Moderate Islam: Western Ally or Western Myth? The Middle East Forum 1 december 2009, min 59:15. To ikke helt enige venner i  livlig debat. Klik start og “watch full program”.

Is there a robust zone of Muslim belief that lives up to the term “moderate?” Or is “moderate Islam” more of a hopeful Western construct? Wafa Sultan and Daniel Pipes disagree.

Terrorens taktik

er lige så enkel som den er gammel og effektiv. Slå én ihjel og luk munden på tusinder. Efter mordet på van Gogh krøb hollandske kunstnere og intellektuelle i et musehul, og dér er de endnu. Og der vil altid være en Seidenfaden eller Thisted, der ikke se årsagssammenhængen og tror at tigre kan fodres: “Tal nu pænt.” – oversat, “bøj jer nu for intimidering, det skal også være stuerent i Khartoum.”

Fire år efter Muhammed-tegningerne blev trykt, er der udbredt selvcensur blandt danske kunstnere og forfattere, viser en undersøgelse fra Ugebrevet A4.Undersøgelsen er foretaget blandt 654 forfattere, billedkunstnere og museumsledere. Næsten halvdelen af de adspurgte mener, at ytringsfriheden herhjemme er truet, og hver ottende har forkastet “projekter” på grund af selvcensur.

The Metropolitan Museum of Art quietly pulled images of the Prophet Mohammed from its Islamic collection and may not include them in a renovated exhibition area slated to open in 2011, The Post has learned. Udbredt selvcensur blandt kunstnere, Is the Met afraid of Mohammed?

This Ottoman miniature from the Siyer-i Nebi shows Islams prophet Mohammed in the typical way he was portrayed in Islamic art after the ban on showing him was put in place. The prophet is shown faceless, kneeling at the Kaaba, Mecca. Khader: Global mundkurv på fremmarch, Hvis man giver dem lillefingeren, så tager de hele hånden.

“Detta är det land jag snart lämnar utan ånger”

Sakta men säkert flyr tiden undan tills dagen med stort ”D” närmar sig. Jag kan inte påstå att jag känner någon ånger över mitt beslut att lämna Sverige, som under de senare åren förvandlats till oigenkännlighet. Jag vill inte uppleva min ålderdom med en ständig, oundviklig påminnelse om hur de styrande fortsätter sin utplåning av de kvarvarande svenskarna.

Det jag tycker är mest oroande är så många medborgare tycks leva i en slags skyddande bubbla, oförmögna att se de faror som skymtar vid horisonten. Vi blir ständigt påminda om den klyfta som skiljer ”verklighetens folk” från de ”politikerbroilers” vi ser i riksdag och regering, som lever i ett rosaskimrande töcken utan att oroa sig för framtiden. Ingen kan med rent samvete påstå att han inte blivit varnad. Detta är det land jag snart lämnar utan ånger, för jag vet att återskapandet inte kommer att ske under min livstid. Roger B Hermanson.

Kommentarerne til Hermansons artikel er mere oplysende end opløftende. Journalisten og den højt elskede blogger Kurt Lundgren, skrev mismodigt et par år  inden sin død: “Min bitterhet är lika djup som den livskris jag just kravlat mig ur. Om jag varit i 20-årsåldern med livet framför mig hade jag lämnat Sverige i dag.” England oplever en stor exodus af middelkasse, der kan klare sig selv og som ikke længere vil hæfte solidarisk over skatten. Det samme er tilfældet i mindre  grad i Sverige  (38.000  i 2009), men man har lov at gætte det bliver et af tiårets temaer. Sverige kan få et forsørgelsesproblem, der bliver en ond cirkel. Se for eksempel Millds statistik idag: Förtidspensioneringar.

Om tio år kommer Svenska kyrkan ha förlorat en miljon medlemmar

I dag har Svenska kyrkan runt sju miljoner medlemmar, vilket motsvarar 72 procent av befolkningen. Enligt kyrkokansliets prognos kommer siffran att ha sjunkit till cirka 60 procent år 2020. Mellan november 2008 och oktober 2009 minskade antalet medlemmar i Svenska kyrkan med nära 72 000 personer, eller drygt 1 procent. Det är omkring 20 000 fler än året innan. En miljon väntas lämna kyrkan

I Danmark er 82 % medlem af Folkekirken, men hvis den ligesom Svenska Kyrkan skiltes fra staten og blev en aflægger af Socialistisk Folkeparti og de Radikale*,  ville samme afvikling ske i Danmark. Mange svenskere er ikke i tvivl om årsagen: Svenska kyrkans attityd förödande för folkets förtroende. (*Seneste politiske meldinger fra Svenska Kyrkan: Svenska kyrkan pratar islam, EU-politik, klimat och mat, Skilda världar – kyrkornas syn på asylpolitiken, Svenska kyrkan vill påverka klimatförhandlingarna.)

Med en hilsen til Åkerströms ven fra gamle dage på Hodjas Blog, der taler og synger bedre svensk end jeg. Vi kan ikke have Glimmande Nymf for tit, desværre. Fine billeder fra det gamle Stockholm på denne video.

Religionspolitiet i Oslo

Og en homoseksuel, antiracist og multikulturalist møder et korrektiv til sine fantasier. Shit happens, men han er dog i ét stykke og  i live endnu.

Bobby Burner er sulten etter jobb og tygger i seg en samosa mens hans rusler bortover Grønlandsleiret. Plutselig sperrer to unge fremmede menn veien for ham. Bryskt og aggressivt spør de: «Vet du ikke at det er ramadan? Du burde vite bedre!» Men spesielt etter 11. september 2001 har han merket en negativ utvikling: økt bruk av sosial kontroll, hijab og heldekkende kapper. Flere menn med skjegg.

“Å bli stoppet på gaten opplevde jeg som plagsomt og truende. Det var verre enn å bli slått ned. Det finnes ingen bevis for denne formen for trakassering, sier Burner. Selv fremmede jenter de ikke kjenner, forsøker mennene å kontrollere. Kontrollen brer om seg, men på Grønland har det utviklet seg en aksept for den,” sier Raja. Den somaliske forfatteren Amal Aden mener det er skremmende at den sosiale kontrollen er blitt mye strengere etter at hun flyttet fra Grønland for åtte år siden. Hun forteller om unge jenter som blir tatt på brystene og kløpet i rumpa av menn som hevder at det er jentenes egen skyld fordi de ikke dekker seg til.

At det kan være farlig å snakke om, spesielt kritisere, religion, kan forfatter Walid al-Kubaisi bekrefte. Han har i årevis deltatt aktivt i debatten om norske muslimer og integrering. Nå ligger han lavt. Flere ganger er han blitt bedt om å flytte fra Grønland og har fått høre «dette er vårt område». Tre unge somaliere stoppet ham utenfor leiligheten hans, ropte og skrek og truet med å drepe ham hvis han ikke sluttet å kritisere islam.

En stylet BMW med dunkende stereobass ruller langsomt opp på siden av Michael Hartmann. Vinduet på førersiden glir ned. To unge pakistanske menn lener seg mot ham og roper: «Jævla homo! Mora di er ei hore!» Bergenseren er bare et kvartal unna sitt eget hjem og kjenner raseriet koke. Enda en skyllebøtte fra fremmede som er provosert av at han er den han er. Han flyttet til Grønland nettopp for å oppleve det kulturelle mangfoldet og den åpne storbyen. Etter fem år er den glødende antirasisten desillusjonert. Han er blitt redd for å bli banket opp og merker at noen helst vil ha ham ut av strøket. Hjemme i leiligheten et steinkast unna Oslos største moské spør han seg om dette er takken for at han alltid har engasjert seg på innvandrernes side.
–Jeg kom hit veldig naiv. Nå føler jeg at jeg går flere tiår tilbake i tid når jeg forlater denne leiligheten. Etter at resten av Norges befolkning gradvis har akseptert homofile, kommer en minoritet, som selv krever å bli forstått og godtatt, og viser en slik forakt.  Moralkontroll i Oslos innvandrergater.

Document.no kalder denne artikel “banebrydende”. Bloggens kommentatorer skriver: “Aftenposten-artikkelen er kanskje en milepæl for PK-media”, og “Det er ikke lenger noen tvil: multikulturalistene begynner å forstå tragedien for Oslos befolkning, og for landet.” Hege Storhaug hæfter sig ved, at norske medier, der i egen indbildning er en slags oplysningens fortrop, har været ti år bag efter  udviklingen og befolkningen. Hvad svenske medier er, kan vi tale om en anden gang, men vi filosoferer over det screenshot fra Svenska Dagbladet, Rita Karlsen har fundet.

Eksisterer “islamofobi” ?

