Først gned Tony Blair sine landsmænd næser så grundigt i “diversity”, at England aldrig nogensinde bliver sig selv igen. Så gik parfumesælgeren Blair ud og blev mange- mange millionær i pund, og med en rockstar-status i den arabiske verden a la Henry Kissinger. Jesper Langballe sagde for nylig i et portrætprogram, at man altid i hans familie havde betragtet politikere som landssvigere på et lidt højere niveau. Helt oppe på Blairs niveau, forestillede de dem sig nok næppe. Man ved jo snart ikke hvad man skulle gøre af sig selv, den dag der dukkede en politiker op man ligefrem beundrede, for ikke at sige, en der blev elsket, så meget er afsmagen og foragten blevet en vane, og Tony Blair er ikke midlet imod den foragt. Mistillid bør være udgangspositionen overfor enhver magthaver, men i Blairs tilfælde skrider den fareturende ud i retning af eksitentiel kvalme, som programmet spiller fremad. Kun den brilliante journalistik England stadig er velsignet med, forhindrede os i at kaste op. Channel Four Dispatches blev sendt i september 2011.

Hvem var “imamen” så ?

Der var ikke mange der gættede, og de få der gjorde, gættede ikke rigtigt hvad man ikke kan fortænke dem i. Det er nemlig kunstneren, syflitikeren, drankeren den 1.5 meter høje adelige Henri de Toulouse-Lautrec, der i sit meget korte liv elskede at blive fotograferet, og som gerne poserede udklædt som Pjerrot, messedreng, japaner og kvinde. Lautrecs yndlingsdrink hed Tremblement de Terre (Jordskælvet), og man kan dårligt lade være med at tænke på hvilket jordskælv der ville indtræffe, hvis en hyldet kunstner i Paris eller København i dag poserede i den forklædning. Hurtigere end man kan nå at sige Van Gogh, ville han i heldigste fald blive anklaget for “hate-dressing.” Dagstaksten er omkring 3000 Euros.

Statens Museum for Kunst har en stor særudstilling af hans værker for tiden, og det var der jeg stødte på det fotografi fra 1892, som jeg ikke kendte i forvejen.

Lautrec hører til mit indre tapet, fordi min barndomsven var sønnesøn af den ufatteligt fremsynede danske maler, Johan Rohde, der var med til at grundlægge Den Frie Udstilling, og var drivkraften bagved den berømte udstilling i 1893, hvor københavnerne kunne opleve bla. Van Gogh, Gauguin og Lautrec mens de endnu levede og var ukendte og ludfattige. Udstillingen var den skandale man talte om i det år, men i Rohdes efterkommeres hjem, der hang de store, originale Lautrec plakater endnu inden de var gjort kendte af Lousiana og reproduktionskunsten. Jeg har det med dem, som med mine egne billeder. De skal være der, for ellers mangler der noget og fordi man engang med års mellemrum kigger på dem, og opdager at man har fået nye øjne i mellemtiden. Lidt som med en kone, vil jeg tro..

Den hovedløse tro på den bløde sharia

En enfoldig tillid til at tingene går den vej man har drømt våde drømme om er det gennemgående tema i kommentarerne til begivenhederne i de tilbagestående lande i Nordafrika. Har man stadig kontakt mellem hoved og krop kan man godt tillade sig at ryste på førstnævnte, for idiotien er grænseløs. I Afghanistan dør danske soldater for at opretholde et regime der også har shariaen indskrevet i forfatningen. Dette misforhold har vist været fuldstændigt fraværende fra debatten herhjemme, og man kan derfor godt frygte at selv åbenlys fallit for ønsketænkningen på de arabiske landes vegne vil kunne fortrænges. På den anden side er denne verdensdel langt mere nærværende end bjerglandskabet Afghanistan, og det forhold at der her er tale om turistlande burde alt andet lige gøre det meget vanskeligt for medier og politikere at lægge glasur på en udvikling der er fatal for demokrater og religiøse mindretal.

[…] Men eksperter advarer [sic, (LFPC)] mod at tro, at partiet vil bruge sejren til at indføre streng sharia-lovgivning og undertrykke kvinders rettigheder. […]

Den stærke mand i partiet er Ennahdas grundlægger, Rached Ghannouchi, som i 1970’erne agiterede for at indføre en streng fortolkning af den muslimske sharia-lov for at værne mod moralsk forfald.

Men i de senere år har han nedtonet retorikken. […] Sharia-lov indføres næppe i Tunesien

Enhjørningevarsel: Den ikke-strenge fortolkning af sharia repræsenteres af …. ? Dette er hvad han altså har “nedtonet”, hvilket i mainstream-parlør betyder at det er absolut tænkeligt til at han slet ikke mener den slags længere (LFPC):

[…] Observatoire de l’Islamisation has some interesting extracts from Ghannouchi’s writings and interviews he has given over the years, translated into French from Arabic. Here are his thoughts on secularism.

What place is there for secularism in Islamic society?

“Islamic society is based on the interpretation of values organising the life of individuals and communities. It also organises the spiritual side of the latter. For this reason it is impossible to conceive of a secular Islamic society, or a secular Muslim, unless essential elements of Islam have been renounced.”

In one of his books, he called apostasy a crime and mentioned, seemingly with approval, the harsh punishments traditional Islamic texts prescribe for it.

Apostasy is the renunciation of Islam after it has been embraced willingly…

…Verses of the Koran set out the horrific nature of this crime in several places, and threaten anyone guilty of it with the most atrocious tortures, without mandating a specific punishment down here however. As to the tradition, the sunnah, it demands the death penalty (in conformity with the hadith): “Kill whoever changes his religion”. […]

The Real Rachid Ghannouchi

I Libyen mener de blød sharia – ikke stening og tilhyllede kvinder – når overgangsstyret taler om sharia som kilde til lovgivning.

Sådan tolker den danske udenrigsminister, Villy Søvndal (SF), udtalelser fra Libyen om, at sharia-lovgivning i det nye Libyen, som danske kampfly har været med til at skabe.

– Jeg tror mere, at det kan sammenlignes med, at katolske partier i Europa kalder sig kristelige. Det betyder ikke hardcore-kristendom, men at sådan er deres grundorientering i livet, siger Søvndal. […] Søvndal tror på blød sharia i Libyen

…at I salafister benytter jer fuldt ud af ytringsfriheden til at udbrede jeres syge fortolkning af Koranen samtidig med, at I bekæmper andres ret til at benytte samme ytringsfrihed. Det skriger da til himlen, at du ikke engang forholder dig til det. […] Inger Støjberg, integrationsordfører: Så langt rakte modet altså, Abdullah M. Ali

Når ummaen trænger sig på kommer sproget i retræte

(Efter forlæg af Caleb)

Engang talte vi uden blusel og frygt om ‘muhammedanere’. Så fik vi at vide at det var de lidt kede af, for Muhammed var ikke deres gud. Så vi rettede ind og kaldte dem muslimer, uden at vi følte os pressede af den grund.

