Af Julia Caesar

Copyright Julia Caesar, Snaphanen och HRS. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Den svenska journalistkåren är i kris. Eller borde vara det. Allmänhetens förtroende för journalisterna sjunker som en sten och ligger nu på bottennivån 23 procent. Det visar SOM-institutets förtroendeundersökning. 77 procent av allmänheten litar alltså inte på den verklighetsbild som journalisterna serverar dem. Det gör allmänheten helt rätt i, och det borde allvarligt bekymra journalisterna. En allsidig och korrekt journalistik som granskar makten är en av grundpelarna i en fungerande demokrati.

Men hur ska en objektiv och saklig granskning av makten gå till när journalistkåren dels själv har blivit en del av denna makt, dels färgas av en fullkomligt hårresande bias genom egna politiska partisympatier? Journalisternas partisympatier avviker väsentligt från befolkningen i övrigt. Av den svenska allmänheten sympatiserar 45 procent med de röd-gröna partierna (vänsterpartiet, socialdemokraterna och miljöpartiet). Bland journalisterna är siffran uppseendeväckande 70 procent. Vänsterns dominans inom journalistkåren är förkrossande, visar en undersökning av professor Kent Asp, SOM-institutet vid Göteborgs universitet. 56 procent – mer än hälften – av journalisterna sympatiserar med de mest extremistiska och verklighetsfrånvända partierna av alla – vänsterpartiet och miljöpartiet. Störst är sympatierna för miljöpartiet, 41 procent. Det är en ökning med 19 procent sedan den förra undersökningen 2005 (som innebar en fördubbling redan då), och 29 procent mer än den svenska allmänheten.

I opartiskhetens högborg frodas vänstersympatierna

I den förmenta saklighetens och opartiskhetens högborg, Sveriges radio, sympatiserar 54 procent av journalisterna med miljöpartiet. Totalt sympatiserar 82 procent av radiojournalisterna med det rödgröna blocket. SVT-journalisterna är snäppet värre: 83 procent sympatiserar med de rödgröna. Inte oväntat toppar den mest utflipprade kategorin av alla, kulturjournalisterna, vänstersympatierna med 84 procent. Det här är inga nyheter för mediekonsumenter som dagligen tvingas konstatera vänsterperspektivets totala dominans i det som vräks ut från den licensfinansierade public service, det vill säga SR och SVT. Det är bara en bekräftelse på hur den politiska identifikationen bakom vänsterpropagandan ser ut.

När journalisterna blev en del av etablissemanget

Hur blev det så här? Den stora förändringen kan spåras tillbaka till 1960-talet när journalistutbildningen förstatligades och förlades till högskolor. Innan dess hade journalister i allmänhet ingen speciell utbildning. De var murvlar som inte åtnjöt särskilt högt anseende. I och med att journalisterna blev välavlönade akademiker bytte de klasstillhörighet. De kom att smidigt och elegant sälla sig till den medelklass som tillsammans med politiker, näringsliv och fackföreningsrörelse utgör samhällets etablissemang.

Ett annat fenomen som kom ungefär samtidigt med högskoleutbildningen var televisionens genombrott i de svenska hemmen. Plötsligt blev journalister synliga i tv-rutan och därmed idoler och kändisar. De steg in i våra vardagsrum och blev föremål för den särskilda sorts magiska avgudadyrkan vi ägnar kända ansikten via ett av modernitetens altare, tv-apparaten. Olle Björklund (1916-1981) blev så populär bara genom att läsa nyheterna i Aktuellt att han började turnera i folkparkerna. Det ledde till att han fick sparken från Sveriges Television.

Det politiska hyckleriet frodas i svindyra bostadsrätter

Det finns en djup paradox mellan journalisternas liv och deras partisympatier. Journalister lever i allt väsentligt ett småborgerligt medelklassliv i skyddade enklaver. Som del av ett medelklassetablissemang skyr de förorterna som pesten och distanserar sig därmed effektivt från den mångkultur som de utåt vurmar så kraftfullt för. Nästan hälften av hela journalistkåren, 42 procent, bor i Stockholms län, jämfört med 21 procent av befolkningen i övrigt. Nitton procent bor i Stockholms innerstad, jämfört med 3 procent av den övriga befolkningen. Sveriges journalisttätaste stadsdel är Söder i Stockholm, enligt Kerstin Ekbergs rapport ”Här bor journalisterna” (Simo).

På det gamla Knivsöder och i andra populära stadsdelar har journalisterna blivit ett latteetablissemang som rör sig mellan redaktionerna, kaféerna, innekrogarna, dyrt upprenoverade bostadsrätter med kakelugnar, stuckaturer och trägolv och de noggrant utvalda högstatusskolor där de placerar sina barn i enlighet med det fria skolvalet som de utåt kritiserar. Ett i alla avseenden borgerligt innerstadsliv i bekväma våningar med RUT-avdrag för hushållsnära tjänster. Men det politiska hyckleriet frodas i de svindyra bostadsrätterna. 41 procent av journalisterna framlever sina dagar inneslutna i miljöpartiets gröna illusion – men skulle sannolikt inte klara sig ett enda dygn på landet utan det ständiga självbespeglandet bland människor av sin egen sort, eller utan den kära stadsjeepen, centralvärmen och sushin från närmaste fast food-ställe.

