Et af de hyppigst hørte argumenter for Ground Zero-moskéen er at forhindres opførelsen af den, vil vestlige lande miste moralsk legitimitet i kravet om tilsvarende rettigheder for ikke-muslimske trossamfund i muslimske lande. Argumentet er selvfølgelig absurd. Der er ingen erfaring der giver formodning om at opførelsen vil blive mødt med en erkendelse af gensidighed i muslimske lande. Misforholdet mellem muslimske kontra ikke-muslimske trossamfunds forhold i hhv. vestlige kontra muslimske lande er dertil så grelt, at ‘vi’ burde kunne kræve talrige modydelser før kontoen udviste bare tilnærmelsesvis balance. Desuden vil enkelte hypotetiske goodwill-tilladelser til f. eks. kristne kirker ikke rokke ved det underliggende problem: At forbudet mod opførsel af nye kirker, templer og synagoger i muslimske lande er solidt etableret justits med solid folkelig opbakning. I den såkaldte Omars Pagt fra det 7. århundrede forpligter dhimmaen, dvs. de ‘beskyttede’ ikke-muslimer, sig til bl. a. dette:
We shall not build, in our cities or in their neighborhood, new monasteries, Churches, convents, or monks’ cells, nor shall we repair, by day or by night, such of them as fall in ruins or are situated in the quarters of the Muslims. Medieval Sourcebook: Pact of Umar, 7th Century ?
Egypten, f. eks. kunne formentlig lade opføre en symbolsk kirke som en synlig gestus under stærk bevogtning, men det frådende folkelige had der rammer kristne her og i bl. a. Indonesien, er stadig solidt funderet (LFPC).
Egyptians, Muslims and Christians alike, are closely watching the controversy associated with the Ground Zero Mosque project, though for different reasons. The Egyptian media is giving this issue full coverage with articles mostly accusing Americans of Islamophobia, and supporting Muslims to hold on to their rights to build a mosque anywhere as guaranteed by the US constitution, regardless of what Americans think. […]
American-Egyptian Copts were also accused of organizing the rally which is to be staged on 9/11 with Geert Wilders, reported the Egyptian daily “youm7” on August 20, 2010.
“I cannot believe the double standards of the Egyptian Muslims,” commented Coptic activist Magdy Guindi. “It is obvious that Americans don’t approve of this Mosque being near Ground Zero. Is this not one of the conditions applied to church building in Egypt?” […]
Much of the on-going sectarian strife in Egypt is related to the ability to build churches. Unlike Muslim citizens, who only need a municipal license to build mosques, the Copts require presidential approval for a church, based on the 1856 Ottoman Hamayoni Decree, in addition to ten humiliating conditions laid down by the Ezaby Pasha Decree of 1934, before being considered for a presidential decree. These include the approval of the neighboring Muslim community.
“Muslim clerics and Islamists easily persuade Muslims that a church is equivalent to slandering Islam, so they take advantage of this “Muslim approval” condition,” said Guindi.
Even after obtaining licenses for a church, Muslims still attack Christians and demolish or burn their churches (AINA 7-12-2009). […] Mary Abdelmassih: Building Churches in Egypt and the Ground Zero Mosque
GZ-imam Raufs mafiøse trusler mod malaysiske kristne
Der kommer dagligt flere belastende oplysninger om Ground Zero-moskéens imam og åndelige bagmand imam Feisal Abdul Rauf end vi kan nå at bringe her. Der er rigeligt til at undergrave det candy floss-billede af en forsoner og brobygger som mosképrojektets støtter prøver at sælge til den amerikanske befolkning. Om noget er denne sag også interessant for os her i Danmark og Europa, fordi den illustrerer hvor svært, og reelt umuligt, det er at opbygge vildledende skønbilleder i en internet- og Google-tid, og en tid hvor lyd- og billedoptagelser er en mulighed for enhver. At dokumentere noget endegyldigt positivt er altid vanskeligt – at debunke og dokumentere snavs i bagagen og modstridende udsagn er i dagens verden indenfor rækkevidde af enhver med en computer med internetadgang. Det er noget vi måske er kommet til at tage for givet, men det er jo noget ganske nyt, og det har således givet en ‘kontroversiel’ blogger som Pamela Geller en indflydelse der ville have været utænkelig for blot halvandet årti siden.
Men alle kan være med, og jeg vil godt vædde et signeret eksemplar af Ibn Kathirs Muhammedbiografi på at når lignende mosképrojekter bliver realiseret her i landet, vil det ikke være muligt at opstille et troværdigt og pletfrit billede af folkene og bevægelserne bag. Pletfrit forstået som bekendelse til pluralisme og demokrati på ubestemt tid. Det er bare ikke muligt, sådan er realiteterne. Der hvor kampen skal føres er i forsøget på at trænge gennem virkelighedsfortrængningen hos politikere og medier.
[…] I reported the horrific story out of Malaysia where numerous churches were burned over a court ruling that allowed a Catholic newspaper to use Allah in its Malay-language editions, Muslims rioted at mosques and set churches on fire.
I think it is critical for Americans know how the “moderate” Imam of the Ground Zero Supremacist mosque advised the Christian community to submit to Islamic dominance, violence and terror.
By IMAM FEISAL ABDUL RAUF
Yes, it is true that Allah is the Arabic word for God and that Arab Christians use the word Allah when they refer to God. And yes, it is true that under freedom of speech and freedom of religion, one should be able to refer to the supreme deity any way one wants.
[….] To live harmoniously in that competition requires everyone to understand the consequences of their actions.
My message to the Christian community in Malaysia is that using the word Allah to mean the Christian God may be theologically and legally correct, but in the context of Malaysia, it is socially provocative. If you want to have influence with people in Malaysia, you must find a way to convey your message without provoking this kind of response. […] Imam Rauf Tells Non-Muslims to Submit to Islamic Terror, Do Not Use Word allah
Rauf kommer herefter med en forsikring om at kirkeafbrændinger er u-islamiske, og det er netop her det mafiøse kommer ind: ‘Det er ikke noget jeg ønsker, men jeg kan ikke garantere for konsekvenserne, hvis …’ (LFPC).
Thilo Sarrazin: Den nye underklasse
“Der vokser en funktions-, og arbejdsløs underklasse frem” (Snaphanens oversættelse)
AF Thilo Sarrazin
Uhensigtsmæssige incitamenter i den tyske velfærdsstat binder folk i underklassen, skriver Thilo Sarrazin
“De vil alle, men de har ikke en chance.” Denne sætning er sand for nogle, men forkert for mange. Desuden er det så som så med viljen.
Som 13-årigt skolebarn ville jeg gerne lære latin, jeg ønskede hver dag at øve en side i verber, jeg kun gjorde det dog ikke, trods mange formaninger fra forældre og lærere. I sidste ende sad jeg der blandt alle de andre med et femtal i latin, som jeg helt fortjente.
Det var en lektie for mig, for jeg indså, at ingen ligefrem ville proppe ordene ind i mit hoved. For mig virkede straffen og frygten for, at jeg ikke skulle klare den og den virker fremdeles og bragte mig videre frem i min karriere.