Under 1990’ernes borgerkrig i Algeriet var der ikke nogen videre skrupler forbundet med at se denne som overvejende mellem sekulære arabere og muslimer.

9/11 gav anledning til en ubekvem konfrontation med det forhold at bin Laden og Al-Qaeda nød udbredt sympati i den muslimske verden. Kunstbegrebet ‘islamisme’ fik en opblomstring som retorisk figenblad der skulle udskille slemme muslimer fra det store demokratiske flertal man antog var ligesom os, bortset fra at deres Bibel hed Koranen. At de uhyrligheder man projicerede over på ‘islamismen’ såmænd er mainstreamdogmatik i islam kom man let udenom: Man sørgede for at holde fast i uvidenheden.

Men virkeligheden trængte sig på igen: ‘Islamisterne’ vandt regeringsmagten i lande som Tyrkiet, Pakistan og Tunesien. Det store fredelige flertal følte sig altså repræsenteret af dem man ellers fastholdt var en minoritet med en ‘særligt streng udgave’ af islam. Islamismen dementerede med andre ord sig selv og blev meningsløs. Næste defensive skridt er så det vi oplever i disse dage: Islamisterne bliver nu selv opdelt i ‘moderate’ og ‘radikale’. De første, forstår man, står for en særlig blød form for sharia, helt uden kvindeindpakning og afhugning af legemsdele. Hvad denne retning nærmere går ud på forklares ikke.

Opdelingen i gode og onde med førstnævnte i klart flertal er altså genetableret lige p.t. Hvad næst – burka med aircondition kontra de sorte telte? Halshugning med kirurgiske instrumenter kontra krumsablen? (LFPC)

FN: 15 milliarder på jorden i år 2100

Da jeg var 10 år gammel, var vi 3 mia. Ved årtusindeskiftet var vi 6 mia. For nylig rundede vi 7 mia. Det lyder ikke usandsynligt at det kan fordobles på de næste 89 år. Verden har ét altoverskyggende miljøproblem, og det er mennesker, men jeg har aldrig hørt “de grønne partier” omtale det. Ved miljøkonferencen i Stockholm i 1972, var verdens overbefolkning nr. 1 på dagsordenen, men dengang havde vi ingen “miljøpartier.” Tyve år efter var det overhovedet ikke blandt emnerne, men da var der også mange flere, man kunne fornærme ved at sige, de var for mange. Sig det til 80 mio egyptere på vej mod 100 mio., sult og sammenbrud. Der er heldigvis er der stadig massser af plads tilbage i Norge, Finland og Sverige, og der kan sagtens være 100 mio. egyptere på det svenske areal. “What’s in a name? That which we call Sweden, By any other name would smell as sweet.” – Grafikken her følger kun verden til 2050 !

The United Nations will warn this week that the world’s population could more than double to 15 billion by the end of this century, putting a catastrophic strain on the planet’s resources unless urgent action is taken to curb growth rates, the Observer can reveal.That figure is likely to shock many experts as it is far higher than many current estimates. A previous UN estimate had expected the world to have more than 10 billion people by 2100; currently, there are nearly 7 billion.

Some experts reacted with shock to the figure. Roger Martin, chairman of Population Matters, which campaigns on population control, said that the Earth was entering a dangerous new phase. “Our planet is approaching a perfect storm of population growth, climate change and peak oil,” he said. “The planet is not actually sustaining 7 billion people.” Population of world ‘could grow to 15bn by 2100’,World population will more than double to 15billion by 2100, says UN.

Tilvandret, voldelig kvindeforagt i Oslo og Stockholm

I fjor ble det registrert totalt 24 overfallsvoldtekter i Oslo, mot 48 hittil i år, ifølge en gjennomgang Aftenposten har gjort. For få uker siden kom det frem at bare syv av disse voldtektene er oppklart i år.Disse voldtektstallene vekker sterke reaksjoner. 2. nestleder i Stortingets justiskomité, André Oktay Dahl, betegner økningen, med få oppklarte saker, som en skandale. Han nevner at justisminister Knut Storberget har karakterisert overfallsvoldtekter som «nestendrap».

Det var i 03.40-tiden natt til i går det skjedde igjen i Oslo, denne gang på Nisseberget inne i Slottsparken. To menn overfalt og voldtok en 21 år gammel kvinne.Oktay Dahl betegner situasjonen i Oslo som kritisk. Han sier byen må vinnes tilbake med økt politiinnsats, og mener overfallsvoldtektene må debatteres som utslag av ren kvinneforakt.- Det kan ikke underslås at mange av gjerningsmennene har en annen etnisk bakgrunn, med et kritikkverdig kvinnesyn. Offer nummer 48

For at finde ud af, om et problem i denne afdeling er slemt eller ej, plejer jeg at sætte det i forhold til problemets størrelse i Sverige: I 2010 var der 1549 anmeldte voldtægter i Stockholms Län (bemærk, dette er tre gange så mange som i hele Danmark det år!) BRÅ´s tommelfingerregel er, at 12 % af alle voldtægter er overfaldsvoldtægter. Det er altså 170 anmeldte overfaldsvoldtægter i Stockholm mod 48 i Oslo.

Oslos problem er altså ikke så slemt, at det ikke kan blive værre, selv når man tager højde for, at Oslo er en mindre by end Stockholm. Forskellen på Norge og Sverige er derudover, at de svenske ofre har fuldstændig minimal opmærksomhed og opbakning fra presse og politikere i modsætning til de norske. Meddelelsen er fra de svenske statshyklere, at bliver du offer for en politisk uvelkommen forbrydelse, er du på egen hånd. Det er vilkårerne i feminismens elysium, og hvis nogen er utilfreds, kan de klage til deres lokale genus-professor, hvis de ikke er så traumatiserede eller hjernevaskede, at de bare privatparkerer deres smerte.

Robert Spencer er ikke meget mere optimistisk i radioindslaget her, eller Andrew Bostom her. Når man har hørt begge indslag, spørger man sig ikke, som jeg gjorde forleden, og Vesten har en konsistent, informeret mellemøstpolitik, der holder mere end et år ad gangen, men om vi overhovedet har en. Vi hopper fra tue til tue, uden noget system i hopperiet, og vi kan snart løbe tør for vestvenlige dikatorer, vi kan dolke i ryggen. Vi burde vel have én, eftersom vores politikere poster europæiske borgernes milliarder i regionen og modtager millioner af de flygtninge, den til enhver tid producerer, og det bliver ikke småting i fremtiden. (se ovenfor)

Fjordman: “Jeg vil være mer synlig enn noensinne”

Peder Jensen har endnu et debatindlæg i en norsk avis i dag. Det en replik, men alligevel med principielle pointer. VG.NO har redigeret i det, Jensen gør nærmere rede for redigeringen nedenfor indlægget, der her er i originalversionen. (VG.NO. – ikke online.)  Avisen kalder det:

Fjordman lever videre

Av Peder Jensen, også kjent som Fjordman

VGs kommentator Anders Giæver har flere ganger angrepet meg i avisens spalter. På den ene siden beskriver han meg med forakt som en gjennomsnittsnordmann, men legger til at jeg er “en av de mest sentrale premissleverandørene for islamhatet og muslimparanoiaen i Europa.”

