Politiet kunne ikke garantere for partiets sikkerhed

Et rigtig, rigtig dårligt “signal at sende” til gadens parlament. Nu har vi forlængst døbt Malmøs borgmester “Weimar Reepalu.” Kan nogen finde et passende navn til Gøteborgs Anneli Maria Hulthén ?

Efter att cirka 500 vänsterligister ockuperat Kungsportsplatsen valde polisen i Göteborg att inte tillämpa de befogenheter polisen har för att tömma platsen på våldsverkarna. Istället valde polisen att runt kl 16.00 istället upplösa den allmänna sammankomst som Sverigedemokraterna fått beviljad sedan tidigare. Därmed kapitulerade man för våldet.Göteborg: Polisen misslyckades med att upprätthålla rättssamhället.Sverigedemokraternas torgmöte i i centrala Göteborg fick ställas in, polisen kunde inte garantera säkerheten för partiföreträdarna.

Faser i en afvikling

På Hjalmar Strömerskolan i Strömsund har muslimska män, främst från Uzbekistan, infört nya värdegrunder för undervisningen. Här har det ställts krav på könsseparerade klasser, på att kvinnor inte ska få tala när män lyssnar osv. Det har, föga förvånande, inverkat menligt på kvinnornas talträning och utbildning överlag. Och än värre – skolan har även tidvis gått separationskraven till mötes genom att gömma (!!!) kvinnor bakom en skärm i klassrummet. Skolans egen målsättning – ”att män och kvinnor kan arbeta tillsammans och i samma klassrum” – har alltså inte riktigt gått vägen…[..]

I skrivelsen träder hela bilden fram. Det är inte bara männen i den uzbekiska gruppen som har krävt separation. Även kvinnorna har hotat med strejk om de inte får sitta bakom skärmar och ibland vägrar de tala inför männen. ”Lärarna får även svårt att veta elevens kunskapsnivå”, förklarar rektorn.Sanna Rayman, Merit Wager:Återerövra åsiktsfriheten, ”Sekulär frihet under attack”.

Hjalmar Strömer, præst, astronom, ven af Branting og Strindberg. En del af tidens fremtids- og udviklingstro, nu udfordret af den ny tids præsteskab af kosmopolitter.

EUs demokratiske bankerot

Ritzautelegrammet her er egentlig ikke bemærkelsesværdigt i sig selv, men det der slår en ved læsningen er selvfølgeligheden hvorved EUs tyrkoskeptiske befolkninger glimrer ved deres fravær. Formuleringerne og perspektivet er fastslået praksis i dækningen af denne skæbnesvangre proces: Tyrkiet bevæger sig altid i “skridt” som brikker i et skakspil mellem mænd på bonede gulve. Eneste håb må være at der under alle omstændigheder går adskillige år før ladeporten slås op, og denne anatolske kaoskraft kan på dette tidspunkt meget vel have rullet alle skinreformer tilbage og have vendt blikket mod det østen hvor det hører hjemme. Det mindste onde (LFPC).

Et skridt i den rigtige retning, men der er stadig mange skridt at gå endnu. Sådan lyder beskeden fra EU’s udenrigsministre efter Tyrkiets ja til en omfattende forfatningsreform ved en folkeafstemning søndag.

– Blandt EU-landene har der været en klar forventning om, at hvis Tyrkiet skulle begynde at rykke sig mere i retning af Europa, så var det meget vigtigt, at der kom et ja til den ny forfatning i går, siger udenrigsminister Lenes Espersen (K).

Men samtidig understreger hun, at Tyrkiet stadig er langt fra målstregen. […]

Carl Bildt, den svenske udenrigsminister, er også positiv, men skeptisk: – Det her åbner Europas dør, men det vil tage tid, før de kan træde ind ad den.

Specielt Frankrig og Tysklands skepsis over for det tyrkiske medlemskab og spliden om det tyrkisk besatte Nordcypern og det græske Sydcypern udgør store forhindringer. […] Tyrkiet kom ét skridt tættere på EU


“Hvis Mona Sahlin var socialdemokrat…..”

Selvom man er vant til det, er det alligevel en helt uvirkelig følelse, at den vigtigste og bedst skrevne journalistik om det svenske valg, også denne gang ikke skrives i Sverige, men i Danmark. Seks glimrende pluk fra bare fra denne weekend: “På tur med Jimmie” (JP ikke online), Raahauge: Udsyn: Kloge og mindre kloge (en must read), “Velfærdens grænser” af Frede Vestergaard i Weekendavisen (ikke online),Christian Hjerrild Ovesen, Når svensken bestemmer valgets dagsorden, Lars Hovbakke Sørensen Kronik: Sveriges valg vil gå over i historien. Svenske opinionsmagere er enige med politikerne om, at arbejdsløsheden, skola och vård/omsorg er hovedemnerne i valgkampen 2010. Og jämtställdheten, ikke at forglemme. Tænk engang, er de virkelig det ? Landet stander i våde, svensken flyver op af sofaerne i glødende, demokratisk engagement. Stemmeprocenten vil nå 91.7 % ligesom i 1976.

Internettes udbredelse og forfinelse har klædt svensk journalistik fuldstændigt med rumpen bar for enhver der gider at sammenligne den med anden. Den er en pseudoforestilling af øjentjeneri, konformitet og kedsommelighed, hvis hovedformål er at bevare alt som det er, og levere tandsmør på brødet for ord-producenterne. Hvis Sverige lånte dansk presse i to år, så ville Riksdagens sammensætning ændre sig dramatisk, den ville tilnærmelsesvis afspejle virkeligheden og befolkningens egentlige synspunkter, ikke så ringe endda for et parlament. Ikke fordi dansk presse er så vidunderlig, særlig ikke som oplagene krymper, den er bare så meget mindre ringe. Det er ikke for ingenting at nogle har kaldt svenske journalister for “vogterne ved gærdet.” Men gærdet hælder og en dag er det væltet, så er det om at finde en professionel grimasse. Lars Olsen er en ærlig socialdemokrat og forfatter til adskillige meget roste bøger. Han giver ikke mange potter p… for sine svenske partifæller, men så udtrykker sig lidt pænere end vi gør. Kan hans gode tone give ham adgang til “politikens finrum” i Sverige ? (den kliché måtte bare lige med, derovre bruges uden nogen ironi.)

Fortsæt med at læse “Politiet kunne ikke garantere for partiets sikkerhed”

Søndagskronik: Journalistpartiet och demokratin

af Julia Caesar

Copyright © Julia Caesar, Snaphanen och document.no. Citera gärna delar av texten men iaktta gott bloggskick och länka till Snaphanen!

Mitt under den smutsigaste valrörelsen någonsin i Sverige blir en ung politiker överfallen, misshandlad och bestulen i sitt hem i Malmö. Två vänsteraktivister ur den mobb som tidigare under fredagen saboterat Sverigedemokraternas torgmöte i Malmö släpar in den 24-årige mannen i hans lägenhet och tar god tid på sig att med kniv skära in ett hakkors i hans panna. Innan de avviker från platsen stjäl de hans dator och pengar. Det är ett politiskt hatbrott av grövsta dignitet, en stigmatisering av en ung fritidspolitiker som kandiderar till kommun- och landstingsval. De enda brott som har begåtts mot svenska politiker som är grövre är morden på statsminister Olof Palme (s) 1986 och utrikesminister Anna Lindh (s) 2003.

