Alene Kastholm er en grund nok til at købe Berlingske Tidende idag:
Dagbladet Politikens undskyldning til nogle muslimske organisationer for at have krænket såkaldte efterkommere af Muhammed ved at bringe en karikaturtegning kan kun opfattes som en spøg. En chefredaktør, der gjorde sådan i virkelighedens verden, ville jo annullere sin avis’ medlemskab af et demokratisk lands frie presse……….At kede er en forbrydelse mod menneskeheden, og den forbrydelse har Politiken ustandselig gjort sig skyldig i gennem de senere år.Derfor blev jeg glædeligt overrasket, da jeg i går morges på bladets forside læste dette: »Politiken har indgået forlig med profeten Muhammeds efterfølgere og undskylder for de krænkelser, tegningerne har forårsaget«. Virkelig morsomt, glimrende spøg. – LÆST OG PÅSKREVET: KASTHOLM, Berlingske (ikke online).
OIC welcomes apology by Danish newspaper for publication of blasphemous cartoons
A spokesman of the OIC Islamophobia Observatory on in Jeddah today in a statement welcomed the apology made by the Danish daily newspaper “Politiken” over the publication of the blasphemous caricatures of Prophet Muhammad (PBUH).
The spokesman said that the action taken by the daily “Politiken” should have been taken immediately after the first publication of insulting caricatures in 2005 as a demonstration of the Danish society’s respect for tolerance and respect for the sentiments of 1.5 billion world Muslims who felt humiliated, insulted and deeply hurt by the publication of the cartoons. The spokesman said that the apology issued by the “Politiken” yesterday would be seen by Muslims as a development towards rectification with regard to the hurt and insult caused to them by the publications of the cartoons. The spokesman hoped that the action taken by “Politiken” newspaper would be replicated by other newspapers that had published the cartoons as well by the cartoonist himself. OIC
Ganske frisk kommentar fra et bundt lande, der ikke er demokratier, ikke har pressefrihed, forfølger ikke muslimske mindretal, torturerer fanger, diskriminerer kvinder, bruger børnearbejdere, ikke formår at brødføde eller uddanne deres befolkninger og fortsæt selv. Politiken kan føre dialog med dem. Vi andre kan bede dem vende tilbage med deres “krav”, når de har indført en form for civillisation og holder op med at give andre skylden for deres egen mislykkethed.
Etniske forfølgelser i Sverige: “Nogen må gøre noget”
Situationen i Södertälje är katastrofal och varken Polisen eller Socialen orkar bry sig eftersom problemen, brottsligheten, våldet är så utbrett. Jag har många gånger önskat att jag kunde flytta från Sverige. Motsättningarna är enorma här i landet och de kommer bara att bli större med tiden. Men ansvariga politiker och myndigheter tar inte itu med problemen, som mycket snart kommer att bli om möjligt ännu mer ohanterliga. Jag tvingades flytta från Södertälje eftersom min familj är muslimsk
Det er ikke de et år gamle tilfælde af “syrianers” forfølgelse af senere ankomne, den er ny. Merit Wager, der viderebringer historien, har forstand på mange ting, men ikke på islam eller nyeres histories mere bitre lærdomme. “Nogen må gøre noget?”…….”Varför låter man i Sverige dessa fientligheter fortgå och växa?” Det klæder ikke en moden ellers fornuftig dame at være så bundnaiv. Når man importerer folkeslag, importerer man også deres krige og konflikter. Der er kun én kur imod det – modstand mod multikultur og fremfor noget andet, islam, men klankulturer i det hele taget. Det er unægtelig noget sent nu. Det er en konsekvens Wager og Sverige ikke har villet drage, og det kommer til at koste blod, sved og tårer. Ingen kan “gøre noget ved det.” Jo, flyt i tide jvf. norske Aftenpostens historie nedenfor. Om en generation er Sverige flygtningeproducerende i større skala, det skal man ikke være professor for at kunne se af demografien. Da landet nu er så stort, vil der antageligt være tale om internt fordrevne. I et lidt længere perspektiv, kunne jeg forstille mig Sverige falde fra hinanden i en 4-5 indbyrdes fjendtligsinde stater i en kronisk “fredsproces”. Det “blir bara att gilla läget,” for det er nu engang sådan Riksdagen har lagt kortene tilrette. I gambling kan man naturligvis aldrig være sikker. Ingen toneangivende intellektuelle tør beskæftige sig med det perspektiv, og derfor er der heller ingen til at forebygge det. Det der i dag lyder vildt og “useriøst”, er profetisk om 100 år, med lidt uheld om kun 50. Det er ikke sådan jeg ser Danmark, men vi vil givetvis kunne undvære en Øresundsbro til den tid.
Its climax is contained, very theatrically, in a stairwell, with the players in Molière’s company carrying their tubercular actor-manager up to a destination that will never be reached. One gets the distinct impression, watching, that the players are running up and down and up and down on the same two or three steps, the way one might perform such a scene onstage. Molière’s death is one of the most famous ever recorded in the annals of the theatre. He was in the middle of a performance of Le Malade Imaginaire, a play about a hypochondriac, when he collapsed onstage, coughing up blood. He got up and completed the performance before collapsing again and being carried home to his death, still in make-up and costume. Ryeberg.
Lad os tage udgangspunkt i ordet “främligsfientlighet”, der vel forkommer 200 gange hver dag i svensk presse. Det er hvad det siger, eller hvad er det i grunden ? Studerer man hvad velskrivende og oplyste svenskere i dag skriver rundt på nettet uden for pressen, så er der noget der ikke stemmer. I den udstrækning de overhovedet er “fjendtlige” over for fremmede, drejer det sig om groft kriminelle der misbruger deres ophold i Sverige. De er langt overvejde “fjendtlige”, det vil sige legitimt politisk uenige med politikere og journalister. At disse drejer denne uenighed om til noget, enhver kan blive uenig om at fordømme, “rasism och främligsfientlighet”, er et så billigt og fejgt sprog- trick, at det ikke burde kunne lade sig gøre: “Kritiserer du mig, er du fremmedfjendtlig.” Men det kan det, se bare ex(?) kommunisten Åsa Linderborg i AB idag. At hun, Lena Sundström og tusinder af andre letvægtsintellektuelle kan have sådan en succes, skyldes at de har over 70 års knusende kulturmarxistisk sejr i ryggen. De flyder ned ad en flod, og behøver hverken bevæge hovede, arme eller ben, for at komme frem. De det hele med hjemmefra. De skal bare sige “islamofobi” (et andet sprogligt svindelnummer) – så klapper samtlige politikere og kolleger i takt af dem. Det er et system, der belønner holdninger, ikke talent.
Det er af samme grund at svenske borgerlige, som både Enzensberger og Huntford har bemærket, ikke har deres eget sprog, og derfor blot er pseudoborgerlige, det vil sige plastikliberalister og temmelig enige med kulturmarxisterne i at afsky nationalstaten og al dens væsen. Derfor forsvinder den svenske nationalstat – forstået som et sammenfald af sprog, kultur, religion og etnicitet indenfor samme grænser – så hurtigt at man ikke tror sine øjne. Selvom de alle skulle ombestemme fra idag, vil den være borte om en generation. – Der er en stor sorg og en overvældende vrede i Sverige idag. Det ser jeg selv, og jeg hører det fra venner. Men skal man dømme ud fra opinionsmålinger, så er den ikke nær stor nok til at ændre noget væsentligt i det parlamentariske billede i Sverige, hvad der selvfølgelig ikke skal være en grund til ikke at forsøge. Den folkelige, sunde fornuft og indignation er ikke bare oppe imod en knusende medial overmagt, de er oppe imod hele det propaganda-sprog der anvedes i den offentlige samtale i landet, en ulige kamp. Når man som dansker følger svensk debat -at deltage er i praksis umuligt – er det i høj grad at træde ind i en fremmed associationsramme, som det kræver år at tyde. Følger man derimod den pluralistiske engelske, tyske eller franske, finder man altid noget der lyder hjemligt, hvor det bare er sproget, der er anderledes. Så gennemgribende er den officielle svenske tankeverden fjernet fra den main-stream europæiske, hvor ingen statslig centralmagt har kunnet udøve samme dominerende indflydelse over åndslivet. I Sverige kan man have dissident-agtig status. Den prækære situation opstår, når man har opnået at gøre 20-30 % af befolkningen til dissidenter.
