Kasper Støvring: Den Nye Verdensorden – Vestens forfald
Programserie på 10 afsnit om den globale verdensorden, der er kendetegnet ved, at Vesten i stigende grad er ved at miste sin magt. Kulturforsker og foredragsholder Kasper Støvring inviterer en række eksperter til en snak om bl.a. Vestens udvikling og de nye kulturkonflikter, der præger verden. Dagens gæst er historiker Henrik Jensen og emnet er Vestens forfald.
Der er andre konflikter i Mellemøsten end arbernes konflikt med Israel – mildt sagt – og der er ikke en lille mundfuld mad, der ikke er casus belli. Tror Fanden ‘mellemøstenkspert’ er et fremtidssikret job. Egyptisk madprogram. Bon appetit !
Gallup: Indvandringsmodstanden har aldrig været større
I øvrigt er der markant forskellige opfattelser hos regering og befolkning vedrørende omfanget af den ikke-vestlige indvandring og dens omkostninger. Befolkningens holdning blev i 2008 målt af Danmarks Statistik. Når man samler sig om den del af svarpersonerne, der havde en mening om sagen, ønskede i 2008 35 procent af den danske befolkning yderligere stramninger i udlændingepolitikken. 41 procent foretrak, at man ingen ændringer foretog, og 24 procent ønskede lempelser. Med andre ord mente i 2008 76 procent af befolkningen, at VK-regeringens opstrammede udlændingepolitik burde bevares, eller strammes yderligere op.
I en analyse fra juni 2012 altså efter at den nye regering har foretaget en række lempelser i udlændingepolitikken, og planlægger flere har TNS Gallup gentaget det pågældende spørgsmål. Befolkningens modstand mod lempelser er, viser det sig, endnu kraftigere end i 2008: Nu er gruppen, der tværtimod ønskede udlændingepolitikken bevaret uændret eller strammet yderligere op, steget fra 76 til 83 procent.
DF kræver en ny undersøgelse af alle den ikke vestlige indvandrings omkostninger, ikke bare nettotrækket som her:
Vore ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres træk på velfærdssystemet er blevet grundigt økonomisk belyst fra og med 1990erne (Gyldendals Det danske velfærdssamfunds historie, 2010). Det samlede nettotræk altså de offentlige udgifter minus skatterne viste sig omkring år 2000 at ligge på omkring 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP). VK-regeringens opstramning af udlændingepolitikken i perioden 2001-2010 reducerede tallet lidt. Ved den seneste beregning, foretaget af et sagkyndigt udvalg i centraladministrationen for året 2010, var nettotrækket fra vore ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 16 milliarder kroner. Det svarer til 0,9 procent af BNP, eller til, hvad det årligt ville koste at drive seks sygehuse på størrelse med Herlev Hospital. Gunnar Viby Mogensen Regeringens gang på stedet
Antropolog: Fogh Rasmussen og Breivik har beslægtet verdenssyn
Man kan få et indblik i Peter Herviks opsigtsvækkende forestillingsverden gennem hans forskning og gennem medieomtalen han har fået. I Der er et brunt land mener han, at “DF har kuppet offentligheden.” Hvis nogen har kuppet nogen, så er det vel det mindretal, der gennemførte den største demografiske forandring i Danmarkshistorien, men ‘glemte’ at spørge befolkningsflertallet. Hervik har også skrevet Det danske fjendebillede med islamisterne Mona Sheikh, Babar Baig og Noman Malik, alle Minhaj al Quran. Jeg hører vi skal nedlægge nogle kaserner. Hvorfor ikke sløjfe et par universiteter i stedet for. Det kan ikke være rigtig sundt for helsen at arbejde der.