Hvem har bestemt hva som er paranoia? Herr Giæver har knapt lest noen av tekstene til Bat Ye’or om Eurabia eller Robert Spencers nettside Jihad Watch og har neppe forstått det lille han eventuelt har lest. Han er overhodet ikke i stand til å motbevise en eneste konkret opplysning jeg kommer med eller min påstand om at islam ikke kan reformeres eller forenes med vestlig sivilisasjon. Det eneste han har å fare med er derfor personangrep.

Det er riktig at jeg var sliten etter terrorangrepene 22. juli. Da jeg stod frem med fullt navn i VG vurderte jeg seriøst å gi meg som skribent. Etter å ha fått ting litt på avstand og tenkt igjennom saken vil jeg imidlertid fortsette med uforminsket styrke. Jeg har sagt helt fra begynnelsen av at terrorister, enten de kommer i form av islamske jihadister eller Anders Behring Breivik, ikke skal få bestemme hva et fritt samfunn skal diskutere, og det mente jeg. Da bør de heller ikke få lov til å diktere personer som er kritisk til islam og masseinnvandring.

Jeg vil definitivt ikke akseptere at massemediene skal true eller trakassere meg til å holde kjeft. Dersom jeg en gang slutter skal det være et valg jeg tar personlig, ikke et som dikteres av Anders Giæver, Marie Simonsen eller andre mediebøller.

De etiske retningslinjene i VærVarsom-plakaten til Norsk Presseforbund gir en person rett til å komme med tilsvar til påstander som fremmes om ham av pressen. Jeg kommer til å benytte meg aktivt av dette fremover, noe som betyr at jeg vil være mer synlig enn noensinne.

Dersom norske aviser ikke trykker mine kronikker vil jeg publisere dem på internett på Gates of Vienna både på engelsk og norsk som eksempler på pressesensur. Min bok The Curious Civilization vil også bli utgitt som planlagt i 2012.

Islamsk Råd Norge, som tvangssponses av innfødte, ikke-muslimske norske skattebetalere, mottar veiledning fra det europeiske fatwarådet om de skal være for eller imot dødsstraff for homofile. Rådet ledes av Yusuf al-Qaradawi, som er åndelig veileder for Det muslimske brorskapet. Qaradawi har blant mye annet skrytt åpenlyst av at muslimer snart skal erobre Europa og snakket pent om nazistenes Holocaust. Representanter for Jonas Gahr Støres Utenriksdepartement har møtt medlemmer av Brorskapet til samtaler i Oslo.

Forfatter Walid al-Kubaisi omtaler Qaradawi som “farligere enn bin Laden” og beskriver hvordan han gir fatwaer om at det er tillatt (halal) å gifte seg med barn. Se artikkelen “Islam og ekteskap med mindreårige”. Muhammed selv giftet seg med Aisha da hun var kun seks år og fullbyrdet ekteskapet seksuelt da hun var 9 og han 54 år gammel (Bukhari 7.62.64). Dette er blitt en del av hans Sunna eller personlige eksempel til etterfølgelse for evig og alltid.

I februar 2006 ble en delegasjon sendt fra Norge til Midtøsten for å be om nåde hos den mektige Yusuf al-Qaradawi på grunn av Muhammedkarikaturene. De ble støttet av den norske regjeringen til Jens Stoltenberg. Qaradawi fremsatte da krav om et lovforbud mot kritikk av islams grunnlegger Muhammed, noe som i praksis vil innebære en underkastelse til sharialover og at Europa og den vestlige verden fra nå av skal stå under islamsk herredømme. Det var dette den internasjonale striden om de danske tegningene egentlig dreiet seg om.

Thomas Seltzer, programleder på NRK3, har vist en karikatur av meg som multihandikappet skribent i rullestol. Jeg går ut ifra at dette i så fall gjør meg til Norges svar på Stephen Hawking, noe jeg tar som et kompliment. Alternativt kunne man tenke seg at det var en antydning om at folk i rullestol er lallende idioter, noe som ikke er spesielt smakfullt.

Forskjellen på en humorist og en bølle er at en sann humorist sparker oppover, ikke nedover. Seltzer tør ikke vise en siklende al-Qaradawi i rullestol si til muslimer at pedofili er OK.

Jeg tar meg ikke særlig nær av dette ettersom herr Seltzer knapt kan sies å ha injurierende kraft. Det irriterer meg derimot at han kan tvinge andre til å sponse slikt gjennom TV-lisensen, enten de vil dette eller ei. Noe av det viktigste man kan gjøre for å få en mer åpen debatt i dagens Norge er å legge ned pressestøtten samt å avvikle NRK i sin nåværende form.

Fortsæt med at læse “Pipes: “Vi kommer til at længes efter Gaddafi””

Kronik i Aftenposten.no. Gengivet med forfatterens tilladelse. Findes også på engelsk: The Rule of Law After 7/22 by Peder Jensen, a.k.a. Fjordman.

Norske meningspoliti. Mitt ublide møte med politiet reiser prinsipielt viktige spørsmål knyttet til hvordan man skal behandle vitner i store kriminalsaker.

Viktige prinsipper

Jeg vet at det er folk som ikke liker meg. Det skal de få lov til, men det er viktig å huske på at en sivilisert rettsstat skal fungere uavhengig av om man liker vedkommende eller ei. Jeg mener at mitt ublide møte med norsk politi reiser prinsipielt viktige spørsmål knyttet til hvordan man skal behandle vitner i store kriminalsaker. Du kan interessere deg for dette selv om du er uenig med eller til og med misliker mine skriverier.

«Psykisk medvirkning»

Det er også meningsløst å holde godt dokumenterte tekster ansvarlig for hva en forstyrret person gjør. Dersom vi skal ta «psykisk medvirkning» på alvor bør de som distribuerer Koranen, som i meget klare ordelag oppfordrer til vold mot ikke-muslimer, holdes ansvarlig for medvirkning til talløse jihadistiske terroraksjoner over hele verden. Skjer det?

I sitt terrormanifest siterte Anders Behring Breivik en rekke ulike mennesker fra hele verden, åpenbart uten deres viten eller samtykke. Å bli sitert av personer man aldri har møtt er noe man ikke selv kan ha kontroll over, men siden jeg var den eneste nordmannen blant dem som ble sitert der innså jeg at jeg før eller siden burde snakke med myndighetene om saken.