Detta är inte bara ett överfall på en aktiv politiker. Det är ett allvarligt angrepp på demokratin. Hur hanterar massmedia detta? Man ger brottet en undanskymd plats i nyhetsrapporteringen och betonar att 24-åringen bara har lindriga skador. Både Expressen och Aftonbladet skjuter nyheten så långt ned som möjligt på sina Internetsajter. Det är uppenbart att detta politiska hatbrott, detta angrepp på demokratiska fri- och rättigheter, ska tystas ned och smusslas undan. Tjugofyraåringen är nämligen Sverigedemokrat. Det betonas i rubrikerna. ”Ung Sverigedemokrat fick hakkors inristat”. I medias nyhetsbedömning är det mannens partitillhörighet som är det viktiga. Att han är Sverigedemokrat innebär nämligen att han inte riktigt är en människa. Att han kort sagt förtjänar att bli överfallen och misshandlad av vänsterhuliganer och få ett hakkors inristat i pannan. Är man Sverigedemokrat får man skylla sig själv.

Överfallet en följd av hatkampanj

Tydligare kan det inte bli. Demoniseringen och förföljelsen av ett enskilt parti drivs med gemensamma krafter av politiker och media. Möjligen intalar sig de som förföljer Sverigedemokraterna att de gör något bra, att de är goda människor, demokratins förkämpar. I själva verket är överfallet på 24-åringen en direkt följd av den hatkampanj som i många år har pågått mot Sverigedemokraterna, driven av svenska media. Signalerna är att det är fritt fram att destruera deras möten och begå vidriga hatbrott mot just dem. Makteliten sanktionerar det. Med illa dolt gillande åser de hur det för dem mest förhatliga partiet av alla mobbas och förföljs. De är fullkomligt vettskrämda för detta parti och för vad som ska hända när Sverigedemokraterna enligt folkviljan röstas in i riksdagen nästa söndag. De kommer inte att sky några medel för att mobba ut dem från alla former av inflytande. I Sverige kallas det demokrati.

Den som vill få en uppfattning om ångestnivån hos de etablerade partierna inför Sverigedemokraternas intåg i riksdagen ska inte missa att se det här inslaget i SVT Rapport:

Här varnar Sveriges statsminister Fredrik Reinfeldt (m) med djupt bekymrad min svenska folket för att rösta på Sverigedemokraterna. Han hotar och vädjar. Då är nämligen Sveriges finanser i allvarlig fara! Här passeras alla skamgränser med råge. Det är det absolut värsta övertramp jag någonsin har sett en svensk politiker sänka sig till, ett höggradigt desperat vittnesmål från en av företrädarna för de riksdagspartier som nu är panikslagna inför att den ”elefant i vardagsrummet” som invandringspolitiken utgör ska avslöjas med en skräll.

Statsministern har sett de senaste opinionsmätningarna som visar att SD kommer in i riksdagen och sannolikt får en vågmästarställning. I TV-inslaget blir det uppenbart att det alls inte är det röd-gröna blocket som är den borgerliga alliansens huvudmotståndare. De båda blocken är ju fullkomligt eniga i många stora frågor, inte minst att Sverige ska fortsätta bedriva en extrem invandringspolitik. Det står klart att det är SD som är det stora hotet. Mer avslöjande, mer under en statsministers värdighet kan det inte bli.

Sverigedemokrater får skylla sig själva

När Olof Palme och Anna Lindh mördades blev det statsbegravningar, tårefloder och hycklande tal om deras oerhörda betydelse. Palmes fräcka lögner och att han var hjärnan bakom Sveriges förvandling till mångkulturellt samhälle talades det inte om. Jag vet, för jag var utsänd reporter vid hans begravning. Människor hade rest långväga ifrån, många hade husvagnar med sig. De stod i små grupper på Adolf Fredriks kyrkogård i Stockholm och grät över sin mördade statsminister och ”fredsduva”. Varken de eller jag hade en aning om hur han hade fört oss bakom ljuset i de frågor som skulle döljas för svenska folket. Det fick jag reda på långt senare.

Om en sverigedemokratisk politiker mördas – så som det politiska klimatet ser ut ska vi inte vara främmande för tanken – vad händer då? Blir det fattigbegravning och en knappt synlig notis längst ned på sidan 37? Samt antydningar om att en Sverigedemokrat får skylla sig själv? Man kritiserar inte den svenska åsiktshegemonin ostraffat.

”En farlig man”

Samtidigt som den 24-årige Malmöpolitikern överfalls och misshandlas finner Expressen det lämpligt att publicera en ledare om Sverigedemokraterna, skriven med Ann-Charlotte Marteus´ omisskännliga fascistoida hand. Rubriken är ”En farlig man”.
Den som åsyftas är Sverigedemokraternas ledare Jimmie Åkesson. Det är han som är farlig, långt farligare än de vänsteraktivister som bekämpar meningsmotståndare med brutalt våld.

Några av läsarkommentarerna:

”SD har blivit en folkrörelse omfattande helt vanliga svenskar. Den totalt misslyckade integrationen har lett till vilsna invandrarhopar som i sin frustration (med en totalt annorlunda syn på heder och rättvisa) bränner, attackerar svenskar, räddningstjänst, byggnader och bussar. Vi ser att våra politiker också skiter fullständigt i att göra något åt saken.” (Lita aldrig på en sosse.)

”SD är det enda parti som främst värnar om svenska medborgare. De etablerade partierna i riksdagen har för länge sedan slutat att arbeta för sina väljare.” (Limhamnare.)

”Vi har helt enkelt fått nog”

”De som vågar representera SD offentligt är de absolut modigaste och mest rakryggade människor vi har i Sverige i dag. PK-medias hets och hat, som denna artikel är ett exempel på, legitimerar allt det otäcka våld som partiets representanter tvingas utstå. (jannejak.)

”Av alla reaktioner som hittills har strömmat in så måste detta vara redaktionens största självmål inför ett val! Har ledarredaktionen på Expressen tappat kontakten med verkligheten ute i övriga Sverige? Folk runtom i landet har tröttnat för länge sedan på allt flumsnack. Vi vill se handling och resultat. Vid varje fikabord (utom möjligen på Expressens ledarredaktion?) går samma tongångar: det eskalerande våldet och kriminaliteten i vårt samhälle måste stoppas, och det NU! Den svenska tryggheten är ju på väg att rasa samman. Därför måste vi försvara oss och vårt land. Vi har helt enkelt fått nog.” (Storsläggan.)

Bloggen Oskorei skriver:

”I normalfallet leder sådana individuella våldsdåd till reaktioner från samhället. Icke så i fallet med Sverigedemokraterna. Det är här känslan av äckel börjar växa sig stark, en stark känsla av olust inför hela det officiella Sverige. När en sverigedemokrat utsätts för detta övergrepp tycks nämligen det officiella Sverige främst vara intresserat av att begränsa de eventuella skadeverkningarna i form av ökat stöd för offrets parti.”