I en ny bok som ges ut av Malmö högskola, hävdar den danske antropologen Peter Hervik, att det finns en tydlig koppling mellan den dåvarande danska regeringens värderingar och Jyllands-Postens publicering av karikatyrerna…….I sin nya bok pekar Peter Hervik ut ett skede i dansk politik, där det uppstår en sorts nyspråk i den nykonservativa retoriken: Att vara tolerant underförstår islamofobi och rasism. Dansk frispråkighet betyder att man öppet får kränka och skymfa sina grannar och medmänniskor, enligt Herviks analys.
Men det som verkligen provocerar Venstre, är hur Peter Hervik försöker visa hur Rasmussens kulturkrig förgrenar sig vidare till det högerextrema tankegods som inspirerat Anders Behring Breivik. – En likhet i synen på världen som inte går att bortförklara, enligt Peter Hervik, eftersom de har samma idéer som Breivik. Forskare: Muhammedteckningarna en del av ett danskt kulturkrig (med radiointerview)
Siger den gamle jødiske kvinde, der som den eneste i sin familie overlevede Auschwitz, i TV Lorrys udsendelse om Malmø, når hun beskriver hvordan det er blevet at være jøde i byen. TV Lorry er TV 2’s regional TV for hovedstadsområdet og en del af Sjælland. Malmø- temaet fortsætter hver aften kl. 19:30 hele ugen, og hvem ved: måske når den i løbet af ugen frem til, at Israel kun er det aktuelle påskud for islams dybere liggende jødehad. Hvis de tør tænke så langt, og det tør de fleste ikke, så er Fanden rigtignok løs i Malmø og omegn. Morten Uhrskov:
Der må lyde en stor ros til TV2 Lorry for i denne uge at stille skarpt på Malmø og byens, skal vi kalde det, mangeartede konflikter. Malmø huser som bekendt en række nationaliteter, forskellige etniske såvel som religiøse grupper. I den første udsendelse, der blev vist mandag (fra minut 12:04 – 18:20) (serien fortsætter ugen ud, hver gang i udsendelsen kl. 19:30), fik vi gammelkendte historier om, hvordan de få svenske jøder bosat i Malmø i stigende grad oplever chikane fra en del af de mange muslimer, særligt palæstinensere, der har fået ophold i Malmø.TV2 Lorry længe leve
Ramadan i Bryssel
Da der intet foreligger på engelsk eller tysk og kun lidt på fransk her og her, har jeg oversat fra flamsk via mit tyske og med en vis hjælp fra hollandske venner på E.J. Bron, en af hollands store blogs:
Politiet Anderlecht blev for fjerde gang i denne uge lokket i baghold og angrebet angrebet af uromagere. Med en bevidst strategi forsøger de at tage magten i bestemte bydele. Sommeren er begyndt i Anderlecht. Med et indbrud og et brændende køretøj som påskud, lokkede de politiet ud så de kunne overdynge dem med sten, benzin og molotovcocktails. En politibetjent måtte bevidstløs på hospitalet. Nu har politiet udsendt strejkevarsel.
“Hvad der skete i Anderlecht, bekymrer mig mere end tidligere tilfælde af vold,” siger Jean-Marie Brabant, formand for for det lokale politis stående komitte. “Da vi ankom vi så straks 20- 25 unge, der kastede sten, molotovcocktails og poser med benzin på vores bil. Det minder om den strategi narkohandlere i Bryssel for nogle år siden brugte til at få kontrol over visse gader for at gennemføre deres handler. Vi troede, at dette fænomen var overstået, men desværre er det dukket op igen. Politiet var heldige søndag aften, de var uskadt i modsætning til en 58-årig kollega, der lørdag aften blevslået bevidstløs af en brosten, der blev kastet gennem sideruden på hans patruljevogn.
