Af Julia Caesar

Copyright © Julia Caesar, Snaphanen och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

En osedvanligt smutsig och vidrig valrörelse är slut. Det urholkar själen på ett särskilt sätt att se och höra människor vräka ut sitt hat och förnedra sig i falskhet. Det gör ont i kroppen att se hur djupt människor är kapabla att sjunka. Vi har tvingats åse vandaliserade valstugor, hackade hemsidor, vrålande pöbelhopar som tutar i plasttrumpeter som dagisbarn, en utmobbning och demonisering av ett enskilt parti som saknar motsvarighet. ”Den som tycker om Sverige röstar inte på Sverigedemokraterna.” Orden är statsminister Fredrik Reinfeldts. På en minnessten med skammens ord hugger han in rad efter rad åt sig. Vi kommer att minnas dem länge.

I dag går svenska folket till val. Om valresultatet vet vi ännu ingenting mer än vad spekulationer och otillförlitliga väljarundersökningar har visat. Men om jag vågar mig på en gissning ska vi se fram emot de tappade hakornas afton och de svårdraperade anletsdragens parad i TV-rutan i kväll. Jag gläder mig som ett barn på julafton åt att få se Claes Elfsbergs, Anna Hedenmos och Karin Hübinettes mödosamt sammanhållna ansikten, höra inbjudna politiskt korrekta (annars förlorar de jobbet) statsvetares försök att slå knut på sig själva och Mats Knutsons knarriga försök att förklara Sverigedemokraternas röstsiffror. En stor del av journalistkåren kommer att vara i stort behov av kristerapi redan i morgon.

”Svensk ekonomi hotas av SD”

Vi kommer att få se rubriker i den här stilen:

• ”VALCHOCKEN”.

• ”Oväntad framgång för SD.”

• ”För första gången tar ett FRÄMLINGSFIENTLIGT parti plats i Sveriges riksdag.”

• ”Det gick inte längre att hålla de främlingsfientliga krafterna utanför maktens finrum.”

• ”Besvärlig parlamentarisk situation på grund av SD.”

• ”Svensk ekonomi hotas av SD.”

• ”Alliansen vägrar samarbeta med SD.”

• Svenska Dagbladet fastslog redan på fredagen: ”SD KAN SÄNKA KRONAN”.

”Sveriges finanser svävar i fara om SD kommer in i riksdagen”. Så har skrämselpropagandan från hela den moderata partitoppen låtit. Statsminister Fredrik Reinfeldt, finansminister Anders Borg och utrikesminister Carl Bildt har förnedrat sig själva och hela sitt parti genom sanslösa uttalanden om ”hotet från SD”. Partiledarna för alliansen och den röd-gröna oppositionen har i total enighet fallit i varandras armar inför den gemensamma yttre fienden, Sverigedemokraterna. Det är oerhört avslöjande.

En skrämsel, hot- och hatkampanj som saknar motstycke

Det är givetvis sin egen sjuka mor politikerna talar för – sin skräck för att ställas till svars för sina svek och för en invandringspolitik som trotsar allt förnuft. Sverige är ett sjukt land där demokratin på väsentliga områden är satt ur spel. Vi har haft en tvåpartistat med två politiska block. Men på det invandringspolitiska området har vi under decennier haft en enpartistat där samtliga partier är förkrossande eniga om att fortsätta med en besinningslös massinvandring. Närmare en diktatur kan man inte komma i ett land som ska föreställa demokrati.

Om Sverigedemokraterna mot alla odds inte kommer in i riksdagen vet vi orsakerna. Det är i så fall resultatet av en skrämsel-, hot- och hatkampanj som saknar motstycke i såväl Sverige som i andra länder, möjligen undantagandes Iran och någon avlägsen bananrepublik. Vi vet vilka vi ska tacka för det. Vi ska tacka företrädarna för samtliga sju riksdagspartier som inte har skytt några medel för att tiga ihjäl, marginalisera, demonisera och mobba ut ett enskilt parti. Vi ska särskilt tacka den svenska journalistkåren som har gjort sitt yttersta för att agera som eget politiskt parti, Journalistpartiet, med egen politisk agenda. Som av en händelse råkar den sammanfalla med den politiska maktens agenda. Vi ska gråta över den skamliga segern för de odemokratiska krafter som ostörda har fått härja fritt med hat och destruktivitet som enda ledstjärnor. Och vi ska noga besinna att varje brott mot ett demokratiskt parti och dess företrädare är ett brott mot demokratin.

”Medierna och politikerna bär skulden”

Merit Wager skriver i en artikel på Newsmill:

”Det är till största delen medierna och partipolitiker som bär skuld för att SD med allra största sannolikhet kommer att vara med och styra Sverige i fyra år framöver. De maktblinda “gammelpartierna” har inte haft örat mot marken utan huvudena ovanför molnen eller djupt nere i sanden och har vägrat se och höra vad som pågått bland dem vilkas vilja de är satta att omsätta i praktiken: folket. Och när det gäller media så har deras oförmåga (eller ovilja?) att rapportera korrekt och allsidigt om asylinvandringen bidragit till att för alltid förändra den svenska samhällsbilden, så på dem vilar också en betydande skuld.

Genom den tysta, kanske outtalade men ändå existerande, överenskommelsen som verkar råda mellan de nuvarande riksdagspartierna och medierna har folkets missnöje, irritation, frågor och oro ignorerats. Man kan undra om partiföreträdare och journalister någonsin läser de kommentarer som “verklighetens folk” skriver i kommentarsfälten på nätet varje gång en artikel om asylhanteringen publiceras? Troligen inte, för om de hade tagit del av folkets åsikter och insikter så hade de varit tvungna att reagera. Det går nämligen inte att avfärda alla dem som luftar sin oro och sin ilska som “rasister” eller “främlingsfientliga”. Ändå är det just det som skett, och därmed har folks legitima oro men också ilska stegrats så till den grad att de i desperation i större omfattning än vad politiker och media tror (och i hemlighet, eftersom det politiskt korrekta Sverige inte accepterar det) bestämt sig för att rösta på SD.”

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Vilket Sverige vill vi ha?”

Et uforløst hængeparti venter på sit afslutning. Jeg er i hvert fald ikke bekendt med nogle forklaringer i medierne på den iøjnefaldende forvandling som opfattelsen af Lors Doukaevs motiver undergik på rekordtid fredag. Om formiddagen hed det ellers ret definitivt

Københavns Politi arbejder videre med alle teorier og mulige spor, men ifølge kilder tæt på efterforskningen tror heller ikke politiet på et religiøst motiv. […]

»Han var en ganske almindelig troende muslim, og jeg havde aldrig problemer med ham. Derfor er jeg også meget overrasket over at høre, at han sidder varetægtsfængslet i København,« fortæller Abdulla Delchad. […] Politiet tror ikke på religiøst motiv

Allerede om eftermiddagen var denne antagelse imidlertid haram og opfattelsen vendt 180 grader, med forlydenderne om at JP var Doukaevs tiltænkte mål. Er forklaringen ikke at finde i mummespil og timing-overvejelser, hvilket selvfølgelig er en mulighed, må man unægtelig stille sig selv det spørgsmål om hvordan religion kunne udelukkes i lyset af udsagn som dette:

[…]  – Han var meget religiøs og praktiserede sin religion. Og jeg har kun indtryk af, at han var en rar og venlig person.

Men jeg ved, at han blev meget sur over noget graffi-ti, man havde lavet i Danmark, hvor man hånede islam eller muslimer, fortæller konen til boksetræneren Albert Syben, da vi møder hende på adressen i den lille by Xhendelles. […] Belgien: Var sur på Danmark [EB 16.9.2010]

Spørgsmålet må være om de åbenlyse modsætninger i disse udsagn afspejler forsætlig forstillelse fra Doukaevs side, eller om de – post-Mohammed Atta og andre forsætlige forstillere – afspejler uvilje hos politi og andre myndigheders side til at erkende at skellet mellem “almindelige troende muslimer” og ‘radikaliserede’ ditto hverken er til at fastslå med sikkerhed, eller ligger fast for den enkelte muslim. Under alle omstændigheder er rådvildheden og den manglende refleksion over uvæsenets natur slående ens i sager som disse verden over (LFPC).

Disse charmerende afghanske indfødte med deres eksotiske skikke

Vi har ikke modtaget billeddokumentation af denne opvisning i autentisk, antikolonial vrede, men man kan med stor sikkerhed sige at hosstående illustration dækker optrinnet ganske præcist (LFPC).