Jeg kontaktet først Politiets sikkerhetstjeneste (PST) ved fysisk å banke på deres hovedkontor i Oslo. De ville imidlertid ikke prate med meg og ba meg heller sende en e-post. De har vel kaffepauser i etterretningstjenesten også. I avisene kunne man få inntrykk av at politiet aktivt hentet meg inn til avhør, men hverken de eller pressen ante hvem jeg var inntil jeg 4. august troppet opp på Manglerud politistasjon sammen med Knut Ditlev-Simonsen fra Advokatfirmaet Staff. Jeg kunne like gjerne ha vært Mikke Mus for deres del.

Ingen hint
Selv om jeg ikke var juridisk forpliktet til å si noe, svarte jeg på de fleste spørsmålene. Den eneste formen for indirekte kontakt jeg har hatt med Behring Breivik er at vi begge postet kommentarer på nettsiden Document.no. Det er riktig at han forsøkte å ta kontakt med meg på et tidspunkt i 2009 og sendte meg en håndfull e-poster.

De er, som alt annet han sa til andre før hans ugjerninger, lite oppsiktsvekkende og litt intetsigende, uten det minste hint om fremtidige terroraksjoner. Jeg var dessuten totalt uinteressert i noe møte. Noe annet vet jeg ikke om Behring Breivik. Absolutt ingenting.

Litt nølende ga jeg frivillig politiet adgang til min telefonlogg, noe som er en betydelig utstrakt hånd fra en person som ikke er siktet for noe og som selv vet at han ikke har vært involvert i de kriminelle hendelsene. Men jeg nektet å følge politiets anmodning om å gi dem min datamaskin, noe jeg anså som en for sterk inngripen i mitt privatliv. Jeg ble deretter fotfulgt av flere politifolk og presset til å overlevere den.

Ikke mistenkt

Det var Bård Dyrdal, leder for vitneavhørsprosjektet om 22. juli-terroren, som gjennomførte tvangsvedtaket, støttet av politiadvokatene Christian Hatlo og Pål-Fredrik Hjort Kraby. «Han hadde status som vitne og vi fikk en lang og grei forklaring fra ham på de spørsmålene vi hadde,» sa Kraby til NRK.

Det er riktig, jeg hadde status som vitne både før og etterpå og har aldri noensinne vært mistenkt eller siktet for å ha begått en kriminell handling. For ordens skyld sier politiet pr. e-post i oktober, etter å ha studert all min kommunikasjon i flere måneder, at jeg fremdeles ikke er mistenkt for noe.

Dyrdal uttalte da han annonserte at jeg umiddelbart skulle eskorteres til min leilighet av et halvt dusin politifolk for å ransake mine bøker, filmer, fotografier, kjøkkentøy og skittentøy i timevis, at det er mye press i denne saken. I praksis betyr det sannsynligvis at politiet lar massemediene diktere deres handlinger i saken mot Behring Breivik. Det fantes ingen objektiv, faglig begrunnelse for det de gjorde mot meg.

Merkelig prioritering

Fortsæt med at læse “Peder Jensen/Fjordman: Rettsstaten etter 22/7”

Om de ultranationalitiske “Grå Ulve.” Den anden, kurdiske demonstration ses ikke på videoen, men ifølge lokalpressen måtte politiet skride ind med anholdelser og peberspray, for at holde de to grupper fra hinanden. Hold øje med, hvor mange der gør den tyrkiske fascisthilsen, den ser sådan her ud. Ved en lignende demonstration i Paris, blev en kurdisk butik smadret, politiet var for undertalligt til at gribe ind.

Kopterne kun undermennesker i moderat grad?

Der er en helt oplagt prøve man kunne anlægge på de groteske udsagn som JPs eksperter lægger navn til, men den pågældende politiske analogi er så fortærsket at det er kontraproduktivt. Det er svært at sige noget her der ikke involverer ringeagtsytringer og motivtilskrivninger i den grove ende, og den slags er kedsommeligt at læse. Man kan måske nøjes med at konstatere at vores ofte brugte begreb ‘selvpålagt blindhed/uvidenhed’ efterhånden virker utilstrækkeligt til at forklare hvordan antageligt intelligente mennesker kan få sig selv til at lukke disse uhyrligheder ud. Nu skal sharia mainstreames og relativeres, og Gaddafis afsjælede legeme har knapt begyndt at tillægge sig en klemt odeur før den akademiske verdens altid villige redskaber for bagatellisering af sære skikke i de varme lande springer til fadet. Her blot et destillat af dette orgie af apologi.

Det behøver ikke at være et stort problem, at Libyen vil bygge sin lovgivning på sharia.[…]

“I Tunesien og Egypten er hele familieretten baseret på sharia. Det er meget almindeligt, og det har ikke givet anledning til problemer,” lyder det fra Helle Lykke Nielsen, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet. […]

“Men når man ser på de facto-lovgivningen under Mubarak, er det ikke, fordi der er blevet kigget i Koranen, når der skulle lovgives,” konstaterer [Morten Valbjørn, ph.d. og adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet].

“Jeg er altid bekymret, når nogen bruger ordet sharia i forbindelse med lovgivning. Men lad os slå koldt vand i blodet. Vi skal ikke dømme dem på, hvad forskellige personer siger, men hvad der rent faktisk bliver gennemført,” siger Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jeppe Kofod, til Ritzau. […]

“Det viser sig, at religion og politik for rigtig mange i Mellemøsten hænger sammen på en eller anden måde. Hvis vi ser mod nabolandet Tunesien, synes der at være udsigt til, at islamisterne er villige til at spille med i et demokratisk spil, og islamisterne kommer til at påvirke det nye Mellemøsten, men det nye Mellemøsten vil også påvirke den islamiske scene,” lyder analysen. Eksperter: Egypten har også sharialov

For at bruge en kliché fra JPs ledere kunne vi “stilfærdigt spørge” disse “eksperter” om hvordan monstro de anser kopternes situation i Egypten, hvor der altså ikke er implementeret fuld sharia. Har de lov til at bygge kirker, er ordensmagten dem nogen beskyttelse, kan deres døtre gå i fred på gaden uden risiko for bortførelse og tvangskonvertering? Hvordan kan en nok så moderat implementering af et retssystem der skelner skarpt mellem troende og vantro nogensinde “ikke … være et stort problem”? (LFPC)

Discount-menneskerettigheder i UK: Fritidsgymnastik opholdsgrund

A failed asylum seeker who has dodged deportation from Britain for nearly a decade has been told he can stay – because he goes to the gym.

Amir Beheshti, 40, has been trying to get refugee status for seven years, but was repeatedly turned down by the courts, who ruled he would not suffer if he returned to his home country Iran.

But he has now told judges he has a private life that involves going for work-outs with his friends – which means his human rights would be violated if he was deported.

The controversial legal ruling by Scotland’s Court of Session means he will be allowed to continue living rent-free in his publicly funded flat and claiming a weekly allowance. […] Failed asylum seeker who has dodged deportation for a decade told he can stay… because he goes to the GYM

Anders Fogh Rasmussen, shariaens nyttige idiot

[…] Efter 42 år er frygtens styre under oberst Gaddafi endelig slut. Det siger Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, efter at landets mangeårige leder Muammar Gaddafi torsdag blev dræbt.