Som kompensation driver journalisterna ett offerperspektiv

Som ett uttryck för ett förmodligen omedvetet behov av kompensation för sitt borgerliga liv driver journalisterna genomgående ett offerperspektiv. Det är synd om alla. Alla har rätt till allting. Alla utlänningar som vill ska ha rätt att bo i Sverige och bli försörjda av svenska skattebetalare. Annars är de offer för rasism och diskriminering. Sverige ska vara hela jordens socialbyrå. Särskilt synd är det om muslimer, och alldeles särskilt synd om muslimska våldtäktsmän som grovt våldfört sig på svenska kvinnor och därför riskerar att utvisas. Däremot är det aldrig synd om brottsoffren. Islam är fredens och kärlekens religion. Det är Sveriges ansvar att ta hand om de skäggiga överåriga ”barn” och bluffmakare från Afghanistan, Afrika och Irak som i ständigt ökande omfattning söker sig hit men märkligt nog inte är lika intresserade av våra nordiska grannländer.

”Helena Giertta – journalistikens Bagdad Bob”

Själva avfärdar journalisterna konsekvent, ilsket och reflexmässigt alla misstankar om att deras politiska övertygelse skulle ha någon som helst påverkan på hur de sköter sitt professionella uppdrag. Istället för att ta till sig av kritiken och idka självprövning förnekar journalisterna att det finns några problem. Allmänhetens berättigade kritik kallas genomgående ”hat”. När resultatet av förtroendeundersökningen kom gick Helena Giertta, chefredaktör för journalisternas fackförbundstidning Journalisten, ut som en storslaget snidad galjonsfigur på förnekelsens slagskepp i ett lika insiktslöst som patetiskt försvar för sin yrkeskår.

”Hur kan en yrkesgrupp som är så betydelsefull, som arbetar så hårt och har så kraftfulla etiska regler ha ett så lågt förtroende bland allmänheten?” ylade hon.

Ja hur kommer det sig? Helena Giertta, som enligt en kommentar i journalisten.se kvalificerar sig som journalistikens Bagdad Bob, slår utan minsta eftertanke ifrån sig kritiken:

”Jag har vant mig vid journalistföraktet i många nätforum, men kan inte acceptera det låga förtroendet för yrket i stort. Jag undrar om det finns någon yrkesgrupp som så intensivt diskuterar sig själv och försöker förändra sig så mycket som journalister gör.”

Därefter griper hon desperat efter en räddningsplanka och introducerar lyteskomik på ledarplats:

”Kanske kan siffrorna förklaras av mätfel i undersökningarna.”

Nittiotre kritiska kommentarer

Dessvärre föreligger såvitt känt inga mätfel i förtroendeundersökningen. Nittiotre kritiska kommentarer inflöt till journalisten.se. Alla med hård och välartikulerad kritik mot att journalister ljuger, undanhåller, vinklar, utelämnar och förskönar. Det här är några av dem:

Lena Johansson:

”Kvittar hur många år ni går i skolan. Så länge ni gömmer undan sanningen och ljuger folk rakt upp i ansiktet kommer trovärdigheten att vara noll. Hur kan det komma sig att ni har utsett er själva till att uppfostra svenska folket? Det är ni inte kapabla till. Vi kan tänka så bra själva. Vad ni är i dag är: åsiktspoliser.”

Peter:

”Journalister i Sverige ljuger medvetet, manipulerar, förtiger sanningar, vitpixlar bilder på mörkhyade brottslingar (eller skriver inte alls om deras brott, såsom den brutala massvåldtäkten i Mariannelund). Ni lever i en bubbla, och bara ett fåtal vågar sticka ut och skriva sanningen, till exempel Ulf Nilsson, men dessa mobbas eller får helt enkelt sparken. Istället för att granska våra makthavare har ni blivit regimens (7-klöverns) propagandamegafoner. Att ni inte skäms.”

”Inte bara det som skrivs utan det ni väljer bort”

Svenskensov:

”Sanningen är sekundär inom svensk journalistik, och era egna politiska åsikter genomsyrar hela den mediala diskursen. Det är inte bara det som skrivs, utan det ni väljer bort. Inte för att det är oviktigt för allmänheten, men för det faktum att den informationen inte passar in i er låtsasvärld. Ni skall granska, inte uppfostra, ni skall hålla er till sanningen, inte försköna.”

Kenneth:

”Ni gör ju bara nyheter som intresserar er egen sort. Lägg till värderelativismen, de stora blinda fläckarna, de dubbla måttstockarna, det selektiva journalistiska (o)kuraget, så är det väldigt lätt att förakta media i allmänhet och journalistkåren i synnerhet eftersom den har svikit sitt uppdrag.”

Inger Pettersson:

”Hur kan en yrkesgrupp som är så betydelsefull, som arbetar så hårt och har så kraftfulla etiska regler ha ett så lågt förtroende bland allmänheten? SVARET ÄR ATT NI ALDRIG SKRIVER SANNINGEN UTAN VINKLAR ALLT.”

Tunga journalistnamn manar till självprövning

Fortsæt med at læse “Söndagskrönika: Latteetablissemanget”

og tager kun 700 retur til trods for tilbagesendelsesaftalen med EU:

At times, the area has accounted for as much as 90% of detected illegal border crossings into the EU, according to Frontex, Europe’s border agency. Last year, about 55,000 illegal crossings were detected on Greece’s land border with Turkey, it says. Greek officials say they expect more than 100,000 migrants to arrive this year.

While the country’s total count of undocumented migrants and asylum-seekers isn’t clear, some academics place the number at 400,000 to 700,000. As homeless, unemployed migrants fill city squares and parks in Greece’s struggling cities, anti-immigrant sentiment is on the rise, with violent, racist attacks reaching “alarming proportions,” according to Human Rights Watch. Greece’s Migrant Influx Spurs EU Anger.

