beklageligvis har Dansk Supermarked – skræmt af nogle journalisters begejstring for en minidemonstration på et fortov i Københavnstrup – besluttet at ændre reglerne. Fremover risikerer kunderne at blive betjent af kassedamer med islamistisk tørklæde. Spørgsmål: Kan næste minidemonstration presse firmaet til også at tillade personalet at bære burka og niqab?

De pågældende beslutningstagere i Dansk Supermarked mangler muligvis kendskab til sagens kerne. Opmærksomheden henledes derfor på, at kun ganske få kvinder i Alexandria, Cairo, Tehran og Istanbul bar tørklæde i 1960’erne og 1970’erne. Det handler således ikke om en gammel kultur, der også bør respekteres i Vesten. Men i dag er det omvendt: I byer med mange muslimer bærer langt de fleste kvinder tørklæde eller anden form for tilhylning.

Forklaringen på dette skift i moden er politisk. Uniformering af især kvinderne er et højtprioriteret punkt i den islamisme, der – i vidt omfang støttet og betalt af aktører med adgang til petroindtjening – aktuelt foregår over den halve verden. Sort tørklæde symboliserer oprør mod alt ikke-islamisk. Hvidt tørklæde betyder lydighed overfor sharia – den “hellige” lov.

Dette indebærer selvfølgelig ikke, at enhver kvinde med sort eller hvidt tørklæde kender symbolværdien eller personligt tilslutter sig den ideologi, der ligger bag, og som det kan ses overalt, kan andre farver også benyttes. Men det indebærer tvang eller pression mod de muslimske kvinder, der helst vil være fri for at skilte med et politisk symbol.

Er det aldrig gået op for Dansk Supermarked, at en del kunder har foretrukket firmaets butikskæder for at undgå islamismens tørklæder? Vil virksomheden i fremtiden også ansætte personer, der ifører sig tøj med portræt af den psykopatiske massemorder Ernesto Che Guevara? Eller Stalin, eller Mao eller Hitler? Nu er der kun kæden Kiwi tilbage, der – så vidt vides – afstår fra at udsætte kunderne for politisk propaganda. Foreløbig!

Kasper Støvring: Statsborgerskab er ikke en rettighed

Støvring er den første jeg ser nævne, at 1961 konventionen mod statsløshed, som Anker Jørgensen bandt Danmark til i 70′ erne, stort set ikke er tiltrådt af nogen, men ellers shhh ! det er en statshemmelighed, ellers har Information ikke en solobasker og en ny Tamil-sag og TV-Avisens drama fiser ud af den daglige forargelse. Han skriver endda: Opsig den og lad være med at gøre potentielle terrorister og forbenede jødehadere til statsborgere. Nogle kunne opfatte det som en fjendtlig handling, ville jeg tilføje.

EN NATIONALSTAT HAR ellers både ret og pligt til suverænt at regulere befolkningssammensætningen. Det er demokrati, og det står i modsætning til den rettighedsfundamentalisme, som præger den udbredte dyrkelse af overnationale konventioner. Hvis der var folkeafstemning om konventionen, ville den falde med et brag.

Man skal huske, at konventionerne netop kun er dét – dvs. konventioner. De er ikke hellige tavler med love, der er hugget ud i sten, men derimod tilfældige konstruktioner. De er skrevet på et bestemt tidspunkt, på et bestemt sted, af bestemte mennesker med bestemte interesser, og de tog sigte på at løse bestemte problemer, der engang var presserende, men ikke er det i dag. Ikke mindst frygten for folkemord og krig i Europa.

Statsborgerskab er altså ikke en menneskeret, som formanden for FN-forbundets menneskeretsudvalg, Ole Olsen, har udtalt. Statsborgerskab er en meget stor gave, der skænkes mennesker, som føler samhørighed med den danske nation og identificerer sig med dens traditioner, kultur og institutioner.

Eller rettere: Sådan burde det være. Men sådan er det ikke. Derfor risikerer vi at fremkalde alvorlige trusler mod demokratiet, staten og sammenhængskraften. Den tvangsprægede fokusering på rettigheder viser svagheden i vores liberale samfund. Det er ikke blot noget, reaktionære mener. Det gælder også liberale som den amerikanske filosof Francis Fukuyama.