– Libyen kan nu sætte en streg under et langt mørkt kapitel i landets historie og vende en ny side. Nu kan Libyens folk helt selv bestemme deres egen fremtid, siger Anders Fogh Rasmussen i en udtalelse. […] Anders Fogh: Frygtens styre er forbi 

[…] Den islamiske sharialov skal være grundstenen i Libyens fremtidige lovgivning. Det slog den nuværende leder af Libyens overgangsråd, Mustafa Abdel Jalil, fast, da han søndag fejrede befrielsen af Libyen er Muammar Gaddafis 42 år lange regime.

”Som en muslimsk nation vil vi bruge den islamiske sharialov som kilde til vores lovning. Derfor vil enhver lov, der strider mod principperne for islam være juridisk ugyldig,” sagde Mustafa Abdel Jalil ifølge nyhedsbureauet Reuters. […] Libyen skal have sharialov.  (Tunisians Vote Amid International Scrutiny, Tunisian Women Fighting Emancipation’s Peril on Eve of Election.)

Anyone who believes that NATO’s overthrow of Muammar Gaddafi is a “success” for President Obama’s foreign policy should listen to the speech of Mustafa Abdul-Jalil, the chairman of the National Transitional Council, at the “liberation day” celebrations in Benghazi: “We are an Islamic country,” the de facto president of Libya proclaimed to the crowds shouting “Allahu Akbar.” “We take the Islamic religion as the core of our new government. The constitution will be based on our Islamic religion.” Obama’s Libyan Disaster

Djemila Benhabib: “Jeg holder ikke min mund”

Benhabib, algiersk journalist, født i Ukraine af græsk mor og algiersk far, fortæller på TV i Quebec om sin bog Les soldats d’Allah à l’assaut de l’Occident. (Allahs soldater angriber Vesten – Mit liv mod Koranen), der tog hende femten år at skrive. (engelske undertekster)

 

Et efterhånden svært sjældent ord, der er blevet skammet grundigt ud af sproget. Cand. polit, Mogens Camre, fhv.medlem af Europa-Parlamentet forklarer indledningsvis, hvor ordet blev af, og “gør så status over dansk og vesteuropæisk historie, og skitserer de to mulige og grundlæggende forskellige scenarier for historien fremover.” 2011-09-29 Oplægget varer kun 29 minutter.

Roger Scruton i JP: “I Europa gennemlever vi for tiden en stor løgn”

Der findes så en global forskel på samfund, hvor tillid inkarneres i jura, traditioner og den offentlige ånd, og dem, hvor tillid er knyttet til familie, klan og personlige forbindelser. Her er de mellemøstlige samfund karakteristiske. Og de er i konflikt med vore af lige netop dén grund.«

Og den konflikt skærpes, når de med indvandringen rykker nærmere?

»Ja, de er jo rykket ind i centrum af vore samfund. Hertil kommer så et begyndende indre sammenbrud i vores traditionelle tillid. Det skyldes dels, at samfundsordningen er blevet gammel, dels at venstrefløjen ønsker det sammenbrud. Den betragter tillid af denne lovlydige art som en slags borgerlig sammensværgelse. Det er en af de mest ondartede løgne, der er blevet fortalt. Det store spørgsmål lige nu er, om dette samfund kan blive ved at køre. Efter Anden Verdenskrig troede alle, at vi atter kunne åbne vore grænser og dele vores nedarvede nationale værdier med mennesker fra andre dele af verden. Vores politiske klasse undgår at tage stilling til det spørgsmål. Anderledes i Danmark. I har haft modet til at turde stille det. Her i England har vi desværre forsømt det, ikke mindst på grund af Labours stærke anti-engelske følelser.« [..]

Han kommer i bogen også ind på det paradoksale had, som slår op mod den, man anklager for hate speech.

»Politikeren Enoch Powell blev overøst med had, da han i 1968 advarede mod indvandringens langsigtede konsekvenser. Han sagde ikke andet, end hvad der i dag er gået i opfyldelse. Vi leder hele tiden efter den person, der er ansvarlig for alt had. Uden at indse, at det er – dig selv. Man bebrejder en anden for det had, som man i virkeligheden selv er opfyldt af. I Jesu tilfælde kunne ingen rigtigt anklage ham for at stå for det had, som de selv følte, og det forvirrede dem fuldstændig. Derfor var de nødt til at korsfæste ham.

»I Europa gennemlever vi for tiden en stor løgn, der siger, at folk ikke har brug for lande, ikke har brug for hjem. At alle grænser kan stå åbne, og fred bliver dermed den naturlige tilstand – trods historiens overvældende vidnesbyrd om det modsatte.« – Fra : Alle er konservative, når det gælder det nærmeste, Jyllands Postens interview med Roger Scruton, 22.10.2011 (ikke online)

Børn for Allah

Forekommer den slags i Danmark? Kan det overhovedet forekomme uden et ramaskrig ingen ville kunne undgå at være bekendt med? (LFPC)

[…] And why are European school pupils being taught about the history of Islam anyway? Is there really nothing in the history of Europe that would be better for them to learn?

Here’s a photo from something similar in England. […]

As homework the teacher asked the pupils to answer the following assessment questions: Discuss the main events in Muhammad’s (pbuh) life that led others to believe he was a prophet from Allah (attainment target 1 beliefs, teachings and sources). What do you think Muhammad (pbuh) achieved in his life? (attainment target 2 meaning, purpose and truth). […]

Here are some excerpts from the childrens’ essays:

“I think the main events in Muhammad’s life which led others to believe he was a prophet were when he had a vision from Gabriel in a cave outside Mecca. Some may think that he could have made it up but I think he was telling the truth because he was so convinced and honest that it could well have happened. Also he has so much to back him up and he couldn’t have just made it all up.

Another point is that when one person does something, they spread the news and quickly more and more people join realising what Muhammad was saying was right.

I believe that Muhammad achieved a great deal before his death because you don’t just start a religion any old day, so he must have had help from God.

…Personally I think Muhammad was a great man and he had much strength and courage to do what he did and he has only God to thank for that.”

John […]

European Children Being Brainwashed into ‘Respecting’ Islam

Gaddafis ilde tilredte lig på lit de parade – nu også for små børn

Det er kultur, men ikke som vi kender det. Den fremtid som det angivelige libyske forår skal bygges på er allerede født, men i det mindste har deres forældre været så betænksomme at give dem tørklæder for munden mod stanken. Se billederne fra det nye Libyen (LFPC). Ghoulish scenes as hundreds queue to gawp at Gaddafi’s body as it lies in a meat locker

“Allahu Akbar”

Hvem er det ? Det er ikke nemt, men ellers er det ikke sjovt. Man ser, at billedet ikke er optaget med den seneste fototeknik. (Snaphanens affotografering.)