An international forces service member shot a protester who aimed his AK-47 toward a guard tower at a NATO military base in southern Afghanistan, military officials said Thursday. […]

The protest of about 100 Afghans at Forward Operating Base Mirwais was reported to have been held in response to an alleged Quran burning inside the base Wednesday. But ISAF said the suspected burning was a routine burn-pit session in which military documents are destroyed. […] Afghan protester shot at military base

Bruce Bawer: Swedish meatballs

Which country in Europe has done the best job of appeasing Islam and selling out democratic values for an illusion of social harmony? It’s a tough question. After all, the French have allowed the suburbs of their major cities to become no-go zones. In Britain the Archbishop of Canterbury has defended sharia law. In the Netherlands the queen responded to the murder of Theo van Gogh by shunning his funeral and instead paying a friendly visit to a Muslim community center.

But even given this formidable competition, one is inclined to hand the trophy to Sweden. It’s a strange place. Only yesterday, it seems, the national ethos was something called folkhemmet – “the people’s home.” The idea was that Sweden was a country of and for the Swedish people, who were like one big family, and who, like the members of any decent family, would, if necessary, take care of one another from birth to death by means of the Swedish welfare state.Bruce Bawer, HRS.

UK: Halalmad luskes i den oprindelige befolkning

Selvfølgelig kunne massivt forbrugerpres i harme over svineriet godt bringe det til ophør, men når den enkelte kunde ikke oplever en umiddelbar kvalitetetsforringelse ved produktet ved man også godt at det ikke kommer til at ske, på samme måde som kød fra fritgående dyr ikke ligefrem er blevet en succes. Summa summarum, det drejer sig heller ikke dennegang om hverken flertalsstatus eller etik, men om at den gruppe der tror på egne værdier og forstår at gøre sig til en pestilens for at hævde dem, går af med sejren. En lille tilbagerulning, og for nogle jødiske grupper endda en direkte krænkelse af religiøs integritet (LFPC).

A Mail on Sunday investigation – which will alarm anyone concerned about animal cruelty – has revealed that schools, hospitals, pubs and famous sporting venues such as Ascot and Twickenham are controversially serving up meat slaughtered in accordance with strict Islamic law to unwitting members of the public.

All the beef, chicken and lamb sold to fans at Wembley has secretly been prepared in accordance with sharia law, while Cheltenham College, which boasts of its ‘strong Christian ethos’, is one of several top public schools which also serves halal chicken to pupils without informing them.

Even Britain’s biggest hotel and restaurant group Whitbread, which owns the Beefeater and Brewers Fayre chains, among many others, has admitted that more than three-quarters of its poultry is halal. […] Britain goes halal… but no-one tells the public: How famous institutions serve ritually slaughtered meat with no warning

Frontalangrebet på normaliteten

Jeg kommer fra en tid hvor antiracisme og tolerance for homoseksuelle var mere enkle værdier end i dag. Det drejede sig såmænd bare om at folk ikke skulle diskrimineres på grund af hudfarve eller seksuel orientering. Det er denne børnelærdom der gør mig gal i skralden over muslimske banders overfald på svage grupper som bøsser. Så enkelt er det som bekendt ikke længere, hvor mikroskopiske minoritetsgrupper som transseksuelle fylder helt uforholdsmæssigt meget i debatten – eller skulle man sige folkeopdragelsen – og der tages helt særlige forholdsregler for at sikre deres velfærd på arbejdsmarkedet eller sågar i forsvaret. Queer studies er efter sigende et særdeles hot felt i humanvidenskaberne, hvor kønnethed og ‘konstruktion’ er nøgleord.

Ikke meget opmærksomhed tildeles den mulighed at denne tvangsfodring kunne gå hen og skabe modvilje. At jeg selv bruger ordet normalitet i overskriften er måske et udtryk for et behov for at sætte grænsepæle, hertil og ikke længere. Her stopper festen (LFPC).

Town Hall bosses are asking staff to take part in a ‘heterosexuality quiz’ so they can gain a greater understanding of what it is like to be gay.

The quiz, devised by managers at Buckinghamshire County Council, is part of an equality and diversity course called ‘Respecting Sexuality’.

Questions, which are described as a ‘twist’ on those routinely asked of homosexuals, include ‘What do you think caused your heterosexuality?’, ‘Is it possible your heterosexuality stems from a neurotic fear of others of the same sex?’, and ‘If you’ve never slept with a person of the same sex, how do you know you wouldn’t prefer it?’ […] What do you think made you become a heterosexual? Just one of the bizarre questions council chiefs are asking staff on ‘diversity’ course

Hirsi Ali hyldes af DF – og så den anden version

Venstrefløjen og de kulturradikale hader både Dansk Folkeparti og Ayaan Hirsi Ali, men af forskellige grunde. I sidstnævntes tilfælde på grund af kognitiv dissonans og hendes ståsted i det liberale. Man måtte derfor med en vis spænding afvente og se hvordan medierne ville tackle konstellationen af de to på DFs årsmøde, for trods alt kunne hun jo gå hen og skabe yderligere dissonans i sin åbenlyse dementering af hudfarvekortet hvad partiet angår. På Danmarks vistnok mest konservative avis valgte man at fokusere på uenigheder parterne imellem, og ingen skal fortælle mig at dette ikke bundede i en automatreaktion. Her indledning og afslutning på artiklen (LFPC).

Det er forkert at lukke for al indvandring fra ikke-vestlige lande. Sådan lød budskabet fra den hollandske islam-kritiker Ayaan Hirsi Ali, da hun i eftermiddag var årets gæstetaler på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. […]

Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, takkede efter talen Ali på talerstolen. “Du er mange menneskers idol, og du er også mit idol,” lød det fra Pia Kjærsgaard. Hirsi Ali gav DF tørt på

Weekendavisen skriver fredag: “Låget er røget af islam -og værdidebatten i Tyskland. Det er sket gennem bøger. Sarrazin-kontroversen skabt et udlændingepolitisk debatklima, som begynder at minde om Danmarks og Hollands.” (Tankevækkende at næppe nogen af disse bøger ville udkomme, blive anmeldt eller inspirere debat i Sverige. Bøger har der været, men ingen kender dem.) Et langt  interview med en af forfatterne, den højt begavede, åbenhjertige Hamed Abdel-Samad. Man kan være uenig i det mulige  i hans reformtanker for islam, – måske det er lovlig præget af hans egen utrolige transformation -i hans syn på Sarrazin, men det et værd at læse. Interviewet falder i tre dele: 1: ‘Islam Is Like a Drug’. 2: ‘The Hatred of the West Hasn’t Gone Away’. 3: ‘I Overindulged in the Fruits of the West’. Her om mødet med Vesten, der fremkalder et så håndgribeligt kulturchock, at det bringer ham på selvmordets rand. Vi kender ikke verden nok, og vi kan ikke se os selv udefra nok, til at forstå sådan et chock. Mark Steyn var inde på det i lørdags: ”Har du nogensinde haft en konversation med en multikulturalist, der demonstrerede nogen bemærkelsesværdig viden om en kultur? Nej, vel? Multikulturalismen er i en vis forstand topmålet af kulturel dovenskab og arrogance.”

Hamed Abdel-Samad with his wife Connie in Nyhavn, Copenhagen. Abdel-Samad says, “I wanted to get away from Europe, away from Islam, away from everything.” “Connie” accepted to be photographed but only with her face partly covered (for security reasons).

I wasn’t prepared for Western freedoms. It was a curse for me at first, and it made me aggressive. I began studying political science in Augsburg. There were temptations everywhere: young women in the student union and beer at the bars. I felt guilty whenever I overindulged in the fruits of the West, which my faith forbade. I felt humiliated and uprooted. For a short time, I joined a group of Islamist students, trying to escape my loneliness in the warm glow of companionship. Others have fallen into the clutches of terrorists that way. I didn’t. I did however have hallucinations and cold sweats, and I felt the fear of death.

SPIEGEL: Did you get professional help?

Abdel-Samad: Yes, I checked myself into a psychiatric clinic. I was on the verge of suicide. They transferred me to a closed ward and treated me for borderline personality disorder. It was hell, and the hell was also inside of me. I did everything I could to convince the therapists that I could manage outside again. The doctors trusted me. After I was released, I embarked on my next escape, this time to Japan, where I learned Japanese and got involved with East Asian spirituality. I met the love of my life in Kyoto, a woman who is half-Danish and half-Japanese — the woman I’m married to today. Spiegel Online.