Fortsæt med at læse “Farvel, Dansk Supermarked”

The great and legendary danish cellist Erling Blöndal Bengtsson performing a Gigue from the beloved cello solo Suites by J. S. Bach.

Cellist Erling Blöndal Bengtsson dies aged 81 Danmarks helt store verdensnavn i mange årtier, der debuterede som fire et halvtårig døde i sit hjem i USA. Han var uddannet af Grigorij Pjatigorskij, der spillede med legender som Rakhmaninov, Horowitz, Heifetz og Schnabel. Det er f.eks. Bløndal Bengtsson man hører på lydsiden i Bergmans Såsom i en Spegel (1961). Hans mor var islænding og Reykjavik hædrede ham i 1970 med en statue foran koncerhuset. Nekrolog: Århundredets danske cellist.

Fortsæt med at læse “Erling Bløndal Bengtsson, 1932 – 2013”

VIDEO. L’incroyable vidéo qui ébranle le foot amateur via France: Football Match Descends into Pitched Battle between “Jeunes”

“Multikulturelle kompetencer, II”

Dutch solders are to spend several days next week practising their conversational skills in the multicultural districts of West and Nieuw-West Amsterdam, the Parool reports on Friday. The Parool says the defence minister thinks it important that soldiers who will have to communicate with locals during foreign missions can practice ‘in a live environment’.

Between 30 and 40 soldiers will be involved in the training exercises and will hold talks with local officials, police and community organisations. The districts have been chosen because of their cultural mix and will form a ‘fictitious mission locality’. The soldiers will have to take into account political, religious, cultural, economic and humanitarian differences while practising their techniques, the Parool says.

Soldiers will wear a military suit rather than battle dress so locals do not think their neighbourhoods have been occupied. Soldiers to practise conversation skills in multicultural Amsterdam

“There are signs that Islam will dominate once again.”

From Belgium to Greece and Spain to Germany, 2013 is shaping up to be another banner year for the construction of mosques in Europe. In Belgium, work is about to begin on the construction of a mega-mosque in Liège, the third-largest city in the country. The largest mosque in Wallonia (the French-speaking region of Belgium) will be built on an 11,000 m² (118,000 ft²) plot and will consist of a main building with a capacity for 1,000 worshippers, a library, a cafeteria and several shops.

Plans to build two 30 m (98 ft) minarets were scrapped after opposition from local residents. The new plan involves one 18 m (60 ft) minaret which will be automatically illuminated during calls to prayer. The mayor of Liège, Willy Demeyer (PS), banned a protest march against the mosque that was to have been held on March 30. “My role is to avoid excesses and problems of public order,” he said.

In Germany, Muslims in the northern city of Hamburg are converting the former Kapernaumkirche (Capernaum Church), a cultural heritage site, into a mosque. In the southern German city of Munich, local politicians are debating where to build a massive mosque complex known as the Center for Islam in Europe-Munich (ZIE-M). The 6,000 m² (65,000 ft²) mega-project, which will cost an estimated €40 million ($51 million), is designed to be a key strategic platform for spreading Islam throughout Europe……. Europe: Mosque Building Shifts into High Gear, by Soeren Kern

Video: Internet-Lokalfernsehen München über das Bürgerbegehren gegen das Islamzentrum

Fortsæt med at læse ““Multikulturelle kompetencer, I””

(klik foto f. helskærm). – Jeg ved ikke hvor mange, der kender Oswald Helmuths Når dagen er forbi, en sang om udlængsel og Københavns Havn (Fønix teatret 1937) For nylig stødte jeg på en udsøgt svensk Danmark-kender, som ikke kendte hans og PH’s Ølhunden glammer. Radioen spiller det måske ikke mere, jeg ved det ikke, for jeg hører ikke lige den radio. I IT-alderen kan man heldigvis vælge DR og SR fra, jeg beholder SR klassisk som det eneste, den er fremragende og man slipper helt for nogen der siger noget.

Havn, København, Mercatorum Portus, Købmændenes Havn, er grunden til at byen findes, og det var dens levevej i næsten 1000 år. Enhver der voksede op her, havde et forhold til havnen, altid søgte vi ned til vandet. Den var et eventyr, og om sommeren fiskede vi skrubber og så på skibe i havnen, fiskene var mest egende til katteføde med den kvalitet vandet havde dengang. I dag bader folk i Københavns Havn.