Journalisterna är demokratins dödgrävare

Oberoende av vilka partier som vinner valet vet vi vilka som förtjänar stora skampriset. Det är massmedia. Som demokratins tjänstvilliga dödgrävare uppför journalisterna sina piruetter i en motbjudande koreografi så att skiten stänker omkring dem. De har utnämnt sig till ett eget parti, Journalistpartiet, med en egen politisk agenda – men helt utan politiskt ansvar. Genom att systematiskt underlåta att ta upp frågor som är viktiga för landet och istället droga medborgarna med pseudofrågor och trivialiteter desinformerar och vilseleder journalisterna landets befolkning. Som en jagande vargflock med vittring av blod demoniserar och särbehandlar de ett enskilt parti, Sverigedemokraterna, och försöker med alla medel förhindra att partiet kommer in i riksdagen. Som om det vore journalisterna som bestämmer vilka som ska representera folket i Sveriges riksdag.

I alla jämförbara europeiska länder fullgör media sitt professionella uppdrag och tar upp frågor som har stor betydelse för landet, till exempel invandringspolitik och kriminalitet. Ett exempel från den brittiska valrörelsen i våras är Guardian, som granskar invandringspolitiken:

Journalisterna utnämner sig till politiska aktörer

Fortsæt med at læse “Søndagskronik: Journalistpartiet och demokratin”

Steyn, Vilks, Nekschot , Rehman og Kholghi

(Gregorius Nekschot optræder af sikkerhedsgrunde ikke på fotos undtagen i burka. Alle ved hvordan sådan en ser ud, men kun Nekschot fortæller om, hvordan der føles indeni den.) En lørdag af den 11 september af de helt sjældne i København. Jeg er ikke meget for at give konferencer karakter, men det er sikkert, at aldrig er der blevet leet så meget på én, og det skal nævnes at Shabana Rehman har lagt masser af over- og undertoner til sin scenepersonlighed, siden jeg så hende løfte Documents redaktør Rustad i Tivoli for cirka fire år siden. Hun er blevet forrygende nu. Steyn er selvfølgelig brilliant, men mere om ham i de kommende dage. Klik f. helskærm.

Humor, satire og ytringsfrihed. Canadieren Mark Steyn modtog i forlængelse af konferencen dette års Sappho-pris. Se programmet her.Se Mark Steyn i DR 2 Deadline kl. 22.30. En usædvanligt resigneret og modløs Kurt Strand overfor veloplagte Steyn.

Video: Kjærsgaards tal på SD-möte i Höganäs I og II

Talen findes nu også med svenske undertekster (!) Vidt har vi drevet det i globalisering og kompetencer. Den har foreløbigt resulteret i 62 artikler over temaet: Sverige får inte bli som Pia Kjärsgaards Danmark. Pressens helt eget valgkampslokomotiv i bevægelse.

At tænke sig………

.De kontroversielle Sverigedemokraterna, som i høj grad ligner Dansk Folkeparti, og partiets formand, Jimmie Åkesson, har inviteret formanden for Dansk Folkeparti til at tale ved et vælgermøde i Höganäs på Kullen. Men på de svenske avisers hjemmesider er det næsten umuligt at finde omtale af besøget.

»Vi skriver faktisk ikke så meget om Sverigedemokraterna i det hele taget. Og derfor heller ikke om Pia Kjærsgaards besøg,« siger Karin Schmidt, nyhedsredaktør på aftonbladet. se.

Har I en strategi om at tie det ihjel?

»Vi skriver om det, vi synes er vigtigt. Og Sverigedemokraterna og Dansk Folkeparti er ikke særlig vigtige.«

PIA TIET IHJEL I SVERIGE, KJÆRSGAARD. Ikke vigtig, mener svenske medier

Britisk genopdragelse: Eventyr i Sindia og Gayandlesbianland

Det kan godt være vanskeligt at komme uden om Fjordmans bastante påstand om at der foregår et systematisk, planlagt frontalangreb på vestlig kultur fra en transnational, multikulturel elite. Sverige og Storbritannien er utvivlsomt cutting edge-laboratorier for denne tendens, hvilket hænger sammen med at man her har fremavlet befolkninger der kuede og autoritetstro ikke gør oprør i nævneværdig grad. Bemærk her et umiskendeligt kneb i multikulturel propaganda: Jøder trækkes kun frem som eksempel på en offergruppe når det ikke handler om antisemitisme, men når andre grupper skal forlenes med deres offerstatus. Den officielle udtalelse til slut er også lige efter bogen, og er kun mulig i et land hvor borgerne er frataget værdighed og integritet (LFPC).

Council bosses are being asked to imagine they are English economic migrants in the fictitious region of Sindia, or go on an ‘adventure in Lesbian-andgayland’ as part of publicly-funded training sessions on equality and diversity. […]

In the session entitled Adventures in Sindia, the English Exodus, staff are asked to imagine that it is 2030 and the ‘world is a very different place’. In this scenario, much of the South-East of England and East Anglia is under water.

Millions of English families desperate for work have been forced to uproot to Sindia, an economic federation which is made up of China and India.[…]

They are also warned that the English are largely despised in India because they have a reputation for ‘illegality, criminality, cultural conservatism and an inability to learn the host language’.

The course material states: ‘Your seventh birthday was a miserable occasion. Your parents invited all the children in your class to a party. All but one failed to turn up and none sent an RSVP.

‘The only child who came was a Jewish girl from Hungary. Somehow you felt that she understood what you were going through, even though you never talked about it.’ […]

In the other session, staff are asked to imagine that ‘while asleep one night they have slipped through a wormhole in space’ and woken up in a parallel world where it is normal to be lesbian or gay.

They are told that they are now in a country where ‘heterosexual teachers are very reluctant to come out’, ‘the ideal family consists of a lesbian or gay male couple’, and ‘that conceiving a child by heterosexual intercourse is viewed with distaste’. […]

A spokesman for Brighton & Hove City Council said: ‘At a cost that is low by any comparison, our training role-plays are proven to do what they are supposed to do, which is to reduce inappropriate discrimination based on race, faith, disability, gender, sexuality or age.’  Taxpayers fund council ‘adventures in Sindia and Lesbianandgayland’ as part of sessions on equality and diversity

Déjà vu

20 meter rundt om hjørnet fra Hotel Jørgensen stod jeg en nat for præcis 25 år siden, længe inden nogen havde tænkt på 9/11, da der gik tre terrorbomber af i København signeret “svenske” palestinensere, viste det sig. Én i Vendersgade. Helt så tæt kunne jeg ikke komme i går aftes, men jeg fik et flashback til dengang. Jeg husker en yngre og mere velskrivende Carsten Jensen fra publikummet den aften. Men medierne knævrede ikke i døgndrift uden at vide ret meget. Det ligner også en terrorsag denne gang, og jagten ser ud til at være pågående i København endnu i dag. Gu´ ved om den anholdte fransk- og engelsktalende, muligvise araber ved, at det er en bøssebar, der ligger i Hotel Jørgensens kældeetage ?