I sproglig henseende var Danmark derfor langt bedre rustet til at klæde “de moralsk banale, oppustede, insinuerende fejlslutninger og dårlige argumenter af”. Det tog os kun 17 år og det er godt at leve i et land, hvor øregas ikke holder i længden. At Bæk Simonsen, Manni Crone, P 1, DIIS-og RUC-segmentet gasser videre, er uvæsentligt, for de gør det i deres små reservater. Danmark vandt, de tabte. Men vores pris er en lang, lang rekonvalcens, hvor Sverige bliver sygere for hver dag, for hver time der går. (Se også: Cultural marxism,The History of Political Correctness.)
Professor Helmuth Nyborg og den politiske korrekthed
Må man sige at nogle mennesker er klogere end andre? Er der tanker, man ikke må tænke? Politisk korrekthed er et begreb som mange har et anstrengt forhold til. Det oser af censur og begrænset ytringsfrihed, men måske kunne man også se politisk korrekthed som et nødvendigt hensyn til vores medmennesker? Eksistens handler om valget mellem politisk korrekthed og det ukorrektes pris. DR P 1 Eksistens.
Flemming Rose: “Tøgers trumkort til islamisterne”
Det er ikke bare i Danmark, at Tøger Seidenfadens selvpromovering som politisk aktør på bekostning af sine kolleger og sit land vækker mishag, det er i pressen i hele den frie del af verden. Det er en høj pris vi skal betale for at Politiken kan stå sig godt med Margrethe Vestager, Uffe Ellemann og Abdul Wahid Petersen. Vi er, som Rose siger i interviewet, i en langt værre situation end for fire år siden, og så vælger Politiken at gå ud og give opmuntringer til fanatikere, der hellere end gerne vil intimidere os yderligere. Tøger Seidenfaden må naturligvis tage på sin kappe de ubehageligheder ytringsfriheden og Danmark nu kan rammes af. Hverken den danske eller den udenlandske presse er ham nådig: Internationale presseorganisationer mener, at dagbladet Politikens undskyldning for at have genoptrykt Muhammed-tegningerne kan skade ytringsfriheden i hele Europa.
Aftenposten.no i Malmø
Vi blir trakassert, og vi blir fysisk angrepet. Det er ingen tvil om hvem som står bak, nemlig personer som har bakgrunn fra Midtøsten.
Det er informasjonsansvarlig i den jødiske menigheten i Malmö, Fredrik Sieradzki, som sier dette til Aftenposten. Blant Malmös mange innvandrere er det et stort antall mennesker som kommer fra ulike muslimske land i Midtøsten. Det finnes en strømning i den muslimske verden der man bedriver hets mot jøder. Denne hetsen får enkeltpersoner til å forfølge og trakassere Malmös jøder, sier Sieradzki.
Marcus Eilenberg, et annet medlem av den jødiske menigheten i Malmö, er blant jødene som har valgt å forlate byen.
– Mine barn er ikke lenger trygge her. Jeg tror ikke at hatet med tiden vil bli mindre, snarere tvert imot. Tenk at fantastiske Sverige ikke kan gi min familie trygghet. Det er uhyggelig, sa Eilenberg for kort tid siden mens han var i gang med å flytte fra byen.Han forteller at folk har kjørt forbi ham på vei til synagogen, og ropt «jævlig jøde!» til ham. De jødiske gudstjenestene må ha politibevoktning, og til den jødiske gravlunden kan man ikke under noen omstendighet gå alene.
Den jødiske menigheten i Malmö er nå på cirka 700 personer. Fredrik Sieradzki regner med at et 30-talls jøder har forlatt byen de siste par år. Dette er i hovedsak unge mennesker som ser det som umulig å stifte familie i byen. I den sørsvenske metropolen Malmö angripes og trakasseres jøder på gaten. Stadig flere av byens jøder forlater byen og reiser til Israel.
It would be hard, if not impossible, for this sixth volume of Johnny Cash’s American series to equal the pinnacular standard of its predecessor A Hundred Highways, which at the time was believed to be the final batch of songs stockpiled by the producer Rick Rubin before Cash’s death. Album: Johnny Cash, American VI: Ain’t No Grave (American) Independent. Anmeldt i Weekendavisen i dag.
Politiken fodrer tigeren
Avisen bøjer sig for pression og undskylder at 94.923 af profetens efterkommere føler sig krænkede. Hvis Politikens læsere føler sig krænkede over Politikens underkastelse, får de vel også en undskyldning ? Der er hermed åbnet for yderligere krav til og pression af dansk presse og sikkert stik imod sin hensigt, åbner Politikens for fornyede konflikter. Bolden var lagt i al fald midlertidigt død, nu sætter Politiken den i spil igen. Man er allerede helt mat.
Jyllands-Posten: Det er beskæmmende: Berlingske Tidende, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad er blandt de medier, der har modtaget brevet fra Yamani. Den saudiske advokat håber, at aviserne vil vise interesse for at indgå forlig, men de tre aviser siger til Politiken, at de ingen interesse har i at lave et forlig, hvor de undskylder for krænkelserne.Morgenavisen Jyllands-Postens ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen mener, at det er beklageligt, at Politiken »lægger sig ned« i stedet for at køre sagen sammen med de øvrige aviser.»Politiken svigter kampen om ytringsfriheden. Man giver op, og man bøjer sig for trusler. Det er selvfølgelig beskæmmende«, siger han.
»Det er vanvittigt. Der er krænkelser i medierne hver eneste dag. Sådan er det med ytringsfriheden«, siger S- formand Helle Thorning-Schmidt, der bakkes op af SF’s formand Villy Søvndal, der er enig i, at man »ikke kan forhandle om ytringsfriheden«.Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard »mangler ord« for, hvor absurd hun mener, at situationen er. Politiken indgår forlig i Muhammed-sag,
Den aftale og ordlyden af den og principperne i den er et kæmpe forræderi mod Politikens egen historie og de værdier, Politiken blev skabt på. Brødrene Brandes ville vende sig i deres grav. Religionskritik og udfordring af dogmer har hidtil været en del af Politikens værdigrundlag,” siger Flemming Rose. Flemming Rose: – Politikens forlig er forræderi mod avisens historie og værdigrundlag
Seidenfaden og Bay Bundegaard må være dagens dialog-fætre i skysovs. Fordømmelsen af dem er fra hele det politiske spektrum minus R, hvor vi mangler at høre Enhedslisten. Det er svært ikke at tænke på en anden dialog med bla. Kurt Westergaard, Flemming Rose, Lars Vilks og Kåre Bluitgen, som Seidenfaden ikke skulle nyde noget af. Han forlod den efter have sagt det han ville. (Se video 1 minut 10:56.)
