Projektleder i tænketanken Cepos, mag.art. Henrik Gade Jensen, fylder 50 år i dag.Han er leder af Cepos Universitet, som hvert år har 50 universitetsstuderende på kursus i frimarkedstænkning. Hensigten med Cepos Universitet er at give de studerende kendskab til filosofien og ideerne bag det frie marked. Det er nemlig et område, som ikke har høj prioritet på landets universiteter. Underviserne på Cepos Universitet er ledere fra erhvervslivet, embedsmænd fra ministerier, analytikere fra medierne og enkelte universitetslærere. Hos Cepos anses Cepos Universitetet som yderst vigtigt, al den stund at universiteterne fortsat hviler på et fundament af »politisk korrekthed«, der betyder, at den borgerlige liberale tankegang har svære kår.
Henrik Gade Jensen er mag.art. i filosofi fra Københavns Universitet, hvor han også har arbejdet som ekstern lektor. I perioden 2002-2003 var han pressesekretær i kirkeministeriet, og i 2005 blev han projektleder i Cepos. Fra sin opvækst i Svendborg har Henrik Gade Jensen været optaget af den borgerlige ideologi og tankegang. Han var fra starten på universitet klar over, at det kunne skaffe ham problemer i dagligdagen, eftersom den verden især dengang var befolket af venstrefløjen – blandt elever såvel som lærere. Henrik Gade Jensen var imidlertid heldig. Han fik knyttet sig til professor Mogens Blegvad, som var blandt en af de få borgerlige i universitetsmiljø et, der »overlevede«. Det gjorde de ved ganske enkelt at skjule sig og så i øvrigt holde kæft. På den måde undgik Henrik Gade Jensen al det »marxsistiske ævl«, som han selv senere har formuleret det. Uddrag fra Børsen.dk , se det hele på CEPOS.
Iblandt spørger man sig – hvad blev der i grunden af Benito Scocozza ? Sidder han bare hjemme i haven og bæller hvidvin på statspension ? Fysisk død er han jo endnu ikke som Finn Ejnar Madsen eller Knud Jespersen, God rest their commi-souls. Selv min gamle kollega Ernst Nielsen fra Information er død, PBUH. Leica M 3 , mobilt mørkekammer, sene nattetimer, Ryvang Bilen og uartige damer. Har Scocozza ikke længere noget at tilføre debatten ? Preben Wilhjelm spjætter da lidt endnu. Men det offentlige liv er kort, åh så kort. For en hel del år siden, dedikerede Dea Trier Mørch nogle grafikker til mig. Måske er tiden kommet, hvor jeg skulle scanne dem her. Der er ideologi i de træsnit. Hun kunne ikke vide, jeg ikke var rettroende, jeg holdt bare min kæft. Jeg var upolitiseret, en ret typisk ignorant. 70 ´erne var upolitiserede undenfor medier og læreanstalter.Vietnam-krigen fyldte ikke noget videre, ganske få bekymrede sig om den. Det er en mediemyte, man plejer med omsorg, at Danmark var politiseret i 70érne. Det er fup og løgn, en medie og universitetsillusion. DR polerer den op med jævne mellemrum – åh ja, vores ungdom, ikke sandt ? Hvis ungdom er vigtigere end andres ungdom? I to generationer har intet politiseret Danmark mere en Muhammed-krisen. Politisering af et velfungerende land er et sygdomstegn, men det er trods alt sundere at imødegå islamisering via politik, end via moral som i Sverige, England, Holland og Belgien. Det tager nogle år, at danne sig en kvalificeret mening om det liv, man er smidt ind i. Mange er hurtige på aftrækkeren, meget hurtige. Her på bloggen kan vi sige, vi vurderer tingene efter moden overvejelse. Nichts weiter. Enhver er velkommen til at være uenig i konklusionerne, enhver er velkommen til at skrive til snappost (snabel a) yahoo (punktum ) dk. Naturligvis, det er sådan det foregår i Danmark, når vi altså lige ser bort fra den importerede trusselskultur, der sætter dialog lig med krig. Og naturligvis, visse Radikale og Socialdemokratiske fodtusser på de bagerste rækker, der ikke anerkender, at en demokratisk samtale drejer sig om at have de bedste argumenter.