“If countries such as Greece fail to control the external borders, we must be able to temporarily control the internal borders again,” siger den tyske indenrigsminister Hans-Peter Friedrich. Styrkede indre grænser er ikke den første idé, jeg ville få. Man kunne jo omvendt forestille sig, at EU tog sig sammen og gjorde noget alvorligt ved Tyrkiets vægring ved at tage dem tilbage. Hvis EU havde viljen, ville det ikke være svært selvom man skulle træde over forhindringer som kommissær Cecilia Malmström. Man kan rejse visum-frit fra hele Magreb til Istanbul, og derefter videre til den græske grænse, at kun 100.000 gør det, er et mirakel. Et uhyggeligt svagt og defensivt tænkende EU lader Tyrkiet fortsætte sin underminering af Grækenland år efter år. Handelssanktioner ville få tyrkerne på bedre tanker pronto. – I Sverige: Tidigare regeringstjänsteman i Afghanistan: Jag är själv flykting, men jag är bekymrad över att många människor som kommer till Sverige och söker asyl, gör det på falska grunder.

“Normal-socialist” Hollande: Sommerhuse for 9.24 millioner DKK

Plus det løse fordelt på tre bankkonti. Man kunne igår høre Jaques Berg, der har boet i Frankrig i mange år, sige: “Måske er franskmændene i virkeligheden ikke ret interesserede i demokratiet.” Det er hvad jeg i smug har tænkt om svenskerne længe. Det er et teater, der passer den øverste ene procent udmærket, og ‘rosset’ kan jo alligevel ikke tage sig sammen til et engagement. Det er svært at forestille sig loverboy Hollande bryde sig om kaoset i Marseille og Toulon, der kun er 100 og 50 km væk, før Jean Raspails “Camp of Saints” lander i hans svømmepøl. Men Europas kollega-socialister var begejstrede – hallelujah-sosserne:

France’s new Socialist president owns three holiday homes in the Riviera resort of Cannes, it emerged today.Francois Hollande, 57, who “dislikes the rich” and wants to revolutionise his country with high taxes and an onslaught against bankers, is in fact hugely wealthy himself. To the undoubted embarrassment of the most Left-wing leader in Europe, and a man who styles himself as “Mr Normal”, they are valued at almost £1 million. It will also reinforce accusations that Hollande is a “gauche caviar”, or “Left-wing caviar” — the Gallic equivalent of a champagne Socialist. Among his other assets are three current accounts in French banks — two with global giant Société Générale and one with the Postal Bank.

Mr Hollande regularly attacked the “bling-bling” presidency of Mr Sarkozy, whose multi-millionaire lifestyle with Italian-born heiress Carla Bruni contributed to his humiliating election defeat after just one term in office. As well as the spacious Paris apartment he shares with his lover Valerie Trierweiler, Mr Hollande owns a palatial villa in Mougins, the hill-top Cannes suburb where artist Pablo Picasso used to live. It is valued by the Official Journal at 800,000 euros (£642,000), and is just a short drive from Hollande’s two flats close to the promenade in Cannes. They are priced at 230,000 euros (£185,000) and 140,000 euros (£112,000). 3 homes? That’s rich Monsieur President. Hollande assets ‘near £1million’, Socialist Hollande owns three homes on the Riviera

DE pludrende klasser diskuterer om Rochdale-sex-sagen nu var racistisk eller ej. Nej, mener venstrepressen ikke helt uventet, men dommeren helt åbenbart mente ‘jo.’ De kunne jo også bare være pædofile, selvom alle ofre er hvide børn. “Several of these men told their victims that “in their country” sex with minors was acceptable,” har de sagt til deres forsvar og det er jo ikke helt løgn. Heldigvis er England ikke ‘deres land’ endnu. Inden der er snakket færdigt, er der en ny sag samme sted: Second child sex grooming ring ‘discovered in Rochdale’ after arrests, Police uncover ‘second child sex ring’ in Rochdale. Man skal være semi-intellektuel, for ikke at se et mønster. Især da det er foregået siden 1991 og rigeligt beviser nok til en troværdig statistik. Lettest at bære er andres byrder, lad så gå med, at de kun er børn. I Guardian-segmentet trumfer pakistansk stammekultur engelske småpiger fra socialt belastede hjem. Hadet til den engelske overklasse uddøde ikke med George Orwell. Det er fuldt forståeligt. ‘Asiaterne’ skal være glade for, at de ikke er iranere: Iran: Four men sentenced to death by hanging for sodomy, in accord with Sharia law.

En krigserklæring mod Tyskland

Salafisten rufen zum Kampf auf Salafistgrupperne i Tyskland bliver utvivlsomt forbudt. Spørgsmålet er, hvad det skal gøre godt for, når de ikke skaffer sig af med personerne. Salafism expert: ‘Massive threat’.

“Aisha from behind the veil” og H.C. Andersen I En Queer Tid Der en en tillægskunstner her: Mustafa: Jag ska fan slå ihjäl dig, kom igen bara, jag ska fan döda dig. Det gör jag. Ganska snart!

Den forsvundne højreekstremist

Advokaterna och vårdarna är förundrade över hur väl Mangs finner sig tillrätta i anstaltsmiljön. Han uppträder balanserat och är i god fysisk form, vad jag kan bedöma, säger Jesper Montan. Han har aldrig klagat på något. Maten verkar han tycka om. Peter Mangs är en renlevnadsmänniska. Han är vegetarian och enligt personalen mycket noga med att hålla en matchvikt på 60 kilo. Han håller sig helst för sig själv, men är alls inte ovänlig eller oartig mot omgivningen.