På ganske få år omkring 1970 døde havnen, og jeg var vidne til revolutionen, uden at forstå hvad jeg så. Navnene findes endnu i Frihavnen og inderhavnen: Amerikakaj, Indiakaj, Orientkaj. Fra Amerikakaj har jeg sejlet til New York, fra Orientkaj til Østen, fra Kvæsthusbroen til Levanten, måske er det alt det sejleri, der har gjort mig flyskræk? Livet på en lang sørejse, er den roligste meditation, som findes. Bare stjernenatten til søs kun med dieselmotorens puff i skorstenen og bølgerne som lyd. Man vil sejle, ikke flyve, det er som at være i sin mors liv. Jeg kan svømme, ikke flyve. Jeg ved godt, at flyskræk er en angst, som har dybere og mere ukonkrete rødder. Det er en eksistentiel baggrundstone, en åndelig tinnitus, man kan bekæmpe den eller lade være. Jeg har bekæmpet den en gang fra London til Singapore i 22 timer, så gad jeg ikke mere. Jeg forsonede mig med tingenes tilstand og tog den Transsibiriske jernbane hjem.

Revolutionen skyldtes en ganske enkel opfindelse, containeren. Den skulle revolutionere verdenshandlen, søfolkenes liv og havnenes betydning for mange byer. Nu kunne det ikke længere betale sig for langfarten at sejle rundt om Skagen og ned til København, skibene stoppede i Hamborg, Antwerpen og Rotterdam og resten gik videre pr. lastbil. Med ét slag blev 10.000 havnearbejdere i København arbejdsløse og 44 kilometer havnekaj med pakhuse blev overflødiggjort.

Danmarks første containerskib var ØK’s M.S. Falstria, som blev søsat fra Naksov Skibsværft i 1971 mens jeg sejlede med kompagniets i skibe, der så ud som M.S. Arosia, der da jeg steg ombord var det nyeste der fandtes, men da jeg kom hjem var fortid. Et skib med lasteluger og kraner, som det tog flere dage at laste og losse, hvor det nu kunne gøres på 8 timer. Når jeg kom til Shanghai, Yokohama, Hong Kong og Manilla, betød det fire fire dage i land, hvor man kunne på gå Red Lion, som det altid hed og møde uartige og skønne kvinder, eller man kunne spise japansk eller kinesisk og se på den store Daibatsu i Kamakura, og når man kom forbi på tilbagevejen, var det yderligere fire dage.

Jeg har stor sympati for prostituerede, jeg har boet med en, men jeg har aldrig været en potentiel kunde, jeg var mere romantisk, end godt var. Jeg har også sympati med deres kunder, som set under kærlighedens synsvinkel er stakler. At straffe dem som i Sverige, er ikke bare imbecilt, det er hjerteløst. Tilværelsen basker ens overdrevne romantik, indtil den er mere tempereret.

Det var måden at se verden på dengang og tjene penge samtidigt for en fattig student, der blev revolutioneret.

Fortsæt med at læse “Langs havnen”

Til kommentatorerne!

Teknikken er kontaktet, vær diskret med jeres mailadresser i kommentarfeltet indtil det er ordnet. Undlad eventuelt helt at kommentere indtil der kommer klarmelding. Tak!

Fjordman får udgivelsesstøtte af Fritt Ord

Fritt Ord er en stiftelse der værner om ytringsfrihen i Norge. De støttede bla. Øyvind Strømmens Det mørke nettet og Simen Sætres Portrett av en antiislamist , så det er vel kun rimeligt. Det er, som Frit Ord siger, en svær sag i den rådende klima, men det tjener dem til ære, at de holder stenhårdt på upartiskhed og ytringsfrihed. Det behager ikke overraskende ikke nogle socialistiske venstrepartister (Norges Enhedslisten), der kalder det Belønning til ekstremismen. Snorre Valen, som jo må vide noget om ekstremisme, mener at:

«Fjordman er en sentral ideolog i en internasjonal nyfascistisk bevegelse. Han er stor i et internasjonalt miljø som har forgreininger i mange land. Tekstene hans legger til rette for, og nødvendiggjør, vold. Ideologien hans er i tråd med den statsvitenskaplige definisjonen på fascisme.»