“Hvis tørklædet er 30 gram stof, så må Koranen være 800 gram papir”

Et af de mest sælsomme træk ved den vanvittige fortrængningens tid vi lever i er de par håndfulde ‘memer’ eller ureflekterede floskler der definerer virkeligheden, til trods for at de ikke holder til en nærmere efterprøvelse. Faktisk kan man ligesom med psykologiens ‘kip-billeder’ switche umiddelbart mellem den ene eller den anden betragtningsmåde, med diametralt modsatte implikationer for virkeligheden. Man kan nævne antagelsen om at muslimer er automatoner der ikke er ansvarlige for deres egne handlinger, men agerer ud fra vores valg. Der er den moralske ækvivalens der umiddelbart tryller fokus væk fra Koranen, og over på Bibelen. Denne her dekonstruktion ville jeg ønske jeg selv havde kommet på, men det var altså Kim Møller på Uriasposten der plukkede den ud af luften.

Sketchen med Monty Python har en vis berøring til disse overvejelser. Ingen kan i 2010 se den uden kraftige associationer til hændelser der i halvfjerdsernes begyndelse endnu var uformet fremtid. Den skærende slutning fire minutter inde går à propos hvad jeg skrev her netop på en virkelighed der kun indtræffer hvis man tror på den. Slipper man illusionen, sker der dramatiske ting og sager – kig selv (LFPC).

Hvis tørklædet er 30 gram stof, så må Koranen være 800 gram papir. Deres tabu – deres problem. Kommentar af Kim Møller, Den hellige Koran (et sted i Danmark), 11. september 2010

»Når jeg ser to tårne, går jeg«

»Når jeg ser tre appelsiner, jonglerer jeg; når jeg ser to tårne, går jeg«

Philippe Petit

Tomrum mellem tårnene
af Uwe Max Jensen

WORLD TRADE CENTER: 11. september 2001 styrtede World Trade Centers to tårne sammen.

Det var en oplevelse, som brændte sig fast på nethinden og i bevidstheden hos samtlige tilskuere. Ikke bare hos dem, der var til stede på Manhattan den skæbnesvangre morgen, men også hos os, der var vidner til terroranslaget på tv. For nogle en menneskelig tragedie og skændselsdåd. For andre et kærkomment angreb på frie og åbne samfund og en udstilling af deres svaghed. Således spændte reaktionerne fra gråd og bestyrtelse til jubel og skadefryd.

Den 11. september 2001 kommer vi til at huske længe, da det blev begyndelsen på en konfrontation mellem vesten og den radikale islam. En konfrontation, der langt fra er slut, og hvis udfald vi kun kan gisne om.Men der er grund til at huske de imposante tårne for andet end død og ødelæggelse. En anden næsten lige så vigtig dato i tårnenes historie er den 7. august 1974.

.

Fortsæt med at læse “Déjà vu”

Demokrati i aktion

Kravaller under SD-möte i Malmö, Fotos: En demokratisk skandal, Foton på gripna motdemonstranter till SD. (Attack med ägg mot alliansen.)

Demokrati på svenska?

Det är val i Sverige. Innebär det att alla som är valbara också får göra sig hörda? Inte i Sverige och framför allt inte i Bagdad (förlåt: Malmö).

“Demokratins” röster fångades på film, se här och fundera på vad ett parlamentariskt val betyder numera.

Fotot från Sydsvenskan visar väl hur inbördeskriget i Sverige ser ut idag: en ensam man som försöker hävda en ståndpunkt, sönderbuad av “demokratin” och med polishjälp skyddad mot våld. Oavsett vilken politisk ideologi vi stödjer eller identifierar oss med, är det så här vi vill att vårt land ska se ut? Jag ställer frågan och hoppas på svar. Och i och med det hoppas jag att varje sosse, vänsterpartist, miljöpartist, centerpartist, kristdemokrat, moderat, folkpartist och fi-kvinna liksom varje pirat försöker identifiera sig med situationen och fundera på vad pöbelvälde är för något. Thomas Nydahl

Sverigedemokrat attackerad i sin lägenhet i Malmö

En 24-årig Sverigedemokrat blev överfallen och knivskuren i sitt hem i Malmö i går kväll. Två maskerade män tvingade sig in hans lägenhet och höll honom fången i 20 minuter.De höll honom frihetsberövad mellan klockan 20.10 och 20.30 och misshandlade honom. Han blev bland annat rispad med en kniv på halsen och huvudet. Expressen, .Kontroversiel politiker mishandlet i hjemmet

Verden på en knivsæg

Det er fuldt forståeligt at prominente islamkritikere er nødt til at tage afstand fra planer om Koranafbrænding, ikke bare en enkelt gang, men hver gang de skriver om emnet. Det skulle vist være mere end velkendt at der er driftige folk der holder skarpt udkig efter alt der kan bruges til at sværte sagen som ekstremisme i sig selv, og års opbygning af et renommé for seriøsitet kan ikke mindst i disse dages ophedede klima væltes på ingen tid, og det for en aktør som den floridanske præst man på andre områder ikke ønsker at associere sig med (f. eks. forbindelse til kredse berygtede for chikane af begravelser af amerikanske soldater).

Alligevel viser netop de sidste par dages mediemæssige rutschebanetur at denne rituelle afstandstagen fra aktører eller fra afbrænding af eksemplarer af bøger man selv ærligt har købt og betalt, i sig selv har alvorlige og længerevarende skadevirkninger. Afstandstagen vil alligevel ikke købe én sympati hos nogen, men tværtimod kun øge stadfæstelsen af muslimer som en særligt beskyttet og sensitiv gruppe. Det er som sagt forståeligt at for nogle er det en nødvendig afvejning i forhold til beskyttelse af ens legitimitet i mainstream, men i almindelighed vil det rigtigste modsvar være at påpege skævvreden proportionalitet, inkonsekvens, hykleri og fortielser af egne overgreb.

Når den muslimske afghanske gade går amok i frådende raseri over en afbrænding der formentlig slet ikke kommer til at finde sted, muligvis med en af deres egnes martyrium som konsekvens, må et af mange modsvar være: Hvis retfærdiggørelsen af 9/11 ved islam ikke berettiger afbrænding af privatejede eksemplarer af Koranen i protest, hvorfor retfærdiggør ikke stedfundet afbrænding af Koranen så afbrænding af Stars and Stripes?

Vores egen debat er gået i forudsigelig selvsving i spørgsmålet om det berettigede i afbrænding af privatejede, lovligt købte eksemplarer af bøger, når den rettelig skulle tage udgangspunkt i et andet spørgsmål: Hvordan forholder vi os til den kendsgerning at vi lever i en verden hvor den slags ikke kan forhindres i at ske igen og igen? (LFPC).

[…] Protests took place throughout the Muslim world in Pakistan, Iraq and on the Gaza Strip. But the riot in the northern Afghan province of Badakhshan was by far the most serious.