Intersocialdemokratisk kultursammenstød

Danske ungsosser besøger deres svenske klubkammerater. Forløbet er symptomatisk:

Peter Hummelgaard Thomsen [dansk SSU] er ikke overrasket over, at Sverigedemokraterna har fyldt meget i den svenske valgkamp.Han beklager, at det svenske søsterparti ikke har lært af de danske socialdemokraters fejl på indvandringsområdet.Som han ser det, er det det samme der sker lige nu i Sverige.

»Dansk Folkeparti har i Danmark fået den centrale rolle, som de har, blandt andet fordi socialdemokraterne ikke tog spørgsmålet om indvandring alvorligt, og ikke havde en politik på området klar, da det blev relevant«, siger han.»Indvandring er et vigtigt spørgsmål for mange vælgere, og man er som parti nødt til at have en politik på området. Det har vi lært i Danmark. Men det er som om de svenske socialdemokrater ikke vil acceptere det. De vil ikke engang diskutere det« siger han

Alrik Altval fra Sveriges Socialdemokratiske Ungdom (SSU) mener ikke, der er noget at lære fra den anden side af sundet.»Vi bliver aldrig som danskerne« siger han.Han mener ikke, det er relevant at tale om indvandring som et politisk spørgsmål.»Sverigedemokraterna vil aldrig få indflydelse her. Aldrig!« Unge danske socialdemokrater går ind i svensk valgkamp

I P 1 Orientering advarer danske socialdemokraters tidligere formand og udenrigsminister Mogens Lykketoft svenske politikere mod at gentage hans eget partis feljtagelse fra 90 erne, at ignorere sine egne kernevælgeres modvilje mod bortgivelsen af landet: Det kan give bagslag at afvise Sverigedemokraterne. Lykketoft kunne lige så godt tale til en dør – eller til Reinfeldt. Kursen er sat, Riksdagens vil grave sig dybere ned i problemer, de forskellige “folkegrupper” vil radikaliseres og det ender givetvis med vold i større skala end allerede på et tidspunkt..

Mogens Lykketofts advarsel til Riksdagen

Den er værd at overveje for alliancen, der efter alt at dømme står til at skrive  historie på søndag som den første borgerlige svenske regerning, der genvælges nogensinde (se her og her) Sverigedemokraterne kommer givetvis ind, for eksempel med 7.4 % af stemmerne, ligesom Dansk Folkeparti gjorde i sit første valg i 1998. Hvad var det nu der skete i Danmark? Jo, da Venstre ligge akkurat gik glip af statsministerposten i 1998 sagde Uffe Ellemann noget profetisk til SR regeringen: “Hvis I ikke gør noget ved  indvandringen, så er DF dobbelt så store  næste gang.” SR gjorde ikke rigtig noget, dels på grund af amatørerne i R og  dels på grund af indre uenighed, og det sikrede  partiet foreløbig næsten 10 år ude i mørket. Siden er DF vokset til næsten 500.000 vælgere og hvad de i høj grad kan takke moralister og politiske fumlegængere som Marianne Jelved og Svend Auken for. De Radikale næsten nået deres  ideal,  ikke at være enige  med nogen og næsten at udslette sig selv, hvad der er noget af en bedrift med 2 % spærregrænse.

Hvis de borgerlige i Sverige ville tage ved lære, og måske sikre et historisk brud med venstredominansen i Sverige, så adopterer de gradvist og ikke alt for skjult nogle af Sverigedemokraternes kardinalpunkter. De begynder med at nedbringe kædeindvandringen med 90 %, hvorved de hindrer SD i at få 14 % i 2014 og samtidigt har chancen for at  reducere den svenske venstrefløj til tilskuere i meget, meget lang tid. Det er  læren fra Lykketoft og Danmark og det er logik og sund  fornuft. Desværre er der fire “borgerlige” partier, de mener det ikke, og de er ikke kyniske nok til at gøre noget uanstændigt, “bare” for at vinde en magtkamp. “The decisive moment” for dem, ser ud til at være nær. De kan gribe det eller sove lidt endnu. Når SD først er inde, tikker klokken.Mona møder Weekendavisen

Igen idag har  Weekendavisen gode artikler om Sverige, Arne Hardis´ “En fremmed kom til folkhemmet”, der i høj grad handler om Richard Jomshof-sagen, som Karen Jespersen beskrev for fem år siden i Berlingske Tidende, og Frede Vestergaards “Naboens valgkamp” , hvor han besøger Södertälje samtidigt med Mona Sahlin, stiller et meget usvensk spørgsmål og får en bar r….at trutte i:

Mona Sahlin bliver ført ned til en fotoseance med en ung iraker. Han fortæller på svensk, at det foregår noget mere mekaniseret, end hvor han kommer fra, og så lægger man også i Sverige meget stor vægt på sikkerheden og arbejdsmiljøet. [..]
Journalisten fra den lokale avis Länstidningen Södertälje spørger til, hvad hun vil gøre ved bandekriminaliteten, der ofte forbindes med Södertälje, som han siger. Hun svarer, at man må samle indsatsen for at komme denne form for kriminalitet til livs. »Vi må lægge ansvaret hos en enkelt myndighed, et svensk FBI, i stedet for at sprede det ud over 21 läns-politimyndigheder som i dag.« Journalisten vil også vide, hvad hun vil gøre ved Södertäljes store arbejdsløshed og »trångboddhet« ( dvs. at der ofte bor flere familier i hver lejlighed).
»Den største fejl er, at vi har tilladt så mange at samle sig på et sted. I dag er der nogle få kommuner, som tager imod mange flygtninge. I fremtiden må vi lette det lokale tryk. Vi rødgrønne vil, at flygtningemodtagelsen skal være en national opgave.« Weekendavisen gør opmærksom på, at den overvældende del af indvandringen til Sverige ikke er flygtninge, men kommer via familiesammenføringsreglerne og spørger, om ikke antallet betyder noget for integrationen.
»Antallet af finner eller danskere?« replicerer hun retorisk og fortsætter: »Hvis familiemedlemmer tvinges til at leve adskilt, gør det integrationen sværere. Problemet med integrationen ligger hos politikerne, der ikke har sørget for at fordele flygtningene.« Men den borgerlige regering vil ikke tvinge kommuner eller boligområder til at tage imod et bestemt antal flygtninge.

“Sveriges statsstyring foretages af de besiddende klasser”

af Poul Vinther Jensen

For en del år siden, rejste jeg sammen med Den Danske Forenings formand Dr. phil Sune Dalgård til et møde i Foreningen.

Her drøftede vi udviklingen i de nordiske lande på bl.a. indvandringspolitikken. Jeg stillede den erfarne historiker det spørgsmål, hvorfor er der så stor forskel på den svenske forvaltning af dette område, sammenlignet med Danmark, og til en hvis grad Norge?Til dette svarede Sune Dalgård:

”Det har sin forklaring i, at det svenske aristokrati, igennem flere hundrede år, konsekvent har sendt deres sønner til tyske universiteter”. Som Dalgård uddybede, så er svensk statsforvaltning dybt præget af tysk tradition. Når først kursen på et område er sat, så følger man det helt ud i detaljen.Det kan man læse sig til i et nyt norsk forskningsprojekt under navnet ”Innvandringens velferdspolitiske konsekvenser”

Fortsæt med at læse “Hamed Abdel-Samad:’Islam Is Like a Drug’”

Hejsan!

Idag var det skolval på min skola i Lund där jag går 3e året nu. Sverigedemokraternas lappar fanns ute men blev snabbt bortplockade utav ett gäng invandrare. Det stog även en, för skolan, känd SSU-are och övervakade alla som tog lappar och vilka.