Ilmar Reepalu är en skam för sitt parti……. Kulmen blev den stora demonstrationen i centrala Malmö i våras då folkmassan skanderade: ”Khaybar, Khaybar ya Yahud!” (Khaybar, Khaybar, judar!). Det är en traditionell arabisk ramsa som syftar på Mohammeds krig mot judarna i staden Khaybar år 629, som slutade med en massaker på den judiska befolkningen. Ett sådant dödshot mot judar, skanderat på en öppen gata, har Sverige inte sett sedan slutet av 30-talet. [..]
Om det har varit några som sänt ”fel signaler” så är det de politiker och opinionsbildare som antingen tigit om utvecklingen i Malmö eller förnekat den antisemitism som varje jude i Malmö kan vittna om. Det är en gammal sanning att ”det börjar med judarna, men det slutar inte med judarna”. Det är hela den svenska demokratin som hotas när folkmassorna på gatan ropar ”Död åt judarna”.Jackie Jakubowski i AB
Storhaug: What…will our society be like when Muslims make up 10 percent of it?
Vigtigere spørgsmål findes næppe, men det er kun i netbaserede græsrodsmedier eller på avisernes debatsider at det overhovedet må stilles. ‘Fremtiden’ er det store tabu i mainstreammedierne, og der hersker almindelig enighed om at diskussion af ubehagelige scenarier i sig selv vil få dem til at indtræffe. Så det er bedst bare at lade fremtiden komme uden indblanding (LFPC).
[…] We’ve grown accustomed to the fact that in our society certain elements of the Muslim population, which make up about three percent of the total population, are all over the media. This situation amounts to a kind of permanent exception in which demands and aggression dominate the picture, along with major doses of victim rhetoric. No other group demands anywhere near as much attention or demonstrates so clearly that it is dissatisfied with our liberal values. What, people ask with concern, will our society be like when Muslims make up 10 percent of it, or 20 percent? How many demonstrators will they manage to muster at University Square in 2020, if something goes against them? Will the police be able to maintain order? What do the events we are witnessing now portend? […] Hege Storhaug: Time for Some Islamic Self-Examination in Norway?
Kommentar: Is there a need for international observers at the Swedish election?
I believe the writers have some points. Perhaps the state should pay for the printing and distribution of ballots for all parties that officially run in the election. It is very dangerous if one believe that any electoral system is perfect and free from any possibility of fraud. This is not least shown in the fraud in the internal election in the Moderate party.
Elklit and Wistrand refer to Morten Messerschmidt, a danish Member of the European Parliament, who has suggested that the EU should send observers to the upcoming Swedish elections. Personally I believe this could be a good idea, not only for the Swedish election, but for all elections. Fraud could occur where you least expect in so why not have an international observation of all national parliamentary elections? Perhaps too expensive but there could be a smaller scale observation in stable democracies. It is something to think about. You can find the article, in Danish, here. Stockholm News.
P1: Smægtende lokketoner om multikulturens lyksaligheder
Dét må man lade dem, energien og hittepåfundheden kører i højeste gear. Det er kun få dage siden at man på P1 kunne blive belært om at punkens nihilistiske oprør mod alle konventioner skam gik fint i spænd med lovreligionen islam. Jeg ved ikke hvordan fremtiden bliver, men én ting tør jeg godt spå: Pludrende propaganda af denne karat, eller historier om f. eks. smilende hijabdamer der glædestrålende fortæller om hvordan tørklædet gør dem så frie, eller universitetsfrøkener der monomant messer om islams uendelige mangfoldighed, kommer ikke til at forme fremtiden. Man kan le en hånlatter over anstrengelserne, og om ikke andet konstatere at modparten må være meget i bekneb for argumenter (LFPC).
At bevæge sig fra et sted til det næste er et grundvilkår i livet. Mennesket har vandret rundt på kloden lige siden tidernes morgen. På jagt efter mad, bedre levevilkår og et sted at udleve sine drømme.
Fredelige folkevandringer
Netop i disse år gør nye forskningsmetoder det muligt at ændre den hidtidige opfattelse af folkevandringer. Før troede arkæologerne, at vældige flokke af mennesker i fx bronzealderen invaderede landområder og fortrængte den oprindelige befolkning. Men nu kan man se, at folkevandringer er foregået mere drypvis og fredeligt. […] Apropos… Vandring
Jeg tror man skal være meget forsigtig med at tillægge Phil Woolas’ indrømmelse nogen betydning. Som vi omtalte for et par dage siden var Labour helt bevidst om prisen for at åbne sluserne for indvandring, og at det kunne få personlige konsekvenser kan de ikke have været for dumme til at regne ud. Om noget viser dette bare hvilket stærkt kulturelt selvhad og dødsdrift der driver multikulturalismen ubønhørligt frem, hvor egne børn uden tøven ofres til Multi-Molok. Som Steen plejer at skrive er løbet kørt, og forude venter bare konsekvenserne. Tandpastaen kan ikke puttes ind i tuben igen, men om ikke andet kunne man håbe på skrupler hos nogle af de ansvarlige slyngler med trang til at ‘tale ud’, og måske endda en oprulning af forløbet der kan tjene til skræk og advarsel for resten af Europa. Og som jeg plejer at skrive, vi kan ikke oplyse os ud af dødvandet, det bliver nødvendigt med lokale nationale katastrofer hvis resten af Europa skal reddes (LFPC).
The immigration minister has admitted that his own children have ‘suffered’ because of the number of foreigners who have flooded into Britain. In an extraordinary declaration, gaffe-prone Phil Woolas accepted the influx of migrants under Labour has taken a toll on local communities and services. Confronted by an unemployed man on a BBC2 Newsnight special, he said: ‘We recognise that. My own family… children have suffered from that.’
Mr Woolas, who has two sons, has a house in Chiswick, south west London, and Oldham, Lancashire, which is his constituency. It was not clear whether the minister was talking about class sizes or the pressure placed by migrants on school places or some other issue. […] Immigration minister Phil Woolas admits his children have suffered because of migration
“Apparent bombers”
Jeg skal tænke mig meget grundigt om hvis jeg skal finde eksempler på at britiske myndighedspersoner har gjort noget rigtigt. Der er unægteligt konsekvens i et land hvor en mand kan få en bøde for at tabe en pengeseddel på gaden, eller en 14-årig skolepige kan blive arresteret for ‘racisme’ ved at nægte at arbejde i gruppe med klassekammerater der ikke taler – engelsk. Nu pisses der på de efterladte til ofrene for terroren 7/7 med kølig, ansvarsfralæggende retorik. Ekstra surreelt bliver det ofte når man ser billeder af dhimmier, kulturelle selvhadere og samfundsafviklere – kig på advokat Hugo Keith i artiklen fra the Daily Mail, eller indvandringsminister Phil Woolas i posten her over: Glatte, kontur- og personlighedsløse ansigter der måske kun overgås af Hollands Balkenende. Europa bliver ikke afviklet af vildøjede uhyrer med horn i panden – jo, på gadeplan, men arkitekterne og enablerne gemmer ondskabens banalitet bag en udtryksløs maske. ‘Apparent humans’ (LFPC).
Families of the innocent victims of the July 7 attacks made an emotional courtroom outburst today after a lawyer called the men who killed their loved ones ‘apparent bombers’. Dozens of bereaved relatives attended a hearing at the Royal Courts of Justice to discuss how the inquests of those who died in the 2005 London bombings should proceed. But several took offence at the way counsel to the inquest, Hugo Keith QC, referred to the four men who carried out the suicide attacks.
Ernest Adams, 72, stood up in the hearing to protest at the phrase he used, ‘apparent bombers’. His son James, 32, a mortgage broker from Peterborough, Cambridgeshire, was one of 26 people killed by Jermaine Lindsay, 19, between King’s Cross and Russell Square. Mr Adams told the court: ‘For more than four-and-a-half years, the whole world has known that four sick and evil men killed 52 lovely innocent people.