Aha, jeg er en nyfascistisk forgrening i et fremmed land.

Bloggeren Peder Are Nøstvold Jensen, også kjent som «Fjordman», får støtte fra Fritt Ord til å skrive en bok om Anders Behring Breivik. – Han har et utvilsomt behov for å forsvare seg, sier styrelederen. Støtten er på 75.000 kroner, og går til bokprosjektet «Witness to Madness», som handler om Breivik-saken, sett fra Jensens ståsted.

Dette var en vanskelig sak, med hensyn både for og i mot. Etter grundig overveielse kom vi til dette resultatet. Vi har fått lest viktige kapitler til bokprosjektet til Jensen, og i de kapitlene var det ikke noen ekstraordinære eller veldig ekstremistiske ytringer som var støtende, sier styreleder i Fritt Ord, Georg Fredrik Rieber-Mohn til NRK.no. Jensen bor i dag i Danmark.

Vi har sett dette manusskriptet i sammenheng med det han tidlgiere har uttalt i blogger gjennom flere år. Da finner vi ytringer som er ekstreme, frastøtende, sterkt islamkritiske og hatefulle betraktninger mot norske politikere som tillater innvandring. Disse ytringene gjorde saken mye vanskeligere.Men organisasjonen fattet likevel avgjørelsen på bakgrunn av at ingen av ytringene har vært ulovlige. – Det er viktig å understreke at det dreide seg om lovlige ytringer. De var ikke så konkrete at de er rammet av straffeloven NRK, Ueinig i støtte til «Fjordman»-bok

David Wood: On the Psychology of Islamic Rape-Gangs

Dagsfrisk eksempel? : Invandrarkillar dömda för grov våldtäkt av 15-årig flicka

Another Sikh Girl Tricked by Muslims

Fortsæt med at læse “Pat Condell: Singling out a billion”

Der er nok for få børnevenlige tegninger på bloggen, så jeg fandt en rigtig kulørt en lavet af en anonym ansat på Migrationsverket:

.sökt asyl under minst fyra andra identiteter i andra länder. Observera att detta inte på något sätt är unikt eller ovanligt.

Häromdagen såg jag ett “ensamkommande barn” som vid asylansökan uppgett att han var 17. Det avslöjades senare att han egentligen var 34. Om de ensamkommande “barnen” verkligen är barn – varför visar aldrig någon upp sitt pass tror ni? 44 av de 60 “barn” som testades visade sig vara vuxna. 95% av alla asylsökande uppvisar inte pass.

Det är jag som är killen i baksätet, mellan kinesen och beduinen.Ibland skäms jag lite över min arbetsgivare…Migga_X – Anställd på Migrationsverket men twittrar som privatperson.

Som man også kan se på Merit Wagers blog, er det en offentlig hemmelighed på Migrationsverket, at de fleste Sverige slipper ind ikke kan opvise gyldigere asylgrund, end at de gerne vil leve komfortabelt uden at arbejde. Mange ved man ikke hvem er. Enten er svenske politikere så amatøragtige, at de ikke ved det – og det forekommer ikke sandsynligt – eller også ved det det, og så melder spørgsmålet sig naturligt: Hvorfor er det så vigtigt at få så mange ind over grænsen på så kort tid som muligt? – og det er her politiker – og pressebommen går ned.

Set udefra, har det en ren akademisk interesse at vide, men set fra Svenssons side, skulle man mene, at interessen var ganske konkret, for de betaler i tabt levefod og velfærd. Hvis svenske politikere helt enkelt ønsker at ændre befolkningen for altid – og det er opnået forlængst – hvorfor giver de så ikke en grund, der kan holde vand? De er i færd med at opløse en nation, og gøre den til et ubestemt beboet område. Kedede de sig før i tiden? Var de flove over at være så rige og vellykkede? Man må gætte, vi får det aldrig at vide, og vi der ikke skal betale det, kan også bare blande os udenom og sørge for, at vores egne ‘visionære’ tosser ikke når at skabe al for megen ‘Øresundsintegration’, inden de opdager hvad de er i gang med.