Empati for djævelen
Vi lærer i dette stykke Ritzau-spam at behandlerindustrien ønsker flere kunder i butikken; at bandemedlemmerne selv er ofre, nemlig for sygdom, hvilket gør det snublende nært at mene at Frederiksen erklærer dem fritaget for personligt ansvar; og at aben – igen – lander hos de onde danskere. Nå, men budskabet er vel et glædeligt udtryk for en slags kosmisk retfærdighed: Bandemedlemmerne lider selv mens de kropsvisiterer sagesløse borgere, skyder vildt i beboelseskvarterer og overfalder folk på diskoteker. Frederiksen, hvis løn det foragtelige danske samfund betaler, burde dog i stedet overveje om ikke det er terapi på det kulturelle plan der er påkrævet (LFPC).
Hårdtpumpede rockeraspiranter og andre unge på vej ind i bandekriminalitet trænger lige så meget til psykiatrisk hjælp som til de sociale tiltag, der skal få dem på ret spor i livet. Det mener leder af Ungeafsnittet i Odense Kommune Christian Frederiksen, der siden 1970´erne har arbejdet med de hårdeste ungdomskriminelle.
– De har et lavt selvværd, mangler skolegang, og en meget stor del af dem har ubehandlede psykiatriske lidelser, siger han om de unge mænd, der står på spring for at blive optaget i kriminelle bander og rockerstøttegrupper som AK81. […]
– Deres kriminalitet er jo ofte bare et symptom på deres psykiatriske lidelse, og derfor er det vigtigt, at de i kombination med det socialpædagogiske arbejde også bliver medicineret, siger Christian Frederiksen og fortsætter: – Og så kan det simpelthen ikke være rigtigt, at vi i det store samfund, vi har, ikke bagefter kan skabe fællesskaber, som kan tiltrække dem som alternativ til banderne. Bandekriminelle lider psykisk
Rapperens syge moster
Skal politikere der i virkelighedens verden udsættes for reelle trusler mod deres fysiske sikkerhed bare acceptere forblommede undskyldninger om at det ikke er alvorligt ment, når der bruges voldsretorik om dem i sangtekster? (LFPC)
[…] »Rapmusik siger tit tingene på en hård måde. Men der findes mennesker, som vokser op i et råt hjem, går i en rå skole med en rå tone.
De skal også have musik, som de kan relatere til. Hvis vi siger, at jeg ikke havde en god barndom -at jeg hver eneste nat faldt i søvn til lyden af min mor og stedfar, der skændtes -så er Morten Korch-film ikke kultur for mig. Så vil det lyserøde billede af verden få mig til at tænke, at mit liv er nederen,« forklarer han. […]
»Hvis man siger, at en politiker skal skydes, er det symbolik for, at man ikke bryder sig om den person. På min plade har jeg et nummer der hedder ‘ Brænd Hende’.
Det er et politisk orienteret nummer, der handler om en politiker på højrefløjen. Men det betyder jo ikke, at jeg synes, folk skal gå ud og brænde hende. Det er en symbolik på, at jeg synes, det er pinligt, vi har hende som repræsentant for Danmark,« siger den 27-årige rapper, der blandt andet har arbejdet som lærer på Nordgårdsskolen i Gellerup men nu lever af sin musik.
»Jeg skal på Grøn Koncert de næste 14 dage, og jeg kommer til at høre fra de andre rappere, at jeg er bøsse, at min pik er lille, at jeg er anorektisk tynd og alt muligt svineri, men det er en del af et show. Inden for rammerne vil jeg finde mig i stort set alt, for jeg har sagt ja til det.
Ligesom folk med et kendt ansigt må finde sig i en del,« siger han. […] Hårde ord fra hårde drenge [Århus Stiftstidende 15.7.2009]
Man lukker en skole og sender ungerne på gaden… Massiv debat om truende raptekst
Så lavt vil de synke
Tilsviningen af Geert Wilders har ingen nedre grænse (LFPC).
Neo-nazi youth look on as Geert Wilders campaigns in Leeuwarden, Netherlands (Photo: Jacco De Boer) Netherlands embraces far right in EU elections



“It is out there and it is simply not going to go away on its own”. En dybt skræmmende historie om konsekvenserne af et multikulturelt ægteskab i et land der kun kan give efter og vise særhensyn. Historien kan minde om den hjemlige sag om drabet på Ghazala Khan, men her altså med den yderligere twist at manden er brite. Bemærk også hvordan den fremadskredne multikulturalisering i Storbritannien forværrer parrets situation – selv myndighederne bliver en del af det netværk der prøver at opspore dem for at dræbe dem. Blot nogle uddrag af en lang artikel, via 


Frankrig kan selvfølgelig være forandret til ukendelighed længe inden da, med helt andre spilleregler (LFPC).
