Af Lars Hedegaard
Efter Nazitysklands folkemord på jøder, efter de tyske Einsatzgruppens systematiske mord på mænd, kvinder og børn, efter Auschwitz, har alle historikere, der har beskæftiget sig med Det Tredje Rige og dets onde gerninger, spurgt, hvordan dette kunne forklares. Hvordan kunne Tyskland, der havde haft ry for at være hjemsted for ”Dichter und Denker”, digtere og tænkere, synke ned i et sådant barbari?
Trods alle bortforklaringer står det fast, at tyskerne var velorienterede om, hvad deres land foretog sig. De kendte til de tyske hæres grusomheder i Polen, Ukraine og Rusland, for tyske soldater skrev hjem om, hvad der foregik. Alligevel nød Adolf Hitler og hans bødler folkelig støtte, lige indtil de allierede var nødt til at smadre de tyske byer, invadere Tyskland og dele landet i besættelseszoner.
Hvilken galskab får et folk til at opføre sig sådan? Kan mennesker i de civiliserede lande virkelig synke til et blodtørstigt barbari næsten fra den ene dag til den anden?
Fortsæt med at læse “Hvordan kunne venstrefløjen blive nazistisk?”