.Två anhållna för brutalt dubbelmord på lantbrukarpar, Polisen: Paret har utsatts för grovt våld, Ett samhälle i chock.Døden har en årsag, hæmningsløs, barbarisk vold, men ingen navne. Her er navnene i free-lancepressens ikke-stuerene versioner: Zigenare gripen för dubbelmordet i Långared, Zigenare gripen för att ha torterat äldre svenskt par till döds. En mordmisstänkt är en 23-årig polsk medborgare Andrzej Piotr Bak.

Miroslav Dudic, den såkaldt “32-årige”, blev for kun fire et halvt år siden dømt for “den absolut värsta misshandel jag någonsin sett under alla mina år som polis”, siger en betjent Sven Alhbin. For mig er det som at være tilbage i mareridtet i Småland for otte år siden: Bondemordene 2003: Rolf Nilsson samt Yngve Kristensson och Arne Salomonsson är bönder som blivit mördade i trakterna runt Småland av invandrare 2003-2004. Fotoet er fra da jeg krydsede mine gamle spor i Småland i foråret 2011 og lod tankerne gå tilbage til tre rovmord på bønder i mit nabolag på kun 5 måneder. Hvornår lærer alle disse godtroende, forsvarsløse mennesker, at ingen forsvarer deres liv og helbred, hvis de ikke selv gør det? Hvornår lærer de, at deres “tillidsvalgte” er livsfarlige ? Hvordan skal gamle, dybt troende bønder bringes til at indse det ? – (Sammenfatning af mordene på Inger Antby 71 år og Torgny Antby 69år hidtil her.)

Storbritannien springer ud som rendyrket meningsdiktatur

Og mellem linjerne står en anden totalitær kendsgerning: Overvågningen og angiveriet i dette land har nået DDR’ske højder. Der er utallige historier som denne hvor ytringer i fora der umuligt kan have ret manges interesse har fået myndighederne i aktion. Hvorfor ikke benytte dette som anledning til at markere at Danmark er i en helt anden demokratisk vægtklasse: Jeg synes ikke at det er statsmagtens opgave at blande sig i teologiske spørgsmål som homoseksuelle kirkevielser – de skulle hellere blande sig i tilstedeværelsen i dette land af en politisk ideologi forklædt som religion der dekreterer at homoseksuelle skal piskes, stenes, knuses under væltende mure eller kastes ud fra et tag.

A housing manager has been demoted, and his salary slashed, after he criticised a controversial new gay rights law.

Adrian Smith, a Christian, was found guilty of gross misconduct by his publicly funded housing association for saying that allowing gay weddings in churches was ‘an equality too far’.

He posted the comment in his own time, on his personal page on the Facebook website, which could not be read by the general public.

But after a disciplinary hearing, he was downgraded from his £35,000-a-year managerial job to a much less senior £21,000 post – and avoided the sack only because of his long service. […]

Mr. Smith – måske en pårørende til Winston S.? – har tidligere været sendt til genopdragelse af den engelske inkvisition:

[…] Although Mr Smith was forced to undergo equality training in 2008 after a Muslim woman alleged he had not treated her fairly, his lawyers said this was irrelevant to the current case. […] Demoted for not backing gay marriage: housing manager’s pay slashed for criticising new law on Facebook

“Equality training” og “sensitivity training” er ord der får det til at løbe koldt ned af ryggen på en i deres eufemiserede totalitarisme. Findes der egentlig overhovedet nogle tilsvarende genopdragelseskurser her i Danmark, eller er dette uigennemførligt i vores internationalt berømte ytringsklima? (LFPC)

Firedobbelt æresdrab i Canada

Med fordi, det er noget af det værste jeg har hørt i den genre, og det siger ikke så lidt. The Shafia family murder . Diary of ‘honour killing’ victim reveals competitive, misogynist culture. Video: Tarek Fatah on mass murder honour killing in Canada, om hvorfor et æresdrab hedder et æresdrab og ikke alt muligt andet.

Antalet invånare med utländsk bakgrund ökar snabbt i Sverige. Allra snabbast har ökningen varit de senaste tio åren, då den har fördubblats jämfört med de tjugo åren dessförinnan. I dag har mer än var fjärde invånare i Sverige utländsk bakgrund. Samtidigt minskar andelen svenskfödda med inrikes födda föräldrar. Se videre på Utländsk bakgrund i Sverige 1900-2010

Hvor mange har nordisk baggrund ?

Traditionelt henviser man jo til de mange finner i Sverige. Færre og færre. Nordisk bakgrund i Sverige 1900-2010

Geronto-apokalypsens århundrede?

Dette er en af de poster som en Klemens Kappel kan bruge til at hæfte prædikatet “undergangshypotese” på den redaktionelle linje på blogs som nærværende. Sandt er det at den post på Gates of Vienna jeg citerer fra er rent hypotetisk, og hvorvidt de dystopiske scenarier nogensinde bliver realiseret er der absolut intet man kan stille op med hensyn til. Er det så bedre bare at ignorere disse perspektiver – eller sagt med andre ord, er det bedre at pludre mainstreampolitiske floskler om at ‘sikre fremtidens velfærd’ og den slags? Jeg vil påstå at det altid er bedst at kigge på virkeligheden uden filter. Netop billig godtkøbsretorik som den om ‘at sikre fremtidens velfærd’ har også konsekvenser her og nu. Der er tungtvejende grunde til at det ikke kan fortsætte – og kan nogen debunke påstandene her er det jo kun velkomment. Men det er jo netop det som Kappel og de øvrige smædere af blogverdenen ikke gør. De læser ikke engang hvad vi skriver.

Men disse nøgne kendsgerninger på anses for ubestridelige: Andelen af europæere i arbejdsdygtig alder i forhold til gamle vil blive voldsomt mindsket i dette århundrede. Fremtiden er født, der kan ikke rettes op på dette på nogen fredelig måde. Det er umuligt at importere tilstrækkelig højtuddannet arbejdskraft som er villig til at lade sig brandbeskatte for at forsørge vores gamle. Og allerede nu er der ingen gentlemanspilleregler hos voldsmænd der siger at gamle er off-limits – brutale gade- og hjemmerøverier viser dette.

Så hvad sker der om få årtier når gamle fylder rigtig meget i gadebilledet, og spørgsmålet om ‘byrde’ bliver påtrængende for alle? Vil man bide tænderne sammen, og alle (ghettobeboere inkl.) tage en ekstra tørn til en ny balance indfinder sig af naturlig vej? Eller vil irritationen og frustrationen føre til gennemførelse af ‘løsninger’ der lige nu er unævnelige – eliminering af puklen? Svaret er forhåbentlig nej, men hvad er argumenterne?

Her er artiklens mindste, hhv. mest sandsynlige scenarier, vel at mærke i et best-case scenarie hvor presset fra den tredje verden er blevet effektivt bremset som en belastende faktor for de europæiske lande (LFPC):

[…] 1. The use of draconian incentives to keep people employed well past the age of sixty-five.