“Det lyder ikke særlig macho at indrømme det, men jeg har kone og børn og begynder mere og mere at indse hvor virkeligt farligt det er,” siger betjenten der måtte der flygte søndag aften. “Det sker hver sommer, hver Ramadan og det følger et klassisk skema hver gang. Det er det samme gerningsmænd år efter år, men de yngre generationer slutter sig også til. Vi er forsigtige, vi behandler alle med respekt, de kan ikke lide cowboys, men det betyder ikke spor. Bliv for længe med en anholdt indbrudstyv, og de trækker ham ud af bilen. Lad bilen stå, og de ødelægger dem. Lørdag var en marokkansk politibetjent med, men problemet var det samme for ham. Folk fra kvarteret siger, at de er trætte af det, men uanset hvad der sker, er der aldrig nogen vidner.”
Lørdag aften blev to mistænkte på 17 og 20 år pågrebet. De blev løsladt uden at blive afhørt. Søndag aften blev ingen anholdt, men var i en eftersøgning blev der fundet 22 flasker klargjorte brandbomber. Politiets fagforening er træt af den øgende vold. Den liberale VSOA fagforening har indgivet strejkevarsel fra begyndelsen september.
“Ikke bare øger antallet af tilfælde af vold mod politiet, karakteren af volden bliver stadig mere alvorlig. Flere og flere almindelige borgere tør nu at bruge vold mod politiet, “siger Vincent Gilles VSOA’s formand.
Den 11 september ska Lars Vilks tala på en konferens i New York. Bakom arrangemanget står antimuslimska Stop Islamization of Nations (SION). En del av en rörelse som Anders Behring Breivik lånat mycket av sitt tankegods ifrån.
SION är starkt antimuslimska och beskrivs ofta som högerextrema. Ser du inget problem med det?
– Man får vara lite återhållsam med att svälja allting. Jag beskrivs till exempel väldigt ofta som rasist. Och det är kanske inte en alldeles korrekt beskrivning. Du får lov att bedriva extrema yttringar, det är en del av yttrandefriheten.
Och du vill stödja dem?
– Jag stödjer ingen. Jag säger bara att jag är intresserad av att få en närmare inblick i hur de tänker, vilka planer de har och vad man står för.
Men du delar inte deras åsikter?
– Nej. Men skulle det vara så att man inte kan röra sig i ett sammanhang bara för att man inte delar åsikterna eller är rädd för att drabbas kritik så får vi ett väldigt underligt samhälle. Jag har min linje och jag driver mitt konstprojekt och jag gör det konsekvent. Jag tilldelas alla möjliga åsikter och uppfattningar. Att jag deltar i det här sammanhanget ändrar inte på det.
Legitimerar du inte deras åsikter när du deltar i det här arrangemanget?
– Nej, det vore att våldsamt överskatta min betydelse.
Hvis Vilks kunne samle lige så mange, der gerne ville udstille ham eller høre et foredrag, som han kan samle journalister som honningbier, ville han være en holden mand. Han ville kunne køre i en Saab, der måske kun var tyve år gammel. Medierne har han i sin hule hånd. Men noget af det værste, der kan overgå én, er at blive associeret med ‘det dårlige selskab,’ dem det koster en social anerkendelse at lege med, så der er næsten ingen der bestiller en udstilling eller et foredrag mere. Man ser det hele tiden, ikke mindst i Sverige hvor kollektivismen fra bondesamfundet og det tidligere arbejderamfund, stadig er en stærk faktor i den almindelige psyke. Hvis nogen tilfældigvis har en opfattelse, der falder sammen med en Sverigedemokrats, skynder de sig at få en anden, der måske ligner men er langt bedre og ikke kan give anledning til udstødelse. For nylig kunne man se bangebuksen Roland Poirier Martinsson stikke halen mellem benene af lutter angst for, hvad EXPO måtte sprede af rygter om ham. Sådan kan man dø lidt hver dag for et liv i bekvemmelighed.