Vi bruger som bekendt ikke ordet, ikke mange i Danmark gør bortset fra en lille håndfuld politikere (Mogens Jensen, S) og journalister og så selvfølgelig vores lokale islamister. I offenlig svensk sprogbrug er begrebet et etableret faktum og giver masser af hits hver dag. Caroline Fouret sporede som bekendt ordet tilbage til 1979, da den berømte kvindesagforkæmper Kate Millet rejste til Iran for at kæmpe for kvindernes frihedsrettigheder og mod sløret. Det faldt ikke i god jord. Hendes muslimske antagonister kom da op med ordet, som fik fornyet vind i sejlene i anvendelse mod Salman Rushdie ti år senere. Siden er det gået sin sejrsgang mindre kræsne sprogbrugere i Vesten. For nogle måneder siden skulle Prof. Dr Mehdi Mozaffari rådgive danske politikere ved en høring i Landstinget om “ISLAM”, “ISLAMISME” AND “ISLAMOFOBI”, hans sammenfatning om udtrykket er:

On Islamophobia: So far, no scientific evidence has been found on the existence or the absence of Islamophobia in Europe. This means that we need to proceed to empirical researches on this issue.

I Tyskland er begrebet tilsyneladende også knæsat, selvom der er en vis ubekvemhed ved det: Germany’s largest Jewish community has sharply criticized the parallel drawn between anti-Semitism and Islamophobia by historian Wolfgang Benz. Vi vil fortsat så vidt muligt afstå fra at bruge ord, der er propagandistiske i en bestemt politisk sags tjeneste. Sprog er magt. Annekterer man andres sprog, underlægger man sig også deres verdensbillede.

Mytomani og fornægtelse

Imam: PET bag attentat: I Danmark afviser en somalisk imam anklager om, at den 28-årige somalier skulle have plejet omgang med terrorister.I den moské i Aalborg, hvor MMG var flerårigt bestyrelsesmedlem, hævder imam Mustafa Abdullah Aden, at det er PET, der har lokket MMG til at gennemføre angrebet på Kurt Westergaard. »Jeg er ikke i tvivl om, at PET har kørt ham ud til gerningsstedet, har sat ham af og har slået alarm. PET er onde og jagter unge mennesker. Det er PET, der skal under observation,« mener imamen.Somalier anholdt i Al Qaida-hus. Kulturforeningen i Ålborg og den somaliske forbindelse. ( Kenya: Øksemand med i toppen af terrorgruppe, Overfald bliver til diplomatisk sag.)

Nutidens muslim – et manifest

af Cherif El-Ayouty, civilingeniør, forfatter

Med mindre en eller flere muslimer overtaler på en eller anden måde alle muslimer der lever i Vesten om nødvendigheden for en reformering, en ny forståelse, en ny fortolkning og en ny praktiserings facon af islam, så det kan tilpasses de vestlige værdier, kultur og leve regler, kan muslimer aldrig opnå deres fulde potentiale, som medborgere i jordens meste avanceret og succesrige samfund i menneskes historie. Indtil da, kan vi forvente mere terror aktioner fra fanatiske muslimer, mens den største del af resten af muslimer lever videre i et parallel samfund med al de negative resultater der følger for deres efterkommerne.

 Jeg har prøvet at bidrage min andel i islams reformering ved at skrive bogen “Nutidens Muslim” hvor jeg anbefaler muslimer om at følge et manifest på de følgende 25 punkter for at de kan opnå en ordentlig integration i det vestlig samfund med al de gevinster der medfølger.

Fortsæt med at læse “Fred Åkerström: Balladen om Eken”

Selvom Kurt Westergaard overlevede, ændrede Muhudiin M. Geele alligvel vores mentale landskab d.1.1 endnu et nøk. Christopher Caldwell:

The attack on Mr Westergaard was not primarily a crime. It was an act of political violence. A state’s authority rests, as Max Weber said, on a monopoly of violence. In matters of free speech about religion in Denmark, the government monopoly on violence has been broken. There is another player in the market, declaring that cartoons perceived as anti-Islamic are punishable by death. A pattern of political violence against ordinary citizens is something western Europe has not experienced in more than half a century

But this power to intimidate, though informal, is potentially decisive. It is the same power exercised by those who threaten journalists in Russia, those who kill policemen in Mexico, or the Ku Klux Klan in the US south of a century ago. Such acts make law. It is remarkable how few people they have to harm to do so. Lars Løkke Rasmussen, the Danish prime minister, was not just mouthing a cliché when he described the attack on Mr Westergaard as “an attack on our open society”. Once a competing source of predictable violence emerges in an open society, government must do something to stop it. [..]

The concepts of “minority” and “majority”, which have for decades provided well-meaning western governments with their main way of understanding justice, are of no help in such a task. Obviously, only a minority of Danish Muslims, and an even smaller minority of Danes as a whole, are violent radical Islamists. But even if that minority is infinitesimal, it is big enough. As long as it can make a credible threat to deal out death to those who disrespect Islam, it can give Islam a privileged status among Denmark’s religions.“This is a war,” the mainstream French weekly L’Express editorialised in the wake of the attempt on Mr Westergaard’s life. “To flee this conflict would be to buy tranquillity today at an exorbitant price in blood tomorrow.” It concluded: “Banning every kind of full-body cover [the burka] in our public spaces is a necessity.” This is not the non-sequitur it appears to be. Killing freedom and cartoonists.Christopher Caldwell:  Killing freedom and cartoonists, F.T. ( BILD ZEITUNG: “Ja, jeg forsvarer den danske karikaturtegner. Disse terrorrøvhuller, disse halvhjerner kan rende mig!“)

Anklagerens vidne mod Hedegaard: Photoshopperen* Charles Johnson

Der er fri jagt på Lars Hedegaard efter vores interview med ham, det er ikke undgået nogens opmærsomhed. Alle kneb gælder, alt hvad der kan misforstås eller fejlciteres bliver brugt, helt vilkårlige halte krikker trækes af stalden i en polemik, der er ved at blive triviel. Bare i dag [fredag] har vi tre eksempler på kluntede tricks: Politikens Camilla Stockmann citerer flere steder mødet i Trykkefrihedsselskabet torsdag forkert, helt bevidst må man tro, da ifølge vidner benyttede sin mobiltelefon som båndoptager (* se nedenfor.) 180 Grader og Weekendavisen støtter sig tungt på den amerikanske blogger Charles Johnson og Little Green Footballs som hoved- og sandhedsvidne til et møde i Bryssel i oktober 2007, som han nok var inviteret til, men aldrig svarede på eller mødte op til. Men alene det at Filip Dewinter fra Vlaams Belang deltog, fik ham efterfølgende til at afskrive hele forsamlingen som nazister og racister. Da yderligere hovedparten af det todages mødes indhold ikke er på nettet, kan Johnson af gode grunde ikke vide ret meget om dets indhold. Weekendavisen ved derfor om muligt endnu mindre, men de formulerer sig i en causerende artikel, så man må forstå at deres kronvidne  faktisk var tilstede i Bruxelles. Det er dårlig stil i en kvalitetsavis:

“Men noget gik galt i Bruxelles, og den amerikanske netavis The Washington Independent skrev om det i foråret 2009: Johnson forstødte de slanger, han havde næret ved sit bryst……. Charles Johnson udtalte sig ikke med samme forsigtighed. Efter Bruxelles-konferencen sagde han farvel, så det kunne høres: »Jeg tror ikke, der findes en anti-jihadistisk bevægelse længere. De er alle blevet kukkuk. Jeg har set, hvordan mennesker, jeg troede var agtværdige, og som jeg stolede på, har kastet sig i armene på racister og nazister. Jeg har hørt deres forklaring, som jeg mener er fuldkommen gak.«…. Hedegaard var til stede under den konference i Bruxelles i 2007, hvor Charles Johnson indledte sin modoffensiv.” (Weekendavisen: Trykkefrihed: »De er alle blevet kukkuk«, ikke online)

Hvem tror efter den passage ikke, at Johnson var i Bryssel ? Jeg var der som fotograf og det tynde øl ligesom en del andre mere eller mindre menige europæere, hvoraf jeg kun genkendte forfatteren Paul Weston, belgieren Bart Debie og nogle svenskere, nordmænd og finner. Jeg husker det tydeligt, og hvis min hukommelse skulle svigte,  har jeg det hele på video. Kun Robert Spencers tale er offentliggjort. Der var landerapporter fra hele Europa, de findes på nettet, Lars Hedegaard var en af dem. De længere oplæg var Robert Spencer, dr. Sam Solomon, dr. Patrick Sookhdeo, Bat Ye’or, historikeren og polititologen David Littman, professor Hans Janssen, lægen og forfatteren Andrew Bostom, journalisten og kolumnisten Nidra Poller, Paris, Knesset-medlemmet, kirurgen Arie Eldhad, juraprofessor Carl Cogen, Gent, redaktør Paul Belien, Filip Dewinter, UKIP MP Gerald Batten og østrigeren Elisabeth Sabaditsch-Wolff. Oriana Fallaci ville utvivlsomt have været der, hvis ikke hun var død kort forinden. Jeg havde hendes nærmeste venner til bords ved midagen om aftenen, og ærgrede mig over mit ikke-eksisterende italienske.

