via Exilirakier med mörkt perspektiv (med svensk transskription)
Weimar Reepalus afledningsmanøvre
Bormesteren for Sveriges suverænt mest kriminelle kommune, på statslig bistandhjælp i milliarklassen, et sted ingen bor, som ikke er nødt til det, fører krigen over i fjendes lejr. Svensk socialdemokrati er i sin dybeste krise nogensinde, også i Malmø, det forklarer borgmesterens kun tilsyneladende umotiverede, vilde slag. Muligvis er han også træt af “Malmø-modellen,” men det er svært at sige højt. Berlingske Tidende agerer reklamebureau for dem. Det kan vel skyldes at hr. og fru Lisbeth Knudsen er loyale socialdemokrater, at avisen trykker sådan et primalskrig. Zenofobi eller kaos, Reepalu har valgt. Han sku´være glad for, at Danmark beskæftiger i titusindvis af skåninge.
Stjerneforskere, kvalificeret arbejdskraft og internationale virksomheder er blevet væk fra Øresundsregionen på grund af den strammede danske udlændingepolitik. Det mener Malmøs socialdemokratiske borgmester Ilmar Reepalu. Han siger, at Danmark har ødelagt forudsætningerne for en succesfuld vækstregion omkring Øresund.»Danmark har fået et stempel som værende et land, der lukker sig om sig selv, og som er xenofobisk. Det påvirker resten af Øresundsregionen. Sådan en plet tager meget længere tid at vaske væk end at lave,« siger Ilmar Reepalu og bygger blandt andet sine holdninger på OECD-tal fra 2009, der viste, at København er langt dårligere til at tiltrække bl.a. arbejdskraft fra udlandet sammenlignet med eksempelvis Amsterdam og Stockholm. Malmø: Danmarks ry ødelægger regionen.
Allen West vs. CAIR
Vejen til Mekka er bestrøet med politikere der har udvist stor indsigt i og kampvilje mod den globale jihad, men efter en tur på mainstreampolitikkens bonede gulve på gådefuld vis synes at have glemt alt de vidste. Lige nu er den amerikanske republikaner Allen West en af dem man forhåbningsfuldt skæver til (LFPC).
Sudden Jihad Syndrome, eller bare almindelig muslimsk road rage?
Man kan fodre halalsvin med bedyringer om at dette eller hint ‘ikke var en terrorhandling’. Måske var det heller ikke her. Måske er det bare almindelige førmoderne, sydlandske temperamenter der har det med at koge over bag rattet, omend på bizar, uforklarlig vis når netop én bestemt religion er involveret. Vi ved heller ikke om erklæringerne om ikketerroristiske motiver har at gøre med en fra højere sted udstukket strategi om at tale problemet ned, eller om det er en konsekvens af 9/11 at terror er blevet synonymt med noget stort og spektakulært (LFPC).
[…] The man, apparently a Tunisian married to an Italian, was shot in the foot by a colleague of the officer who was attacked and then detained. Terminal One of the airport has been evacuated and outgoing flights delayed. The police have ruled out terrorism as the motive for the incident and said the man seems to have simply been overcome by a fit of rage. Foreign man shot, arrested after ramming Milan airport door
Sennels: Dansk kultur er verdens bedste
Af: Nicolai Sennels, psykolog og forfatter
Den danske kultur er noget særligt, på den gode måde. Forskningen viser, at danskerne er verdensmestre på flere områder, der har med menneskelig lykke og psykologisk modenhed at gøre.
Danskerne har flere år i træk vist sig at være verdens lykkeligste folk. OECD undersøgte i 2009 folks tilfredshed med livet i 140 lande (Politiken, 20. maj 2009 “Her er verdens lykkeligste folk”). Danmark kom endnu en gang på 1. pladsen. Hvad er det vi gør, som gør os så lykkelige? Nogle forskere mener, at danskerne er så lykkelige, fordi vi ikke forventer så meget, og derfor heller ikke bliver så skuffede. Det lyder ikke usandsynligt, for evnen til at stille sig tilfreds er bestemt en sund ting og et tegn på, at man ikke er urealistisk eller forkælet.