It began when several hundred young men attacked a Nato reconstruction team base that is staffed by German soldiers who are part of the international force in the country.

The mob overpowered Afghan security guards on the outer wall and, armed with sticks and rocks, tried to storm the inner wall but were forced back when the Nato troops fired into the crowd.

Claims that a protester had been killed could not be confirmed, with some reports saying no one had been killed. Other protests took place in the capital Kabul and two other towns, leaving two men injured. […] Violent backlash across Muslim world continues as Pastor Terry Jones finally calls off 9/11 Koran-burning at church

Independents tema om æresdrab

Officially, Egypt has no “honour” killings. Young women may commit suicide, yes, but they are never murdered. This is the government line – and of course, it is a lie. The files in Azza Suleiman’s Centre for Egyptian Women’s Legal Assistance office – and in those of other NGOs in Cairo – tell the truth. In May of 2007, a farmer in southern Egypt decapitated his daughter after discovering she had a boyfriend. In March of 2008, a man identified only as “Mursi” electrocuted and beat to death his 17-year-old daughter because she had received a phone call from her boyfriend. “Mursi”, a farmer from Kafr el-Sheikh in the Nile Delta, admitted he “beat her with a large stick” before finishing her off with electric shocks; the murder was only discovered when the body turned up at the local hospital.

Azza Suleiman’s work provides much bleaker material. Incest is a major problem which no one will discuss, she says. Recently, an Egyptian man admitted killing his daughter because she was pregnant. But he was the father of his daughter’s unborn child. It was a case of incest. But he killed her to protect the family’s “honour”. Four other women have recently been murdered by their families because they were raped.Robert Fisk: The lie behind mass ‘suicides’ of Egypt’s young women.

Det er en imponerende artikelserie Robert Fisk har skrevet i denne uge. Når man er trådt ud på den anden side af den afgrund af vold, død, tragedie, incest, kvindeterror og renlivet ondskab, spørger man sig selv, hvorfra Fisk får det årlige antal æresdrab til 20.000 i lande der er gennemkorrupte og nærmest uregulerede. Når tre af fire tyrkiske kvinder udsættes for vold hver måned, – og Tyrkiet virker som det mest tilregnelige af de stater, der er tale om, må antallet dræbte kvinder i virkeligheden være fuldstændig ukendt. Fisk har levet i  de lande  i 34 år, alligevel er han tydeligt rystet over sine oplevelser. Læs dem ! Svenske Riksdagmedlemmer og en dansk NATO-chef er “i Afghanistan for at sikre ligestilling til kvinderne.”  Reformatorer kan begynde her. Fisk:The truth about ‘honour’ killings, Fisk: Relatives with blood on their hands,Fisk: The crimewave that shames the world, Fisk: A place of refuge from fear and guilt, Fisk: One woman’s nightmare, and a crime against humanity,

»What a difference a day makes«

Joachim Gauck, a respected German pastor who was a human-rights activist in East Germany “I am filled with disgust when our advocacy of freedom is defamed in the culture pages as Western hegemony.”

And now, on Wednesday evening, just nine months later, the editor in chief of Kreye’s newspaper sat on the panel that gave Westergaard an award for courage. How the times can change! For Joachim Gauck, that was reason enough to ask during the ceremony in Potsdam, “Could it be that some of you are addressing this appeal to yourselves?” before quickly adding that it was only a “rhetorical question.”

“What a difference a day makes,” the old song goes, “24 little hours.” But sometimes it takes a little longer — five years, say — before someone who has been labelled a fire-starter, an evil-doer, an amateur artist and a would-be tiger trainer is praised as a pioneer of freedom of opinion — and by the chancellor, no less. In his acceptance speech, Westergaard said he would “never forget this day.”On Thursday evening, it’s Thilo Sarrazin’s turn to make an appearance in Potsdam. But he’ll be without the chancellor at his side. For the time being.

Henryk Broder ironiserer over den offentlige menings bevægelser i Tyskland. De citerede fra de sidste fem år må krumme tæer over at blive mindet om, hvad de har sagt og skrevet til referat. Journey of a Muhammad Caricaturist From Pariah to Guest of Honor in Five Short Years. (Merkels tale: “Das Geheimnis der Freiheit ist der Mut.”)

Styrter GZ-projektet i grus?

Alt for tidligt at sige, men det kan vist godt slås fast at den massive fokus på Ground Zero-projektets bagmænd og deres motiver er gået hen og blevet til mærkbar pression. Igen, det er for tidligt at konkludere noget, men det kunne se ud som om Floridapræstens planlagte Koranafbrænding reelt er blevet et led i dynamikken. Vil det sige …. vil det monstro sige at vi beskidte kuffar dermed har fået et fint og flunkende pressionsmiddel af aldeles uvoldelig karakter, et våben der vil kunne bruges mod ikke bare undergravende, supremacistiske kræfter, men også kan få de multikulturelle eliter til at ryste i bukserne? Nå, man må jo ikke tænke den slags grimme tanker (LFPC).

UPDATE: NBC just called me for comment and their version is that Rauf said he would move the Ground Zero mosque but thug developer Gamal said he wouldn’t. Good cop, bad cop? Is anyone else repulsed by how the the “imam” toys with the kuffir?

UPDATE: Hannity just said that Rauf said there is no deal and he has never spoken with the Pastor.

This is breaking and if it is true, it is indeed a very happy new year.

AP reporting: GAINESVILLE, Fla. (Sept. 9) — The leader of a small Florida church that espouses anti-Islam philosophy says he is canceling plans to burn copies of the Quran on Sept. 11.

Pastor Terry Jones said Thursday that he decided to cancel his protest because the leader of a planned Islamic Center near ground zero has agreed to move its controversial location. The agreement couldn’t be immediately confirmed. […] BREAKING NEWS: Church cancels burning of Qurans on 9/11 in a Deal to Move Ground Zero Mosque

Extremist Rauf’s threats against America last night sealed his fate and may very well have been the final nail in this god awful coffin. AP is reporting:

Donald Trump is offering to buy out one of the major investors in the real estate partnership that controls the site near ground zero where a Muslim group wants to build a 13-story Islamic center.

In a letter released Thursday by Trump’s publicist, the real estate investor told Hisham Elzanaty that he would buy his stake in the building for 25 percent more than whatever he paid.

Trump said he was making the offer not because he thought the location was spectacular, but because it would end “a very serious, inflammatory, and highly divisive situation.” […] Trump Offers to Buy Out Thug Developer of Islamic Supremacist Ground Zero Mosque

UPDATE: Næppe: Imam Trumps America: No deal for Moving Ground Zero Islamic Supremacist Mega Mosque

Hamed Abdel-Samad: Morgenlandets undergang

af: Hamed Abdel-Samad
oversat fra Tagesspiegel “Der Untergang des Morgenlandes” af Victor

Skal man tro Thilo Sarrazin, er Islam stærk og i offensiven. Men det modsatte er tilfældet: Som kultur står Islam kort før sit sammenbrud. Den demografiske udvijkling iden islamiske verden og i Europa; den fundamentalistiske Islams blodige overgreb og skingre toner synes at give ham ret.