När en kamrat senare på en lektion berättade hur SDs lappar försvann uttryckte jag mig genom att säga att detta är fusk och får absolut inte ske. Då tittar läraren på mig och säger ”Men du kan inte på fullaste allvar mena att du tänker rösta på Sverigedemokraterna till riksdagen?”Jag hinner inte svara innan läraren säger igen ”För om du tänker göra det kan du lika gärna gå ut härifrån nu för SD hör inte hemma här.”
Jag sa inget utan vände ryggen till och stannade kvar på lektionen. Sitter nu här förbannad och frusterad över hur lärare kan hålla på och trakassera elever på detta viset..
I Sverige ska vi ha åsiktsfrihet och demokrati men jag börjar nu tvivla på om vi egentligen är en demokrati? Har vi egentligen åsiktsfrihet?
Speciellt lärare ska ju vara helt neutrala i skolan för att inte påverka elevers politiska synpunkter. Även min Samhällslärare gjorde SD till åtlöje inför klassen och även där påpekade jag att lärare inte får lov att ge synpunkter på vad de tycker om olika partier.Ville bara dela med mig av hur det ser ut för oss som går i skolan där ni inte ser allt som händer. /18 år, tredje året på gymnasiet i Lund.

USA: Da’wa starter i skolen

My organization, Americans for Peace and Tolerance (APT), just released a video showing 6th graders from Wellesley, MA as they rise from prostrating themselves alongside Muslim men in a prayer to Allah while on a public school field trip to the largest mosque in the Northeast. Teachers did not intervene. Parents have not been told.

The video was taken inside the Islamic Society of Boston Cultural Center – Boston’s controversial Saudi-funded mega-mosque – during a Wellesley Middle School social studies trip to the mosque, ostensibly taken to learn about the history of Islam first-hand. Yet the video reveals that the students are being blatantly mis-educated about Islam. A mosque spokesperson is seen teaching the children that in Mohammed’s 7th century Arabia women were allowed to vote, while in America women only gained that right a hundred years ago. […]

The mosque spokesperson also taught the students that the only meaning of Jihad in Islam is a personal spiritual struggle, and that Jihad has historically had no relationship with holy war. As far as we know, the school has not corrected these false lessons.[…]

The Islamic Society of Boston was founded by Abdulrahman Alamoudi, who is currently serving 23 years in jail on terror charges. For years, its board of trustees included Yusuf al Qaradawi, the spiritual leader of the Muslim Brotherhood who was banned by Bill Clinton from the United States in 1999. Qaradawi now chairs the Muslim American Society’s university, which offers classes inside the mosque. Over half the mosque’s $15.5 million price tag was funded by wealthy Saudis and since it opened, several of its leaders, donors and members have been implicated in Islamic extremism. […] Charles Jacobs: Public School Field Trip: Inside Video Captures Kids Bowing to Allah

Dhimmiernes døde sjæle

[…] The cultural relativist self-loathing in our society that abets this process—as exemplified by the NJ Transit’s firing of Mr. Fenton [manden der brændte sider af Koranen ved Ground Zero]—smacks of the submissive dhimmi mentality Islam imposes with the ongoing threat of violence upon non-Muslims living under the Sharia. This perverse spectacle brings to mind a remarkably candid assessment by the 18th century Moroccan Sufi “master” Ibn Ajibah from his Koranic commentary, a work I was made aware of by my colleague, Dr. Mark Durie. Describing unabashedly the purpose of the humiliating Koranic poll tax (as per Koran 9:29) of submission for non-Muslims brought under Islamic hegemony by jihad, Ibn Ajibah makes clear the ultimate goal of its imposition was to achieve what he called the death of the “soul”, through the dhimmi’s execution of their own humanity:

[The dhimmi] is commanded to put his soul, good fortune and desires to death. Above all he should kill the love of life, leadership and honor. [The dhimmi] is to invert the longings of his soul, he is to load it down more heavily than it can bear until it is completely submissive. Thereafter nothing will be unbearable for him. He will be indifferent to subjugation or might. Poverty and wealth will be the same to him; praise and insult will be the same; preventing and yielding will be the same; lost and found will be the same. Then, when all things are the same, it [the soul] will be submissive and yield willingly what it should give. [Tafsir ibn ‘Ajibah. Commentary on Q9:29. Ahmad ibn Muhammad Ibn ‘Ajibah] Andrew Bostom: Burning the Constitution with the Koran

Mikael Jalving interviewer “The One-Man Global Content Provider” i København d. 11 september, Steyn´s første 9/11 udenfor USA: (klik.f helskærm)

”11. september var hundrede procent primal. Folk i hele Amerika forstod, det var et angreb, en krigshandling, og de var ikke bange for at konfrontere deres modstandere. Men ret hurtigt vandt det bløde multikulturelle reaktionsmønster frem, og pludselig begyndte man i medierne at omtale angrebet som en ’tragedie’. Som da min lokale avis på en årsdag for angrebet skrev, at de døde ”havde mistet livet”. De havde ikke mistet livet, de var ikke druknet ved et skibsforlis; de var blevet myrdet med fuldt overlæg. Dét forstod vi på selve dagen, men snart blev skodderne lukket, og vi holdt op med at tale ærligt om 11. september.”
”Læg mærke til, hvor hurtigt præsidenter, prinser og andre prominente personer begyndte at gå i moske. Det blev en standardreaktion. Bush gjorde det, Prinsen af Wales gjorde det, Canadas premierminister gjorde det, mange andre gjorde det. At gå i moske blev en politisk refleks rundt omkring i Vesten, hvor bizart det end kan lyde. Det ville have svaret til, at præsident Roosevelt straks efter japanernes angreb på Pearl Harbour havde vendt sig om til sin stabschef og bedt vedkommende om at reservere et godt bord på byens bedste sushi-restaurant.”

”I USA florerer den teori, at Obama i virkeligheden blev født på et britisk hospital i Kenya – og ikke i Chicago. Jeg køber ikke den teori, eftersom det er temmelig indlysende, at Obama blev født i Stockholm. Obama tror, at Amerika kan blive et stort Sverige.” Læs Interview med Mark Steyn: Humorens mørke hjerte. ( Steyn in Scandinavia, I. Niels Lillelund har et interview med Steyn her i weekenden i JP, antagelig søndag.)

Gregorius Neckshot: The burka-man from Holland
Vi ville gerne have bragt en lydoptagelse af hans tale, men hans stemme er så karateristisk, at selv det er for stor en risiko. De kolleger han omgås hver dag, ved ikke at han er tegneren Neckshot. Han arbejdede sammen med Theo van Gogh, han ved hvad der står på spil. Vi må nøjes med et foto. – At tegnefaget er et kunstnerisk højrisikoarbejde, ses også idag d. 16 i New York Times: Cartoonist in Hiding After Death Threats. Mon ikke man kan danse ballet i fred  lidt endnu ?

The tone was more subdued when the Dutch cartoonist who goes under the pseudonym of Gregorius Nekshot entered the podium. His irreverent drawings poking fun at everything from Christianity and Islam to various secular ideologies have made him a man under threat. For that reason Nekschot appeared in a burka so as not to reveal his identity. As he made clear, he has ample reason to fear Muslim rage and reprisals if he were to show his face.

License to kill: “A trial may be long and exhausting,” said Nekschot. “And if I am forced to appear in court without a veil, that will give every religious fanatic a ‘license to kill'”. As Nekschot explained, free speech in Holland has been changed into a sort of Russian roulette, whose outcome it is impossible to predict.”In Holland freedom of speech has been subjugated to freedom of religion. With the support of the multicultural establishment religious people have the right to do whatever they think their religion demands of them. Critics of a multicultural utopia on the other hand have no rights. But as an artist I cannot accept these limitations. For me self-censorship is not an option,” said Gregorius Nekschot, who had brought his own bodyguard to the meeting and who hurriedly left the hall after his speech. STEYN IN SCANDINAVIA

Shabana Rehman, “A one-woman-hurricane”

Fortsæt med at læse “Mark Steyn in Scandinavia, II”

En partileder for et parti, der ikke kan holde offentlige møder uden vold og sabotage, stemmer under politibeskyttelse. Svenske medier kalder sabotørerne af demokratiet for “moddemonstranter”, noget af en bagatellisering af det, de foretager sig. Det er aparte i denne video at høre Daniel Poohl, Expo – der åbenbart er blevet bange for sin egen skygge og resultatet af sin årelange kampagne mod “ikke-demokraterne SD,” – udtrykke bekymring over de rådende tilstande. Dem ser man kun alt for tydeligt på Expressens video her. 100 politifolk for at beskytte Åkesson !  Dagens Nyheters smagfulde vinkel er at ærge sig over ekstremvänsterns gratis reklame for Sverigedemokraterne. Jimmie Åkessons personlige liv vil i fremtiden ikke komme til at adskille sig meget fra Wilders´, selvom der er grader i Helvede. Selv i aftenens SVT Debatt gentager den ledende, relativt uligevægtige socialdemokrat Nalin Pekgul, (video)at SD er ikke-demokrater uden at begrunde det.
Et parlament er et “taleo-krati”, og der har altid været talt for lidt og for tøvende i Tystnadens Land, derfor ser vi dem nu gennem snart mange år sovset ind i trusler og vold. Mange store spørgsmål er kommet af stilheden og har fået et langt efterliv i stilhed. Nazisamarbejdet, det senere NATO samarbejde, DC 3 ulykken, Estonia, Palme-hadet, motivet til Lindh- mordet, men intet har været traumatisk nok til at fremkalde en rensende Vergangenheitsbewältigung, som den tyskerne som succerigt har gennemført. Sverige er ikke noget “åbent samfund”, som klichéen går, tværtimod. Om landets overdosis af multikultur vil fungere som en dåseåbner eller som en katastofe i sin helt egen vægtklasse, er umuligt at sige. Om der findes en terapi, der kan kurere Sverige, ved jeg heller ikke, men det er vel også kun politikere og psykologer, der skal foregive at tro, at der er en kur for alt. Vi andre har heldigvis lov at tvivle.

