Iranian university students in the 1970s. Although religious studies was a popular area of research, courses in mathematics, astronomy, medicine, and literature were also well-attended fields. Today, roughly 35,000 full- and part-time students are enrolled at the university.
Tehran University students lounge in 1971. Tehran University was opened to women in 1934, when the college was founded, which was well before most universities in the United States were integrating women into the classroom. After the revolution, women were still allowed to attend the university — but they now sit in segregated areas. Needless to say, they don’t wear miniskirts. Despite the openness of the era however, in 1977, only 35 percent of women in Tehran were literate. Foreign Policy fotoserie: One upon a time in Tehran
Se også Foreign Policy: Once Upon a Time in Afghanistan…, Once Upon a Time in Egypt. I dag protesterer folk i Tunis, fordi islamisterne som forventet ikke leverer bedre leveforhold. Verdensbanken vil sikkert låne dem 1 mia dollars, så det regimente ikke braser sammen med det samme. Vi holder hånden under hvem som helst, og alligevel skvatter de sammen og det er stadig vores skyld. We are damned, if we do…..I det nu islamistiske Libyen skyder de generaler på stribe. I Egypten slår det muslimske broderskab ned på den kortvarigt frie presse imens USA sørger for, at 80 mio egyptere ikke sulter ihjel. De syriske islamister får 5 mio dollars af englænderne, så vi også kan komme til at holde hånden under dem, hvis de mod forventning skulle gå hen og vinde blodbadet i landet. Amerikanske konservative vil også fedte USA ind i borgerkrigen, og EU vil tage flygtningene. Migrationverket forventer allerede en lind strøm af syrere, men bare man overholder konventionerne, så er Riksdagen og Villys bagland fornøjet.
Villy Søvndal siger, at der stadig er håb om demokrati i Syrien. Jeg går ud fra at Udenrigsministeriets embedsmænd har efterladt ham i totalt informationsmørke, og sidder og gnækker af latter. Det er ikke pænt af dem, men SF har travlt med fedt- og sukkerskat, cykelhjelme, prostitutionsforbud, homobryllupper, kønsneutrale CPR-numre, og man kan ikke rumme alt i ét hoved.
Jeg siger: Er der noget vestligt land, der har en konsistent Mellemøstpolitik ? Er der nogen, der nogensinde har haft én udover Israel, der er nødt til det, og er en sådan overhovedet mulig? (Som man kan høre i Carsten Jensens informerede udsendelserække, så var der ingen der havde en politik for Afghanistan, der havde noget med virkeligheden at gøre, selvom de endnu i dag lader som om. Det var og er ren forfængelighed.)
Ellers er der ikke andet at gøre end at invitere den halvdel af Mellemøsten, der til enhver tid må flygte ved regimeskifte til Sverige og Norge. De har så god plads, de har masser af penge og dårlig samvittighed over at ha’ det så godt, og de chauvine finner vil jo ikke, selvom de har endnu mere plads. Intet tyder endnu på at Østeuropa er indstillet på at ‘tage sit ansvar’ for islams kroniske kollaps. Vestens i grunden kristelige solidaritet består i, at vi en indstillet i at gå til bunds sammen med islam:
“Islam is chrashing and burning as it encounters the modern world. It’s going straight from infancy to senility without passing through adulthood, and we have a civillisation with a billion and a half people going into chaos, that we can’t stabilize, no matter how much we try to.” »Spengler«