Sverige er et samfundeksperiment, som går galt, det er Europas største Christiania i den forstand, at Sverige ikke bevæger sig mod en ny og hidtil ukendt samfundsform, men vender århundreder tilbage til det prænationale klansamfund. Politikerne ignorerer det, men det forfærdende antal fysiske ofre for eksperimentet, ved alt om det.

District Becomes “Unlivable” After Mosque is Built There

On 26 August last year, a new mosque opened its doors, in Raspail Street, in the centre of Béziers. …But not everyone is happy about this mosque. Neighbours who have lived in the street for years look askance at the fact that everyone is now arriving there. “If we react in that way,” says one local, “it’s because this quiet street has become hellish to live in. We have been verbally attacked, insulted, had death threats. We can’t take any more. We need to find a solution so we can get out of this district.”

“We can’t go back into our garage,” declares one person who wishes to remain anonymous. “Or we can’t get out of it. Their vehicles are underneath our windows, engines running. We need to shut ourselves in, even in hot weather. The district has become unlivable. We want to sell but our house has lost all of its value ever since the mosque has been there.” Midi Libre via IVE

Coren og Spencer kommenterer Ashton-under-Lyne overfaldet

 

Kristeligt Dagblad har i dag en artikel om forfatteren til The British Dream, ”Venstrefløjen har taget fejl i spørgsmålet om indvandring” (ikke online). Jeg kan ikke undersøge om det er den første omtale på dansk, da jeg ikke har Infomedia hjemme, under alle omstændigheder er de alle senere end denne blog den 25 marts. Jeg fandt dette foredrag fra den 13 maj 2013, som er en god introduktion til bogen. Centrum-venstre er i bevægelse, ligesom man ser om liberalisterne nedenfor, undtagen i Sverige, skulle man nok tilføje. Spørgsmålet er selvfølgelig om de kan komme på omgangshøjde med virkeligheden, for ikke at glemme – at begrænse vælgertabet. Goodheart kommer på fra minut 6. Som Sune skriver: “Det springende punkt for os danskere i videoen er 1:44 hvor David Goodhart sammenligner Danmark og Sverige mht. national homogenitet og velfærd om en tyve års tid.”

Britain will be majority muslim in 2050

Svensk og engelsk demografi er nogenlunde parallelle og befolkningerne i begge lande er ‘sleepwalking into oblivion’, som Tommy Robinson siger, som umælende får til slagtebænken, som jeg fristes til at sige, ikke mindst når jeg ser en svensker lide ‘mangfoldighedsdøden’. Begge lande befinder sig i det årti, hvor de første oprindelige beboere bliver i mindretal i større kommuner og byer. Hvis det ikke skal gå som Vincent Cooper skriver The Commentator, skal den muslimske fødselsrate gå ned (og den engelske op) og det er indtil videre ren ønsketænkning. Den værst tænkelige situation er, hvis der rejser sig et voldsomt folkeligt oprør, når de to landes demografi allerede er uomgængelig. Så hedder fremtiden Libanon eller Bosnien. Demografi er skæbne, vi får se hvilken.

Britain is in denial. There is no real public debate on a historic event that is transforming the country. Mention of it occasionally surfaces in the media, but the mainstream political class never openly discuss it. What is that historic event? By the year 2050, in a mere 37 years, Britain will be a majority Muslim nation.

This projection is based on reasonably good data. Between 2004 and 2008, the Muslim population of the UK grew at an annual rate of 6.7 percent, making Muslims 4 percent of the population in 2008. Extrapolating from those figures would mean that the Muslim population in 2020 would be 8 percent, 15 percent in 2030, 28 percent in 2040 and finally, in 2050, the Muslim population of the UK would exceed 50 percent of the total population.

Contrast those Muslim birth rates with the non-replacement birth rates of native Europeans, the so called deathbed demography of Europe. For a society to remain the same size, the average female has to have 2.1 children (total fertility rate). For some time now, all European countries, including Britain, have been well below that rate. The exception is Muslim Albania. For native Europeans, it seems, the consumer culture has replaced having children as life’s main goal.

These startling demographic facts have been available for some time (see ‘Muslim Population “Rising 10 Times Faster than Rest of Society”’, The Times, 30 January 2009. Also the work of the Oxford demographer David Coleman). But on this historic transformation of the country there is silence from the political establishment.