As the demographic disaster looms ever closer in the coming years, the planners of the Socialist state may choose to make old-age benefits unavailable to those who are certified as “fit to work”. In Europe, at least, all the certifying physicians will be state employees, so the criteria for determining “fitness” can be ratcheted downward until the required numbers of citizens are removed from full-time retirement at state expense and kept in employment.

Another tactic that would provide incentives for workers to remain employed would be to require that retired people on state pensions live in dormitory-style facilities, which — given the normal tendencies of centralized bureaucratic Socialism — would be very unappealing places to live. […]

5. The widespread increase of officially-sanctioned euthanasia.

The Netherlands presents a model for the gradual introduction of state-sponsored euthanasia. It begins with “mercy killing” — assisted suicide for those who have stated unambiguously their desire to die. The next step is for relatives, in consultation with doctors, to affirm that dear Mama or Papa “would never have wanted to live this way”.

The final stage will be a determination by the state — certified by those ever-busy physicians — that the quality of a patient’s life has been so degraded that his or her continued existence is detrimental to the common good of society.

This process will be expedited by the vast numbers of childless old people, who will be much less likely to have anyone to intercede on their behalf. […] Geronticide Revisited

Den tredje verden begynder i Malmø – og Marseille

With acts of violence and trafficking of all kinds going on in broad daylight, crime has become rife in Marseille and is affecting all parts of the city. Teenagers from the estates cause chaos and the police seem overwhelmed. Residents are wondering if the government has given up on them. France 24.

Reklamen her er kendt “sexistisk, skabeloniserende, stereotypiserende og degraderende for kvinder og mænd” af Reklamombudsmannens Opinionsnämnd, og det er ikke engang en vittighed, at de bor og holder i hånd på Jungfrugatan 10 i Stockholm. Det er jo rigtigt, som Huxley skriver i forordet til sin berømte bog, at hvor den politiske og økonomiske frihed mindsker, tenderer andre friheder af mindre samfundsmæssig betydning til at øge, men ikke engang denne samfundskontrol er i længden nok for den umættelige svenske, dybt neurotiske og kontrolbesatte stat. Det skal være sex på en måde, som staten selv kan blåstemple. Man skal være frisindet og erotiseret på dens måde, ikke på nogen måde man går rundt og finder på selv. Hvor sexet er det så?

As political and economic freedom diminishes, sexual freedom tends compensatingly to increase. And the dictator (unless he needs cannon fodder and families with which to colonize empty or conquered territories) will do well to encourage that freedom. In conjunction with the freedom to daydream under the influence of dope and movies and the radio, it will help to reconcile his subjects to the servitude which is their fate. Foreword to Aldous Huxley’s “Brave New World” (Sex as the Opiate of the People)

Allerslev vil kurere salafister med salafister

Der kræves ikke nogen professortitel for at tørre en dansk politiker igen, igen og igen. Uvidenheden, amatørismen og naiviteten falder tilbage på folk, der overhovedet stemmer på politikere som Allerslev og hendes parti. Men det tog også dansk journalistik et årti at opdage, at Abu Laban fyldte dem med løgn på løgn, og der skulle en fransk journalist til at infiltrere Islamisk Trossamfund med skjult kamera og få nogle facts på bordet.

Tirsdag kunne Jyllands-Posten fortælle, at salafister vil indføre sharia-zoner i Tingbjerg og andre dele af København.I samarbejde med flere muslimske foreninger vil Københavns radikale integrationsborgmester omvende salafister til en mere moderat udgave af islam. Men det er som at sætte ræven til at vogte gæs, lyder Venstre-kritik. Fremover vil salafisterne blive sagt imod, når de udbreder deres fundamentalistiske udgave af islam i hovedstaden. Københavns Kommune vil i samarbejde med to muslimske foreninger forsøge at omvende de yderligtgående salafister til en blødere udgave af islam, som bl.a. anerkender demokratiet.Det fortæller beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (R).Hun havde i går inviteret Islamisk Trossamfund og Muslimernes Fællesråd ind på Københavns Rådhus for at finde ud af, hvordan man kan bekæmpe salafisterne.
»Begge organisationer pegede på, at man ikke skal sende etnisk danske eksperter ud for at belære og forsøge at omvende dem,« siger Anna Mee Allerslev. Det er meget bedre, at salafisterne mødes med »muslimer, der ligner dem selv, og som er moderate og fuldstændigt demokratiske. [..]

»Det er som at sætte ræven til at vogte gæs,« mener hun [Karen Jespersen].»Efter min mening er der rigtigt mange tegn på, at Islamisk Trossamfund er fundamentalistisk,« siger Karen Jespersen.»Blandt andet så man jo, at den tidligere talsmand Kassem Ahmad gik arm i arm med Hizb ut-Tahrir,« siger hun.Desuden var det trossamfundets ungdomsafdeling, Mudina, som tidligere i år inviterede den omdiskuterede prædikant Bilal Philips til Danmark.

»Jeg finder det meget kritisabelt, at man vil samarbejde med dem,« siger Karen Jespersen, som heller ikke bryder sig om samarbejdet med Muslimernes Fællesråd, der har imamen Abdul Wahid Pedersen i bestyrelsen. (Jyllands Posten: «Borgmester vil omvende salafister. ikke online)

‘Islamist’: – Vi er salafister. Muslimske brødre. Sifaoui (speak): Salafister, muslimske brødre. Denne mand bekræfter over for os, at Abu Labans trossamfund hører til de mest radikale islamiske bevægelser. Da vores undersøgelser er slut, er vi kun sikker på en enkelt ting: Denne gruppe imamer har brugt disse tegninger med det ene formål, at at forsøge at påtvinge de europæiske samfund deres love, regler og doktriner.” France 2-dokumentaren (Caricatures : les dessous de la colère / Vredens tegninger, 2006 – Abu Labans medarbejder til fransk journalist, skjult kamera.) – Jyllands Posten har to artikler om emnet i dag: Prædikanten på Amager, SALAFISTMILJØET I DANMARK -ikke online)

Da terrornetværket al-Qaedas leder Osama bin Laden blev dræbt 2. maj i år, gik der ikke mange timer før en blogger publicerede et indlæg på Kristeligt Dagblads hjemmeside med overskriften »Bin Laden er en moderne Jesus«.

Norsk islamforsker og konvertit hylder Bin Ladin og Hizb ut Tahrir på KrD

»De globale medier og Vestens militære propagandamaskiner har kun et par billeder af manden. På dem alle stråler han af ro, visdom og varme. Han ligner mere end noget andet en arketypisk Jesus-figur, en Buddha, en legende«, skrev skribenten bag bloggen ’barmhjertighedensprofet’ på www.eftertanke.dk, der er tilknyttet Kristeligt Dagblads hjemmeside. [..]