Sveriges radio havde inviteret Åkesson til en samtale. De havde spurgt samtlig partiledere om de ville debattere med ham. Det ville de ikke, så her må han så tale alene med SR: Jimmie Åkesson utfrågas i Studio Ett. Del 1– del 2. Og mere afvisning: Dagens Nyheter afviser at optage en helsidesannonce for SD, som Svenska Dagbladet bringer i morgen.

En bombemand kan også være bange

Noget tyder på at politiet er ved at indkredse nogle bevæggrunde hos Lors Doukaev der ikke peger i retning af islamisk jihad. Dette må man afvente og se efter den bebudede pressekonference i dag kl. 15. Hvad man derimod ved selvsyn kan konstatere er mediernes refleksmæssige ulyst til at se hans handlinger som motiveret af den særligt beskyttede religion islam. Litaniet om ‘at han ikke var særligt religiøs’ kører nu for fuld skrue, hvilket imidlertid først bliver interessant hvis man sammenholder med det utal af sager hvor lignende forsikringer og bedyringer har lydt, til trods for at bemeldte misdæder er blevet antruffet in flagrante delicto med en tikkende bombe eller et rygende automatgevær. Interessant, fordi der tydeligvis eksisterer et ‘radikaliseringspotentiale’ der ikke udmønter sig i filantropisk adfærd eller asketisk og isoleret levevis, men altid peger i retning af at gøre fortræd.

En seriøs afdækning af Doukaevs baggrund skulle i det mindste inddrage dette perspektiv i stedet for måbende gengivelse af familie og naboers banale udsagn om at han ikke kom i moskéen osv.  Det kan meget vel vise sig at holde stik, men med baggrund i erfaringen burde dette i det mindste give anledning til flere spørgsmål. I stedet får vi bagatellisering med ordvalg som “knægt”, og  fokus på Doukaev som offer i stedet for de sagesløse der tilsyneladende var hans mål (LFPC).

Intet tyder på, at Lors Doukaev var ude i et muslimsk hævnmotiv mod personer i Danmark. […]

Københavns Politi arbejder videre med alle teorier og mulige spor, men ifølge kilder tæt på efterforskningen tror heller ikke politiet på et religiøst motiv. […]

»Han var en ganske almindelig troende muslim, og jeg havde aldrig problemer med ham. Derfor er jeg også meget overrasket over at høre, at han sidder varetægtsfængslet i København,« fortæller Abdulla Delchad. […] Politiet tror ikke på religiøst motiv

Lors Doukaiv er vokset op med krig. Han var tre et halvt år gammel, da hans far blev alvorligt såret. Han var en knægt på ti, da en landmine eksploderede under ham, mens han var ude at lege. Og han var teenager, da han flygtede fra Tjetjenien for at starte forfra et andet sted. Langt fra krigens gru.

Men Lors Doukaivs barndom lod sig ikke viske ud. Han var blevet en dreng, der »havde set mere end et barn bør se,« som Ljuba Krsjisjanovskaja, en mangeårig nødhjælpsarbejder, formulerer det. […]

I 2004 opsøgte Ljuba Krsjisjanovskaja familiens naboer i Grosnyj. Ifølge hende havde ingen hørt noget til familien, siden de flygtede ud af Tjetjenien og ud af Rusland. Familien var troende muslimer, men slet ikke fanatiske, understreger hun.

»Det gør mig så ondt. Jeg glemmer ikke et eneste af disse børn, ikke til min død. Hvordan kan man glemme, når man har set noget sådant,« siger hun og viser en stak billeder, der ligger på hendes skrivebord. […] »Han ville slås mod de voksne«

Malmöitiska iakttagelser under en svensk valrörelse

Av Filippa von Platen

Valfusk

Det anses allmänt, med rätt eller orätt, att ett högt valdeltagande gynnar vänstern. Kanske det är därför vi har ett förröstningssystem där man kan lägga sin röst redan två och en halv vecka innan valdagen. Inte bara på institutioner och vårdinrättningar utan även i stökiga miljöer som i shoppinggallerior. Röstmottagarna, åtminstone i Malmö, är ofta mycket unga och åtminstone i början av röstperioden många gånger okunniga både om hur valprocessen går till och vad deras egna ansvarsområden är. Det finns andra saker som gör att förtroendet kan minska bland allmänheten: Det finns personal som tar synnerligen lätt på sin arbetsuppgift. En del har sjavig klädsel och kroppshållning, andra talar dålig svenska. På förröstningens första dag såg jag en röstmottagare som bjöd in sin kompis att slafsa i sig sin medhavda lunch vid skrivbordet. Dessutom tar många lätt på sin uppgift att kontrollera att alla röstsedlar finns på plats. Det här innebär naturligtvis att små partier som Sverigedemokraterna själva måste mobilisera folk för att kontrollera att allt går riktigt till. Med tanke på antalet förröstningsställen är detta ett kolossarbete som tar tid från själva valrörelsen

Fortsæt med at læse “The Sounds of Silence”

Pressemeddelelse: I dag kommer boken som många har väntat på – “VÄRLDSMÄSTARNA! – När Sverige blev mångkulturellt.”

Julia Caesar, journalist och uppskattad krönikör på Snaphanen, ger nu ut boken ”Världsmästarna. När Sverige blev mångkulturellt”. Boken är den granskning av den svenska mångkulturen och invandringspolitiken som media borde göra men inte gör. Istället mörklägger journalisterna sanningen om massinvandringens följder. Boken inleds med en hårdhänt uppgörelse med Julia Caesars egen yrkeskår, ”De apatiska journalisterna”.

Den svenska invandringspolitiken är extrem. Sverige är ett land under kolonialisering. Svenska regeringar har – oberoende av partifärg – utnämnt Sverige till världsmästare i godhet och förvandlat landet till global socialbyrå. Sedan 1980 har det lilla landet med 9 miljoner invånare tagit emot 1,3 miljoner invandrare. Var femte svensk har i dag invandrarbakgrund. Av dem som har kommit är bara 5 procent flyktingar. Majoriteten på 95 procent kommer i huvudsak för att ta del av Sveriges frikostiga välfärdssystem. 96 procent saknar pass eller andra ID-handlingar men beviljas ändå permanent uppehållstillstånd. Svenska myndigheter känner alltså inte till identiteten hos det absoluta flertalet som släpps in i landet.

Den ansvarslösa politiken medför stora och djupgående konsekvenser för landet och dess invånare. Statsskulden skenar, skolor och bilar bränns ned varje dag, våldsbrottsligheten ökar och blir alltmer brutal. Förorterna utvecklas allt snabbare till segregerade etniska enklaver befolkade av ett importerat bidragsproletariat. Sverige har EU-rekord och ligger som nummer 2 i världen i anmälda våldtäkter.

Det här är några av de ämnen som Julia Caesar tar upp i boken:

• Ett förändrat land. Om föraktet för det svenska, sorgen över ett förlorat land och hur Sverige blev en fristad för minst 1 500 krigsförbrytare och terrorister, bland annat Saddam Husseins giftkemist.

• Hur Sverige blev Världsmästare i godhet.

• Människosmugglarnas marknad och asyllotteriet. I tre kapitel granskas asylpolitiken, människosmugglingen, de så kallade ”ensamkommande flyktingbarnen” och anhöriginvandringen.