‘And yet now lawyers are talking and writing about “apparent bombers”. ‘Your inquest is not going to be about 52 apparent deaths, it will be about 52 real deaths caused by four real bombers. ‘I find it very upsetting and insulting to use the word “apparent”. ‘Is there some way around this – perhaps to use their surnames, but not “apparent bombers”.’ […] Disgust of families of July 7 victims as hearing refers to killers as ‘apparent bombers’
How Democratic is Sweden?
by Baron Bodissey
As has often been privately noted, subtle logistical engineering and social pressure conspire to keep Swedish elections from being fully free and fair. However, for the first time since I’ve been following the news from Scandinavia, this issue is now being discussed in public.This discussion started in Denmark, not Sweden. Our Danish correspondent TB has this to say about the op-ed he translated for us:
Når et problem bliver stort nok, får det sit eget ord. Bliver det værre endnu, får det sit eget ministerium. Det skete med ordet “miljø”, som ingen brugte før bestselleren “Grænser for Vækst” fra 1972, men som nu længe har haft sit eget ministerium. Ministerier kommer og går efter behov. (Ministeriet for Monarkiets Fælles Indre Anliggender var desværre et af de mere kortlivede.) Følgelig har altså også tillidstabet i Danmark fået sit eget ord, “sammenhængskraft”, ikke mindst takket være Arne Melchiors egen politiske indsats og et ministerium har det også fået. Sammenhængskraft blev lanceret omkring 2003 som et alternativ til det mere uhåndterbare sociologiske begreb “social kapital”, tillid blandt venner, og dets anvendelighed og popularitet kan godt gøre én helt bekymret. Hvem ved, måske får vi en en dag et sammenhængskraftsministerium, når det hele er blevet slemt og langvarigt nok. Bravo Mister Jardex!
Der er dukket et nyt ord op i vort sprog. Det hedder: ’sammenhængskraft’. Hvordan hænger det nu sammen? Det er et meget specielt sammensat ord. At det er nyt fremgår af, at det slet ikke optræder i Nudansk Ordbogs udgave fra 2008. Man møder dette ord stadig oftere i den livlige debat om relationerne mellem forskellige grupper af borgere i Danmark. Det benyttes næsten udelukkende af debattører, der lægger stor vægt på, at herboende mennesker bør tænke, handle og opføre sig ens, så de hænger godt sammen. Altså den højt besungne danske homogenitet. Rend mig i sammenhængskraften.
Svenske globalist-liberalister diskuterer Ondskabens Parti
De publicistiska frågorna kring SD är grannlaga. Alla tycks överens om att partiet står för en människosyn man inte vill sanktionera. Samtidigt agerar partiet full legitimt inom det demokratiska systemet. Så vilka slutsatser bör redaktörerna dra? Ingen har fattat mer kontroversiella (och kanske modigare) beslut i det avseendet än Aftonbladets chefredaktör Jan Helin. Ingen kan frågan bättre än journalisten Pontus Mattsson, som med boken Sverigedemokraterna in på bara skinnet etablerat sig som landets främste kännare av fenomenet SD.Moderator är Roland Poirier Martinsson, Timbro medieinstitut.SD och redaktörernas val
Apostasy killing of former Muslims could become widespread in the United States if the U.S. government and Americans don’t “wake up,” a panel of three former Muslims said on Capitol Hill Thursday. The talk, hosted by three members of the new civil rights organization Former Muslims United, marked the first public appearance as a self-proclaimed “apostate” of Iranian journalist Amil Imani, one of the founders of the group. Imani and the panel’s two other speakers, authors Nonie Darwish and Wafa Sultan, told the audience that ingrained American religious and ethnic tolerance and myths about Islam are combining to gravely threaten the West.
“Shi’a radical Islam and Wahhabism is coming to this country,” Imani said. “There are 6,000 mosques in the United States now. All the money [we] put into gasoline comes back here and is used in the teaching of hate, violence, etc., etc.” in American mosques, he said. Sultan, who said she regularly gets death threats and emails from people saying they will cut off her fingers and rape her daughters because she left Islam, said it is merely a myth that Islamic terrorists misinterpret ‘true’ Islam for nefarious purposes.
Det fanns inget rasistiskt i det jag skrev. Jag är en välutbildad person, jag arbetar med invandrare som kollegor, jag är varken främlingsfientlig eller rasistisk. Men jag är förfärad över situationen i våra storstäder – och att alla etablerade partier verkar sticka huvudet i sanden när det gäller åtgärder.
Jag är skrämd! Jag är förfärad! Jag kan inte fatta att det är sant! Censur i mitt land! Bara vissa ”godkända” åsikter får lov att komma fram. Alla andra åsikter ska tystas ner. Är detta Sverige år 2010? Drömmer jag? Vi i vårt land som har en så lång tradition av tryckfrihet och åsiktsfrihet! Idag bedriver tidningarna censur. Jag kan faktiskt inte kalla det för något annat. Det är inte värdigt en tidning som Dagens Nyheter. ”DN censurerar. Herbert Tingsten vänder sig i sin grav.”
Det fri ord, use it or lose it. Det er ikke opmuntrende at “en välutbildad person” – og i forgårs Politiken, først nu opdager at de er de facto censur i svenske aviser. Det kunne jeg have godtgjort for dem i 1995. Masser af svenskere har erfaret det, men de kan jo ikke ligefrem skrive sammen om det i avisen. Der er visse paralleller til den facon, Labour egenhændigt valgte at om- modellere England efter deres eget hovede og nu er store dele af løbet kørt:
What we have been subjected to is a deliberate deception of the voters and a gross abuse of democracy.There could scarcely be a more profound abuse of the democratic process than to set out to destroy a nation’s demographic and cultural identity through a conscious deception of the people of that nation. It is an act of collective national treachery.
Now we face imminently another General Election. And now we know that in their hearts, Labour politicians hold the great mass of the public, many of them their own voters, in total contempt as racist bigots — all for wanting to live in a country whose identity they share. There could hardly be a more worthy issue for the Conservative Party to leap upon. Yet their response is muted through their own visceral terror of appearing racist.
The resulting despair over the refusal of the mainstream parties to address this issue threatens to drive many into the arms of the truly racist British National Party.If that happens, the fault will lie not just with Labour’s ideological malice and mendacity, but with the spinelessness of an entire political class. The secret plot to destroy Britain’s identity.
Medienes massive og problemfokuserte omtale av enkelte grupper, kan gi grobunn for negative holdninger i befolkningen og økt forskjellsbehandling, sier direktør i Integrerings- og mangfoldsdirektoratet, Osmund Kaldheim. Gjennom 11 artikler fra inviterte medieforskere, redaktører og journalister, har Integrerings- og mangfoldsdirektoratet i sin årsrapport for 2009, sett på medienes fremstilling av innvandrere og integrering. Hver tiende innbygger i Norge er innvandrer eller har foreldre som har innvandret til landet. Fremstilles innvandrere som et problem eller en ressurs i avisspaltene? Hvordan betegner mediene hvem som er ”norsk” og hvem som er ”innvandrer”?. I hvilken grad er innvandrerne synlige (u)synlige i media? Medieskapt islamfrykt og usynlig hverdagsliv. (Nyhetsspeilet treffer Mohyeldeen Mohammad.)
USA: Genstridige kvinder smidt ud af moské – ved politiets mellemkomst
Interessant twist på den hjemlige episode med Enhedslistekvinden forleden. Via Jihad Watch (LFPC).