Danskerne er også verdensmestre i noget andet, nemlig tillid til andre mennesker. Forskere fra Syddansk Universitet har undersøgt befolkninger over hele verden for at se, hvem der stoler mest på hinanden (Avisen.dk, 6. august 2010 “Danmark er verdensmester i tillid”). Danskerne er dem i verden, der stoler mest på andre mennesker. Det er der sikkert flere grunde. Den mest oplagte er vel, at danskerne stoler på hinanden, fordi man kan stole på en dansker. Det er et tegn på, at vi har en høj moral, at vi holder vores løfter og at vi grundlæggende tror på det gode i andre mennesker.
Tyv tror hver mand stjæler, men hvis man selv har rent mel i posen og en god motivation, så stoler man også mere på andre. Nogle forskere forklarer den høje tillid og det, at vi holder hvad vi lover, med vores vikingefortid. Vores økonomi byggede dengang på, at vi kunne sende varer afsted på handelsskibe, og så føle os sikre på, at vi ville få betaling, når skibene måneder eller år efter vendte tilbage. Andre peger på vores særlige danske andelsbevægelse, hvor gensidig tillid til, at alle gør deres bedste og ingen stjæler af fælleskassen, er det bærende grundlag.
Danskere har også en tredje verdensrekord, nemlig i selvsikkerhed. Forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt graden af såkaldt gelotofobi i 72 lande (Aalborg Universitet, “Danskerne skammer sig skam ikke”). Gelotofobi er “angst for at blive grinet af”. Gelotofobe mennesker er ifølge forskningen mere usikre end andre, de har en indre følelse af at være latterlige og de er bange for at andre kan se disse ting. Det handler i høj grad om dårlig selvtillid og følelsen af at være til grin – og forsøg på at skjule dette. Danskerne er ifølge undersøgelsen det folk i verden, som er mindst gelotofobe. 1,67 procent af danskerne har en mild form for gelotofobi. Omvendt er Mellemøsten det område, hvor der er mest gelotofobi. 30 procent af araberne er gelotofobe.
Det er intet under, at det land, hvor folk tager andres vittigheder mindst personligt, er tørnet sammen med verdens mest usikre og fornærmelige kultur (den muslimske) – i Muhammed-krisen. En lav grad af gelotofobi gør det muligt at grine af sine egne problemer, og er grundlaget for et sundt debatklima. Hvis folk er selvsikre og kan klare andres ironi, så gør livet ikke så ondt, og vi kan være uenige med hinanden, og stadigvæk være venner. En høj grad af gelotofobi gør derimod, at man ikke kan tåle kritik og at andre laver sjov med en. Det gør det også svært at deltage i en intellektuel debat, fordi man hurtigt føler sig hånet og latterliggjort. Så tyer man istedet til trusler, vold og påstande om krænkelse af ens ualmindeligt skrøbelige ære. Den slags piveri og sure brok er hverken særligt ærefuldt eller noget imponerende tegn på styrke.
Kulturer former de mennesker, der lever i dem. Den påvirker vores værdier, vores måde at være sammen og den måde, vi ser os selv og livet på. Nogle kulturer gør folk aggressive, sårbare over for kritik, uansvarlige, sex-forskrækkede og intolerante overfor ikke-troende. Her har især muslimske lande gjort sig særligt bemærkede. Andre kulturer gør folk lykkelige, tillidsfulde og selvsikre. Vi tænker måske ikke så meget over det, men vores danske syn se livet på har bestemt noget at tilbyde verden. Det er intet under, at vi danskere er blevet spydspids i den globale værdikamp mod islams fornærmede og fanatiske surmuler.
Den største fare er, at indvandringen fra lande med et helt andet menneskesyn og kultur ødelægger vigtige dele af vores danske og vestlige kultur. For hvad sker der med glæden, når utrygheden øges og velfærden beskæres som følge af den mislykkede integration af muslimer? Hvad sker der med vores gensidige tillid, hvis store dele af befolkningen har helt modsatte værdier? Hvad sker der med tilliden, hvis staten er nødt til at kontrollere alt og alle, fordi muslimsk indvandring på drastisk vis har øget graden af for kriminalitet, terror og socialt bedrag? Og hvad gør det ved vores evne til at grine befriende af tingene, når vi bliver truet med vold og retssager, hvis vi laver sjov med islam og peger fingre af muslimsk kultur? Folk risikerer at blive hakket i stykker med en økse, hvis de laver en tegning af muslimernes profet. Mange tør ikke engang bruge deres eget navn, når de diskuterer islam på internettet eller skriver læserbreve.