• Ideologin och dess verktyg. De ideologiska rötterna till det eniga riksdagsbeslutet 1975 om att förvandla Sverige till ett mångkulturellt land analyseras, liksom diskrimineringsombudsmannens (DO:s) verksamhet.

• Integrationsfiaskot. Om bidragsförsörjda etniska enklaver, svartjobbande imamer och import av analfabeter.

• En totalitär ideologi. Islamiseringen av Europa och Sverige i synnerhet.

• Importerad kriminalitet. Den kraftigt ökande våldsbrottsligheten och försöken att mörklägga den.

Boken ges ut under pseudonym. Julia Caesar skriver i bokens inledning:

”Det går stick i stäv med den journalistiska kultur och hederskodex som jag har bekänt mig till i hela mitt yrkesverksamma liv. Jag delar fortfarande den principiella inställningen. Det är så det ska fungera i ett fritt och civiliserat samhälle. Men vi lever tyvärr inte i ett fritt och civiliserat samhälle längre. Hoten från islam och alla våldsdåd mot dem som har använt sig av sin grundlagsstadgade yttrandefrihet har helt ritat om yttrandefrihetens karta. Att i dag offentligt ifrågasätta och kritisera islam under eget namn är inte realistiskt. När allt kommer omkring är det inte mitt namn som är viktigt utan det jag har att säga.”

Fortsæt med at læse “Julia Caesar: “Världsmästarna””

Sverige: fra januar til august. Heri er fraregnet arbejdsmarked, adoptivbørn osv. Det tilsvarende tal for Danmark er 3.422 (dog kun til og med juni.) I samme tidsrum har 18.698 søgt om asyl i Sverige, hvor kun 2.223 har søgt asyl i Danmark. Den dominerende post er familiesammenføringer, der alene år bliver på over 30.000 svarende til en by på Slagelses størrelse. Der tales meget om Sverigedemokraterna i Sverige, men stort set intet om det konkrete indhold. Man viser ikke talene og fortæller, at det blandt andet er dette, det drejer sig om. Det er en tabt sag, hvis man først debatterer “sakfrågorna” åbent. Man hører det på partiledernes bovlamme undskyldinger for ikke at ville debattere med Jimmie Åkesson: Interviewer: “Ville du idag stille op i en debat mod Jimmie Åkesson ?“ Reinfeldt: “Det ville jeg ikke, fordi det hovedsageligt ville være til fordel for ham fordi han behøver den opmærksomhed.”  Magtens hidtil beskyttede arrogance, men svanseføringen er ikke så høj længere.

Beviljade uppehållstillstånd och registrerade uppehållsrätter innevarande år, pdf. – Tal på udlændingeområdet pr. 30.06.2010

Hvem slog “den kontroversielle” riksdagsmand ned ?

(“Kontroversiel” er danske aviser udtryk.) Det er iøvrigt anden gang Frederick Federley er blevet slået ned. Tidspunktet er kritisk. Medelsvensson spekulerer som en gal, også mindre farverigt og mere kvalificeret end i disse pluk fra en af mine pivate favoritkilder:

Såna här misshandlar sker varje dag runt i Sverige med sin kulmen på helgkvällar och nätter. Då får medelsvenssons barn pisk. Svårt att säga hur många ungdomar och ensamvandrare som blir misshandlade eller rånade och misshandlade av invandrargäng varje år, men det handlar troligtvis om 10 000-tals offer. Det finns ett enormt mörkertal.
När jag var tonåring så blev jag säkert misshandlad och rånad 10-20 ggr, även om den siffran är hög är det nog ingen ovanlig siffra. Jag anmälde aldrig. Vann jag slagsmålet så anmälde alltid invandraren. Det är en regel. Blatten anmäler ALLTID allt, även om han alltid startat bråken. Jag har sjukt nog aldrig hört talas om att en svensken startat bråk mot blatten såvida han inte varit extremist, men tiderna ändras i takt med den negativa utvecklingen. Moral och heder ärsnart helt utdött. Det dör med de äldre generationerna.

Enligt ett vittne kom gänget fram till Federley och frågade efter cigaretter. Någon klocka som ringer? Detta är troligtvis den mest klassiska inledande frasen för blattegängen när de önskar misshandla någon. Vad personen i fråga svarar spelar ingen roll. Även om han ger dem en hel cigarett limpa så får han spö.Olika blattegäng har använt denna fras i över 30 år. 100 000-tals svenskar har under åren fått höra denna fras och därefter fått smaka på den efterföljande medicinen av importerad finkultur.

En kollega är hyfsat säker att han såg de fyra gärningsmännen på båten strax innan attacken. Han beskriver dem som fyra i sammanhanget mycket malplacerade unga män ifrån mellanöstern med varsin öl i handen.

Tänk om det skulle komma ut innan valet att en Riksdagsman blivit misshandlad och rånad av ett blattegäng? Detta är sprängstoff och självklart drar centern tillbaka Federley från valspurten. Varje gång hans ansikte visades offentligt skulle det per automatik innebära en röst för SD. Det enda partiet som är emot att svenskar blir misshandlade av blattar. Röster skulle stjälas från Centern och alla andra partier. Nu ska ärendet tystas ner. SÄPÖ har tagit över.

Offentlige SD møder aflyst af sikkerhedsgrunde

Ännu en mörk dag för demokratin – Alla SD:s torgmöten inställda efter hot och våld från extremvänstern. SD:s planerade torgmöten i Norrköping, Eskilstuna och Karlstad har i samtliga fall fått ställas in efter att polisen meddelat att man inte kunnat garantera talarnas säkerhet. [..]
Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson kommenterar:
– Det är ytterst anmärkningsvärt att vänsterextremister gång på gång under valrörelsen tillåtits hindra oss från att föra ut vårt budskap. Händelserna i Karlstad är tyvärr ytterligare ett i raden av bevis för att vänsterextermisterna och deras våldsmetoder vunnit över polisen och att man inte längre förmår upprätthålla ordningen i landet.Sverigedemokraterna kommer att anmäla polisen i Karlstad till JO (justitieombudsmannen). Pressemeddelelse. (JP: Voldelig udvikling i svensk valgkamp. Se ogsåDan Park gör islamaffischer i Malmö.)

Indien: Næste skridt mod afgrunden?

Jeg plejer at hævde at Indien, til trods for åbenlyse forskelle i forhold til vestlige lande, måske giver vigtige fingerpeg om hvor de eskalerende tilfælde af frygtkultur, eftergivenhed og særhensyn peger hen. Svaret er skræmmende, som man kan læse i to artikler af Phyllis Chesler. Vi taler vel at mærke om et gigantisk land med 80-88% ikke-muslimer, et land med århundreders blodige erfaringer med fredens religion der burde have vaccineret det mod gentagelse, og et land uden den dekonstruerende, relativiserende og selvhadende drivkraft der kendetegner os. Og alligevel – (LFPC).

A European colleague of mine lives and works in India. Recently, he came to visit. His story was unbelievable. For the last few years, every day, day after day, he, his wife, and his wife’s family have been harassed and attacked by Muslim marauders. Both his property and his medical clinic have been attacked; his Hindu wife and relatives have had their cows stolen and slaughtered, their outbuildings destroyed, their farm property taken over. The police would not help. He had to hire private security to guard his free clinic. Finally, Muslims attacked the clinic when it was filled with patients (including, of course, Muslim patients). At the last moment, before the clinic was entirely overrun, the police reluctantly came to his aid. He had to pay many bribes, pull many strings—and still, the matter is far from over.

He did not want me to write about this. “It is simply too dangerous for a Hindu to describe, accurately, what Muslims are doing to us in our own country.” He assured me that neither the government nor the media could be counted on to “do the right thing here. The media will not say that Muslims are criminally aggressive. They are too afraid to say so. They know there will be rioting. It’s already happened.” […] Phyllis Chesler: Muslims Attack Hindus in India: A Warning For the West? Part I

Frygtkultur æder samfund op

Pointerne er superenkle: Dette er udtryk for reelle, irreversible nettoændringer til det værre af vore samfund. Ikke nok så mange flinke grønthandlere eller muslimer der bare vil leve et fredeligt liv kan afbøde denne forværring. Selv ikke USA med en langt mindre muslimsk befolkningsandel går længere fri. Intet er vundet ved at afstå fra at tegne eller brænde angivelige helligdomme – krænkelsespåskuddene har ingen nedre grænse.