Some women who protested at the Islamic Center of Washington, wanting to be able to worship in the main prayer hall with their male counterparts, were asked to leave by the police. But they say their struggle will continue. Carpets with intricate designs cover the floors of the main prayer hall and turquoise tiles line the walls. But the source of contention is a small room created with seven foot high wooden walls. Jannah B’int Hannah describes how she feels in there where she cannot see the imam, or leader of the mosque, speak.
“Boxed in, stifling, suffocating and totally a second class citizen,” says Hannah. Over the weekend, Hannah and approximately 20 other women prayed in the main hall, but D.C. police were called. They asked them to leave or be arrested. […] Muslim Women Protest Policies At Islamic Center Of Washington
Saudisk fatwa: Dødsstraf for brud på kønnenes adskillelse
Men husk nu: Det er danskernes indelukkethed og trang til at håne og spotte der er skyld i de mange misforståelser i forhold til muslimerne. Tyrkiet må lukkes ind i EU i ekspresfart for at sætte gang i dialogen. Hvad kunne gå galt? Via Jihad Watch (LFPC).
A prominent Saudi cleric has issued an edict calling for opponents of the kingdom’s strict segregation of men and women to be put to death if they refuse to abandon their ideas. Shaikh Abdul-Rahman al-Barrak said in a fatwa the mixing of genders at the workplace or in education “as advocated by modernisers” is prohibited because it allows “sight of what is forbidden, and forbidden talk between men and women”.
“All of this leads to whatever ensues,” he said in the text of the fatwa published on his website (albarrak.islamlight.net). “Whoever allows this mixing … allows forbidden things, and whoever allows them is an infidel and this means defection from Islam … Either he retracts or he must be killed … because he disavows and does not observe the Sharia,” Barrak said. “Anyone who accepts that his daughter, sister or wife works with men or attend mixed-gender schooling cares little about his honour and this is a type of pimping,” Barrak said. […] Saudi cleric backs gender segregation with fatwa
Et forsvar der efterhånden er set nogle gange: Jihadier pågribes med indkøbte kemikalier med stort dødeligt potentiale, eller de har af uransagelige grunde filmet sig selv i færd med noget der unægteligt ligner paramilitære øvelser. Men det hele var altså bare skæg og ballade, hævdes det (LFPC).
A home-made film showing two would-be terrorists on military-style manoeuvres crawling across a public park in Blackburn in broad daylight has been played to a jury at Manchester Crown Court. Abbas Iqbal, 24, his brother Ilyas, 23 and Muhammad Ali Ahmad, a white Muslim convert, were said to be “intoxicated by the evil of terrorism” and planning to carry out jihad, or holy war.
The trio, who styled themselves “The Blackburn Resistance”, were said to have studied guerrilla warfare, gathered a stockpile of weapons and a library of jihadist material. Although some of material was comical, the prosecution has suggested, their purpose was wholly serious. […]
The Iqbal family home in Blackburn, was later searched. Police discovered a camcorder video tape which showed Abbas Iqbal holding a young boy and raising a machete. Playing the tape in court, Mr Brown told the jury: “It is plainly a joke and he obviously has no intention of hurting the boy.” The boy, aged about eight, is on camera in a room with two girls as Abbas Iqbal holds the weapon and, in Urdu, says: “This is what I am going to do to somebody. God willing, when I find a Kuffar (non-believer), this I show, I am going to take his head off.” […] Blackburn terror accused filmed themselves on military exercise
Stockholmerne: Ikke i min baggård
Stockholm er langt mere segregeret end for eksempel København. Det skyldes ikke kun stockholmerelitens gennemførte hykleri, men har også geografiske årsager. Ser man på et satellitfoto, så er forstæder noget man når med T banen når man kører ud gennem en skov. Pludselig er man i ghettoen, en betonby helt for sig selv. Dér kan “mångfalden” så bo, mens innerstaden og de rige forstæder ikke skal nyde noget. Så kan man tage T-banen tilbage til Sverige og lade som om, det bare var en lidt foruroligende drøm. Om sommeren kan man tage ned til sin egen splendid isolation i Båstad eller på Österlen, som f.eks. postmarxisten Gudrun Schyman, vi omtalte i forgårs. Der er ikke stemmer i “den virkeliggjorte multikultur”. På DN er kommentatorer naturligvis oprørte over den fuldstændige atomisering af deres by, – det er desværre ikke kun den – så derfor er avisen sig selv lig og har fortrukket at lukke artiklen for kommentarer. No see, no hear, der kunne jo gå politik i det og det er ikke derfor, der skal afholdes valg i år. Svensk fremmedpolitik er, for at skære det ud i pap, de privilligeredes krig mod de underprivilligerede, arbejdere og pensionister. Det er den perversion og onde parodi, den herskende socialdemokratisme i de syv riksdagspartier har udviklet sig til. (I Danmark er “regeringens ghettoplan slået fejl”, et udtryk for det samme, men trøsten er dog at ulykken er langt, langt mindre i omfang.)
Det är viktigt att fokusera på de mekanismer som stänger folk ute och undersöka vad man kan göra för att öppna upp stängda stadsdelar, till exempel genom att förändra bostadspolitiken, säger han.Men det här är en het potatis som få vågar ta i, menar han. Att gå fram med kravet på att bygga allmännyttiga hyresrätter i Djursholm innebär ett stort politiskt risktagande. Detsamma gäller kravet på att alla kommuner ska ta emot nyanlända flyktingar. Här finns ett stort folkligt motstånd. De är många röststarka grupper som inte stillatigande accepterar sådana förändringar på sin egen bakgård. Jag tror att det måste till en överenskommelse över blockgränsen där politikerna enas om en vision för hur Stockholm ska se ut om 25-30 år. Annars klarar vi inte det här. Segregationen klyver Stockholm, Verkligheten visar hur folk vill ha det.
Bernard Lewis on “Radical Islam: Israel and the West”
Som absolut lægmand har jeg det lidt vanskeligt med islamforskningens nestor Bernard Lewis. Man kan som i det første citat her se at han udtrykker pointer som slående ligner det vi dagligt kan læse i den angiveligt rabiate og islamofobiske blogosfære, og dette giver selvfølgelig en bekræftelse af at vi har fat i den lange ende, og ikke behøver tage det så tungt når mainstreammedierne engang imellem kigger indenfor med henblik på en overbærende exposé af gakket paranoia.
[…] Prof. Lewis also discussed the concern that Muslims may take over Europe. He pointed out that it is hard to address this issue because there aren’t any reliable statistics regarding the number of Muslims in Europe. However, one indication that this concern may be well-founded is a rise in the number of Muslim names being given to children, and in some European countries these names are now the most popular.
Historically, it is important to remember that the Muslims made two previous attempts to conquer Europe — the first was in the 7th Century and the second in the 19th Century. The third attempt, which we are witnessing today, seems to have a much better chance at success. This current conquest is being waged in the form of peaceful migration rather than military aggression. As such, it is that much harder for Europe to defend itself.