Vi er kommet i en situation, hvor islam og muslimsk indvandring har gjort det nødvendigt at være barske og konsekvente. Den gensidige tillid, som er grundlaget for venskab og sammenhold i et land, bliver udfordret. Vores grundlovssikrede ytringsfrihed giver retten til at lave grin med det meste – inklusiv gelotofobe kulturer og religioner – men færre tør bruge den, for de gelotofobe dele af befolkningen har det med at være voldelige. Det er ikke sjovt.
Heldigvis er vi danskere ikke så nemme at få bugt med. Vi har stadigvæk vores humor, vores mod og vores befriende holdning til folk, der prøver at få deres vilje ved at blive sure. Vi har kvinder og mænd, der frejdigt siger deres mening, vi elsker vores land og vi kan vise børster, når tingene bliver alvor.
Kristenforfølgelser i Verden
Bogen “Kristenforfølgelser i Verden 2” er nu færdig og den udkommer i marts måned. I den elektroniske udgave er den internetaktiv. Denne bog viser islams varierede og mangeartede undertrykkelse og forfølgelse af kristne overalt i verden. Enhver falsk, politisk korrekt og naiv forestilling om fred og dialog med islam og respekt for islam gennemhulles for alle, der ikke vender sandheden ryggen.
Bogens opgave er at give et billede af en trist virkelighed med henblik på at ændre denne virkelighed. Men bogen stopper ikke her. Marxismens undertrykkelse behandles. Det hinduistiske kastesystems undertrykkelse behandles. Bogen er heller ikke politisk korrekt om sekulariseringsinteresserne for de europæere, der ønsker alt åndeligt ud af det offentlige rum. Den psykologiske forfølgelse af kristne i Europa fremhæves. Opmærksomheden henledes på kulturradikalismens underminering af Europas nationale og åndelige grundlag. Når islam kan trænge ind i Europa, skyldes det kulturradikalismens åndelige underminering af Europa. At betragte religion som problemet er en sekulariseringsfejltagelse. Niels Erik Søndergård. Download bogen her.
Mikael Jalving och jag i Absolut Sverige
Idag ska jag tala lite om mig själv och Mikael Jalving. Hans bok Absolut Sverige utkommer på torsdag. Det blir stor recension här i bloggen redan på onsdag, och idag vill jag bjuda på ett smakprov. Det är den ursprungliga intervjun med mig, som ingår i boken. Den har förändrats under resans gång och i boken är den både längre och annorlunda. Men jag publicerar den i originalskick här. Jalving har skrivit en mycket fascinerande bok om vårt arma land. Jag återkommer alltså till den på onsdag.
En af dem, der lider af utanförskap, hedder Thomas Nydahl og er forfatter til flere end 40 bøger, essays og reportageudgivelser. Han føler sig som en fremmed fugl i Sverige og skilter endda åbent med det på sin blog, hvor Sverige og de svenske medier får på puklen. Januar 2010 sagde han farvel til mere end 30 års journalistisk samarbejde med forskellige svenske dagblade, fordi han opfatter dem som en del af underholdningsindustrien og ganske underlagt kunsten at være sød.
Thomas Nydahl virker nu ellers ganske flink og svarer samme dag, samme time, ja, inden for få minutter pr. mail. Men tag ikke fejl. Han føler sig som en fremmed, ikke blot abstrakt i forhold til den svenske mainstreamkultur, men helt konkret i forhold til sin egen by, ja, i sit eget hjem.
Forfatteren er født i Malmø og bosat i Kristianstad i et hus tapetseret med bøger. Thomas Nydahl går med hat, er plejefar til en chilensk pige, i dag en voksen kvinde, hvis ældste barn han er gudfar til; arbejder om natten og skriver korte, lavmælte, men prægnante indlæg på sin egen blog Occident. F.eks. dette stykke:
Fortsæt med at læse “Eksil-irakers kommentar: “Idiot’s guide to Islam””