Problemet er selvfølgelig at kommunikere disse pointer videre. Jeg ved af erfaring at det er aldeles umuligt i onlinedebatter, og emnets natur og følsomhed udelukker for mit vedkommende at det kan tages op face-to-face i nogen situationer (LFPC).

So much for freedom of speech.

At the urging of the FBI, Molly Norris, the Seattle-based illustrator and cartoonist whose satirical drawing marking “Everybody Draw Mohammed Day” resulted in death threats, global protests and impassioned debate about religion and censorship, has been forced to change her name and abandon her former life as a result of her controversial cartoon.

The news that Morris had, out of concerns for her safety, decided to go into hiding was first reported in the Seattle Weekly today, a paper where Norris’ cartoons had regularly appeared:

The gifted artist is alive and well, thankfully. But on the insistence of top security specialists at the FBI, she is, as they put it, “going ghost”: moving, changing her name, and essentially wiping away her identity. She will no longer be publishing cartoons in our paper or in City Arts magazine, where she has been a regular contributor. She is, in effect, being put into a witness-protection program — except, as she notes, without the government picking up the tab. […] Molly Norris, Artist Behind ‘Everybody Draw Mohammed Day’ Cartoon, Goes Into Hiding

A popular Spanish nightclub has been forced to change its name from Mecca after sparking a furious reaction around the Islamic world.

Intelligence chiefs warned owners they were being targeted by extremists who claim the disco is insulting to their religion.

Hackers broke into the nightclub’s website and posted a video threatening ‘a great war between Spain and the people of Islam’ if the venue did not change its name. […] Nightclub forced to change its name from Mecca after threats from Muslim extremists

Gråzonen mellem religion, sindssyge, indavl, kriminalitet og bedrag

Et kønt syn er det ikke der møder en når man prøver at forstå sammenfiltringen af motiver bag de aktiviteter der skaber overskrifterne i medierne. Men netop fordi f. eks. det vi kalder psykopatisk adfærd i andre kulturelle sammenhænge er beundringsværdig rettroenhed, undviger problemet sig måske i særlig grad muligheden for at blive tolket i enighed i værtslandene. Det giver anledning til den velkendte Tantalus-pinsel, når en gerningsmands åbenlyse selvforståelse som religiøs kriger på ingen tid negligeres, og en ny fortælling om en enspænders handlinger tager over. Således kunne selv ikke Major Nidal Malik Hasans massakre på militærpersonnel på Fort Hood sætte en begyndende proces af åbenhed og ligefremhed i gang.

Uanset hvor motiverne skal findes står det imidlertid tilbage, at vestlige lande har importeret uløselige problemer der har forringet harmonien og forstyrret freden. Alligevel er det en bizar kendsgerning i debatten at nogle opfatter reduktionen fra religion til kriminalitet som en form for beroligelse – nothing religious, only crime (LFPC).

”Jeg er ikke chokeret over sagen. Min svoger er mentalt syg,” siger bombemandens svoger, Shepa Bersanov, i et interview med jp.dk i Liege. Den etbenede bombemand, Lors Doukaiev, er hverken særlig religiøs eller tjetjensk frontkæmper. […] Bombemandens svoger: Han er ikke særlig religiøs

Opgøret i den tyrkiske 1. Liga mellem Samsunspor og Mersin Idmanyurdu udviklede sig temmelig dramatisk og uventet, da træneren Yüksel Yesilova pludselig blev knivstukket seks gange i hoften og maven af sin egen bror. […]

– Der er mange påstande i aviser og på TV og alle er gale. Han har psykiske problemer, og jeg har klaget over ham en masse gange tidligere. Det medførte, at han blev pålagt at holde sig væk fra mig i tre måneder, forklarer Yüksel Yesilova. […] Tyrkisk træner stukket ned af sin bror

A defendant in a terrorism trial who claims he sees ghosts, dead people and even the Virgin Mary is faking mental illness, a judge concluded Tuesday as she ordered a resumption of the trial of four men accused of plotting to blow up New York City synagogues and upstate military planes. […] NY judge says terror defendant is faking illness

Mohamud Abdulle, en 22-årig somalier, var ved retten i Århus tiltalt for at have stukket den 20 årige tyrker CM i brystet med en 30 cm lang køkkenkniv. Knivstikket efterlod offeret med et sår på ca. 5 cm længde og 3-4 mm dybde ved skulderen. Det vurderedes at han ikke ville få varige men af det.[…] Mohamud bliver også kaldt ‘Mr. Six’, da han har 6 fingre på den ene hånd. (Tommeltotten var nærmest spaltet så vidt jeg kunne se). Han var i 2008 blevet dømt 50 dages fængsel for at slå en buskontrollør, men havde planer om selv at blive chauffør en gang. […] Tyrkiet vs Somalia i Rundhøj – det retslige efterspil

Det schweiziske tv (SF) interviewede den 8 September i det juridiske bibliotek på München rådhus den politologen Hamed Abdel-Samad, som har forudsagt islam undergang. Abdel-Samad begrunder det med, at islam ikke tilbyder svar og løsninger på problemer i den moderne verden og ikke kan forenes med denne. Følelsen af moralsk overlegenhed blokerer det islamiske verdensbillede, hvor den ide dominerer, at de vantro er af mindre værdi.

Abdel-Samad går endnu videre, og modsiger islams tanke om, at have spredt kultur i tilflytterlandene. Tværtimod var det fra hans perspektiv snarere islam åbenhed mellem det 7. og 11 århundrede, der muliggjorde en kulturel dominans, end islam i sig selv. Det bidrag, som de underlagte folk som persere og jøder gav, var afgørende. De første vigtige vidensbyer i den islamiske verden lå alle uden for den arabiske verden. En tese som også Ibn Warraq repræsenterer, der påstår at den muslimske højkulturfase indtraf på trods af islam, ikke på grund af den.

Adspurgt om Thilo Sarrazin siger politologen, at han har 90 % ret, men at hans modstandere fokuserer på de sidste 10 %. Hos indvandrerne betragter Abdel Samad deres grundholdning som problemet. De har brug for værtslandet, men de foragter det. Når de ikke klarer at uddanne sig, giver de værtslandet skylden for det, som intet samfund kan give dem. Hamed Abdel-Samad mener at islam står i vejen og at alle behøver at træde ind i en post-koranisk tid. “At bryde tabuer er i Vesten blevet en luksus, i den muslimske verden er det blevet en nødvendighed, derfor deltager jeg i denne samtale.” – Abdel-Samad har modtaget en døds-fatwa.(Snaphanens oversættelse fra PI og SF, video tysk utekstet.)

For præcis et år siden, da hans forrige bog “Min Afsked Med Himlen” udkom, kunne man læse lidt om Abdel-Samads baggrund:

Hamed Abdel-Samad blev voldtaget som barn. Nu har han skrevet en bog – om livsløgnen i troen. Et indblik i en skizofren verden. Hans dilemma har gode grunde: hans egen livshistorie. Hamed Abdel-Samad, født i 1972, den tredje af fem børn i nærheden af Giza, var søn af en sunni imam, blev voldtaget fire år gammel af en 15-årig, “lammet af skræk af at læse Koranen var han.” Som elleve-årig han blev misbrugt igen, denne gang af fem unge på en kirkegård. Der er en scene fra hans barndom, hans tanker stadig vender tilnage til: hans mor knælede foran faderen, beskyttede kun sit ansigt og lod ham slå sig. Hun kvalte sine skrig, for ikke at provokere, efter at faderen havde fået nok, rejste hun sig uden at sige et ord. Han giver et intenst indblik ind i en schizofren verden i et uoplyst samfund.
For ikke at blive beskyldt for at være redepisser, har han først udgivet sin bog i Egypten, og den blev diskuteret i tv-programmer og i alle større aviser. En muslimsk mand, som skriver om seksuelt misbrug, der kritiserer islam og regimet, det var aldrig forekommet før. En fundamentalistisk gruppe lagde en fatwa på Hamed Abdel-Samad, han måtte have politibeskyttelse efter truslerne. I hans hjemby ville indbyggerne brænde bogen. Så steg hans far for første gang i tolv år på prædikestolen i moskeen for at foretage fredagsbønnen . Det er forbudt i islam at bruge prædiken til personlige formål, men bogen var ikke en privat sag. “Vi bør være vrede over det Hamed har skildret, som faktisk sker overalt, ikke fordi han har skildret det,” forsvarede han sin søn. “Jeg er konverteret til viden” “Ich bin zum Wissen konvertiert” september 2009 (Snaphanens oversættelse)