Lidt af konferencens indhold findes på nettet, det meste gør ikke. Flere af talerne lever under trusler, og bryder sig ikke om at bidrage til yderligere. Det var altså småt med nazister og racister, accentueret af Patrick Sookhdeo, der adspurgt om British National Party sagde: “I will not trade one extremism with another”. Her er Weekendavisen allerede ude på tynd is, så den må fylde en sidehistorie på  om den “yndige Pamela Geller, som har optrådt offentligt i bikini,” og uafladeligt fabler om sin yndlingsaversion “Barack Hussein Obama.” Ja, hun er dekorativ, men hun spillede ingen rolle ved mødet overhovedet og var ikke på talerlisten. Resten af JESPER VIND JENSEN og KLAUS WIVELS artikel handler stort set om, at man er racist og nazist hvis man overhovedet så meget som lytter til Vlaams Belang.  Det er der nu delte meninger om, og Bruce Bawers er ikke eneherskende. For eksempel har den bredt estimerede forfatter Christopher Caldwell en langt mere pragmatisk og uhysterisk bedømmelse af partiet. Men som sagt, enhver insinuation tæller, når der ikke er noget kød på pølsepinden. Weekendavisen skriver som om de har en dyneløfter, men der er intet under dynen og hvis avisen har andre kilder end Johnson, er de så perifere at de er umærkelige. Hedegaard skal bare slagtes, uanset med hvilken sløv kniv. Når Weekendavisen kan skrive så sløj en artikel, der er redaktionelt stof og ikke et læserindlæg, der løber med en kvart vind, er det en ringe trøst, at den sløveste kniv i denne vendetta dog er journalist Ole Birk Olesen, hvis vilde slag ikke har landet ét rent stød. Det er minsandten kødfrie dage i dansk presse. (Steen)

Charles Johnsons psyko-politiske transformation

Der har været mange mere eller mindre fantasifulde teorier om Charles Johnsons tiltagende læggen sig ud med alle tidligere allierede i blogosfæren. Om noget er det tydeligt at det handler om en enkelt mands psykohistorie – formentlig noget med et chok over 9/11 der bragte ham, en gammel ‘leftie’, på linje med konservative i en periode. Nu trækker rødderne så i ham, i fraværet af spektakulære terrorangreb. Enten dette, eller alle hans modstandere er vitterligt frådende, folkemorderiske fascister. Der er ikke rigtig nogen ‘middle ground’ mellem Johnson og den angiveligt nedrige, fascistiske konservative blogosfære.

Som et minimum kan man fastslå at benyttelse af Charles Johnson som kilde uden for blogverdenens indforståede kreds må belægges med om ikke forbehold, så i det mindste en nødtørftig indføring i uadskilleligheden af mandens person, personlig etik og modus operandi, og synspunkter. Alt andet ville være i bedste fald underlødigt, i værste fald uhæderligt.

Det er svært ikke at vælge den overbærende tilgang når Weekendavisen, Danmarks intellektuelle avis, undlader denne indføring, og fremdrager Johnson fra hans blogs eskalerende ubetydelighed, og benytter ham ukritisk som sandhedsvidne mod Lars Hedegaard. Man kan kun gisne, men der er ikke rigtig andre muligheder end uvidenhed eller løgn, når de betegner Robert Spencer som “højtråbende”. Spencer, der er inkarnationen af afdæmpet, ekstremt velovervejet og veldokumenteret form som vehikel for skarpe pointer. Jeg gætter på uvidenheden. De har taget Johnsons ord for pålydende, og ikke gidet læse Spencer. Bemærk i øvrigt også det enfoldighedens paradigme der er gældende i hele den danske presse, incl. den fine og højbrynede WA: Dem man opponerer mod “mener” alt muligt. Man skaber distance og shamer dem ved at tilskrive dem suspekte “meninger” – det faktuelle, og argumenterne for dette, hersker der fuld konsensus om blandt journalister og deres kunder: Dette behøver man slet ikke gå ind på.

Fortsæt med at læse “»This is a war«”

Det sker, at man er ganske taknemmelig over ikke at have  TV. Et usædvanligt perfidt angreb på en mand, der lige akkurat har overlevet et mordforsøg. Det er Thisteds eneste adkomst til at blive nævnt her, at hun overgår ens fantasi. Ens tanker vandrer uvægerligt videre til den dag, hvor et større terrorangreb lykkes på dansk jord. Hvem vil journalistiske løsgående missiler så stille sig op på TV og bebrejde ? Men hvis man synes journalist Thisted er hamper, så har man ikke læst journalist Madsen fra USA. Det er  PET, Israel, Mossad og de neo-konservative, der vil slå Westergaard ihjel. Men så mener han også at svineinfluenzaen er menneskeskabt bio-terrorisme. Kort sagt, ligegyldigt hvad man siger – her så Thisted og Geele søsteren – er der nogen der tager en alvorligt.

The psychological warfare operations by neo-conservatives, who have Denmark under a virtual occupation government reminiscent of the pro-Nazi government during World War II, to stoke anti-Muslim feelings in Denmark, reached another zenith in the “axe attack” on Danish cartoonist Kurt Westergaard……….According to the Somali man’s sister, the attack on Westergaard may have been part of an elaborate plot by the Danish Security Intelligence Service (Politiets Efterretningstjenes te or PET), to ratchet up tensions between Muslim and non-Muslim Danes and feed the current propaganda effort to breathe new life into the ”all Muslims are potential terrorists” campaign by neocons and Israeli propaganda operatives around the world….The Aarhus incident represents yet another “false flag” attempt by neocons and Israeli provocateurs to feed into the current frenzy of fear gripping Europe and the United States. Danish neocons stage phony terrorist plot

Manden der ville dræbe Robert Redeker

“Må Gud sende os en løve til at halshugge manden,  opgaven er ikke umulig, hvis løven bor i Frankrig, og hvis han er hengiven til Allah.” Den jordanske læge Humam Khalil al-Balawi der sidste uge dræbte 7 CIA agenter i Afghanistan ved en selvmordsaktion, var en tredobbelt agent. Han var clearet som CIA agent og blev derfor ikke kropsregistreret. Det er den samme mand, der på en krypteret hjemmside opfordrede andre terrorister til at myrde Robert Redeker i 2006 efter dennes islamkritiske artikel i le Figaro i september samme år. Al Balawis anvisninger for drabet var yderst detaljeret med billeder af Robert Redeker, hans e.mail adresser og telefonummer. Der manglede “to løver” der skulle gøre det af med dette udskud til Redeker skrev han. Robert Redeker må stadig holde sig skjult.

Le kamikaze qui voulait tuer Robert Redeker, (Snaphanens oversættelse), Jordanian suicide bomber who killed CIA agents ‘was triple agent’. Videos: Mother of Jordanian bomber: He was no extremist, Jordanian doctor called double agent behind CIA attack. The Times fotogalleri fra bombestedet. Hans enke udtaler: “My husband accomplished a very big operation in such a war.If he is a martyr, may God accept his martyrdom.” Læs om Redekers skæbne her: Robert Redeker in Copenhagen.

Lena Sundström i P 1

Hendes banaliteter og generaliseringer er velkendte. Der er vel kun at tilføje, at hun naturligvis bor i et af Stockholms mest helsvenske kvarterer. Af 2274 beboere er der 69 af ikke  europæisk baggrund. Arbejdsløsheden er 2.7 %. Det må høre med, når man besynger multikulturen og opkaster sig til dommer  over  andre, som ikke gør det. Hvorfor lever hun ikke selv i det samfund, hun taler for ? 30 % af byens befolkning har udenlandsk baggrund.

Hvad tænker svenskerne om os, hvad er det egentlig der karakteriserer danskere og Danmark – set fra hinsidan? Jeg har inviteret 3 svenskere til at tale om deres broderfolk: os. Lena Sundström, som er journalist og klummeskribent på Aftonbladet og forfatter til debatbogen ’Verden lykkeligste folk, – en bog om Danmark’. Desuden medvirker David Dencik er skuespiller og Leif Adolfsson, instruktør, foredragsholder og dramaturg. Kulturkontoret.

Undtagelsestilstand i Culemborg: Raceoptøjer truer med at sprede sig

Around 65 Moluccan families live in the neighbourhood. Their community originally came from the Moluccan islands in what was once the Dutch East Indies (now Indonesia). They came to the Netherlands in 1950, when Indonesia gained independence. The Christian Moluccans had fought alongside the Dutch against the Muslim Indonesian independence fighters. The Moluccan community has a strong ethnic identity as a group in the Netherlands. “I know what we Moluccans are like. We won’t be driven into a corner. Whatever it costs, we try to defend the area we live in. It is in our genes. We are like our forefathers, who fought alongside the Dutch in Indonesia.”