Vilks er atypisk ved at være fuldstændig imun overfor, hvad nogen måtte mene om ham. Han er immun overfor social kontrol via shaming, de kan ikke styre ham og de kan ikke forstå hvorfor. Det kunne mange – ikke mindst kunstnere og intellektuelle, der er de lettest skræmte og mest principløse af alle – lære en hel del af. Wafa Sultan, Stefan Herre, Ezra Levant, Magdi Christiano Allam, Paul Weston, Oskar Freysinger, Lars Hedegaard og egyptiske koptere har ikke brug for at ‘blive legitimeret’ af Lars Vilks, og han vender næppe selv hjem som et forandret menneske ved at have talt for dem.
Hele Helsingborg Dagblads interview er ét langt forsøg på at tyrannisere og mistænkeliggøre den frie tanke og vilje i Sverige. “Der fik vi ham endelig, han er främlingsfientlig og extremhöger, bingo!” Større ånder end HD har brændt nallerne på at båse Vilks politisk. De tror, de udstiller Vilks, men de udstiller sig selv. Symptomatisk står der ikke navngivet nogen ophavsperson til interviewet. Hvor tit vil en journalist ikke kendes ved sit interview? Vilks skriver blandt andet på sin blog:
En het potatis utgörs av att jag förmodligen kommer att delta i SION:s konferens den 11 september i New York. Jag ser inget problem med att konstprojektet estetiserar detta område. En hel del fantasier och omdömen kommer att fällas vilka givetvis är intressanta delar av den konstnärliga processen.
Den græske minister for civil beskyttelse, Nikolaos Dendias har sammenlignet den ukontrollerede indvandring til Grækenland med en invasion. “Landet går under. Vi en konfronteret med en invasion,” erklærede ministeren. “Vores sikkerhedsstyrker vil konsekvent fortsætte deres nationale kampagne mod ulovlig indvandring”, sagde ministeren på græsk TV. Grækenland har siden lørdag morgen sat en massiv politistyrke ind mod illegale indvandrere.
Bare i Athen blev omkring 1.500 politifolk i løbet af weekenden sat ind, for at kontrollere ikke-EU-statsborgere uden opholdstilladelse. Mandag morgen var mere end 1.100 mennesker uden opholdstilladelse blevet bragt til en flygtningelejr nær Athen.
Ifølge medierne, var der andre operationer på den tyrkiske grænse i den nordøstlige del af landet. Politiindsatserne vil fortsætte, de er ikke midlertidige, sagde Nikolaos Dendias i radioen.
I en verden med en befolkningstilvækst på 70 millioner om året, overvejende i dysfunktionelle stater, vil flygtningeproblemerne ikke bare aldrig gå væk, de vil uvægeligt øges for hvert år der går, som Morten Uhrskov skrev i går: Tilstrømningen vokser igen. Det samme gør strømmen af tomme beroligelser. Flygtningekonventionen er uholdbar.
Vi er i Danmark bare 0.8 promille af verdens befolkning i et af verdens mindste og ældste lande, som også Grækenland er. Vi må forlange politikere, der kan se skriften på væggen og som sætter vores interesser og vores eksistens over en hvilken som helst konvention, der har bevist sin landsskadelighed ud over enhver tvivl. Flygtningekonventionen må opsiges eller genforhandles, og det skal være fra det øjeblik Helle Thorning, Villy Søvndal og Margrethe Vestager er ude af røret. Det er allerede længe efter, det burde være gjort.
Grækenland er en koncentreret sindbillede på, hvad der gælder i hele Europa i mindre målestok: Når asylmængden når smertegrænsen samtidigt med at bunden af statskassen er indenfor rækkevidde, så handles der, skønt alt andet end præventivt. Inden da har forholdene nået skabe et ultra nationalistisk parti i parlamentet, Golden Dawn, med en tydelig nazistisk og fascistoid symbolik. Det er den samme kurs, vi har i resten af Europa. I Sverige vil ingen agere før 1) Sverigedemokraterne får pænt over over 20 % af stemmerne eller Riksdagen invaderes af deciderede nazi-partier, der allerede trives godt og/eller 2) bunden af statskassen er nået.
