(Chris Holmsted Larsen på Facebook, april 2011)
Mag. art. og ph.d.-studerende ved RUC, Chris Holmsted Larsen tørrer i en rapport, der er bredt refereret i medierne i dag, Breivik af på Snaphanen og Uriasposten, og associerer os en passant, som om det ikke var nok med Breivik, med skoleskyderier – som et ’beslægtet’ problem.
Denne skyggeside af informationsteknologien gjorde sig bl.a. gældende i Anders Breiviks opbygning og udførelse af terrorangrebet i sommeren 2011. Meget tyder på, at Breivik ikke kun anvendte de digitale medier effektivt til at sprede sit manifest. Han blev i årene op til terrorangrebet stærkt inspireret og bestyrket i sine fjendebilleder via højreekstreme og antimuslimske websites. En efterfølgende netværksanalyse, foretaget af den britiske avis The Guardian, viste bl.a., at Breivik i sit manifest havde hentet inspiration fra flere hundrede højreekstreme og antiislamistiske websites, blogs og debatforums, herunder de stærkt antimuslimske danske websites Uriasposten og Snaphanen. Dermed var Breiviks terrorangreb også udtryk for en ny type politisk webekstremisme, hvor hadefulde holdninger søges realiseret i praksis.
Beslægtet har webmediets ekstremistiske skyggeside vist sig i de senere års skoleskyderier, hvor massakre begået af helt unge mennesker i bl.a. USA, Tyskland og Finland udelukkende er forbundet via den inspiration, der finder vej via de digitale medier og sociale medier. Anders Breivik er et eksempel på, hvad der kan betegnes som en selvradikaliseret person. Dvs. en individuel radikaliseringsproces, hvor der ved hjælp af ekstremistiske medier opbygges en ekstremistisk politisk identitet. Denne proces pågår ofte uden, at samfundet har mulighed for at gribe ind. Disse ensomme ulve udgør i dag en central trussel i forhold til politisk ekstremisme. (Rapport: POLITISK EKSTREMISME I DANMARK side 19)
Man må dog lade ham, at han har et enkelt rosende ord. Det er godt, at sitet er åbent, så han kan holde øje med os!
I forbindelse med den præventive indsats er det positivt, at de fleste ekstreme politiske websites er frit tilgængelige for forskere og myndigheder, der vil følge udviklingen med henblik på en præventiv og reaktiv indsats. På den anden side er indgreb, i forhold til ekstreme politiske websites, og i det omfang de ikke direkte er truende eller racistiske, forbundet med vanskeligheder. En betydelig faktor er hensynet til ytringsfriheden. En anden er at disse websites, særligt for unge mennesker, fungerer som en slags politiske eksperimentarier, hvor der prøves kræfter med politisk aktivisme og identitetsudvikling. Mange af de unge vil senere glide videre ind i en demokratisk acceptabel politisk aktivisme, eller bare forsvinde fra det politiske overdrev uden nogensinde at have udført ekstreme politiske handlinger.
’Direkte’? Vi er måske ’indirekte’ truende, eller hvad? Det fremgår også, hvis man kan læse indenad, at sites som Snaphanen er udtryk for en demokratisk uacceptabel politisk aktivisme og i øvrigt en del af det videnskabeligt veletablerede begreb ’det politiske overdrev’. Hele hans skriveri er fuldt af insinuationer, fornærmelser og injurier. Det fremgår blandt andet, at vi ikke på overfladen, men i virkeligheden, er antidemokratiske, fordi vi ikke ønsker at give flere ærkekonservative-på-den-trælse-måde tredjeverdensborgere stemmeret i Danmark. Det fremgår også, at jeg åbenbart helt har misforstået liberalismen, som jeg jo ellers bekender mig til:
De to overordnede strømninger er nationalsocialisme og højrenationalisme. Den sidste strømning består af et blandingsforhold af ultranationalisme, antiislamisme og biologisk og kulturel racisme. Det drejer sig ikke om en ensartet strømning, men om en bevægelse, der består af en omskiftelig mosaik af ideologiske strømninger og organisatoriske knopskydninger. Højrenationalismen tager udgangspunkt i forskelligartede og ekstreme tolkninger af liberalisme, konservatisme og fascisme.
Fortsæt med at læse “Breivik, skoleskyderierne og Snaphanen”