“Han undviker grupper. Han ser positivt på en framtid i fängelset, enligt psykologen. Han tycker att det ska vara skönt att få sitta och vara i fred och vill inte ha med samhället att göra. “Psykologen citerar i förhören vad Mangs sagt i samtal med henne: “Jag får väl sitta livstid och det är väl 20 år. Sedan är jag väl pensionär så kanske jag kan flytta till någon söderhavsö där jag kan få vara i fred.” Peter Mangs trivs med livet som inlåst.

Den nye ‘lasermand’ er en lige så bizar person som Breivik. Det havde været det mest forventelige, at en Breivik-type først opstod i Sverige, men det gjorde han måske i virkeligheden længe inden med Peter Mangs? Der er adskillige lighedpunkter skønt Mangs utvivlsomt er bedre begavet, mere følsom og mindre optaget af politik. Mangs har kun været medlem af Vänsterpartiet for 10 år siden og er ikke specielt fokuseret på samtidspolitik og han er diagnosticeret med Aspergers syndrom. Hans motiv er uklart, og har han myrdet nogen er det småting i et land med et mord begået hver 3.5 dag. Selv i Malmø ville han være en dråbe i et hav af skydende galninge. De er begge yngre, socialt mislykkede fantaster og konspirationsteoretikere, der er faret vild i et liv i en frihed de ikke kunne administrere.

Der er noget tidstypisk ved dem, de er overflødige, uvoksne, socialt hjælpeløse produkter af det moderlige samfund og en fantasiverden i et forsinket oprør, uden den fornemmelse for vold som drengebørn tidligere fik ved at færdes på gaden og lære hvad man gjorde og ikke gjorde. Beviserne imod Mangs skønnes at være gode, selvom man kun har kunnet knytte ham til en brøkdel af de 40 sager i Malmø, man gerne ville have opklaret, og selvom det endnu for almenheden er uklart, hvad Mangs egentlig har gjort.

Det er ikke overraskende, at Peter Mangs i virkeligheden ser frem til et halvt liv i fængsel med glæde og fortrøstning. Han har ligesom Scherfigs fuldmægtig Amsted fundet på den perfekte flugt fra friheden. Amsted flygter til Tisvilde og sin barndom fra sit kedsommelige job og sin kedsommelige kone, han vil være i fred og fange haletudser, men da barndommens land viser sig at være en umulig drøm, myrder han sin overordnede i ‘Krigsministeriet’ og ender i salighed i livsvarigt fængsel, hans egentlige element. Han troede han længtes bort fra det, men indser at han kun kan leve i den trygge lilleverden med faste rammer. Det er vel også en tidstypisk længsel for halvmidaldrende, fortabte mænd med mange skræmmende normale sider. Disse forvoksede, bevæbnede børn, “renlevnadsmänniskorna,” der i virkeligheden bare længes efter at få hele det urene, besværlige liv overstået. De kunne for den sags skyld være flygtet ind i islam eller i alkoholisme, hvis ikke de var så stærkt fikserede på deres kost og krop. Flugten fra friheden er et tilbagevende tema i litteraturen ikke bare hos marxisterne Scherfig og Erich Fromm. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvordan man skaber autoritære personligheder i et anti-autoritære samfund som Sverige og Norge, det er en af de ting som Marx ikke forklarer.

Mange andre kan ikke, men af andre grunde (se nedenfor).Reda Seyam var mistænkt for at være bagmanden til Bali-bomberne i oktober 2002. Han drog til Bosnien i 1994 for at ‘udøve jihad,’ hvorved en del kristne mistede hovedet, hvad vores presse er tilbøjelig til at overse. Han er tysk statsborger, lever af bistandshjælp og vil afskaffe den tyske stat, der ikke ved om det vil afskaffe ham. Det hed i forgårs at “Germany will not allow anybody to impose religious wars on us”, hvordan de så vil forhindre det. – Ved at forbyde salafistgrupperne?Salafist attackiert SPIEGEL-TV-Team. Der er lidt mere religionsdialog på tysk her og lidt mere salafistnyt her: German police suspend officer over Salafist links.

Forandret, ikke forsvundet

JP skriver i dag, at debatten om indvandringen er stilnet af. Det er ikke min oplevelse. Sagen er, at den er blevet mainstream, og de har målt på de forkerte ord. Begrebet ‘danskhed’ har altid været et vildskud – udefinerbart og ikke ret interessant, og det er følgelig forduftet.

Det er nok også gået op for folk, at det er væsentlig mere interessant at tale om ‘islam’ end om ‘muslimer’. Sprogbrugen er generelt skiftet, fordi folk er blevet langt mere vidende. I stedet for ‘tørklæde’ og ‘halal’ skulle de søge på ‘sharia’. I stedet for ‘imam’ og ‘fundamentalist’ skulle de søge på ‘islamisme’.Jeg tvivler meget på at ordet ‘integration’ bruges mindre, og mon ikke begrebet ‘social kontrol’ er dukket op i løbet af de sidste ti år? Hvis nogen her kan teste mine påstande, ville det være meget velkomment. – Af Nemo

Journalister stemmer Radikalt

kan stadig ikke se vitsen med Muhammedkarikaturer, er anti-monarkister og surfer porno/læser Politiken. Det er en meget grov sammenfatning af undersøgelsen Rapport fra Medieundersøgelsen, 2012, 46 sider. – DJ censurerer erotik-spørgsmål.