Mayor helpless to stop violence. On Sunday night, the violence flared up again. More police were despatched to Terweijde and a seventh arrest was made. Now, with just as many police officers in Terweijde as rioters, and riot police on hand, the district has calmed down. But the mayor of Culemborg said yesterday he feels ‘helpless’. These measures won’t address the deeper issues in Terweijde, which have plagued the city administration for a long time. The behaviour of some of the youths is so ‘intolerable’ there’s no point even talking to them. ‘It’s a cat and mouse game. Once the police withdraw, something new takes place,’ he said. The Netherlands shocked by ethnic unrest, Race riots lead to emergency measures in Culemborg

By George he´s got it

Der findes nuværende bikopper – Rowan Williams – og forhenværende som Carey og  Michael J Nazir-Ali. I Danmark, Norge  og Sverige findes der  bare biskopper. Bag facaden kan der være stærke synspunkter, men vi hører dem ikke.

IN breaking free of the pro-immigration consensus of the British establishment, George Carey is showing notable courage.The former Archbishop of Canterbury has not only spoken out against excessive immigration under Labour but even more controversially has articulated worries that the country’s Christian heritage is under threat.For a senior figure in the Church of England to stand up for Christian values is almost unprecedented in modern times. He’ll be claiming to believe in God next.

Fortsæt med at læse “Karen Thisted: »Den åndssvage tegning«”

25 décembre 2009 – Noël – Prière islamique en pleine rue bloquant 5 rues – Paris 18ème – Barbès, video, fotos, fransk. Franska myndigheter utvisade på torsdagen en radikal imam som i flera månader uppviglat sina anhängare i Paris´ moskéer att “resa sig” mot västvärlden.

Tyskland vågner

Den bevægelse  Henryk Broder ser, er den samme  jeg ser i Sverige og England. Dele af pressen isolerer sig mere og mere fra befolkningen. Der skal snart løbes stærkt, hvis de dele vil indhente befolkningens virkelighed.

De tyske medier har i det hele taget været præget af intensiv omtale af attentatet, langt mere end de britiske og franske, og frem for alt føres der en meget principiel diskussion netop nu i Tyskland om ytringsfriheden og dens omkostninger.»Jeg er meget overrasket. Også over, hvor mange positive reaktioner jeg selv har modtaget for mine seneste historier i Spiegel. Det ser ud, som om stemningen langsomt vender. Det begyndte dog før denne hændelse. Men store aviser som f. eks.Frankfurter Allgemeine og Süddeutsche Zeitung har dog kørt en storvask, hvor f. eks. min blog “Achse des Guten” blev stemplet som “islamhadernes” holdeplads. Så kampen står stadig åben.« Süddeutsche Zeitungs kulturredaktør, Adrian Kreye, skrev, at et forsvar for Rushdie stadig var på sin plads, men at det er anderledes med Kurt Westergaard, for han har kun lavet en »plump« tegning – en argumentation, som dog også har indbragt Kreye verbale tæv fra andre medier. Det er stadigvæk tysk mainstream at køre ad den tangent, men jeg tror, at de redaktører er i færd med at isolere sig fra læserne. Men i det store og hele skal man rose den tyske presse for dens dækning den seneste uge. Interview: »Man skal fornærme« og Vesten er lammet af frygt for tredje gang, nu på dansk. (Norske Aftenposten trykker tegningene, det vil næppe ske i svenske aviser, der stadig tror på julemanden, dvs. en særlig svensk fribillet. Den tro kan få en brat ende.)

The world ignores the persecution of Christians in the Muslim world.

In Egypt, seven Coptic Christians were murdered yesterday by a Muslim gunman as they filed out of a midnight mass in the southern town of Nag Hamadi. In Pakistan, more than 100 Christian homes were ransacked by a Muslim mob last July in the village of Bahmaniwala. In Iraq that same month, seven Christian churches were bombed in Baghdad and Mosul in the space of three days. Such atrocities —and there are scores of other examples— are grim reminders that when it comes to persecution, few groups have suffered as grievously as Christians in Muslim lands. Fewer still have suffered with such little attention paid.  [..]

It might seem natural that at least some attention would be paid in the West to the plight of these Christians. Instead, attention seems endlessly focused on “Islamophobia,” not least at the U.N.’s misnamed Human Rights Council. In November, much of Europe went berserk over the Swiss referendum to ban the construction of minarets (though not of mosques). But the West’s tolerance for its large Muslim populations stands in sharp contrast to the Muslim world’s bigotry and persecution of its own religious minorities. That’s a fact that ought to be borne in mind the next time Westerners berate themselves about their own supposed “intolerance.” WSJ:  Islamic Christianophobia. (Dagens eksemplificering: Three malaysian churches fire-bombed.) Hør Kjell Albin Abrahamsons kronik om Østeuropas rapportering om kristenforfølgelser.

Rekordskatter – lavere pensioner

Hvor blev milliarderne af ? De gik til “grupper der aldrig havde  indbetalt noget til fondene” . Riksdagen holder fest for Svenssons  sparepenge. Det kaldes “alla människors lika  värde”, alternativt “forrædderi”:

I fjol hade Sverige faktiskt bara världens näst högsta marginalskatter – arvfienden Danmark ”slog” oss i den kategorin – men från och med årsskiftet är vi åter herre på täppan. Med en högsta möjlig skattesats på 56,7 procent är Sverige odiskutabel etta. Måste vi alltid vara värst?

»Sådan noget vil vi netop gerne have i vores land«

Filmmanden Mogen Rukov mener  i al korthed, at koranen strider imod Grundloven og Menneskerettighedserklæringen og beklager at der ligesom det var tilfældet med Mein Kampf, ikke er nogen politikere og journalister, der har gidet læse den:

Der er meget lidt, der bringer til erkendelse. Der kan stort set ske hvad som helst. Det sætter sig ikke spor. I realiteten giver det kun anledning til, at man yderligere fremmer omsorgen og lydhørheden for forbryderne. Den islamiske verden er blevet sakrosankt i offentligheden. Den er de store avisers egen lille baby-boy. Ingenting sker der. Kun små misfald.

Et attentat til volleykamp i Pakistan, 94 dræbte. Et mordforsøg på dansk tegner som reaktion på hans tegning. En lille fireårig Maryam bortført i Malmø til Irak. Over 1.000 biler sat i brand nytårsaften i Frankrig, især i Paris’ (islamiske) forstæder. Voldsomme opstande mod det islamiske ayathollastyre i Iran. To franske reportere bortført i Kabul. Attentat mod fly ved Detroit med omkring 300 passagerer.

Det er bare nogle af overskrifterne fra de sidste dage. Det har selvfølgelig intet med islam at gøre. Det må man ikke sige. Islam er en fredens religion. Man må ikke sige, at islam foreskriver mord på ikke-muslimer. Det er klart, at muslimske kredse skal sige, at mordforsøget er anti-islamisk.

Fortsæt med at læse “Jul i Paris”

Et stykke tyve år gammel, ægte radiokunst, der vandt Prix Italia i 1989. Den dedikerede radiomand Peter Kristiansen der lavede den, gjorde en radiomontage ud af sin egen dødelige sygdom. Jeg genhørte Minefeltet forleden ved genudsendelsen. Jeg har sporadisk kendt Jurij Moskvitin, der medvirker. Det er ham der taler mest affekteret i udsendelsen. Og så kender jeg en anden, der deltog i “festen” dengang i begyndelsen af tresserne, men undgik at drikke sig ihjel og lever i bedste velgående. Han har kun lovord til overs for hovedpersonen, pianisten Klaus Heerfordt, der havde solistdiplom fra Konservatoriet. Han fortæller at han til sin debutkoncert glemte anden satsen af et klaverværk. “Jeg syntes nok det gik lidt hurtigt.” Han har også henvist mig til fotografiet her, som er taget af fotografen Herbert Strauss, der var tysk jøde født i Kassel, men flygtede fra Tyskland, og derefter fra Danmark til Sverige i 1943 og senere blev uddanet hos fotograf Jens Juncker Jensen i København. Man ser på billedet af Heerfordt var glad for kvinder – OG  det i høj grad var gengældt. Kvinder vil have ustyrlige mænd, og så alligevel ikke. (foto: Herbert Strauss, Minefeltets Fotograf, Fotografisk Center.Bloggens affotografering.)