Men i virkeligheden føler den islamiske verden sig trængt i defensiven og protesterer heftigt mod det, denne verden ser som Vestens agressive magtpolitik og økonomiske styrke. I generationer har en assymetrisk kommunikation og en paranoia på begge sider defineret forholdet mellem øst og vest.

Når det gælder Islam, sådan som den for øjeblikket fremtræder, så kan man, mener jeg, kalde den for alt muligt. Der er blot én ting, den bestemt ikke er: Mægtig.

Tværtimod er den svært syg og befinder sig midt i et kulturelt og samfundsmæssigt tilbagetog. Religionen kan ikke byde ind med konstruktive svar på de spørgsmål, som det 21 århundrede stiller og barrikaderer sig derfor bag raseri og krænkethed.

Fortsæt med at læse “»What a difference a day makes«”

Thilo Sarrazin præsenterer sin bog i Potsdam

20 Uhr: Sarrazin-Lesung in Potsdam fem You Tube dele En ting er, at Sarazzin har måttet forlade Bundebank, det spiller ingen større rolle. Hvad der betyder noget er, at katten er ude af sækken i Tyskland, og at Sarrazin har massiv støtte fra højre og venstre i befolkningen, som man kunne høre på Orientering i går, og den kommer næppe tilbage i sækken igen. Stemningen i salen her er nærmest løssluppen. Når man tænker “så kom Tyskland alligevel før Sverige”, så illustrerer det, at den tyske presse trods alt er langt friere og langt mindre centraliseret end den svenske, og at Tyskland er et sundt, fungerende demokrati. Med henblik på de kommende generationer, så bærer svensk presse på en skyld og et ansvar af en næsten ufattelig størrelse. Efter 35 års masseindvandring står SD til at komme i parlamentet med 6, måske op til sølle ti procent. Det sidste tal er vores eget gæt. – I Holland – der migrationsmæssigt kan sammenlignes med Sverige- er Wilders PVV nu det største parti, og Wilders er tilbage i regeringsforhandlingerne. Det turde tale for sig selv.
River Nyrup næste gang mennesker i stykker?

En uge tilbage – så er valget afgjort. Og tonen i valgkampen nåede i går nye højder. Side for side begyndte statsminister Poul Nyrup Rasmussen at rive Anders Fogh Rasmussen omstridte bog »Fra socialstat til minimalstat« i små stumper. […] NYRUPS UKENDTE SIDE – REV FOGHS BOG ITU (14.11.2001)

Bibelafbrændingen i 1997

Citatet her viser hvordan fronterne i det sidste årti er blevet byttet om, hvor man dengang forbandt censurønsker med den såkaldte “kristne højrefløj”. Bogbrænderen tildeler også lige sig selv carte blanche i kraft af sin status som kunstner, og opnår derved en umiddelbar fordel: At kunne eksponere sig selv gennem stærke billeder af en tabubelagt handling, og samtidig bevare en angivelig moralsk renhed. Og en halvt afbrændt Bibel ligner jo også en svedet Koran til forveksling, men uden internationalt postyr og andre kedelige følger (LFPC).

[…] DEN bebudede bibelafbrænding er ifølge den kristne højrefløj i Danmark en overtrædelse af blasfemi-paragraffen. Paragraffen er ganske vist ikke brugt i årtier, men nu skal det altså være. Kort fortalt er formålet med mit værk at fremkalde et af de mest ubehagelige og perverse billeder fra det sydende dyb i den europæiske folkesjæl: bogbrændingen!

MANGE vil selvfølgelig nok mene, at det var en større forbrydelse imod menneskeheden, da de kristne torturerede og brændte mennesker i hobevis, end da de dagligt brændte titusindvis af bøger, dengang de skabte vores kulturgrundlag. Men for os i kunstverdenen står bogbrændingerne alligevel som noget af det skændigste. For os symboliserer det den tabte viden, den mistede ytringsfrihed, de spildte kræfter, den uartikulerede hærgen. Men først og fremmest: den hæmmede tanke! Derfor burde vi også kunne bearbejde emnet frit i kunsten, når det er nødvendigt. […] Blasfemi og kunstnerisk frihed (Artikel af Søren Mosegaard bragt i Politiken 18. januar 1997)

Punjab, august 2009

A Christian woman shows a charred Bible, written in Urdu, to the photographer outside her torched house in Gojra town located in Punjab province August 4, 2009.

The call to hunt Christians launched at local mosque after the Friday prayers. The mob stormed and set fire to the church, ransacked two houses. Muslims accuse a young Christian had desecrated the Koran. In reality the young man is involved with a Muslim girl. […] Pakistan: Punjab, Muslim extremists burn Catholic church over alleged blasphemy case

One rule for you – one rule for me

Fagforeningssignaler

Vores grundholdning i forhold til danskere af anden etnisk herkomst end dansk er, at de i høj grad er med til at berige samfundet og arbejdsmarkedet på handelsområdet, og vi er stolte af, at vi har rigtige mange i vores branche, siger han.Og derfor lyder annoncen umiddelbart som et helt andet signal end det, vi vil sende, siger Thomas Garlov..Flere fagforeninger afviser DF-annonce

Søren Søndergaard har desuden et klart bud på, hvorfor FOA ikke vil bringe annoncen:Jeg tror, det hele handler om, at de er bange for, at en hel del af deres medlemmer er enige med DF. En meningsmåling på Altinget.dk viste jo forleden, at halvdelen af danskerne støtter DF’s krav om stop for ikke-vestlig indvandring, lyder det fra DF’s pressechef.  Annonce helside pdf. ( Pia K. deltager i svensk valgkamp.Pia Kjærsgaards besøg finder sted i Höganäs, hvor Sverigedemokraterne har valgmøde på lørdag.)

“Reaktionær burde være en hædersbetegnelse”

“det var marxisterne der gjorde det til et skældsord” og selvfølgelig er det ikke bare bagstræb at reagere. Når en time føles som en halv, er det god radio. Om St.St. Blicher, om fremtiden, om besættelsestiden Dansk Folkeparti og Folketinget. Krause Kjær og Langballe svinger prima.

Begrebet politisk projekt er noget stærkt afskyeligt. Politiske projekter affødes jo af politiske projektmagere, som tror, at man ad politisk vej kan opfinde tilværelsen forfra eller – som det hedder med et rædselsfult udtryk – gøre verden til et bedre sted at væreJesper Langballe er politiker med en ganske særlig tilgang til politik.- Mit eget liv har været noget helt andet. Det har været en stædig kamp for at bevare noget, som jeg var lige ved at miste. Hvis ikke man har noget at miste, så lever man jo ikke et virkeligt menneskeliv. Og når man har det, så har man virkelig noget at kæmpe for, siger Jesper Langballe, der ser sig selv som både nationalkonservativ og reaktionær.
– Jeg er reaktionær i den betydning, at jeg reagerer. Især hvis jeg er ved at miste noget, som jeg har kært. Derfor har jeg ofte levet et liv i modvind, fordi det at reagere jo netop er at anbringe sig selv i modvind.Jesper Langballe har siddet 10 år i Folketinget for Dansk Folkeparti. Ved næste valg er det slut. Jeg afskyr politiske projekter, Hør udsendelsen her (57:01)

“Patricier-lejlighed med skudkig”

Der er altid en slet skjult skadefryd på nettet, når kuglerne pifter om ørerne på eliten i “innerstaden”, 08 Stockholm City, Nordens mest indvandringsbefriede byområde. Bliver dens sønner og døtre en sjælden gang slået ned eller voldtaget, står empatien stadig på 0.0.grader.