Men ingen ser skriften på væggen, ingen ser ti år ud i fremtiden og derfor vil større ulykker ikke blive forebygget af Europas nuværende politikere. De lever fra hånden i munden, fra valg til valg og så har de endda gjort klichéen ‘ansvarlige politikere’ umoderne, ved at have foræret EU over halvdelen af deres ansvar. Man har nok bemærket, at ingen anvender udtrykket længere. Det varsler ilde.
De må have noget at snakke med deres danske kolleger Liberal Alliance om. Alle har deres forskellige grund til at ville afskaffe Sverige. En fugl hvisker mig i øret, at disse superliberaler vil bruge indvandringen til at afskaffe velfærdsstaten, og det går det jo indtil videre rigtig godt med. De vil bekæmpe fattigdom i verden ved indvandring til Sverige. Så kan Norge og Danmark kan bekæmpe svensk fattigdom ved indvandring fra Sverige. Nå ja, det gør vi jo allerede:
Egna livsval framhålls ofta som ett mål i den politiska debatten. Ett av de viktigaste valen är var man ska leva sitt liv. I dag är det valet för de flesta det som är allra mest begränsat. En flytt från Skåne till Stockholm är oproblematisk, men att ta sig från förtryckets Iran är betydligt mer komplicerat.Valfrihet måste gå djupare än frågor som vårdval. Människans frihet att söka sig dit där hon tror sig kunna skapa ett bättre liv för sig och sin familj borde vara ett självklart mål för alla. Det är en murbräcka mot förtryck, ett redskap för fattigdomsbekämpning och en källa för samhällelig och kulturell förnyelse. Därför startar vi nu nätverket Migro – en tydlig liberal röst för migration.[..]
Att öppna gränser är inte enbart solidariskt riktigt, det är också ekonomiskt förmånligt. Det är absurt att bara associera invandring med utanförskap och fattigdom. Internationellt och historiskt är migration ett redskap för den invandrade att få större möjligheter och för mottagarlandet att få mer arbetskraft, nya idéer, ökad handel och fler företag. När våra system hindrar individen från att realisera de möjligheterna är det systemen som ska förändras, inte individen som ska stängas ute.Generös migrationspolitik räddar liv
Brå (Brottsförebyggande rådet) har gjort två stora undersökningar angående våldtäkt och invandrare. Den första blev offentlig, men den andra gömdes undan. Myndigheter och politiker vet hur det ligger till. Men allmänheten ska inte få veta.
När jag har “våldtäkt” i rubriken ökar besöken på bloggen dramatiskt. Våldtäkt upprör, och med all rätt, det är ett vidrigt brott som berör både kvinnor och män på djupet. Om en koppling görs till invandrares överepresentation i våldtäktsbrott blir det mycket explosivt. Det här vet förstås våra makthavare och myndigheter. Därför gör de allt för att vi ska sväva i ovisshet. Det handlar sällan om direkta lögner. Det vore för riskabelt. Effektiv propaganda handlar istället om att skapa osäkerhet. Osäkra människor är passiva.[..]
Det är inte så att Brå inte brydde sig om att ta fram värdena för invandrarnas ursprungsländer. De har givetvis tagit fram alla resultat. Det är efter att de har sett resultaten som de bedömer att det inte är “meningsfullt” att redovisa dem. Med andra ord vet utredarna på Brå precis hur det ligger till med invandrarnas ursprungsländer i olika brottskategorier. Ansvariga ministrar, både då och nu, har naturligtvis också blivit informerade. Thomas Bodström (s), Beatrice Ask (m), Mona Sahlin (s), Erik Ullenhag (fp), Barbro Holmberg (s), Tobias Billström (m) med flera.Invandrarna och brotten 5 – Våldtäkt
I Danmark begår indvandrere og efterkommere – 10 % af befolkningen – 51 % af alle voldtægter. Her imellem er jo gamle, børn og kvinder, en fuldstændig astronomisk overrepræsentation af de resterende indvandrermænd. Det er en lille gruppe højkriminelle folk, der opfører sig som i en krigszone og som skal smides ud af landet, og hvis nuværende politikere ikke vil, så vil vi selvfølgelig vælge nogle andre. I Sverige udgør indvandrere og efterkommere over den dobbelte andel af befolkningen. Hvor mange procent begår de af svenske voldtægter? Affe er henvist til et kvalificeret skøn. Jeg gættede også mellem 70 og 80 procent byggende på Danmarks Statistiks nye tal.