Mens ungdomsoprøret var i fuld gang sidst i 1960’erne – akkompagneret af supergruppernes rockmusik, blev der i det indre af København holdt klassisk salon. Det var i Brolæggerstræde, hvor pianisten Klaus Heerfordt boede i en lejlighed med flyglet som eneste inventar af værdi. Klaus Heerfordt debuterede i 1960 og regnedes for et originalt talent, men han formåede ikke at skabe sig en karriere og leve op til sine ambitioner. Skuffelsen gav sig udtryk gennem en vil, kaotisk livsførelse sammen med andre af tidens bohemer. Han nåede kun at blive 45 år, men han huskes af vennerne, der kan fortælle om alle de bizarre og højstemte stunder i den lille lejlighed, midt i det københavnske minefelt. Eliten fra Minefeltet, min. 45:00, MP 3 fil download, Anbefales, P1 laver ikke den slags mere. (Minefeltet = værtshuskvarteret omkring Nikolai Plads i det indre København)

Et gennembrud: Forskere opdager ‘den velintegrerede ekstremist’

Virkeligheden bevæger sig i små ryk tættere på mainstream, hvilket man må formode skyldes at svælget mellem illusioner og ønsketænkning på den ene side, og begivenheder i gadehøjde på den anden, er vokset for stort. Det er absolut intet i denne lille artikel der vil overraske læsere af netbårne græsrodsmedier som Jihad Watch og Gates of Vienna, men hellere at det kommer ud i små portioner end slet ikke. Man noterer sig selvfølgelig med en vis fryd den altid pludrende Lene Kühles slet undertrykte rådvildhed – tænk gode tanker, ellers går det først galt, og ufattelige millionbeløb brugt på politiarbejde skal såmænd nok sikre at det hele glider i smør. Dette er åbenbart status for den multikulturelle drøm lige nu.

Og det må også rutinemæssigt noteres, at succeskriteriet for forskere og mainstreammedier afgøres af vold eller ikke vold. Ikke ved opsplitning og dannelse af parallelsamfund. Ikke ved krav om særhensyn fra et stadigt mere assertivt mindretal. Ikke ved almindelig gadekriminalitet der ikke registreres som terrorisme. Ikke ved utryghed. Som alle af denne slags artikler opereres der med en masse antagelser og ubesvarede spørgsmål: Selv ved fuld succes efter gældende kriterier – millionerne brugt på PET resulterer i nul bombesprængninger og terrorrelaterede mord – er dette nogen garanti for en sikring af det vanto samfunds overlevelse over tid? Hvad med dagligt pres og forringede levevilkår, som er medvirkende årsager til at de kristne samfund i f. eks. Tyrkiet og Egypten, engang befolkede af kristne, lever på lånt tid?

Der er ingen løsninger, og nu har vi altså noget der ligner en indrømmelse fra mainstream af at fatamorganaet ‘integration’ ikke er et succeskriterium i sig selv. Det følger implicit, at det ikke er muligt at opstille screeningskriterier for ‘med os’ kontra ‘mod os’, og at vi har et problem der ikke kan relativeres væk ved at pege på succeshistorier. Hvis dette er et lille gennembrud er det da ikke at kimse af. Det store gennembrud venter vi så på nu: Erkendelsen af at ureformerbare, vantrofjendtlige tekster udgør et problem der ikke kan isoleres hos “ekstremister”. Den problematiske mainstream-islam hvis angivelige ‘mangfoldighed’ ikke hjælper os en døjt, når dynamikken er ubetinget fjendtlig, og Den Gyldne Regel ikke kan fremtrylles fra en slamkiste af had (LFPC).

[…] Der findes unge muslimer i Danmark, som siger, at de med vold vil forsvare islam mod de vantro, og at sharialovgivning skal erstatte demokratiet, hvis muslimer er i flertal i samfundet. Ifølge en interviewundersøgelse fra Center for Forskning i Islamisme og Radikaliseringsprocesser på Aarhus Universitet er de samme unge mennesker samtidig formelt set velintegrerede i samfundet:

De har en uddannelse, de har et job, de taler dansk derhjemme, de har haft danske kærester, og de ser TV-Avisen og ”Paradise Hotel”. […]

»Hvis vi alle leder efter tegn på radikalisering, sår vi et frø af mistillid i samfundet, og vi ødelægger tilliden mellem lærer og elev. Vi må stole på, at PET tager sig af de folk, der vil gribe til vold,« siger Lene Kühle. […] Integration stopper ikke ekstremister

Vidner i Odense er bange for at blive forsøgt myrdet igen

De israelske skudofre fra Odense er traumatiserede. Bjørn Elmquist her i rollen som hård, Radikal hund. Så kæk han er på vidnernes vegne:

Skyderiet i Odense var kulminationen på længere tids chikane af de israelske sælgere, forklarede det ene skudoffer, der mødte frem i retten – men som ifølge bistandsadvokaten brød sammen uden for retssalen, da han havde beskrevet drabsforsøgene. Han havde bedt om, at den 28-årige, der anklages for at forsøge at slå ham ihjel, ikke sad i retssalen, da han skulle vidne. Det ønske afviste retten efter en protest fra den tiltaltes forsvarer, Bjørn Elmquist.

»Hvis vidnet ikke vil se tiltalte, kan han lade være med at se på ham«, lød kommentaren fra advokaten.»Min klient er ikke bevæbnet. Situationen er ikke den samme som i Rosengårscenteret«, tilføjede han.

Heller ikke den tredje sælger turde vise sig i Danmark, efter at hun blev mål for skudangrebet, hvor hun undgik at blive ramt. Det fik den tiltaltes forsvarer til at kritisere vidnerne. »Jeg kan ikke tage det alvorligt, at de er bange for at møde op«, sagde Bjørn Elmquist. [..]

Angrebet var planlagt: Dagens retsmøde afslørede, at politiet har fået flere henvendelser fra kilder i kriminelle miljøer. De har oplyst, at angrebet var planlagt og politisk motiveret, og at det blev sat i værk af bagmænd, der fik den tiltalte til at begå ugerningen, fordi han har dansk statsborgerskab. De ville sørge for hans familie under afsoningen og havde ifølge oplysningerne fået samlet 60.000 kroner ind. Skudofre tør ikke vidne i Danmark.

Tåkrummende banaliteter fra alle journalisters moder

Tidligere afdelingsforstander ved Danmarks Journalisthøjskole Nancy Graham Holm har fået stillet spalteplads til rådighed på britiske the Guardian. Om indholdet er der kun at sige at det er en forlænget udgave af en type læserbreve man med mellemrum ser i aviserne: Folk der er gået mentalt i stå i februar 2006, og stadig anskuer Muhammedkrisen som væmmelige menneskers hån af noget der er helligt for troende over hele verden.

[…] Why did the editors of Jyllands-Posten want to mock Islam in this way? Some of us believed it was in bad taste and also cruel. Intentional humiliation is an aggressive act. As a journalist now living in the same town as Westergaard, I thought some at Jyllands-Posten had acted like petulant adolescents. Danes fail to perceive the fact that they have developed a society deeply suspicious of religion. This is the real issue between Denmark and Muslim extremists, not freedom of speech. The free society precept is merely an attempt to give the perpetrators the moral high ground when actually it is a smokescreen for a deeply rooted prejudice, not against Muslims, but against religion per se. Muslims are in love with their faith. And many Danes are suspicious of anyone who loves religion. […] Nancy Graham Holm: Prejudiced Danes provoke fanaticism

Man bemærker selvfølgelig den ureflekterede generalisering af “Danes”. Dette kan hun roligt gøre for det pæne selskab. Men dejligt befriende at se hende blive lagt verbalt på hjul og stejle af opbragte briter i kommentarerne – and then some. Vi andre skal vel være glade for denne sigende perspektivering af hvilken afgrund af uvidenhed, mangel på refleksion og mangel på integritet vi i er oppe imod hos journaliststanden, her illustreret fra toppen af fødekæden (LFPC).

20% jihad-recidivister blandt tidligere Guantanamo-fanger

[…] As many as one in five former Guantanamo Bay, Cuba, detainees are suspected of or are confirmed to have engaged in terrorist activity after their release, U.S. officials said, citing the latest government statistics.

The 20 percent rate is an increase over the 14 percent of former inmates an April Pentagon report said were thought to have joined terrorist efforts, said the officials, who requested anonymity. The officials didn’t provide the numbers on which the 20 percent figure is based. […] More ex-detainees wage jihad

Tale ved Trykkefrihedsselskabets diskussionsmøde i Dansk Forfatterforening

6. januar 2010,  Af Lars Hedegaard

Jeg vil lægge ud med nogle generelle bemærkninger.

Jeg læser min tale op fra et manuskript, som jeg agter at holde mig til, således at der ikke bliver nogen forskel på det sagte og det skrevne. Ved dette mødes slutning vil min tale blive udleveret til eventuelle tilstedeværende journalister og andre i den udstrækning, der er kopier nok. Desuden vil mit indlæg blive lagt ud på Selskabets og Sapphos hjemmesider, således at ingen skal være i tvivl om, hvad jeg har sagt.