Fortsæt med at læse “David Goodhart in Amsterdam”

(Video fra boglanceringen i Cepos med bla. Søren Krarup, Kasper Støvring og Simon Emil Ammitzbøll. Den sidste breder sig desværre alt for meget, men videoen er værd at se for de to første. Krarups meget stærke indledning (fra minut 6:45) og hans afslutning, samt Støvring og kommentatorer som Svend Ove Gade og Morten Uhrskov. Det må være ganske interessant for Karup at se sine snart tredive år gamle synspunkter brede sig længere ind over midten af dansk politik, i dette tilfælde liberalisterne, men jeg ser ingen grund til, at det stopper ved dem. Den ‘reaktionære’ Krarup ender med at blive den visionære og ‘progressive’, og redder Danmark sig nogenlunde udenom ulykker, andre europæere er skrevet op til, er han en af de første, vi skal takke.)

Moral förklädd som politik

Av Eva Agnete Selsing 

Utlänningspolitiken är en het potatis och har varit det sedan vi fick Utlänningslagen 1983. Det är nu 30 år sedan, och därför har Kasper Elbjørn och jag redigerat och skrivit en antologi om invandringen till Danmark och den fortlöpande debatten i ämnet. I lördagens krönika skrev Elbjørn, som är liberal, om den liberala synen på invandring. Här blev det än en gång tydligt att det (också) finns skilda uppfattningar i ämnet inom borgerligheten. Elbjørn uttrycker sina förbehåll inför den “fasta och rättvisa” utlänningspolitiken, som han menar var för hård och bröt mot liberala principer.

Och nyckelordet här är “principer”: det liberala förhållningssättet till invandringsfrågan bottnar i en universell moralisk princip om att alla ska kunna bosätta sig var de vill. Och det låter ju trevligt. Men lika sympatisk som denna liberala princip är, lika paradoxalt är det att ha ett universialistiskt förhållningssätt till nationalstaten och dess gränser. Nationalstaten har gränser och är därför redan från utgångspunkten anti-universell. Därför kommer de liberala till korta när de har universialistiska moralprinciper som utgångspunkt i en diskussion om gränser och öppenhet i en stat som den danska.

När lagen infördes 1983 var det bara med moraliska argument som grund – om än i första hand från vänsterflygeln. Det politiska etablissemanget ansåg att Danmark hade en etisk plikt att öppna gränserna och ge rättigheter till dem som korsade den. Asylsökare fick inte ses som siffror i statistiken. Inte som en mängd vars storlek politiker ska ha inflytande över. När VK-regeringen tog över 2001 var själva tanken på ett “antal” flyktingar kättersk. Att sätta siffror och mål sågs som ett uttryck för att vi hade lämnat den moraliska sfären och trätt in i den profana, politiska. Att vi hade valt bort medmänskligheten och i stället följde en ond, borgerlig nyttoparameter i invandringsfrågan.

Så ingen tog ställning till vilka konsekvenserna blev. Vilka människor som kom hit. I vilken grad de nykomna lät sig assimileras. Och är det någonting vi har lärt av den lagen måste det vara att moral förklädd till politik inte fungerar. Det är två skilda sfärer, med mycket olika juridiska förutsättningar. Att öppna gränserna på vid gavel ökar inte friheten i ett litet, kulturellt homogent samhälle.

Vi har ett konkret politiskt problem som vi vill lösa med utlänningslagstiftningen: vi vill gärna ha duktiga, välkvalificerade människor hit men är mindre intresserade av att öppna dörren för människor som i grunden inte vill bli delaktiga i vårt samhälle. Men så har bilden av invandringen sedan 1983 dessvärre inte sett ut, och det kan bara skyllas på den rättighetsuniversialism som både de liberala och vänsterflygeln är anhängare av – särskilt i form av internationella konventioner som gör det omöjligt för ett enskilt land att fritt utforma sin egen politik.

Det är mycket enkelt: vi ska kunna sortera i invandringen så att den passar in i det samhälle vi har. Moral förklädd som politik gav oss den ödesdigra lagen 1983. Och ändå tar många liberaler fortfarande till moraliska dogmer som svar på ett politiskt problem. Det ger säkert en varm känsla i magen men är inte nödvändigtvis bra för friheten. Lärdomen från 1983 måste vara att vi inte kan fatta förnuftiga beslut i konkreta frågor enbart utifrån moralens abstrakta premisser.