När algeriern Said Arif först mötte rättvisan i Frankrike kallades han för “en av de mest erfarna jihadister som vårt land har mött de senaste åren”. 2007 dömdes Arif, som tränats både i Afghanistan och av den tjetjenska gerillan, till 10 års fängelse för terroristbrott. Han kunde knytas till två olika terroristkomplotter i Frankrike – med planer att bomba julmarknaden i Strasbourg och ryska intressen i Paris – och påstods dessutom smuggla jihadkrigare till Irak.
Efter reguljär strafftidsförkortning släpptes han ur fängelse i vintras och sattes i husarrest på ett hotell i staden Millau, i väntan på utvisning. Verkställandet av utvisningen försvåras av att Arif riskerar tortyr i sitt hemland. Under tiden har Arif åtnjutit viss rörelsefrihet, begränsad av kontinuerlig anmälningsplikt hos lokala myndigheter.I mitten av februari tillkännagavs att Said Arif hade försvunnit
Att Said Arif sökte sig till Sverige förvånar heller ingen som är bekant med ärendet. Här har han två barn med en svensk konvertit som kallas Um Anas. Hon heter egentligen Anna Sundberg och sitter i styrelsen för den så kallade MR-organisationen Charta 2008 där hon lobbar för en mjukare terroristlagstiftning.
I början av februari berättade jag, för första gången för en svensk läsekrets, historien om Said Arif, och avslöjade bandet till den svenska så kallade MR-aktivisten Um Anas. Jag förutspådde också att Said Arif skulle söka sig till Sverige, även om jag missbedömde hur lång tid han hade kvar av sitt fängelsestraff. Att han redan var på väg hit anade jag inte när jag skrev. Den fråga jag ställde då, om huruvida Sverige bör ta emot en av Frankrikes “mest erfarna jihadister”, är dock fortfarande aktuell. Tvivelsutan har han familjeband som räcker för att få uppehållstillstånd på anknytningsskäl. Personligen har jag svårt att se varför Sverige ska hysa fler terrorister än absolut nödvändigt, i synnerhet om det har visat sig att de är rymningsbenägna. Och rimligen borde väl brottsligheten – han har ju avvikit från arresten – ligga honom i fatet. Om nu ansökan är inlämnad till svenska myndigheter, som fransk press säger, får vi väl tids nog veta (om än inte via svenska nyhetsförmedlare).
Videos der dukker op i løbet af søndagen, vil blive posteret her. Der er dem, der kalder Spencer og Geller “Beaky and Shrieky”. Citér mig ikke for det, folk bestiller jo ikke andet end at intrigere, og den klub kan en fotograf ikke medlem af uden at løbe tør for motiver. Diplomatiet går glip af en kapacitet ved ikke at hyre mig. Udstationer mig til Singapore, hvis I kommer til fornuft på Asiatisk Plads 2, Christianshavn. Tommy Robinson er også med i videoen.