Dernæst:  Hvad jeg siger i aften står delvis for min egen regning. Hvor det gælder de principielle spørgsmål om ytringsfriheden, forsøger jeg at tale på Trykkefrihedsselskabets vegne, idet jeg forlader mig på de konklusioner, vi gennem årene har draget i Selskabets bestyrelse, og som vi har diskuteret på vore generalforsamlinger og øvrige møder. Men jeg ved, at jeg utvivlsomt derudover vil komme til at sige ting, som bestyrelsen aldrig har drøftet, endsige taget stilling til. Og som vi heller ikke opfatter det som vores opgave at tage stilling til som Selskab. Der vil utvivlsomt – enten i bestyrelsen og/eller blandt vore efterhånden mange medlemmer – være nogen, der forfægter et andet syn på noget af det, jeg siger. Og sådan må det være.

Fortsæt med at læse “Eliten fra Minefeltet”

70 % af listens lande er  muslimske. Et emne  helt blottet for medietække, heller ikke særlig sexet blandt danske præster. Forfølgelseslisten 2010, Åpne Dørers forfølgelsesliste 2010. Et frisk eksempel på, hvad det kan dreje sig om: Gunmen kill 7 at Egypt church after Christmas Mass. “It is all religious now. This is a  war about how they can finish off the Christians in Egypt.” Her er en kvalitativ forskel til de lidelser, islam via OIC, imamer, Islam-Online osv. påstår sig udsat for i Europa.

En ur-svensk avisleder

En förvirrad 28-åring som i Allahs namn vill hämnas Kurt Westergaards karikatyr av profeten Muhammed är inte ett hot mot demokratin. Det är däremot politiker som låter grupper av innevånare bära skulden för en enskild människas kriminalitet. Tanken att utvisa någon utan annan grund än misstanke om samröre med något så diffust som ”terrorism” är inte bara bisarr. Den är också djupt odemokratisk. Ständigt denna syndabock.

Jøder, nazister, armenere og sigøjnere bundtet i en leder-suppe. Nu har vi tidligere haft tre meget alvorlige muslimsk motiverede terrorsager i Danmark på få år udover den løbende  kriminalitet, så ophidselsen er forklarlig. Vi er ikke vant til at nogen vi giver  husly, stræber os efter livet. Vi bryder os ikke om det. Vi har cirka 30 tilvandrede forbrydere, som ikke er statsborgere, som er  idømt udvisning, men som ikke kan udvises. Bortset fra det, så bebrejder danskere og svenskere ikke  i hovedsagen enkeltmuslimer, de bebrejder deres politikere og sådan bør det være. Disse prøver febrilsk at administrere en udvikling, der fra starten i 1983 var et misfoster. Hvis man som i Sverige lægger hindringer i vejen for den nødvendige kritik, så går det først for alvor udover uskyldige. Gøteborgs Posten har sin andel i den debatsabotage og kan begynde med at feje for sin egen dør. De problemer  Danmark har, er for intet at regne imod dem Sverige kan få fra den ene dag til den anden. GP kan forberede en grimasse allerede. (Se også: Dagens Sverige gir ordet tragedie en ny mening.)

Den sælsomme kimære af skrydende herrefolk og ansvarsfornægtende pattebørn

Vi har jo set det flere gange herhjemme de seneste dage. Dét der gør denne uværdige optræden særligt interessant, ud over den morbide fascination den kan afføde, er selvfølgelig, at femtekolonnen er ude af stand til at udtrykke sig i et sprog der kan vække forståelse hos de vantro. De er loony konspirationsteoretikere i en indlevet grad de er afskåret fra at sætte sig ud over. Og dette er ubetinget til vores fordel. Hvad har de egentlig af kort at spille der kan vække positiv resonans? Indpakkede kludekoner, rigide leveregler og letantændelige temperamenter er alt sammen noget som Gutmenschen elsker dem på trods af. Min påstand er at det kun er offerkortet de kan sælge sig på, og det gør de til gengæld godt hos en kultur der har den lidende næste som en integreret del af sin mentale bagage. Men holder illusionen i længden? (LFPC).

Dansk Folkeparti by default

Jeg skal gerne indrømme at min viden om Danmarks politiske partier og deres indbyrdes relationer på Christiansborg nok er langt ringere end den burde være, mit generelle samfundsengagement taget i betragtning. Jeg tilstår blankt at jeg ikke er ret interesseret i den partipolitiske vinkel. Hvad der interesserer mig er derimod hovedstrømningerne ude i samfundet, og her er min egen subjektive vurdering at strømninger som pænheden, værdirelativismen og berøringsangsten udfoldes identisk på tværs af partiskel. De pæne og anstændige og de voldelige samfundsomstyrtere indgår ubesværet i symbiotiske arrangementer med hinanden: Kirkeasyl, eller tæskeholdsgeneralen Balder Johansen bag AFA som indkaldt ekspert på Dagbladet Politiken, f. eks.

Når jeg er medlem af Trykkefrihedsselskabet og stemmer DF er det ikke udtryk for nogle politiske visioner og målsætninger. Der er tale om at disse sammenslutninger har næsten monopol på at udtrykke det jeg oplever som det mest påtrængende samfundsproblem i dag. Ikke monopol fordi de har tiltaget sig det – ingen vil forhindre Villy Søvndal i at indmelde sig i TF som reaktion på trusselskulturen der senest var ved at få alvorlige følger for Kurt Westergaard, eller Margrethe Vestager i at begynde at forholde sig til saudiarabisk finansiering af moskeer, madrassaer og akademiske institutioner i Vesten. Men de gør det ikke. Feltet er eksponeret af Trykkefrihedsselskabet og DF kun fordi de andre har svigtet, ikke fordi det er en sag der er associeret med et bestemt politisk projekt.

Sådan oplever jeg heller ikke mit eget engagement eller min stemme ved valgene. Jeg mener helt oprigtigt at truslen mod de vestlige samfund burde optage os alle uanset ståsted – OK, vi skal nok på forhånd ikke regne med Enhedslisten eller de Radikale. Men for mig er det et laveste fællesnævner-projekt: At bevare det demokratiske samfund der gør at vi kan være uenige uden at hovederne ruller. Det handler ikke om et ‘DF-samfund’, hvad så dette måtte være. Robert Spencer gentager noget lignende igen og igen: Det drejer sig ikke om højre kontra venstre, men om friheden kontra det totalitære. Jeg kan ikke se hvorfor vi ikke skulle kunne samles under denne parole.

Men det kan vi som bekendt ikke. Ved shaming og latterliggørelse er denne kamp for frihed herhjemme blevet associeret med især Trykkefrihedsselskabet og Dansk Folkeparti. Et særligt perfidt, men ynkeligt, eksempel på denne ‘ført pisser de på os, og så siger de at vi lugter’-logik får man hos to af JPs mere inferiøre bloggere (LFPC).

[…] I bund og grund virker det ganske enkelt uredeligt, at selskabet markedsfører sig som politisk neutralt, samtidig med at man tjener snævre partipolitiske interesser. Vi har set den slags før herhjemme som dengang i 70′erne, da den tilsynelande pacifistiske organisation “Kvinder for Fred” tjente som frontorganisation for DKP. Kun nyttige idioter og naive skikkelser lugtede ikke lunten. Men selv for de allermest godtroende sjæle er luften omkring Trykkefrihedsselskaben efterhånden blevet fæl.

Så hermed en opfordring!

Kære Trykkefrihedsselskab, gå til bekendelse og indrøm, at I er en frontløber for Dansk Folkeparti. Foreningens legitimitet bliver kun forringet, så længe man klynger sig til illusionen om politisk neutralitet. Der er ingen skam i at være en politisk organisation, men så skylder man også det omgivende samfund at spille med åbne kort. […] Troels Heeger og Søren Villemoes: En opfordring til Trykkefrihedsselskabet: Spring nu ud!

Czech Cardinal: Christian Europe is to blame for Islamisation

“Europe will pay dear for having left its spiritual foundations and that this is the last period that will not continue for decades when it may still have a chance to do something about it,” he said. “Europe has denied its Christian roots from which it has risen and which could give it the strength to fend off the danger that it will be conquered by Muslims, which is actually happening gradually,” he said.

“At the end of the Middle Ages and in the early modern age, Islam failed to conquer Europe with arms. The Christians beat them then.”Today, when the fighting is done with spiritual weapons which Europe lacks while Muslims are perfectly armed, the fall of Europe is looming.” Leading Catholic cardinal has said Europeans only have themselves to blame for allowing Islam to “conquer” the continent. Miloslav Vlk, karidinal i Prag.

Den nye moskéejer i Malmø

“Numera är jeg övertygad om att brandattentaten mot moskén under åren inte har utförts av några skumma högerextremister, utan snarare av de saudiska krafter i Malmö som tidigare försökt köpa sig inflytande.”