Stämmer, det var på Mbargo Bar, gäst skjuten i benet. Lite kul att det ligger mitt i ett av PK-Stockholms riktiga nav.
Här bor journalisterna som är de mest fanatiska mångkulturförespråkare.

Gangstrarna känner sig så säkra att dom vågar skjuta ner folk i dagsljus mitt bland folk i stan. Dom vet att dom kommer undan. Det ger en ganska klar bild hur maktlösa polisen och hur passiva våra mångfaldsvurmande politiker är. Skrämmande när man tänker efter. Men så fungerar dagens Sverige.

Jag vettefaen, men är det syrianer inblandade här, precis som de som ägde skottlossningscaféet på Östermalm där det sköts häromveckan? Är det några rivaliserande Slöddertäljeklaner som flyttat över sina medeltidstraditioner till den kungliga hufvudstaden? Grattis Sthlm och ffa Södermalm .

Driver du , Jag vill inte göra Sthlm till ett s.k “råghetto” men att MEDIA är kåt i papperskorgar som brinner i Malmö vet man ju. Journalister här i Sthlm vet inte ens vad som händer utanför tullarna. Ett gott exempel är det jag nyss nämnde om du inte har en aning om det. (Mitt framför flera vittnen sköts en man på en uteservering vid Bergsunds strand i Stockholm.)

Av drygt 13 000 journalister i min undersökning bor alltså 1 259 på Södermalm. Det är nio procent av alla. Av svenska folket bor 1,1 procent på Södermalm. 2 522 journalister bor i Stockholms innerstad. Det är 19 procent av alla. 3,1 procent av svenska folket bor i Stockholms innerstad. I hela Stockholms län bor 21 procent av svenska folket och 42 procent av journalisterna. Den svenska journalistkåren är alltså starkt koncentrerad och centrum ligger på Södermalm i Stockholm. Södermalm är en del av innerstaden och hela Stockholms innerstad är populär bland journalisterna.Det är alltså innerstaden som gäller när journalister söker bostad. Tar vi oss utanför tullarna träffar vi färre journalister ju längre vi far med tunnelbanan och bussarna. Här bor journalisterna, En rapport om var journalister bor och vad det kan betyda för rapporteringen från olika områden

GZ: ‘Forsoning’ under trusler

Rettidig omhu kan på forhånd udelukkes, og de vestlige lande kommer til at lære det på den smertelige måde: Alle håndsrækninger til islam er uigenkaldelige. Bliver den kommende stormoské i Århus arnested for samfundsundergravende aktiviteter, vil ordensmagtens eventuelle indgreb foregå under ganske andre betingelser end når man rykker ud for at assistere brandfolk. Allerede nu kan det således konstateres at det islamiske Ground Zero-center, der af bagmændene ellers er udråbt til et forsoningens tempel, er behæftet med mafiøse trusler om korporligheder hvis det forpurres (LFPC).

Fresh off his US taxpayer funded [fund raising] tour of the Middle East, Imam Rauf held command over the mainstream media. He rolled out with his unchallenged oped piece in this morning’s NY Times (“We are proceeding with the community center, Cordoba House”), and followed it up with his not so veiled threats against America on Larry King. Soledad O’Brien did the interview on King’s moribund show. You remember Soledad, she called demagogue racebaiter Reverend Jeremiah Wright’s speech a “homerun.” Rauf was given free run of the joint on the Crescent News Network tonight.

Rauf said more than once that the issue about what to do with the mosque is important for national security. Imam Bridge Builder warns us numerous times that the 15 story Islamic supremacist mega mosque at Ground Zero is now a “national security issue.”

“If we don’t do this right, anger will explode in the Muslim world,” Rauf said. “… If we don’t handle this crisis correctly, it could become something very dangerous indeed.”

This crisis could become much bigger than the Danish Cartoon crisis which resulted in attacks on Danish embassies in various parts of the Muslim world [and hundreds of non-Muslims were slaughtered] […] Ground Zero Supremacist Imam Rauf Threatens America: “anger will explode in the Muslim world,” This crisis …”could become something very dangerous indeed” “Worse than Danish Cartoon Jihad,” GZM is a “national security issue”

“Opløb” i Malmø

Det låter nästan som upplopp? – “Ja, det början nästan likna det.”
Fortsæt med at læse “Fagforeningssignaler”

Westergaard i Tyskland: “Islam er reaktionær”

det er ikke nemt at være Merkel for tiden. Hvad kan KW ikke få sagt på de bonede gulve i Potsdam og så lige midt i “Sarazzin krisen.” Westergaards ord om en uundgåelig kollision, må komme visse idyllikere stærkt på tværs, hans privillegium er, at han allerede længe intet har haft at vinde ved at hykle.

“Muhammedtegningen var blot den udløsende faktor for et uundgåeligt sammenstød mellem vestlig kultur og islam, mener Kurt Westergaard.Tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen var kun en udløsende faktor for hele balladen med muslimske kritikere. Og et sammenstød er uundgåeligt mellem vestlig kultur og Islam, som er en “reaktionær religion”. Sådan sagde bladtegneren Kurt Westergaard onsdag til pressen, forud for at han i den tyske by, Potsdam, fik overrakt en tysk pressepris for at have forsvaret ytringsfriheden. – Jeg fortryder ikke, for jeg er helt overbevist om, at dette sammenstød mellem to kulturer ville være sket før eller siden. Tegningen blev en katalysator, sagde Westergaard.”Kurt Westergaard: Islam er reaktionærCartoonist slams Islam ahead of Merkel speech, Zentralrat der Muslime kritisiert Merkel wegen Preis für Westergaard,Kölner Stadt-Anzeiger:  Westergaard: Der Islam ist keine sympathische Religion

Selvcensurknappen
“Selvcensur i religionsundervisningen – Frygten for at krænke muslimer og opildne til voldelige aktioner har bredt sig til undervisningslokalerne på landets gymnasier,” skriver aviserne den 6 september., og det er skidt at man må afstå fra illustrationer alle kender i forvejen, Men det er mildt sagt ingen nyhed, så vi vælger noget, der er en nyhed for os..Hele lærebogen findes online som Google Books “Islamdebat, Om terrorisme, blasfemi og ytringsfrihed” 132 sider, og jeg synes både dens dybde og bredde er imponerende  og glædelig med forfattere som Huntington, Sørlander, Stjernfeldt, Mehdi Mozzafari og Henning Duus. Værre står det heller ikke til. Jeg vidste ikke, at gymnaiset havde dette niveau.