“I Love Mohamed Merah…I Embrace Him for What He Did”
A 20-year-old woman who went to the police station in the 8th arrondissement on Wednesday, to bring additional information in relation to a complaint she filed a few days earlier in Mâcon, left with a summons to appear in front of a court in September. The complainant had been direted to reception to be registered then she had been invited to wait her turn. She then became enraged, finding it unbearable that she was not allowed to go in front of everyone and started to scream before rapidly leaving the premises: “I love Mohamed Merah. He did well to do what he did. I embrace him because of what he did. You won’t hear me because I’m not French.” Lyon: “I Love Mohamed Merah…I Embrace Him for What He Did via Lyon 8e : elle fait l’apologie des crimes de Mohamed Merah
(Manden med megafonen på video 2, er Ship to Gaza aktivisten Dror Feiler.) – Man kan mene, det er en hård rubrik, men følg tankegangen. Aftonbladet har det problem, at de helst ikke vil transmittere talerne, så de knævrer ind over dem og interviewer ‘anti-nazister’ med et vist besvær for Stockhomvänsterns larmekor. AB må have fået besked fra højere sted, at de ikke skulle formidle talerne. De kalder uden videre EDL for ‘antidemokrater’, men de giver dem ikke selv deres demokratiske ret til at komme til orde. Man skulle tro en avis der får så store offentlige midler gennem den rundhåndede pressestøtte, følte en vis informationsforpligtelse, men nej, stiller sig tilfreds med at være Pravda versionen af Völkischer Beobachter. AB er en parodi på en avis, men den har ikke monopol på parodien.
Men man skal altid huske, når man kritiserer svenske medier, at Riksdagen i 1975 i modsætning til andre lande faktisk har besluttet af Sverige er et multikulturelt indvandrerland, og at det blot er det, som de regimetro svenske medier afspejler. De bider ikke den hånd, der fodrer dem, og derfor er der ikke nogen pluralisme i rapporteringen som i andre europæiske medier. Kritik af islam er kritik af multikulturen, og kritik af multikulturen, er kritik af Riksdagen. Mere indviklet end som så, er det ikke set fra journalistikkens synspunkt. Derfor har Sverige kunnet gennemføre den suverænt største indvandring pr. capita i Europa næsten uforstyrret af nogen offentlighed. Skulle vi tale om, hvem der er ‘antidemokrater’, AB og Jan Helin? Jeg tænkte nok, vi ikke skulle. Svensk LO og Schibsted vejer væsentligt tungere end noget demokrati.
Ytringsfrihed på papiret er altid relativiseret af virkeligheden. At ramme en svensk journalist på brødet, er det næstværste man kan gøre efter at ramme hans personlige liv og hans familie. Svenske medier spiller et demokratiteater, der hedder “vi er offentligheden i et demokrati med fuld ytringsfrihed for alle lovlige synspunkter.” De ved udmærket, at det er et (selv) bedrag. De har solgt dele af sig selv fra, der er værre end at sælge sin krop, hvad så mange gør uden at miste sig selv: De sælger deres tanker og samvittighed. De har prostitueret deres ånd, og de har som Faust indgået en pagt med djævlen. Prostitution i Sverige er forbudt, men kun korporligt og kun for købere. Overvej det, svenske aviskøbere, betalere og tvangsforbrugere af SVT og SR.
Her standser den diskussion og derfor er den rigelige opinion af blåstemplede meningsmaskiner i svenske aviser i det store hele spild af kostbar tid hvad angår indvandring, islam og endda terror, ja selv om journalistikkens hæderlighed. Hvis svenskere vil informeres alternativt, må de bruge udenlandske medier. Hvis de selv vil mene noget afvigende, må de oprette en blog. Behovet var selvsagt stort, Avpixlad er Sveriges 15 største nyhedssite. Man kunne ikke forestille sig noget lignende i nogen andre samfund, der prætenderer at have ytrings- og pressefrihed.
Man skal kunne huske Sverige inden internettet, – det Sverige jeg kender bedst fra 1960 til år 2004 – for at kunne forestille sig hvilken politisk og intellektuelt indavlet provins, det var. En provins der fostrede større dissidenter, end vi nogensinde har haft i Danmark, ikke mindst blandt kunstnere. Den svenske isolation fra verdens dårskaber hed “neutralitet”, men var i virkeligheden en illusion, en livsløgn og en fortsættelse af 250 års liv på Europas sidelinje. I splendid islolation er det menneskeligt at udvikle en følelse ad mereværd og moralsk overhøjhed, og den er endnu mærkbar i Sverige, selvom den er dømt til at forsvinde i sit møde med realiteterne.