I et andet indlæg på bloggen under overskriften »Hizb ut Tahrir har jo ret!«, giver Kasper Mathiesen sin opbakning til organisationen Hizb ut-Tahrir i forbindelse med, at bevægelsen før et debatmøde i 2010 opfordrede til væbnet kamp mod vestlige styrker i Afghanistan»Afghanerne har ret til at modkæmpe besættelsen af deres land, ligesom danskerne havde ret til at modkæmpe den tyske besættelse«, skrev Kasper Mathiesen. Islamforsker hylder Osama bin Laden i anonym blog (Mats 2008: Konvertitten Kasper Mathiesen om “fascistiske og islamofobiske pattebørnsracister”.)

Den kvalmende lynchning af Gaddafi

Enhver kan til overflod se det barbariske, skuespil på You Tube, som man ikke har lyst til at gengive. Skueprocessen og henrettelsen af Nicolae og Elena Ceaușescu var jo nærmest civilliseret sammenlignet med den behandling vores nye demokratiske venner gav Gaddafi, uanset han måske fortjente en dødsdom. Den nye “retsstat” Libyen starter med en forbrydelse. Document.no skriver det, der skal skrives, men som ingen af vores involverede politikere siger: Som Il Duce. Vi skulle nødigt fornærme vores barbariske venner. Der er én, der har sagt, at “uanset hvilken klods vi bevæger i Mellemøsten, skaber den en uforudsigelig kædereaktion.” Man kunne også sige, “at ligegyldigt hvad vi gør, så bliver det forfærdeligt.” Havde det ikke været for olien, havde vi ignoreret alle andre end Israel, og intet havde været værre eller bedre af den grund, bortset fra at de måtte have undværet milliardhjælp fra den del af verden, der producerer andet end mennesker og konflikter. – Man bliver ikke bedre til mode, når man tænker på Vestens forhold til Gaddafi de senere år:

Timing is everything. Qaddafi was not killed in retaliation for his attacks on American servicemen in Berlin in 1986, or the downing of Pan Am 103 over Lockerbie in 1989. He was not killed for his central role in the USSR’s terror networks going back to the 1960s and 1970s. He was killed after coming over to our side of George Bush’s “war on terror” in the final phase of a civil war in Libya in which his regime fought al Qaeda affiliates.Horrific as it sounds, Qaddafi was killed because we and our NATO allies joined the other side — the al Qaeda affiliates. Lawrence Auster elaborates on why the event rankles: Diana West on Qaddafi’s Death

Switzerland’s far-right SVP party said Monday that it gathered enough support to push for a referendum aimed at “stopping mass immigration”, a move which could impact the country’s bilateral deal with the EU.”Just 2.5 months after collection began, 120,000 signatures for the SVP initiative ‘against mass immigration’ have been collected,” said the Swiss People’s Party in a statement.Under Switzerland’s direct democracy rules, any individual can push for a referendum on condition that he or she collects more than 100,000 from eligible voters to support the cause with 18 months.[..]

Migration is the biggest issue of the October 23 elections in Switzerland, according to opinion polls.The SVP had launched its anti-migration initiative in tandem with its campaign for the federal elections, with posters in train stations and city centres depicting the legs of men in suits marching across the Swiss flag, bearing the slogan “That’s enough. Stop mass migration”.At the end of August 31, 2011, foreigners living in Switzerland numbered 1.751 million, making up 22.3 percent of the country’s 7.9 million-strong population.Swiss far-right obtains support to seek anti-migrant vote, Swiss far-right party on course for record-breaking election win, Swiss party heading for victory wants to ban immigration, Eidgenössische Volksinitiative«Gegen Masseneinwanderung»

Massivt homohad i Berlin

Man ville måske have gættet, at jøderne var mest i farezonen, men ikke. Hvem kommer ind på 3 pladsen, kvinder eller kristne? Måske har kunstnere Elmgreen-Dragset ikke fortalt hele sandheden om det hippe Neukölln:

A report on youth crime in Berlin has just been published in Germany by the Kriminologisches Forschungsinstitut Niedersachsen e.V. (Criminological Research Institute of Lower Saxony). While 6.7% of young people of German origin show hostility to Jews and 15.4% to gays, the results are dramatically higher for those of Turkish and Lebanese origin.

34.4% of young people of Turkish origin show hostility to Jews and 52.1% hostility to gays.

36.6% of young people of Lebanese origin show hostility to Jews and 56.8% hostility to gays.Massive Hostility to Gays and Jews Among Muslim Youth in Berlin, Jugendliche als Opfer und Täter von Gewalt in Berlin rapport pdf.

Klemperer misbrugt mod islamkritikere

Kronik af Geoffrey Cain, cand.mag. og formand for Raoul Wallenberg Foreningen.

Det var kun hans ægteskab med en arisk kvinde, der reddede den tyske litteraturprofessor Victor Klemperer (1881-1960) fra Auschwitz, og det lyder umiddelbart rimeligt, at han – hvis han levede i dag – ville være den første modstander af, hvad der går under betegnelsen ’racisme’. Og det er der flere forhold, der peger på.

Midt i rædslerne i tredivernes Tyskland skrev han en bog om de sprogmanipulationer, der gjorde Holocaust mulig. Den hed ’LTI. Lingua Tertii Imperii. Det Tredje Riges sprog’, og dens budskab var i al korthed denne: At verbaldæmonisering meget nemt fører til vold. Det er også denne kronikørs holdning. Men vold mod hvem?

For forfatter og foredragsholder Knud Lindholm Laus er der ingen tvivl: Det er vold mod muslimer. De er vor tids jøder, mener han, og de bliver dæmoniseret på samme måde – eller næsten på samme måde – som jøder i Hitlers tredje rige. Dæmoniseret af hvem?

Ifølge KLL er det the usual suspects, det vil sige først og fremmest Dansk Folkeparti, Trykkefrihedsselskabet og alle bloggere med en kritisk holdning til muslimsk indvandring. Og derfor har KLL iværksat et storstilet korstog mod alle de nævnte, der – måske uden at vide det – løfter arven efter den gale Adolf, der endte sine dage under Berlins ruiner i 1945.

Fair nok. Det eneste problem med dette udgangspunkt er, at det bygger på en virkelighedsopfattelse, der har meget lidt til fælles med verdenen uden for studerekammeret. I virkelighedens verden er det ikke muslimer, der bliver udsat for vold i Europa, det er deres kritikere.

Pia K. er truet af den politisk korrekte venstrefløj, Khader er truet af radikale muslimer. Samtidig kan man konstatere, at ingen muslim i Europa behøver livvagt, og ingen moske har behov for en pansret indhegning, som den, der omgiver Jyllands Posten og den jødiske Carolineskole. Sådan er virkeligheden i dag.

I Sverige ser det endnu værre ud for islamkritikere, og hele seks medlemmer af Sverigedemokraterna – det parti, der svarer mest til Dansk Folkeparti – er blevet udstyret med livvagter efter et overfald, der nemt kunne have kostet et kurdisk medlem af Sverigedemokraterna livet. Han har nu forladt politik.

Fortsæt med at læse “Schweiz – indvandringsfri zone”