Oversat fra Moral forklædt som politik av Julia Caesar

Mediene avskaffer seg selv

Nye tall viser et dras­tisk fall i opp­slut­nin­gen om tra­di­sjo­nelle medier. I Sve­rige vel­ger seks av 10 bort TV-nyhetene. Fire av ti leser ikke en mor­gen­avis, hver­ken på papir eller nett. Dette er resul­ta­tet av en under­sø­kelse gjort av Nor­di­com ved Gøte­borgs uni­ver­si­tet, som ble pre­sen­tert onsdag. Man skulle tro den ville fått stort opp­slag, men nei. Selv i svenske aviser, er det en notis fra TT:

Sex av tio väl­jer bort tv-kanalernas nyhets­pro­gram. Fyra av tio läser ingen mor­gon­tid­ning, var­ken på pap­per eller på nätet. Det fram­går av medie­baro­me­tern från Nor­di­com vid Göte­borgs uni­ver­si­tet som pre­sen­te­ra­des på onsdagen. På fem år har mor­gon­tid­nings­läsan­det min­skat från 72 till 61 procent. Tit­tan­det på tv-nyheter har gått från 55 till 38 procent sedan bör­jan av 2000-talet. Bland unga, där föränd­rin­garna är som störst, ser 12 procent på tv-nyheter.

Fortsæt med at læse “Moral förklädd som politik”

eller set fra denne blogs synspunkt, ingen har mere at miste end vi. Verden er blevet 5 % mere ufredelig, indre konflikter udkonkurrerer dem mellem stater. Der er med andre ord masser af flygtninge og konflikter at importere for kommede generationer også, hvis FN’s asylkonvention stadig står uantastet. Undersøgelsen har mange fornuftige kriterier, men man skal tage den med et gran salt: Danmark får point for at skære antallet af jagerfly ned fra 48 til 30, Schweiz og Sverige taber point på en stor våbenindustri. Norge er henvist til en 11 plads på grund af enkelttilfældet Breivik. Island og Danmark er verdens fredeligste lande, Global Peace Index, 2013, pdf.

I orden at public service kalder SD for ‘fremmedfjendtlige’

Det är okej att kalla Sverigedemokraterna för ett främlingsfientligt parti. Det strider inte mot kraven på saklighet och opartiskhet anser Granskningsnämnden för radio och tv som därmed friar ett radioinslag i P4 Extra i februari. ”Ett fullständigt horribelt beslut”, tycker SD.Granskningsnämnden: Okej att kalla SD främlingsfientligt (‘Media may call Sweden Democrats xenophobic’)

SD bliver ikke behandlet værre end de altid er blevet, tværtimod lidt bedre, da de nu ikke bare bliver censureret bort. At svensk public service fortsætter med deres politiseren, er business as usual. Det eneste denne beslutning medvirker til, er at undergrave tilliden til SR og SVT yderligere.

Granskningsnämden skal sørge for, at ‘programindholdet på SVT og TV 4 opfylder krav til saglighed og upartiskhed,’ og det har det aldrig nogensinde gjort. SD er oppe imod næsten umulige odds, og det er på den baggrund man skal vurdere deres begrænsede succes.

Er Sverige et demokrati? Njah, en slags. De herskende klasser har kapret det politiske og gjort det til moral, derefter har de gjort deres egen moral og ‘värdegrund’ til den eneste legitime. Afvigere er ‘antidemokrater’ som ikke tror på ‘alla människors lika värde,’ hvad der i praksis betyder, at en sumparaber som ikke er statsborger har de samme rettigheder i Sverige som en svensker. Det er ikke demokrati, men jeg har nu heller aldrig ment, at de herskende ånd i Sverige var særlig kompatibel med demokrati, og det er vel en imødekommelse af den observation, at landet har en demokratiminister, noget vi andre klarer os fint uden. Vi har haft lidt tid at øve os i, verdens første kendte parlament, Isøre-tinget, lå ved Rørvig på Sjælland omkring år 500. Det er 300 år før Altinget på Island.