Der er meget at beklage ved realiteterne, men svenskere bør i al fald glæde sig over endelig at blive om end modvilligt smidt tilbage i historiens malstrøm. Mikael Wiehe har bildt sig ind, at han var oppositionel i 70 erne. Han var lige så meget stik i rend dreng for Oluf Palme, som rødgardisterne var for Mao. Hele hans liv er én lang illusion om hans pseudo-oprør. Han har aldrig risikeret andet end medaljer for sit medløberi. Bliver man bare gammel nok, tror de unge man også er klog. Sådan vandrer illusioner fra en generation til den næste, og jeg skal lige love for, at de er blevet ortodoksi i Sverige, ikke mindst via universiteter og skoler.
I Sverige faldt “Muren” da nettet fremkom og svensk journalistik og politik kæmper stadig en kamp man kan iagttage hver dag med det ubehagelige faktum. For første gang nogensinde, kunne Den Politiske Adel ikke bare ignorere pøblen og påregne, at alt ville forblive uændret. Nettet kom imidlertid for sent til at forhindre det, politikere og medier nu har gjort ved landet. De der lever, vil få rig lejlighed til at angre, at de lod demokratiet overhale indenom af den medie-politiske, såkaldte elite. Nu er de i den værste situation af alle: Et politisk fait accompli stillet overfor en gryende, folkelig protest. Udviklingsmulighederne er svimlende.
Pamela Geller sagde i AB s interview med hende: “Vi kommunikerer igennem You Tube, når vi nu ikke kan bruge sådan nogle som jer.” Journalisten anede ikke, hvad hun gik ind til. Man kan sige meget om Geller – jeg har mødt hende allerede for længe siden, så det skal jeg undlade – men den stakkels journalist fik mere kam til sit blonde hår, end hun havde anet.
Notes on a Century: Reflections of a Middle East Historian
Det er ikke mange 95-årige, der udgiver bøger. Jeg har plukket fra tre forskellige anmeldelser af Bernard Lewis’ nye bog:
Bernard Lewis’ new book, Notes on a Century: Reflections of a Middle East Historian, written at the age of 95, is essentially his autobiography. Since he is, above all, a scholar, much of his life has been thinking and writing.
In any case, as Lewis states, this clash is being resumed today because of a reanimated Islam. Lewis was one of the first to point to the pronounced “surge in religious passion” back in the 1970s. “Muslim fundamentalists,” he notes, “are not worried about liberal theology, because there isn’t any, and they are not worried about criticism of the Koran, because that has not been an issue.” What they want is to restore Sharia and to expunge their lands of Western influences. The lead organization in this resurgence is the Muslim Brotherhood, founded in 1928 in reaction to the abolition of the caliphate by Atatürk in 1924. Lewis has been one of the strongest voices warning about the consequences of the Muslim Brotherhood’s ascendancy in the current struggles in the Middle East. Unfortunately, since this book’s publication, they have come even closer to success, a prospect that leaves the current U.S. State Department apparently unconcerned. (Incidentally, President Barack Obama goes unmentioned in this book, which is perhaps another reason to read it.)
The book contains several delicious quotations from world leaders. In the early 1970s, Lewis visited with the then Prime Minister of Singapore, Lee Kwan Yew, who spoke to Lewis about the problem of the Muslim minority population. He said, “we do everything we can to help them. We give them preferential treatment… now, despite everything we do to help them, they keep sinking to the bottom of the pile. I have two questions for you, why are they like that, and what can we do about it?” Lewis modestly claims that his answer was inadequate, though I wish I could’ve been a fly on the wall to hear it.