Svenske journalisters svar er også interessant. JP tegningerne har jo ikke været gengivet i noget svensk medie, men det burde de altså have været, mener 48 %? Mon ikke det kan nås endnu? Go for it!

Fortsæt med at læse “Rettroende kan ikke lide journalister”

Står der på hjelmen på en soldat på et af Horst Fass’ billeder fotograferet under svære forhold dengang fotografiet var en møjsommeligt håndværk, der skulle forfines gennem tusindvis af fotos. Man kunne ikke kun kende en fotograf på motiverne, men lige så meget på negativ- og kopieringsteknikken. Krigsfotograf død. Flere af hans fotos: Looking back at the Vietnam War.

Dumhedens løvefødder.

Af Thomas Nydahl

Finns det någon som bättre symboliserar hemvisten i det nordiska, och flykten bort från det, än den danske poeten Henrik Nordbrandt?

Under sina många år i Turkiet och Spanien har han uttryckt en sådan ilska mot sitt gamla Danmark och en sådan motvilja mot ljuset och höststormarna i Köpenhamn att det gränsat till förakt. Och så plötsligt: en stor försoning, en mildare ton, ett slags hemkänsla. Just så ser också hela hans författarskap ut: från lovsånger till en kvinna i den danska miljön, till en kokbok om turkiska maträtter (Damelår og andre specialiteter).

Så kom Dumhedens løvefødder, en mycket engagerad uppgörelse med religion i största allmänhet och med det han sett av den i Turkiet i synnerhet. Också här ser man sambandet: det var när de religiösa fundamentalisterna på nytt började marschera i Turkiet som Nordbrandt lämnade landet.

Det kunde han varken förlika sig med eller leva i som vardag. Hellre huka i snålblåsten med uppfälld trenchcoat-krage mellan Nyhavn och Hovedbanegården än sitta på café i Ankara och höra hur ännu en författare ställts inför rätta eller ännu en islamistisk politiker tagit över i kommun eller stat.

Fortsæt med at læse “»War is hell«”

The Jakarta Globe reports that the courageous Islamic reformer, Irshad Manji, was stopped from speaking in Indonesia on Saturday. A Muslim supremacist group, the Islamic Defenders Front (FPI), protested that Manji (who is gay) was promoting homosexuality among Muslims. She was actually trying to discuss her new book, Allah, Liberty and Love. The police halted the event after 15 minutes. The report adds that Ms. Manji had to be escorted from the Salihara cultural center in South Jakarta under heavy guard. The FPI is now calling for her to be thrown out of the country. By the way, reliable studies and polling indicate that Indonesia is, in fact, one of the most tolerant Islamic countries in the world — considerably more so than what even al-Qaeda chief Ayman al-Zawahiri now calls “the Arab Spring countries.”

Emily, assistant to the liberal Muslim activist, injured her right arm and her tape recorder was damaged in the attack. Irshad was injured by a plate thrown by an attacker, despite efforts of the organizers to protect her.Dozens of men and women were also beaten by the mob.The organizers took the shaken author to her hotel immediately after the raid.

UPDATE:Irshad Manji was stopped from speaking again today at Gadjah Mada University in Yogyakarta, due to a protest by hundreds of Muslims. Muslims in Moderate, Tolerant Indonesia Silence Irshad Manji, Demand Her Deportation, Mob Causes Cancellation of Another Irshad Manji Event, Irshad Manji injured in mob attack in Yogya – En reprise af dødstruslerne og overfaldet for fem måneder siden i Holland. Manji var i landet for at lancere sin nye bog Just launched: Indonesian edition of Allah, Liberty & Love.

Nordiske journalister er ildrøde

Man regner de Radikale (B) med til den røde blok, hvad de både er som regreringspartiner og værdipolitisk – da er 80 % af danske journalister røde i en tid hvor de borgerlige inkl. DF står til 99 mandater og regringen plus Enhedslisten kun til 76. Det er i sig selv legitimt at en faggruppe mener noget grundlæggende andet end den befolkning den skriver for, men hvis vi accepterer at der ikke findes noget sådant som objektiv, uvildig journalistik, så bliver public-service begrebet pludselig vældig problematisk. Hvis det og pressestøtten ikke fandtes, ville vi have medier, der afspejlede befolkningen, men markedet for journalistisk i små lande er desværre sådan, at man ikke bare kan udbede sig private, urentable medier. Man må bare vænne sig til at betragte public service produkter med den samme kritiske sans, man anvender på f.eks. en privat, socialdemokratisk avis som den store svenske Aftonbladet, Nordens største eller Politiken, der befinder sig et sted imellem S og Enhedslisten.

Danske journalister er ifølge undersøkelsen de rødeste i Skandinavia. 80 prosent svarer at de ville stemt rødgrønt hvis det var folketingsvalg i morgen. 30 prosent ville stemt veldig rødt, på Enhedslisten (Rødts søsterparti) eller Socialistisk Folkeparti (SVs søsterparti).