Granskningsnämnden för radio och TV er en myndighed under Kulturministeriet, og den klarer at beskæftige hele 25 medarbejdere plus en generaldirektør. Ganske imponerende bemanding for hvad der kunne ordnes af en sagsbehandler, en sekretær og et udvalg der mødtes nogle gange om året. Også på det punkt minder Sverige om ‘folkedemokratiet’ DDR.

Svenske liberalisters selvbedrag

Der er tre systematiske formidlere af islam og indvandrigsmiséren i Skandinavien på engelsk. Først var der Bruce Bawer og Peder Jensen, begge nordmænd, siden er Soeren Kern kommet til, så Dispatch International og ved siden af dem er der mere spredt fægtning fra en del andre som f.eks. Christopher Caldwell. Bawer skriver om det svenske selvbedrag, der fordeler sig ligeligt mellem socialisterne og liberalisterne, bedraget har bare forskelligt indhold og det udarter til en indenrigsideologisk krig på ord, og minder på den måde om, hvad indvandringen i det hele taget gør ved os: får alle til at rive hovederne af hinanden og ride egne kæpheste. Der er en tid til at samle og en tid til at sprede, og vi lever i spredningens og splittelsens tid. Artiklerne Bawer refererer til, har alle været gengivet her:

Why are leading conservative magazines buying into the lie that the Swedish riots have nothing to do with Islam?

It’s not surprising that Sanandaji, Norberg, and Neuding would proffer such nonsense by way of “explaining” the Stockholm riots. Despite certain philosophical differences, they’re all in the business of promoting non-socialist economic ideas in an exceedingly socialist country. When they see something like the tumult in the streets of Stockholm, then, their reflexive response is to blame it on problems with the socialist economy. In short, they’re so preoccupied with economic systems, economic problems, and economic solutions that cultural phenomena such as the Islamic doctrine of jihad simply have no place on their radar screen.

That such people would have such a major blind spot is, I suppose, understandable. Less understandable is why ordinarily sensible journals such as the National Review, Weekly Standard, and Spectator would choose to publish such patently misguided “explanations” of Stockholm’s recent unpleasantness.Bruce Bawer: Denial About Stockholm.

Tensions are running high in the northern English town of Ashton-under-Lyne after a video circulating online showed a gang of what is reported as British-Pakistani youths attacking young “white girls” at a bus stop.

The incident, which occured in the town just outside of Manchester, has led to a number of groups calling for a ‘march’ or ‘rally’ in the town this coming Saturday, with the English Defence League quickly setting up an ‘Ashton-Under-Lyne’ branch of the group.

The video, which has been removed from YouTube but can still be found on LiveLeak, describes the incident last night as, “This is a video that has been taken in Ashton Under Lyne, England that shows a gang of Muslim youths attacking a group of white kids. Just before the filming had started one of the muslim youths had punched one of the white girls in the face. This is becoming a regular occurence on the streets of the UK.” Tensions high in British town after “Muslim youths” attack “white girls”

Attacked by two Muslims because he was eating a ham sandwich

It sounds incredible but it is being treated with great seriousness by the police in Reims police station (Marne). A 23-year-old man filed a complaint on the 8th of June after having been attacked the previous evening at 9.30 pm in a city tramway by two strangers. They struck him several times on the face because he was eating a ham sandwich. The two attackers, who claimed to be Muslims, said they were offended by this consumption of pork in front of their eyes before attacking the young man. A witness, a friend of the young man who was present when the incident occurred, has been interviewed by the investigators and has confirmed the reality of the attack. The two attackers, who fled, have not yet been found. The CCTV tapes in the tramway are currently being examined. IVE

Muslim Persecution of Christians: March, 2013

Raymond Ibrahim fortsætter sin kavalkade uden ende, de samme barbariske handlinger i de samme lande. Særligt i det halvt muslimske Nigeria er blodighederne voldsomme. I denne måned stikker et mord på en iransk muslim i Holland, der var konverteret til kristendommen ud, samt at godhedens hjemmebane Sverige nægter forfulgte kristne asyl, de eneste Sverige overhovedet burde modtage, men da bliver kulturfortyndingen ikke heftig nok for de chicke kræmmere i deres gated communities. Gatestone: Muslim Persecution of Christians: March, 2013