What (the Muslims) are saying in Europe is that they want the same rights that the Muslims granted Christians and Jews in the classic Muslim state. These seem to be very legitimate claims and they imply that Muslims in Europe aren’t looking to take over Europe, they just want to ensure their basic rights as citizens. “The only question remaining for us to answer regarding the future of Europe,” quipped Prof. Lewis, “is will it be an Islamized Europe or a European Islam?” […]
På den anden side kan jeg ikke som almindelig bekymret samfundsborger forlade mig på denne (postulerede) skelnen mellem gode og slemme muslimer:
[…] The good news, however, is that not all Muslims or Arabs are extremists or Jihadists, and we must support and strengthen these moderates. Prof. Lewis pointed out that authentic Islam is not about violence (“Sharia law states not to harm non-combatants and that suicide in all forms is forbidden”.) and that moderates (i.e. “those who don’t make the headlines”) are more than willing to accept the modern world and the West. […] Bernard Lewis on “Radical Islam: Israel and the West”
Jeg vil som borger og vælger vide ting som: Hvordan skelner man ved udstedelse af opholdstilladelse mellem good guys og bad guys? Hvor langt rækker de moderates demokratiske sindelag? Vil de acceptere kritik og satire af Muhammed, vil de afstå fra krav om særhensyn? Vil deres moderation være en statisk størrelse, eller vil samfundet gradvist forskydes væk fra det sekulære? Hvor vil de moderates loyalitet ligge, med en regering der f. eks. støtter Israel i en konflikt, eller med trosfæller? Vil de aktivt samarbejde med værtssamfundets myndigheder mod rabiate trosfæller? Vil deres moderation også indebære opgivelse af førmoderne ære/skam-tankesæt?
Jeg vil godt vove et svar: Alene dette at denne slags spørgsmål aldrig stilles, endsige besvares, af institutioner som Bernard Lewis, siger alt. Dette er et demokratisk anliggende, ikke et spørgsmål om at beroligende ord fra en nok så stor autoritet kan afgøre sagen. Der er et par meget sigende udeladelser her: Skal “non-combatants” iflg. sharia have lige rettigheder med muslimer? (Nej: Koranen 9:29); er martyraktioner som 9/11 nødvendigvis at regne som selvmord? (Nej: Koranen 9:111). Hver især må vi lade vores tiltro eller mistro være udslagsgivende, og dette kan også indebære større tillid til autoriteter der faktisk forholder sig til virkeligheden i gadehøjde (LFPC).
Fordums oprørskultur mobiliseret til den multikulturelle folkeopdragelse
Der er almindelig berøringsangst og uvidende islamdækning i mainstreammedierne, og der er produktioner der til forveksling ligner kalkuleret propaganda og genopdragelse. Dette eksempel adskiller sig måske ikke fra så meget andet i sidstnævnte kategori, ud over at det i særligt høj grad er krampagtigt manipulerende, og i kvalmende grad nedladende i sin pludrende indholdsløshed. Man forundres også lidt over den tiltænkte målgruppe: Rigtige punkere er vel pot i pande med det autonome miljø, og behøver ikke genopdragelse. Wannabe forstadspunks danner sig formentlig deres egen mening om emnet ud fra skole- og fritidsaktiviteter.
Muslimske punkere, hijab hanekamme og Muhammad som punkrock profet. Kan man forene islam med punkkultur? Ja. Måske ikke for 10 år siden, men i dag er en ny generation af unge muslimer begyndt at selvstændiggøre sig fra deres muslimske forældregeneration. De blander vestlig ungdomskultur med deres egne muslimske værdier og nyfortolker islam. […]
21 årige Tesnim Sayar er født og opvokset i Odense, med tyrkisk muslimsk herkomst. Hun definerer sig selv som muslimsk punker og dyrker punkens oprørske tøjstil og kultur, men lever i overensstemmelse med sin egen religiøse overbevisning. ”Jeg er muslim. Jeg kan godt lide min religion, jeg kan godt lide mit tørklæde. Jeg kan ikke se en hindring i, hvorfor jeg ikke skulle kunne kombinere at være både punker og muslim. […]
Memo til Yvonne Mørck: Lektorinden har ikke noget tøj på (LFPC).
”De unge står i et krydsfelt af moderne vestlige indflydelser og traditionelle religiøse værdier. Det at få flere forståelses-universer til at hænge sammen er ikke nemt” – mener Yvonne Mørck, lektor ved institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter. ”Derfor er disse diskussionsfora et nyttigt værktøj i den sammensmeltning af kulturer, vi ser blandt unge i dag.” Islam er Punk!
BBC: Generation jihad, del II
In the second part of this series, Peter Taylor investigates how young Muslims radicalised over the internet formed themselves into a terror network that spread across three continents. Aided and abetted by two young fanatics in Britain, these cells plotted major attacks in Europe and America – culminating in a plan to explode three enormous truck bombs which, it was claimed, would dwarf the London bombings of 7/7.ve adopted a faith that they believe compels them to stand apart from Britain and its values. (Aired February 15, 2010 on BBC Two)
“Der findes en krig mod islam – ikke muslimer, islam og islam har erklæret den for 1400 år siden. En nation går ikke i krig mod en taktik, vi gik ikke i krig mod bliztkrieg eller Kamikazepiloter, den går i krig mod ideologier. Hvis sandheden er blevet hatespeech, kan i lige så godt låse mig inde, for jeg holder ikke mund.” Krigens succeskriterium: “We win, you lose!” (video 1-6 her. med bla. Wafa Sultan, Robert Spencer, Elisabeth Wolff. Man ser bla. Ted Ekeroths videomateriale fra København og Malmø på skærmen i baggrunden.)
Politiken kronik: Er Sverige et ægte demokrati ?
Svenske valg lever ikke op til internationale standarder.Lige før jul skrev Morten Messerschmidt, som jo er medlem af Europaparlamentet for Dansk Folkeparti, til parlamentsformanden, hr. Buzek. Det var dog ikke et traditionelt julebrev, Morten Messerschmidt sendte. Han var angiveligt bekymret for den måde, valg afvikles på i Sverige, og han foreslog derfor, at parlamentsformanden skulle overveje, om Europaparlamentet ikke burde tilbyde Sverige at sende valgobservatører til riksdagsvalget til september. [..]
En diskussion om svensk valg førte imidlertid til, at vi – som begge i en årrække har været engageret i valgobservation og rådgivning om valg og demokratiske spørgsmål i nye demokratier – begyndte at reflektere over, hvad resultatet mon kunne blive, hvis man nu alligevel gjorde, som Messerschmidt foreslog. Den overraskende konklusion var, at der faktisk er væsentlige problemer, i hvert fald hvis man har en målsætning om at afholde genuint demokratiske valg, altså det, der i politisk og journalistisk jargon ofte omtales som ’frie og fair valg’.
Vi sammenskrev så vore synspunkter på de svenske valgs mangler under en demokratisk synsvinkel i en lille debatartikel, som vi i vores naivitet troede, at vi kunne få optaget i en af de fire store svenske aviser. På trods af emnets betydning for vurderingen af svenske valgs demokratiske legitimitet – som også anfægtes fra flere sider i Sverige, og altså ikke kun af Morten Messerschmidt – har vi nu fået afslag fra alle fire.Der er ikke plads, er det enslydende svar. Dagens Nyheter var dog ærlig nok til at indrømme, at det kun var én af grundene til, at de ikke ville bringe den lille artikel; måske var den også for kontroversiel? [..]
Helt bortset fra det er det foruroligende, at der i Sverige tilsyneladende ikke er nogen, der ønsker at gå ind i en diskussion om, hvordan man holder valg hjemme i Sverige – samtidigt med, at man hjertens gerne forholder sig til, hvordan alting skal være indrettet og fungere i de nye demokratier, man sender valgobservatører til. Der kunne faktisk være god mening i at bruge erfaringerne fra valgobservationerne i andre lande til en form for service-check hjemme i Sverige – ikke mindst, når der i hvert fald er et par områder, som det ville være oplagt at se nærmere på. Politiken kronik
En meget nødvendig og interessant kronik med ret mange teknikaliteter. Vi formoder der dukker en oversættelse til svensk i løbet af et døgns tid. Bloggeren Dick Erixon har oversat lidt her.