»Hos oss är demonisering vardag«

Det er betegnende, at når der endelig er to danskere kommer til orde i en stor svensk avis, som ikke er kunstnere af den politisk  mere venstrespirituelle aftapning, så er det to fra den yderste venstrefløj som Sveriges store “borgerlige” avis vælger at trykke. Rune Engelbreth (ex Minoritetspartiet) og Fathi El-Abed, (Dansk-Palestinensisk venskabsforening.) Det understreger igen den gamle sandhed, at der nok findes borgerlige i Sverige, men overhovedet ingen i svensk politik eller presse. Kun liberale og liberalister. De ved en del om penge, men intet om kultur og historie, som “barbaren” Reinfeldt” jo har udtrykt det meget bedre end jeg. – Som man ser, er de to danskere udelukkende optaget af tonen, det væsentligste for enhver rigtig velfærdsdengse. Men skinnet bedrager dem, som man ser nedenfor:

Kära svenska broderfolk.När Dansk Folkeparti nu har blandat sig i den svenska valrörelsen, vill vi berätta om det förråande debattklimat som präglar Danmark. Vi hoppas ni ska slippa det. Vi är helt enkelt bekymrade över att Sverige kan komma att upp-leva samma demonisering av minoriteter och en förråelse av den politiska kulturen som Danmark har varit utsatt för. [..]

I december 2009 hävdade hans dåvarande partikamrat Lars Hedegaard, som är ordförande för Tryckfrihetssällskapet i Danmark, att muslimer ”våldtar sina egna barn”. Han drog åter in Sverige i den danska debatten och kunde bedyra att och när ”svenska flickor våldtas, mass-våldtas etc, är det inget fel på det sett från ett islamiskt perspektiv”, för det är muslimernas ”rätt” och kvinnor har ”inget eget värde”. Enligt Hedegaard har muslimer inget dåligt samvete överhuvudtaget, och deras barn uppfostras inte till att säga sanningen. Självklart i motsats till riktiga danskar. [..]

Vi vet som sagt inte om Sverige får samma utveckling som Danmark, om Sverigedemokraterna får samma politiska inflytande. Men vi hoppas att det inte sker. Ha ett bra val den 19 september. FATHI EL-ABED, RUNE ENGELBRETH LARSEN, SvD (Sveriges  Berlingske Tidende)

Enhver nogenlunde observant person, ved at tonemestrene Engelbreth og El-Abed bor i en fantasiverden, de ser som SvD det de vil se. Jeg er stadig af den ret sikre opfattelse, – hvorfor ikke gentage den med visse mellemrum ? Nothing’s better left unsaid, – at Sveriges Riksdag har påført sine borgere en borgerkrig, der vil komme til lidt forsinket udbetaling indenfor de næste 30-50 år. Bla. fordi demografien vil tippe til indvandredes fordel, selvom al indvandring standsede idag, som Helmuth Nyborg skriver i dagens JP kronik. Hvis ikke man kendte til de dansk-svenske ligheder i forvejen, bekræftes de igen idag: Der er ingen videre forskel, kun på “eliterne” og styrelsestraditionerne. Det er  drømmere som Engelbreth, der installerer ulykker og gør det vanskeligt at stille noget præventivt op imod, at de udvikler sig. At SvD vælger at trykke deres følerier fremfor så meget andet dansk, siger alt om den jammer svensk opinion er. – Man kan se mere af den venstreopinion på SvD i dag. Seks kunstnere mener at Sverige pulveriseres som samfund – af “liberalisme og privatisering.”
“Den “gode” tone fremmer ikke gode holdninger, den “onde” ikke onde.”

En dansk professor har undersøgt hvor kritiske svenskere er over for indvandrere. Og svaret er skidt nyt for de svenske politikere.Efter din mening, hvor stor konflikt er der i Sverige mellem etniske svenskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande?Det spørgsmål har professor Christian Albrekt Larsen stillet til svenskere, der fik lov at svare anonymt, og resultatet er skidt nyt for dem, der mener, at alt er fryd og gammem, når det drejer sig om integrationen i Sverige.

6 procent mener nemlig, at der er ‘meget stor konflikt’ mellem etniske svenskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande, og 48 procent mener, at konflikten er ‘stor’. 44 procent svarer konflikten mellem etniske svenskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande ikke er særlig stor, og 2 procent svare ‘ingen konflikt’.Omregnet i tal, svarer det til at mere end 5 millioner svenskere mener, at der er konflikter mellem indvandrere og etniske svenskere.Stiller man spørgsmålet i Danmark, svarer 10 procent ‘meget stor konflikt’, og 49 procent svarer ‘stor konflikt’.

Resultaterne får professor Christian Albrekt Larsen til at at konkludere, at svenskere er mindst ligeså kritiske over for indvandrere som danskere. Han skriver i dag i Politiken: Konklusionen er, at trods de store forskelle i mediernes og eliternes sprogbrug er befolkningernes holdninger ikke så voldsomt forskellige i Danmark og Sverige. Vel at mærke ikke, hvis de bliver spurgt anonymt og målrettet om de mest problemfyldte indvandrergrupper.Den brutale (vil nogle mene) danske indvandrerdebat har ikke forført befolkningen til ekstreme holdninger. Og den undertrykte (vil nogle mene) svenske debat har ikke forhindret indvandrerskeptiske holdninger.Ekstra Bladet: 5,7 mio. svenskere i konflikt med indvandrere og Svenskerne er også indvandrerkritiske

Filmprocucent Peter Aalbæk: Sverige er et konsensussamfund

Sverige er jo for pokker også det land, der har fået slået to ministre ihjel i nyere tid.«.

Socialdemokraten Aalbæk, Zentropa, er  interessantere end SvDs danske kronikører. Han er ikke ideologisk forblændet og han kender Sverige rigtig godt. Og så er han aldrig bange for at sige sin mening:

»Jeg tror ikke et øjeblik på resultaterne af den slags undersøgelser.[Sifo undersøgelse].Jeg kender den svenske folkesjæl ganske godt, for jeg har både hus og driver firma derovre, og holdningen til indvandring og indvandrere hos den helt almindelige svensker ligner til forveksling den generelle holdning blandt danskere.«?

Fortsæt med at læse “Undergang og overlegenhedsfølelse”

Helmuth Nyborg, professor i udviklingspsykologi emer., dr. phil.

[..] – Hvad betyder Mona Sahlins politiske visioner for Sverige? Moderne forskning giver et forstemmende klart svar: Dynamiske demografiske analyser, intelligensforskningen, og adfærdsgenetikken viser samstemmende, at hendes åbne indvandrerideologi formentlig på langt sigt vil reducere Sverige til en tredjerangsnation.

Det, der først vækker ængstelse, er den meget skæve svenske sub-fertilitet. Svenskerne får alt for få børn. Det kan Sahlin ikke gøres ansvarlig for, men langtidsprojektioner antyder, at etniske svenskere vil komme i mindretal i eget land lidt efter midten af århundredet – selv uden yderligere indvandring. Her kommer så Sahlin på banen med ønsket om yderligere indvandring. Flere af indvandrergrupperne har nemlig høj fertilitet.

Svensk undertal ses allerede i flere byer, men det er umuligt præcist at sige nøjagtigt, hvornår det sker på landsplan. Dette skyldes, at Statistiska Centralburån i Sverige tæller naturaliserede indvandrere og deres børn med som svenske statsborgere. Denne legalt korrekte opgørelse er biologisk vildledende, idet den kunstigt puster etnisk svensk fertilitet op og undervurderer indvandrernes fertilitet. [..]

Næste springende punkt er Sahlins antagelse om, at efteruddannelse transformerer uuddannede indvandrere til produktive borgere. Hendes indvandrerpolitiske program falder til jorden, hvis dette ikke er tilfældet! Det mest betænkelige ved Sahlins socialdemokratiske parti- og indvandrerprogram har dog at gøre med Sveriges økonomiske fremtid. En række globale storskalaundersøgelser viser nemlig, at et lands gennemsnitlige IQ forudsiger ret præcist samme nations bruttonationalprodukt, dens personspecifikke produktivitet og dens økonomiske vækstrate, noget tidens økonomiske teorier ikke kan tilbyde

Fortsæt med at læse “Professor: Sverige indvandrer sig dummere”