Journalistene i Sverige er både rødere og grønnere enn sine norske kolleger. 77 prosent av de spurte svenske journalistene ville stemt rødgrønt om det var Riksdagsvalg i morgen. Journalistene fordeler seg relativt jevnt på SVs søsterparti Vänsterpartiet (27 prosent), Arbeiderpartiets kollegaer i Socialdemokraterna (24 prosent) og Miljøpartiet (26 prosent).Seks av ti journalister stemmer rødgrønt, Rødere i Sverige og Danmark

Hvad danske skolebørn lærer, ved jeg ikke, men jeg husker en svensker med akademiske forudsætninger, der oprørt viste mig hvad hans 13-årige datter lærte i en sydsvensk skole, se her og her. “Blev befolkningerne i de erobrede lande tvunget til at gå over til islam?” – “Nej, islam blev oplevet som en befrielse,” og ivørigt “gør islam ingen forskel på sorte og hvide,” siger den venlige muslim til svenske skolebørn. Der har altså aldrig været 18 mio. sorte slaver handlet af islam fra 800 tallet indtil i dag år 2012. “Kristendommen gør forskel og forbindes derfor med undertrykkelse og racisme,” fortsætter han kækt videre. Ja, og min røv er spids og profeten Muhammed opfandt velfærdsstaten og rødstrømpebevægelsen. Act for America har undersøgt amerikanske skolebøger. Se rapporten her.

Uhrskov: Indvandringens pris – fattigdom og konflikter

Sådan lyder titlen på min kommende bog fra People´s Press. Undertitlen hedder På vej mod et fattigere Danmark. Som faste læsere af denne blog vil vide, er der ikke længere skyggen af tvivl om, at den ikke-vestlige indvandring gør Danmark og de vestlige lande – inklusive USA – stadigt fattigere. Denne voksende fattigdom vil i sig selv garantere fremtidige konflikter. Forskellene i kultur, religion og etnisk tilhørsforhold vil sørge for, at disse konflikter vil blive alvorligt skærpet. Det er ikke noget, denne forfatter har bestemt skal være sådan. Det er sådan, virkeligheden ser ud, og det er sådan, virkeligheden altid har set ud og derfor vil vedblive at gør. Indvandringens pris.

I Berlingske beskriver Uhrskov én af de bomber under vores velfærd, som grundlægges i uddannelsessystemet hver dag: Det kommende pjalteproletariat af overvejende mellemøstlige efterkommermænd, hvoraf en stor del forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, ligegyldigt hvor mange penge der er smidt efter dem. Prisen for dem lader sig næppe indskrænke til, at de sidder og kukkelurer på en førtidspension. De kommer til at hævde sig på de måder, de nu kan og en dag vil vi have akkumuleret så mange, at desperate, i dag utænkelige løsninger vil blive tvunget i brug. Ikke præventivt og i tide, naturligvis. Den dag vil man nødigt sidde i Folketinget. Man vil nødigt befinde sig i Danmark overhovedet.

PISA – Programme for International Student Assessment – undersøger hvert tredje år, hvad 15-16 årige præsterer i læsning, naturvidenskab og matematik. For de ikke-vestlige efterkommere i Danmark er resultatet katastrofalt. Den såkaldte PISA Etnisk 2009 viste, at mindst 35 procent af de ikke-vestlige efterkommere scorer så lavt i læsetesten, at de ikke kan forventes at gå i gang med og fuldføre en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal for danske unge er på mellem 17 og 18 procent. Blandt de virkeligt gode læsere står det mindst lige så galt til. Igen skal jeg understrege, at det udelukkende er efterkommerne – født og opvokset i Danmark – jeg refererer til. Fem procent af de danske elever når et af de to højeste læseniveauer. For efterkommernes vedkommende drejer det sig om 0,9 procent. Ja, der står 0,9 procent, altså færre end hver hundrede efterkommerelev.

Folkeskolens afgangskarakterer afspejler resultaterne af PISA Etnisk. Ingen ikke-vestlig gruppe præsterer et højere karaktergennemsnit end danske elever. Sri Lankanere og vietnamesere er lig med eller meget tæt på, mens det for samtlige øvrige gælder, at de halter enten en hel del eller meget efter de danske elever. Og igen gælder, at det er efterkommere, vi taler om, født og opvokset i Danmark. Jeg taler ikke om indvandrere, der naturligt må have sproglige handicaps. Skulle man nu sidde og håbe på, at tredje, fjerde osv. generation kan rette op på disse forfærdelige resultater, venter man forgæves. Tallene er på ingen måde fyldestgørende for europæiske lande – selv om de få spredte tal fra Storbritannien bekræfter billedet – men fra USA ved vi, at anden generation, altså efterkommerne – er definerende for de kommende generationer. Margrethe Vestagers fortielser. Uhrskovs bog kan købes online flere steder fra den 29 maj.

“They have betrayed the working man”

Tommy Robinson og Kevin Carroll fra the English Defence League går ind i ledelsen for Paul Westons Freedom Party. Det er glædeligt at England får et ikke racistisk, ikke nazistisk alternativ til BNP. Folk der ikke tør gå til EDL demonstrationer, kan nu stemme på dem lokalt og på landsplan. Det mest slående ved denne pressekonference er imidlertid Carroll og Robinsons beskrivelse af den rædsel og terror pakistanske muslimer udsætter de mindrebemidlede kvinder og børn i Lutons ‘estates’ for. Det tjener dem til ære, at det fylder dem med en voldsom vrede på de svages vegne.BF/EDL Press Conference

Et halvt årtusinde af vestlig verdensdominans er ved at gå fløjten på grund af USA’s katastofale, suicidale økonomi. Hver nyfødt amerikaner skylder ved fødslen 200.000 dollars væk, udlandsgælden er på 15 milliarder dollars, Obama har øget den med 4 milliarder og hvert sekund øges den med 100.000 dollars og så snakker de om homo-ægteskaber. Det er overalt på enhver svensk forside, hvor journalistikken jo er sindssvagt interesseret i pseudosager, især hvis de foregår syd for bæltestedet. Gift jer eller gift jer ikke, jeg kan ikke være mere ligeglad, men hvis Vesten ville nøjes med ikke at begå selvmord, ville det vække min interesse af dvalen. Jeg så i anledning af valget, at Frankrig ikke har haft overskud på betalingsbalancen siden 1974 (!) Hvilken verden lever de folk i? A National Debt Of $14 Trillion? Try $211 Trillion.