Nyligen stod det i en notis att AB kronikören Lena Sundström anställs av TV 4 för att bevaka höstens val. Inför denna Lena Sundström öppnade stora delar av etablissemanget famnen när hon häromåret publicerade reportageboken “Världens lyckligaste folk”. För detta nominerades hon til Augustpriset och det hela föjldes även av en film på samma tema. [..]
Med oskuldens rena blick reser hon i TV filmen över bron til Danmark – den moraliska ruttenhetens och inskränkethetens hemvist på jorden. Med en säregen blanding av storögd välvilja och upplyst övermod iakttar eller snarare frammaner hon bilden ett folk som efter Dansk Folkepartis inträde i riksdagen har hamnat på ett sluttande plan som i förlängningen kanske leder till öppen rasism. Jeg denna fara är betydeligt överdriven. Det har kommit ut många danska böcker om vad som händer och som diskuterar migration och främlingsrädsla ur ett vidare perspektiv. Men bara det – att frågan diskuteras – tycks göre Sundström djupt förstämt. Sundström främställar kanske inte Danmark som helvetet på jorden, men jeg undrar vad svenska folket sagt om en norske eller finsk journalist hade beskrivit oss på ett lika svepande fördomsfullt, ja, rasistisk sätt.
Mig påminner det om de östtyska journalister som ibland for til Vesttyskland och rapporterade hem om hur nynazisterna förbereredde ett maktövertagande bakom den västtyska välstånadsfasaden. Vad som främst stör mig är det ofrivilliga förakt med vilket hon närmar sig vanliga danska människor. Det är klart att det finns alvarliga integrationsproblem i Danmark, men detta land har alltid varit mera multikulturellt än det homogena Sverige . Men sitt tusenåriga kungahus är det tryggare i sin kontinentala självkänsla än vi med vår dansbandsmonarki’* och vågar låta problemer komma till ytan utan genast att drabbas av moralpanik. Den skillnaden hadde varit värt att diskutera utan storsvensk självgodhet. (Per Landin, DN Idé och kritik, ikke online. * Danbandsmonarki = dansband er “dansktopmusik”, det svenske kongehus er ikke kendt for at have mere intellektuelle interesser, får jeg at vide. Ikke afgørende for, om jeg er monarkist.)
Riksdagens hemmelige våben mod SD, Lena Sundström, taler DN journalisten ned under gulvbrædderne med de samme tre argumenter:
Vi ska stanna kvar i vårt södra grannland, nu handlar det om en hyllad bok om den danska synen på invandrare som får hård kritik. “Världens lyckligaste folk” höjdes till skyarna av många kritiker och nominerades också till Augustpriset. Men i Dagens Nyheter idag kallas boken fördomsfull och rasistisk – mot danskarna. Lena Sundström, journalist & författare till boken och Per Landin, författare och kulturskribent på Dagens Nyheter medverkar.
Jag är sannerligen inte den förste som frågar mig, hur det var möjligt för den allt trasigare heroinisten Chet Baker att ända fram till slutet skapa några av be-bopens vackraste stycken, både med trumpeten och rösten. Den frågan har (alltför) många redan ställt. Men när jag läser texterna i Bo Everlings och Rolf Yrlids lysande antologi Nio jazzliv (Atlantis) slås jag av hur pendeln hela tiden slår mellan det trasiga och dömda å ena sidan, och det poetiska och himmelska å den andra. Jag glömmer inte i första taget de två texter som handlar om Bakers sista dag i livet, i Amsterdam där prioritet nummer ett var att få tag i heroin och kokain, och där den väntande konserten också sattes i bakgrunden. När han föll från sitt hotellfönster var det slut med allt, också med knarkandet och musiken. Thomas Nydahl: Trasiga själars toner och ord
Labourgate: Masseindvandring trods “racistiske” briter
Ikke blot de konservative skulle have “næsen tværet rundt i mangfoldighed”, men sluserne blev også, viser det sig nu, åbnet i fuld erkendelse om befolkningens modstand og den medfølgende kriminalitet. Man troede ikke det kunne blive værre (LFPC).
Labour encouraged mass immigration even though it knew that voters opposed it, Whitehall documents confirmed yesterday. The Government said the public disagreed with immigration because of ‘racism’ and ministers were told to try to alter public attitudes.
The thinking on immigration among Labour leaders was set down in 2000 in a document prepared for the Cabinet Office and the Home Office, but the key passages were suppressed before it was published. The paper was finally disclosed under freedom of information rules yesterday. It showed that ministers were advised that only the ill-educated and those who had never met a migrant were opposed to immigration. They were also told that large-scale immigration would bring increases in crime, but they concealed these concerns from the public. […] Secret Labour plan to increase immigration said public’s opposition was ‘racist’
The Guardian, nu midtvejs mellem søvn og vågen
Riots and street killings concentrate Italian minds. In the space of a few weeks, Italy has witnessed bouts of violence involving immigrants that seem to be lifted straight from Hollywood films, starting with Mississippi Burning replayed in Calabria last month and, on the streets of Milan last week, West Side Story. After hundreds of African fruit pickers were hauled out of Rosarno in Calabria in January following battles with locals, an Egyptian man was left dying in Milan after a fight between North Africans and Latin Americans. Italy wakes up to the realities of immigration
Portræt af et problem
Kædekoloniseringen, også kaldet “anhörigeinvandringen”. Anhörige til anhörige til anhörige, direkte ind på svensk velfærd. 98 644 beviljade uppehållstillstånd och uppehållsrätter 2009. Emnet diskuteres aldrig i et MSM medie, som enhver oplyst og interesseret nu iøvrigt betragter som kørt bag af dansen i spørgsmål af egentlig betydning. De valgte pengene, den halve milliard kaldet pressestøtte samt alle frynsegoderne. Men det er en kortsigtet investering på det frie ords vegne.
Zaid Shakir – Islam and Homosexuality: How Muslims Should Interact With Homosexuals.
Det er kendetegner oplyste, “frigjorte” samfund er blandt andet, at tabuerne er få. Optagetheden af sex næres af modstand og tabuer. Enhver der har boet i tabu-lande, Mellemøsten, Fjernøsten, ikke mindst Kina og Japan, har mærket at den erotiske ladning i luften er langt stærkere end herhjemme. Helt modsat af hvad muslimske indvandrere og prædikanter tror om vores hedonistiske samfund, er besatheden af sex helt på deres side. Vi er kun overfladisk optagede af sex. Erotikken er pseudo fordi næsten alt er tilladt og accepteret, statsinduceret og garanteret lidenskabsløs. Derfor er Sverige sindbilledet på et usexet samfund. Når Gudrun Schyman, tidligere Marxist-Leninistiska Kampförbundet, for nylig siger at ” feminister har bedre sex,” så er det måske en god tabloidrubrik, men det er en svær misforståelse og et slemt selvbedrag. Nogen der har set fimen hendes daværende mand Lars Westberg tog af hende i barselssengen ? De forstår, hvad jeg mener. Der springer ingen gnister. Schymans spredte ben i technicolor under fødslen, de er ideologi, som alt andet ved hende. Hun er en levende død, ligesom det der kommer ud af hendes mund er dødt.
Vi har også en endnu fungerende retsstat, hvad der er de færreste forundt. Vi behøver altså ikke lægge vores normer i entreprise til selvudnævnte lommefilosoffer som Shakir. Han er professor Tribini, men med modsat fortegn. Tribini var frigørende, Shakirs tanker er åndelige håndjern. Staten ordner det hos os, og Shakir er ingen konkurrende røst, han er en frynse på yderkanten, som ubegavede politikere har skaffet os på halsen, fordi de troede den kendte verden. Hvorfor ikke nævne iraneren Tavakolis eget parti, Enhedslisten, som er helt direkte medvirkende til at hun blev truet og måtte søge statens bistand for at komme helskindet ud af Nørrebro ? Jeg har hørt hende tale flere gange. Hun er fornuftig, men hun er politisk invalideret af sin iranske baggrund. Partiet har glædeligt nok selvinvalideret sig, helt velfortjent.