P1 – pubic service
Det er det, jeg siger: Man skal ikke bebrejde de dannede klasser at de lider af kulturelt – og nu også fysisk – selvhad. Der er glimrende grunde til det.

Du skal ikke blive chokeret, hvis din datter pludselig står midt i stuen under TV-avisen og spørger, hvor hun kan få lavet en skamlæbereduktion eller om hun må låne en tusse til en analblegning. For de unge er blevet handlekraftige i 2010 og de nøjes ikke nødvendigvis med at drømme om at forskønne deres underliv, de viser i større og større grad interesse for at gøre noget ved det. De opsøger eksperter og gynækologer, som kan rådgive dem i en verden fuld af kulturimperialistisk intimperfektionering og nogle af de unge lægger selv pengene på bordet, hvis det er dét, der skal til. Frederik Bildsøe lå på briksen for seks måneder siden, da han efter nogen diskussion med sine soldaterkammerater fandt frem til, at han gerne ville omskæres. Det blev gjort på en privatklinik, og han betalte ud af egen lomme.”Mit eget personlige billede er, at forhud er ulækkert, og jeg synes at det er mere hygiejnisk at være omskåret,” fortæller han. “Og udover det, så synes jeg bare at det ser pænere ud med en pik, der er omskåret.“Pimp dine kønsdele

Muslimsk refleksion og selvkritik – ikke altid en oxymoron

Fr. Nomani kunne meget vel være en vaskeægte moderat og demokratisk muslim, og hvor sympatisk hun end måtte være, må man sætte hende i virkelighedens kuldslåede perspektiv: Kan et forslag om ‘at rive nogle sider ud af Koranen’, bogstaveligt eller i overført betydning, nogensinde få sit gang på jorden, endsige på den muslimske gade? Vil bare en af de fire store sunni-lovskoler eller Al-Azhar kunne tænkes at hoppe på vognen, eller vil de snarere dødsdømme hende? Verden sukker efter sød tale som dette – og jeg understreger at hun meget vel kan være oprigtig – men uden brutal vold i ryggen til at styrke argumenternes gennemslagskraft bliver det aldrig andet end et fata morgana (LFPC).

[…] On the plan to burn Qurans this weekend, I say to Muslims: Let’s get over the symbolic insult and deal with the very real issues of literal interpretations of the Quran that are used to sanction domestic violence, terrorism, militancy, and suicide bombings in the name of Islam. […]

I believe the Qurans are being burnt because we, as Muslims, haven’t dealt sincerely and intellectually with very serious issues that certain Quranic passages raise, particularly in the West. These include verses—when literally read—that say that disobedient wives can be beaten “lightly,” that Muslims can’t be friends with the Jews and the Christians, and that it’s OK to kill converts from Islam.

We, as Muslims, need to tear a few pages out of the Quran—symbolically, at least, by rejecting literal adherence to certain problematic verses. […] Asra Q. Nomani: Get Over the Quran Burning

Hvad handler valgkampen om?

På overfladen handler den om masser: Lars Ohly ångrar sin rekommendation till mammor som vill amma sina barn längre än sju månader att använda bröstpump, at Sahlin ibland bevakas väldigt annorlunda för att jag är kvinna än de män som finns i politiken, at Var tredje väljare kallar sig feminist, Alla barn har rätt att gå i skolan. Sanningen om Natanael Derwinger och Wetterstrands kärlekshistoria, Det mångkulturella samhället öppnar nya affärsmöjligheter, Eid al-Fitr åt alla! og så Jämställdheten, der er svensk politiks universelle pendant til Bamses Venner.Vi er i  en virtuel folkepark hvor legetanterne kalder sig journalister.

I går skulle man i TV svinge sig op til at mene noget om endnu et afledt pseudo-problem, kan 150 piger i Sverige kan  have  burka på i skolen. Sagt på godt  dansk, handler valgkampen ikke om en skid,  for hvis den handlede om noget, kunne rigtige forandringer forekomme og det har aldrig været meningen med at afholde dette milliardteater. Det er som at være til gravøl med forbud mod at omtale den afdøde, selvom man kunne påstå, at den handler  om understrømmen “hvem vil nødigst røre SD med en ildtang.” Jeg vil vove den påstand, at den opinion og reportage af interesse, der overhovedet er skrevet om dette valg, er dansk – fra Weeendavisen, Berlingske og JP. Jeg vil endda påstå, at det vigtigste af alt, er skrevet af Julia Caesar lige her på dette sted, her diskuteres fremtidens velfærd eller fattigdom, dens krig eller dens fred. Det er, hvad valgkampen ikke handler om, ikke i det offentlige i al fald: Skal landet fortsat gives væk i lunser til lykkesøgere i det hidtidige tempo ? – Idag tilføjer Mikael Jalving endnu et par danske  vitaminer til det blodfattige foretagende:

Hvad der derimod slemt savnes i Sverige er en åben og ærlig indvandrerdebat. Her eksisterer der ét stort vakuum, som Sverigedemokraterna efter bedste evne forsøger at udfylde. Det er en meget svær opgave, og det er heller ikke sikkert, at det forholdsvis lille parti er det bedste til at løfte den opgave. Her må mange flere på banen, selv om det for de formastelige kan koste i forhold til offentligt omdømme og karrieremuligheder. For som Henrik Gade Jensen skrev forleden, så erkendes de fleste politiske problemer først, når det er for sent. Således får mange reelle problemer lov til at vokse sig store, “fordi den enkelte ikke har incitament til at påtale det. Det er ren spilteori.”

Da jeg mødte Jimmie Åkesson i TV-Byen i sidste uge, fortalte han, at det går en lille bitte smule fremad med at få lov til at deltage i debatter landet over, f.eks. på landets mere end 400 gymnasier. Men partiet møder fortsat modstand, ikke mindst fra lærerkorpset, der indimellem foranstalter eller inspirerer elever til at blokere for, at talsmænd fra Sverigedemokraterna og Nationaldemokraterna får mulighed for at deltage. [..]

Ifølge den svenske antropolog Aje Carlbom, som jeg har haft fornøjelsen af at interviewe i forbindelse med min kommende bog om ekstremernes Sverige, er den politiske overklasse i stadig enormt optaget af, hvad der er inde i svenskernes hoveder, bemærk: de etniske svenskeres hoveder. De skal tænke og føle rigtigt. Ellers bortdømmes de som racister eller det, der ligner. Som han sagde til mig en råkold vinterdag i Malmø:

“Det afgørende er, at alting kan reduceres til, hvad vi har inde i hovedet, dvs. hvad etniske svenskere har inde i hovedet. Dermed bliver integrationspolitik først og fremmest et spørgsmål om, hvordan svenskerne tænker, mens der ikke er mange analyser af økonomiske forhold, kriminalitetsstatistik og kulturelle normer.”

Tidslommen – og tankepolitiet – består, ja, det bliver måske netop værre og værre. Sagen er blot, at kun svenskerne kan gøre noget ved det. Her hjælper ingen valgobservatører. Den svenske tidslomme

I Jyllands Posten gisper nogle svenskere efter luft Fortsæt med at læse “Westergaard i Tyskland: “Islam er reaktionær””