Nomofobi

Jeg kan sagtens undvære min mobiltelefon. Der ville ikke ske andet, end at jeg ikke havde noget vækkeur og ingen kalender og aldrig ville møde op til noget som helst. Iøvrigt har jeg en ekstra udelukkende til at ringe til den anden, når den bliver væk. Problemet er sikkert lige så velkendt som det er fortiet, men nu er det altså sagt, måske der findes en støttegruppe for anonyme mobilmistere med moderat seperationsangst. Jeg taler mindre i den end jeg leder efter den.

First identified in 2008, it would appear nomophobia – the fear of being out of mobile phone contact, is sharply increasing in the UK. A recent survey of 1,000 people in employment, conducted using OnePoll, discovered two thirds of respondents fear losing or being without their mobile phone.The study, sponsored by SecurEnvoy – the global leader of Tokenless® two-factor authentication, reveals that 41% of people interviewed, in an effort to stay connected, have two phones or more. When asked if they’d be upset if a partner looked at the messages and texts on their phone almost half said that they would.66% of the population suffer from Nomophobia the fear of being without their phone.

Kronik: Skræmmende suicidal-Sverige

Det ligner omtrent en kronik jeg skrev for ti år siden. Nu er det liberale midterspor i Danmark altså blevet ‘højreekstremt’. Velkomne skal de være i klubben. I Sverige er multikulturen så fremskreden, at man ikke kan tillade sig at vakle i troen, det er en luksus danskere endnu kan tillade sig. Det er kendt stof, i al fald her på bloggen, så det interessanteste er afsenderen, gid han må kunne vække nogle liberale, for hvem Sverige er en provins ved Volga. David Karsbøl, cand.polit. i Børsen (ikke online)

Liberalt sindede med velvilje i forhold til indvandring bør overveje konsekvensen af masseindvandringen i Sverige. Politiet har reelt givet op over for eksplosionen i kriminalitet

“Sverige undergår i disse år voldsommere forandringer. Dette gælder både i historisk, økonomisk og kulturel forstand. En enorm indvandring har udsat landet for vel nok de største ændringer noget vesteuropæisk land har set siden 1989. Og det er endda spørgsmålet, om murens fald overhovedet udgør en større og vigtigere begivenhed end følgerne af den svenske masseindvandring. De demografiske ændringer er historiske. …

Sverige var for 40 år siden et land karakteriseret ved meget stor og begrundet tillid mellem mennesker. Men kriminaliteten i Sverige er eksploderet sideløbende med indvandringen. Fra 1975 til i dag er befolkningstallet steget med 16 pct. til knap 9,5 mio., men antallet af seksualforbrydelser er steget med 873 pct. I det samme tidsrum er voldsforbrydelserne steget med 329 pct. – begge tal ifølge Sveriges Statistik. …

Disse tal omtales ikke i danske og svenske medier, som nægter at problematisere masseindvandringen. De negative følger bliver utroligt nok stort set aldrig omtalt i svenske medier – og kun sporadisk i danske og i øvrige landes medier. Men de eksisterer, og almindelige svenskere lider under dem. Mens vi i Danmark kan undre os over, hvordan politiet på det nærmeste har opgivet visse ghettoområder, har dette foregået i langt større omfang i Sverige.

Malmø har på få år udviklet sig til at være et ekstremt ubehageligt sted, som vel leder ens tanker på dystopiske fremtidsfilm som Flugtaktion New York med Kurt Russel som Snake Plissken (1981). Byen er i dag lige så charmerende som en overkørt dræbersnegl. Det kan det socialdemokratiske bystyres agitprop-kampagner ikke ændre på. (Grafik: Avpixlad)

Fortsæt med at læse “Homoægteskaber?”

Endnu en sag i den endeløse række af sager om muslimers grove, langtrukne overgreb på mindreårige, indfødte engelske piger. Men næste gange EDL demonstrerer imod det, er det stadig dem, der er racisterne. En ‘Pandorasæske af race-relationer”, ja mon ikke lige? Dette er ondt blod, det vil være et mirakel, hvis det ikke kommer til udbetaling før eller siden. Men hvem har åbnet for æsken af ødelagte børn og den kommende vold, MP Keith Vaz, og hvem har i grunden ‘givet ondskaben en chance’, som Eli Wiesel siger, andre end typer som Brown, Blair og Cameron?

A judge today said nine men preyed on white girls as young as 13 for sex ‘because they were not part of your community or religion’ as he jailed them for a total of 77 years. The men, all but one originally from Pakistan, were sentenced at Liverpool Crown Court after they were convicted of luring up to 47 girls into sex with drink, drugs, fast food and free taxi rides over a number of years. One girl was subjected to a horrific ordeal when she was raped by 20 men in a single night.Opening his sentencing remarks, Judge Gerald Clifton said: ‘All of you treated (the victims) as though they were worthless and beyond respect.

Muslim leader warns that some British Pakistani men ‘think that white teenage girls are worthless and can be abused without a second thought’. Labour MP Keith Vaz warns against opening Pandora’s Box over race relations by blaming a particular race or religion for grooming girls. ‘Targeted because they were not part of your community or religion’: Judge blasts sex grooming gang ‘driven by lust and greed’ as they are jailed for total of 77 years. – Keith Vaz says child sex ring case ‘not race issue’. – Child Scandal Heightens UK Race Tension.