Altså, der hvor polerne er fjernest, springer gnisten stærkest. Og det er mildt sagt ikke i lande, hvor kønforskellen udviskes mest muligt og hvor lærde, phd forlæste kvinder og mandslinge prædiker, at kønnet er en social konstruktion, dvs. at det i virkeligheden ikke findes, undtagen hvis man kigger sydover når man er i brusebad. Det er erotikkens og det liberales paradoks og rekyl, at vi i virkeligheden bare har opfundet en anderledes, mere avanceret form for seksualforskrækkelse, som vi kalder frisind. Og da vi er køn, er det os selv vi er forskrækkede for. Den har sine gode sider: Vi er ikke voldelige overfor homoseksuelle og transvestitter – HBT-personer, som det hedder og vi blir ikke gravide i tide og utide. Vi forstår dem måske ikke, men vi er ikke så forskrækkede, at vi blir´voldelige. Vi lever og lader leve, fordi andres eksistens ikke skal være afhængig af vores mangel på indlevelsesevne. Dét er frisind. Den snerpede imam her ovenfor er altså ude i et reaktionært erotiseringsærinde, selvom han ikke selv er klar over det. Og så minder han mig i øvrigt stadig om Guru Maharaji, bare i en slankere version. Hø, hø, til publikum, Allah kender alle jeres liderlige tanker: Fem koner, hva´behar´? Hø, hø, hø. I kan tildække jer, men I kan ikke skjule jer. Guds øje ser jer, fordi i er liderlige, og i er liderlige fordi Guds øje ser jer. I er fanger.Jeg gør jeg til fanger af jer selv ved hjælp af Gud. Længe leve tabuerne, lad os være lumre, agressive, truende og fængslede sammen. Og truende, det var Allahs slaver i Korsgadehallen. Jesus taler ofte om kærligheden, Muhammed stort set aldrig. Dér har jeg allerede min foretrukne profet. Supplér eventuelt her med Roland Huntford om hvordan man aferotiserede Sverige (og til dels Danmark) Der er ingen mønter uden en bagside. : Sex as the Opiate of the People: Give me an orgasm or give me death.Helle Merete Brix: Ugens radikale imam. (se også: Universitet censurerer samlejebevægelser, her nærmer de to snerpe-poler sig hinanden.)
I den lille bog “Sex og Menneske” viser Henry Miller måske tydeligst, at han i sin optagethed af sex er ude i et alt andet end pornografisk ærinde, nemlig i den tabte kærligheds i et goldt, snerpet, åndløst Brooklyn, der var hans barndom. Hele hans liv handler om at vride den denne ringbrynje af sig, for at se, hvad der er indenunder. Hvad er eros, når den er befriet af én selv, ikke af ideologer, der vil befri én? Først i Paris og på Kreta bliver han et menneske, og han ender som forløst buddhist i Big Sur tilsidst, med en selvtilkæmpet viden om kærlighed, han eller aldrig ville have fået. jvf. de videos vi have for nylig.I Danmark gjorde Peter P. Rohde, Godfred Hartmann og Hans Reitzel, 1955 det også, profetisk, men på en helt anden profetfacon end de ovennævnte, Schyman og Muhammed. Georg Orwell så hans kvaliteter mange år, inden han kunne udkomme i USA i 1961 nitten år før sin død. Essay: Inside the Whale, 1940:
Here in my opinion is the only imaginative prose-writer of the slightest value who has appeared among the English-speaking races for some years past. Even if that is objected to as an overstatement, it will probably be admitted that Miller is a writer out of the ordinary, worth more than a single glance; and after all, he is a completely negative, unconstructive, amoral writer, a mere Jonah, a passive acceptor of evil, a sort of Whitman among the corpses.
Korte uddrag af en længere udredning på Gates of Vienna om et forløb som kun bevæbnede vagter vil kunne forhindre i at gentages til sin yderste konsekvens i flere europæiske lande. Hvad jeg mest af alt gerne ville vide, skulle dette alligevel ske på vore breddegrader, ville være hvor stor en andel af befolkningen der ville tage uforbeholdent afstand fra det, uden men’er og relativiseringer om vedkommendes ‘tone’. For slet ikke at tale om den anstændige meningselite (LFPC).
[…] After having pies thrown in his face at the presentation of the book “The Ruins of Eight Years of Purple” [coalition government VVD (blue), PvdA, D66 (red)], Fortuyn appeared in the Barend & Witteman Show. He was not asked about his policy, but his “tone”. The “tone” of the ongoing demonization campaign and pie-throwers was not quite an issue to the interviewer. These are the final minutes of that program, in which Fortuyn states: “And for the first time in years now, a politician can raise this issue without disappearing under lock and key.”
The left-wing activists who threw the pies — which contained a revolting smelly substance — were not arrested until May 14, a month after Fortuyn had filed a complaint, and a week after his assassination on May 6, 2002. […] Then and Now: Part Six
Sverige: 2.328 asylansøgninger alene i januar 2010
Jeg ved selv, hvad det betyder aldrig at savne nudler. Jeg har boet i Kowloon, da det var engelsk. Sydsvenskan udelader nogle detaljer om Hong Songs nye hjemby Linham- Bunkeflo, når den skal problematisere danskeres imødekommenhed. Det er ikke nogen typisk Malmø-bydel. Ud af bydelens 5.770 indbyggere er største udlændingegruppe danskere – 1785. Man må håbe, de er nemmere at komme i kontakt med. Dernæst nogle få iranere og polakker. (Malmø Stad- exel fil.) Men så er det er da godt, at der er job i København til Hong Song. Reepalu og Mikael Wiehe er sværere at konkurrere med, Ritt og Bondam forslår ikke rigtigt.
Hong Songs första möte med Danmark, det första land utanför Kina hon besökte, var märkligt. ……”Alla sa “Bare rolig”. Det uttrycket finns inte på kinesiska. Jag blev mer avslappnad av att vara där och förvånad när folk gick ut och satte sig i solen bara för att sola.” Men efter ett par år i Danmark kände hon fortfarande att det var svårt att få kontakt med danskar. Hon fick höra att kollektivet BoAktiv i Bunkeflostrand skulle öppna och gick på ett informationsmöte. Kollektivet vänder sig egentligen till hyresgäster över 40, men det är mest för att det inte är anpassat till barn. Nu är hon en del av gemenskapen där hyresgästerna turas om att laga mat. Jobbet finns fortfarande i Danmark. Varje morgon tar hon 999:an från Annestad till teknik- och miljöförvaltningen i Köpenhamns kommun där hon arbetar med att genomföra stadens klimatplan. Hon trivs med att ha sitt professionella liv i ett land och fritiden i ett annat.
“Här i Malmö känner jag mig hemma. Om folk accepterar en fast man är annorlunda och kommer från ett annat land blir man varm i hjärtat. Jag är så glad för att jag har fått så många vänner här. Det är stor skillnad från när jag kom hit med min väska och inte kände någon.” För en vecka sedan bjöd Hong Song 40 gäster på kinesisk nyårsmiddag i kollektivet, bland andra Ilmar Reepalu som hon lärde känna under en träff .En annan känd Malmöprofil som Hong Song har kontakt med är musikern Mikael Wiehe.”Här i Malmö känner jag mig hemma”.