Nu finns han i Fastighetsregistret på Lantmäteriet: Libyens diktator Kaddafi. Enligt årsredovisningen ägde Islamic Center år 2007 byggnader och mark för 26 miljoner svenska kronor. Islamic Center har hela tiden haft problem att finansiera den allt större moskén i Malmö. Jag var med en av männen från Islamic Center i Libyen 1983 och såg honom förnedras och krypa för potentaterna på World Islamic Call Society i Tripoli, då beläget i en f.d. italiensk myndighetsbyggnad i närheten av Gröna torget i den libyska huvudstaden, en organisation som styrs av den libyske diktatorn och hans närmaste krets, och vars syfte är att kontrollera moskéer runtom i världen och därmed de muslimer som är bosatta i dess område.

Fortsæt med at læse “Kristenforfølgelsernes top-50”

Er en lille by på 11.000 mennesker, der tilfældigvis er den nærmeste til luftbasen RAF Lyneham, hvor faldne britiske soldater lander når de kommer hjem. Der er  opstået den tradition, at de køres igennem byen så borgerne kan vise dem en sidste ære, uanset hvad de ellers mener om Afghanistan og Irak. Nu vil hadprædikanten og islamisten Anjem Choudary politisere det med “moddemonstration mod Englands mord på muslimer” her i januar. Gordon Brown svinger sig helt op til at kalde den “upassende”, men den engelske befolkning vil ikke finde sig idet. En facegruppe mod Choudary er oppe på en halv million medlemmer, og de vil ikke tillade Choudarys demonstration. Enhver kan se, at det trækker op til en mindre borgerkrig, selv BBC der i den anledning interviewer Tom Robinson fra The English Defence League. Han taler udmærket for sig af en højreekstremist at være:

Der er andre der tydeligt kan se, hvad Choudary ønsker at drive England  ud i. “We need a lady with a handbag” , og det er ikke Marianne Jelved Telegraph mener:

But why should the decent people of Wootton Bassett be left in uncertainty about the authorities’ will to prevent this march? How much longer are we expected to tolerate the provocations of enemy sympathisers living in Britain – often, like Choudary, subsidised by the British taxpayer? It is time to spell it out: multiculturalism is history. If there are not adequate laws to suppress these troublemakers, then it is time to pass some new laws (only don’t expect Gordon or Dave to oblige – they are marinated in PC fantasy).
What is it, historically, that brings the smack of firm government? Answer: government by weaklings with no will to defend their own people. If the Islamic extremists eventually provoke an extreme reaction from their opponents, they will not only have Choudary and his ilk to thank for their predicament, but also Brown, Harman, Cameron et al whose weakness excited their aggression. It is going to be an interesting decade – especially after we deposit Dave in the dustbin of history in 2015. We need a proper Prime Minister to suppress troublemakers like Anjem Choudary.

Apropos politikere uden ryggrad, der hellere vil skade deres land, end krænke en terrorist og en konvention – hænger vi på øksesomalieren fra Århus ?

Pestilensen Geele: Yes we can – udvise ham

Læsning af mainstreammediernes hovedtendenser med hjælp fra Infomedia kan være en interessant beskæftigelse. Jeg har således netop skimmet omkring 700 overskrifter (dækkende et langt mindre antal unikke historier) fra i dag vedrørende angrebet på Kurt Westergaard. Hvad der især virkede slående er den eksprespolitisering af emner som dette som jeg nævnte længere nede, og her er det mainstream der trækker læsset. Hos mainstream vil en historie som denne være et springbræt til refleksorisk kritik af os selv (PETs manglende forhindring af overfaldet), diverse usual suspects der “advarer” mod stramninger af terrorlovgivningen, eksperter der endnu en gang stadfæster at indgreb mod de ædle vilde ikke vil nytte, efterplapring af flæbende offerretorik fra somaliske kredse [Somaliere føler sig som jaget vildt, Dagbladet Information], og den angivelige umulighed af at verfe misdæderen ud af landet igen. Gerningsmandens ve og vel – gør det nu ondt, det lille knæ? – og familiens infantile virkelighedsfornægtelse fylder rigtig meget. Hvad med offeret, lest we forget? Westergaard bliver omtalt, det skal ikke forties [Muslimer støtter tegneren, Dagbladet Køge/Ringsted, Westergaard vil altid være en jaget mand, Midtjyllands Avis], men perspektiveringen af det overordnede problem er hvor medierne ikke rigtig kan finde ud af det. Snak om permanente livvagter til Westergaard, jo jo, men hvad er det der sker med vores engang unikt fredelige og harmoniske samfund i disse år?

Den lammende fællesnævner i de typer historier jeg har opremset her er passivitet og defaitisme, som man kan frygte bliver en selvopfyldende profeti: Hvorfor ikke vinkle historierne ud fra ‘hey, vi har et stort problem der underminerer samfundet, hvad kan vi gøre for at beskytte offerets rettigheder frem for gerningsmandens? Hvad vil det kræve, hvad vil konsekvenserne blive, hvis vi sparker Geele ud af landet?’ Sådan vinkler man bare ikke i dagens medielandskab, men som altid må man blot konstatere at den befolkning der har alle muligheder for at lægge pres for forandringer fra neden ikke benytter sig af muligheden. Her lander aben (LFPC).

Politikerne kræver udvisning og stramning af terrorlovene. Men Danmark hænger på den 28-årig somalier, der er sigtet for drabsforsøg på Kurt Westergaard. […] Øksemand kan næppe udvises

Bruce Bawer: While Europe Sneered

Handler i høj grad om det først forleden offentliggjorte politiske overfald på Hege Storhaug, og på de opinionsdannere, der instrumentaliserer volden, udmaler modstandere som højreekstremister og bagatelliserer de farer vi står overfor. I Deadline i aftes sagde Politikens Lars Mogensen at “Islamtruslen er et opreklameret livsstilsfænomen i forhold til truslen fra Kina,” hvad det så skal betyde. Fortæl det til de personer, der optræder i denne artikel.

Kurt Westergaard and other brave critics of Islamic fanaticism continue to fend for themselves. -Yesterday, a friend sent me a link to an article entitled “Eurabian Follies” on the website of the journal Foreign Policy. The author, Justin Vaïsse, took to task several authors, including me, who have warned in recent years of the Islamization of Europe. Vaïsse countered these authors’ mountains of hard facts with a big helping of the usual supercilious sneering. His thesis: Europe is chugging along just fine; Islam poses no real challenge to the continent’s freedom and prosperity; after all, the “experts” say so. Never mind the draining of European welfare systems by Muslim families, the explosion in rapes and gay-bashings and Jew-baitings, the proliferation of honor killings and forced marriages and no-go zones; never mind the murders of Pim Fortuyn and Theo van Gogh by fanatics who objected to those men’s positions on Islam; never mind the threats directed at critics of Islam, such as Geert Wilders, Ayaan Hirsi Ali, and Robert Redeker, which have obliged them to live in hiding or with round-the-clock bodyguards.The timing of Vaïsse’s article was unfortunate—for him, anyway… City Journal.

Norge igen: Jeg er Kurt Westergaard

Ligesom i 2006 er Norge igen først til at solidarisere sig med Kurt Westergard på tryk. Mange målskiver,  mindre fare. Selvom verden er fuld af kyllinger – jævnfør stort set hele den svenske presse – skal terrorister og tyranner skal ikke dirigere rundt med os ved at dele os

Aftenposten later som om avisen ville publisert Muhammed-karikaturene dersom det hadde en konkret nyhetsbegrunnelse. Et mordforsøk på tegneren, begrunnet av tegningen, er tydeligvis ikke nok. Sannheten er at Aftenposten og andre ledende aviser har overdratt redaktørgjerningen til terroristene.

Mange målskiver, mindre fare: Dette er ikke bare en mer eller mindre symbolsk solidaritetshandling, men har også et praktisk formål. De som islamistiske terrorister gjør til mål utsettes for ekstra fare dersom det er få av dem. Dersom tusenvis av redaktører og journalister har begått den samme ”krenkelse”, synker faren for hver enkelt radikalt. Samhold gir trygghet.Jeg er Kurt Westergaard, Muhammed-tegning trykt i Norge. Og af alle aviser laver The Guardian en Westergaard, så tæt de kan komme. (Tak til Victor.) Belgien, Tjekkiet, Slovakiet, Portugal og i Surinam – Seks aviser genoptrykker Muhammed-tegningen.

Bomberne der blev væk

Säkerhetspolisen sprängde en misstänkt bombfabrik i Malmö natten till nyårsafton. Två män togs in. Bomben skulle enligt uppgift användas för en attack mot Kastrup. Misstänks ha tillverkat bomb i Malmö.

En besynderlig historie vi har efterforsket. Eneste svenske avisartikel. Svensk politi vil ikke udtale sig, PET afviser kendskab og journalisten på Kvällsposten vil ikke sige noget. Så dette er blot til orientering, ikke mindst for os der husker svenske palestinensernes hærgen i København i 1985.