She was a child of 13 walking along a road in her school uniform when she first met ‘friendly’ taxi driver Mohammed Sajid.Now, seven years later, she sits alone in a dingy one-bedroom flat, reliving the sickening way she was groomed for sex by an older man she trusted. Now on medication for depression and suffering from panic attacks, the mother-of-one has little hope that she will ever recover from her horrendous ordeal.

The youngster is disgusted that the gang described the girls as prostitutes in court and said she is still struggling to move on with her life. She said: ‘The girls were doing it because they were scared and they were too young to know any better.’I try to block out what happened. That dirty old man took advantage of me… I was just a child: Rape victim’s sickening ordeal at hands of sex grooming taxi driver

Melanie Phillips skriver i en flammende kronik: “Britain is still sleepwalking off the edge of a cliff”

With the conviction of nine men for organised sexual crimes from rape to sex trafficking, the full horrific details of more than two decades of sexual violence against young, predominantly white girls living in children’s homes in the north of England have been revealed.

Terrible as all this is in itself, there is far worse. For this monstrous abuse could all have been stopped years ago. The authorities had evidence this was going on as long ago as 1991. Exactly the same paralysis of the mind is on display in the reaction today to these atrocious and horrifying disclosures. The word Muslim is simply absent from much of the coverage. The men are described as Asian or Pakistani. But this cowardly euphemism wrongly implicates communities that have nothing whatever to do with such terrible crimes. They don’t involve Pakistani Christians or Pakistani Hindus; they don’t involve Chinese or Malaysians, Sri Lankans or Thais. While it is the case that in general the overwhelming majority of sex crimes against girls are committed by white men, this particular phenomenon of street gangs in northern towns targeting white girls and passing them around for sex is disproportionately committed by Muslims. The police maintain doggedly that this has nothing to do with race. What a red herring. Of course it doesn’t! This is about religion and culture – an unwesternised Islamic culture which holds that non-Muslims are trash and women are worthless. And so white girls are worthless trash. Which is itself of course a race issue. The Rochdale sex ring shows the horrific consequences of Britain’s ‘Islamophobia’ witch-hunt.

Kvinders status, sikkerhed og tryghed i Europa er i det hele taget under systematisk erodering, – det er ikke bare jøder og homoseksuelles – undtagen naturligvis i de højere samfundslag, hvor man endnu ikke behøver bekymre sig om det. Under Sveriges facade, nede på gulvet hvor hver fjerde svenske kvinde er bange for at færdes alene, og 11 procent slet ikke forlader hjemmet i mørke, kan det se sådan her ud:

I 15 år har Katja Gillander Gådin, docent i Folkhälsovetenskap vid Mittuniversitetet, kartlagt förekomsten av sextrakasserier i skolan. Hon larmar nu om att gränserna för vad som accepteras har flyttats fram och att denna typ av kränkningar har blivit vardag. Både elever och personal utsätts. Gillander Gådin exemplifirar bland annat med det utbredda, närmast slentrianmässiga, bruket att kalla flickor för hora och pojkar för bög, men också sådant som att flickor får en skollinjal instucken mellan benen, att de tafsas på brösten eller stjärten. Allt sådant är enligt Gillander Gådin idag vardag i svenska skolor. Sexuella kränkningar i skolan vardag i massinvandringens och kulturrelativismens Sverige, – “Sexuella trakasserier osynliggörs av skolorna.” P4 Sextrakasserier vanliga i grundskolor. – Se også Sverige: Tre kvinner myrdet på tre måneder.

Umotiveret?

Mon dog? Fire personer halet ud af en bil, tævet, en af dem stukket med kniv ved Folkets Park på Nørrebro. Politiken skriver:

Overfaldet fandt sted lørdag eftermiddag, da fire personer, tre mænd og en kvinde, tilsyneladende umotiveret blev overfaldet af en gruppe på 10-12 personer i Folkets Park. »Det drejer sig om fire personer fra Jylland, der er i byen, og som forvilder sig ind i området«, fortæller politikommissær Knud Hvass fra Københavns Politi til Ritzau. Fire jyder på vej til koncert overfaldet

Nu er en 16-årig anholdt og sigtet. Een. Hvad blev der af de øvrige 9-11 i pøblen? Og Politiken kalder forbrydelsen umotiveret. Der er ingen overhovedet, der handler umotiveret. Selv den paranoid-schizofrene, der stikker sin nabo ned, har et motiv. Det her er ikke søvngængeri, og der er ikke tale om en enkelt, forstyrret person, hvis motiver kan være svære at ransage. Når man handler i flok på den måde, er der et fælles motiv. Problemet er offentlighedens manglende lyst til at granske motivet.

Hvad i alverden kan få en ung mand til adskillige gange at stikke en kniv i en ung mand, han aldrig har set for sine øjne før? Der er intet personligt mellemværende og ingen forudgående kontakt. Offeret kunne meget vel være død. Hvem er alverden er bevæbnet og parat til uden varsel at slå et medmenneske ihjel på den måde? Og lad os ikke glemme, at han var en del af en ligesindet gruppe. De handlede i flok. Jeg synes, Politiken skulle begynde at se lidt nærmere på mulige motiver til noget så sært og uhyggeligt. Bemærk politikommisærens charmerende formulering: ‘forvilder sig ind i området’. Dén slags skal politiet nok selv undgå. – (Blågårds Plads og Folkets Park – for farligt for politiet.)

Af Nemo