En af årets unge døde

Selvom vi følger svensk  kriminalreportage, er det af mange gode grunde meget få sager vi følger  her på bloggen. Da vi nu fulgte Ølandsmordet i sommer (Daniel Strålhakes ubekvemme død), skal slutningen også med her. De to mordere var ret hurtigt afsløret på et internet-debatforum med navn og foto, men vi kan ikke udpege mordere pr. internet-rygter. Det viste sig dog at være til god hjælp for politiet. Thoralf Alfsson har læst dommen. (Foto af Daniel Strålhake)

“Jeg kommer, jeg kommer, jeg kommer”

Lars Vilks er lige kommet hjem fra fodboldtræning, da Sappho ringer.

Du har kommenteret øksemandens overfald på Kurt Westergaard i to ny tegninger på din blog. Hvad handler det om?

“Jeg kan imodsætning til en karikaturtegner som Kurt Westergaard gøre direkte brug af truslerne i mit kunstneriske arbejde. Som kunstner har du den fordel fremfor en karikaturtegner, at du kan gøre alt til kunst. Derfor kan alt blive en stor performance. Sådan har jeg altid gjort det. […]

Er der noget, du gerne vil sige til Kurt Westergaard?

“Jeg er lillebror i familien af Muhammed-tegnere. Lillebror sender sin sympati til Kurt Westergaard. Vi må holde humøret oppe. Der findes intet, vi ikke kan grine af. Hverken profeter eller attentatforsøg.”

Tror du, at din flugtplan virker?

“Jeg er i god form, fordi jeg spiller fodbold. Får jeg 50 meters forspring, er der ingen med en økse i hånden, der kan indhente mig.” Lars Vilks håner Westergaards attentatmand, – Vilks.net.

Hvorfor accepterer Vesten bygningen af stormoskéer, når den muslimske verden ikke bare er negativ overfor andre religioner, men også angriber deres bygninger og udøvere rent rutinemæssigt ? Svaret er her:

Robert Spencer har mere  om charmetrolden. Det andet spørgsmål, som er sværere at svare på, er: Hvorfor tier  europæiske kristne om overgreb på deres trosfæller udenfor Europa ? Selv når præster overfaldes og fordrives, som for eksempel i England og Frankrig (scroll én gang), høres knapt en lyd. De europæiske kirker vender begge kinderne til deres trosfællers voldsmænd.

DN: Dagens Nidding

Hvordan havner en liberal avis så langt ude i hampen? Her er dagens mest diskuterede svenske avisartikel, og ud af knapt hundrede kommentarer, har jeg set én der ikke anvender sprogets groveste gloser om den. Det skal siges til svenskernes udelte ros, de har så langt fra den presse de fortjener og det giver de stadig mere kontant udtryk for. DN bekendte kulør i 2006 med denne imbecile  karikatur-kommentar til Danmark, og lige siden er de fortsat med at male sig op i et hjørne, hvor alt færre læser dem endsige bekymrer sig om hvad der skal blive af dem. Der er trangt i det hjørne nu, og kløften der skiller dem fra befolkningen er nu en afgrund. Dagens spørgsmål: Hvad er forskellen på en liberalist og en vänsterpartistisk postkommunist i dagens aktuelle vekselkurs?

Mordförsöket på Westergaard var ett attentat mot en man som utmanat miljontals troende muslimer med en dum teckning av deras profet som terrorist. Med samma logik var heller inte 11 septemberattackerna ”ett angrepp på det öppna samhället” – utan tvärtom mot hjärtat av ett ekonomiskt och militärt imperium som stänger miljarder människor ute. [..] Men terrorattacker drabbar nu inte vilka tecknare eller kontorsbyggnader som helst.

Varje gång jag hör en politiker dra den om ”ett angrepp på demokratin och det öppna samhället” förstärks mitt intryck av att de politiska ledarna i väst egentligen behöver terror. Ja, att terrorn i själva verket blivit den yttersta grunden för deras ”demokratiska” legitimitet: en fiendebild att hålla upp för att dölja brist på politiska visioner. [..]

När yttrandefriheten görs till spjutspets i kriget mot terrorn förflyttar vi oss varje gång ännu en centimeter mot en punkt där den till slut blir omöjlig att försvara. Politikermantra. Yttrandefrihet görs till en spjutspets mot terrorn.

Se kommentarerne til artiklen, læs Thomas Nydahls kommentar, Mats Wiklunds eller Johans Lundbergs “Hur hamnade den liberala pressen här?” Lars Vilks spår i Försvarsbastionen och konstrecensenten at artiklen vil blive en klassiker. Endvidere er Henryk Broders Spiegel kommentar om Westergaard fra forleden kommet på engelsk: The West Is Choked by Fear. Kunne DN bliver mere  perfid og lavsindet end i karikaturen linket til ovenfor ? Jo, jo. Her renlivet Danmarks-had i en flertydig tegning med homoerotiske undertoner. Såvidt vides har ingen ønsket at slå tegneren ihjel.

‘Vi håber De har haft en behagelig rejse’

I kølvandet på misèren med den nigerianske underbuksebombemand strammes skruen i vores sikkerheds navn. Desværre er tendensen lige nu at den strammes på sagesløse passagerer, i stedet for der hvor den selektivt burde strammes. Hvor holdbart er dette i længden, vil det skade luftfartsselskaberne økonomisk, og vil indflydelsesrige personer der tilbringer meget tid i luften lade sig byde dette?

[…] Worse yet, consider the panicky Mickey-Mouse, and embarrassing steps the U.S. Transportation Security Administration implemented hours after the Detroit bombing attempt: no crew announcements “concerning flight path or position over cities or landmarks,” and disabling all passenger communications services. During a flight’s final hour, passengers may not stand up, access carry-on baggage, nor “have any blankets, pillows, or personal belongings on the lap.”

Some crews went yet further, keeping cabin lights on throughout the night while turning off the in-flight entertainment, prohibiting all electronic devices, and, during the final hour, requiring passengers to keep hands visible and neither eat nor drink. Things got so bad, the Associated Press reports, “A demand by one attendant that no one could read anything … elicited gasps of disbelief and howls of laughter.” […] Security Theater Now Playing at Your Airport – by Daniel Pipes

Tag ikke fejl, selv om de amerikanske myndigheder bandlyser klar tale når det drejer sig om terrorisme og islam siger dette ikke noget om deres egen ubesmykkede tilgang bag kulisserne. FBI i Detroit omtalte således det fejlslagne attentat på denne floromvundne måde:

[…] the Christmas Day event at Detroit metro airport. […]

mens det lækkede dokument fra the Transportation Security Administration som Daniel Pipes henviser til, bruger anderledes direkte betegnelser når det drejer sig om interne modtagere (LFPC):

[…] INFORMATION: On December 25, 2009, a terrorist attack was attempted against a flight traveling to the United States. […] Armed TSA Agents Threaten Travel Journalist

Geele: Ansvarsforflygtelsen når nye højder

[…] Den 28-årige somalier MMG, der er fængslet for at have trængt ind hos JP’s tegner Kurt Westergard, blev ifølge hans tidligere hustru i 2006 forsøgt hyret af Politiets Efterretningstjeneste. MMG afviste imidlertid at blive meddeler i det ekstreme somaliske miljø i Danmark

Siden har PET åndet MGG i nakken, indtil han fredag aften blev anholdt.

»Politiet ville have ham som meddeler, og han blev trist og mere og mere indelukket. Politiet mente, at han havde deltaget i krigshandlinger i Somalia mod etiopiske styrker, og at han rejste frem og tilbage for at deltage i krig. Men han havde kun været i Somalia i 2005 for at besøge familien,« siger MGG’s tidligere hustru, Muna Hassan Abdi, til Morgenavisen Jyllands-Posten. […] PET ville hyre somalier [billede: Muhudiin M. Geeles søster falder under presset ind i det trygge og velkendte: Fornægtelsen]

Ole Espersen fylder 75

Folk læser selvfølgelig JP blogs, men lige netop i disse dage hvor vi kæmper  med særdeles håndgribelige problemer, er Morten Uhrskovs  skamstøtte over en af udlændingepolitiken af 1983´ overskurke en must-read. Det eneste fattigt trøsterige ved Espersen er, at han er svært medskyldig i sit partis forhåbentligt langvarige outsiderstatus. En mand  fylder rundt.

Malmøs Gated Communities

Jeg har skrevet om de velbjergedes Victoria Park ved Limhamn et par gange. Det strejfede mig ikke dengang, at det ikke kun er de rige, der gemmer sig bag gitre og låger hvor diskret og livsstilrigtigt det end er lavet. De mindre bemidlede gør det også,  mere brutalt og usminket. Men det er  samme angst og utryghed og utryghed de signalerer.

Fotos, Malmø, en by bag jerngitre.
Fotos, Rosengård, en forslumret bydel  af brændte bygninger og biler, grafiti og affald kastet ud fra lejlighederne

Finsk interview med Nicolai Sennels

Fortsæt med at læse “Herrefolket taler”