(foto, den blodige amerikanske landgang på Omaha Beach)
Who today could offer a prayer on the eve of battle as did President Roosevelt on D-Day in 1944?
“Almighty God: Our sons, pride of our nation, this day have set upon a mighty endeavor, a struggle to preserve our Republic, our religion, and our civilization, and to set free a suffering humanity. Lead them straight and true; give strength to their arms, stoutness to their hearts, steadfastness in their faith. They will need Thy blessings. Their road will be long and hard. For the enemy is strong. He may hurl back our forces. Success may not come with rushing speed, but we shall return again and again; and we know that by Thy grace, and by the righteousness of our cause, our sons will triumph.”
Today, a real hero for the ages, Dutch Parliamentarian Geert Wilders, who comes closest to Roosevelt and Churchill and who has put his life on the line to warn about Jihad and the present enemy, is marginalized and ignored while academies honor and invite tyrants.
Exclusive: Reflections on D-Day: June 6th, 1944, Voices of the Veterans: D-Day, first wave on Omaha Beach,Antony Beevor: Den blodige succes, se også i år Reagans udødelige tale på Pointe du Hoc ved 40 år jubilæet i 1984.
EU og islamiseringen
“Folket er problemet”, som Tøger Seidenfaden jo så bramfrit udtrykte det. Spørgsmålet er imidlertid om han og EU-eliten har noget at frygte fra dén kant. Det er en surreel oplevelse at konstatere apatien over for det som Fjordman har betegnet ‘et slow-motion statskup’, hvor EU tiltager sig mere og mere magt, og megalomane Babelstårn-projekter der vil forvandle Europa til ukendelighed ingen nævneværdig modstand møder. Ikke bare er modstanden fraværende, men de euro-mediterrane planer som kronikørerne her fremlægger er stort set ikke blevet nævnt i mainstreammedierne. Søger man f. eks. på et af de tidligere navne “Euromed” på Infomedia finder man ikke ret mange hits, og de fleste er i læserbreve og kronikker, altså ikke fra redaktionelt hold. Folk med erfaring i den slags siger at det har været mere end vanskeligt at få optaget noget så konkret afdækkende som kronikken her. Lader vi os blot opsluge med et ‘whimper’, eller kommer det til det som El Inglés eufemistisk kalder en ‘diskontinuitet’? (LFPC).
Når Lissabon-traktaten træder i kraft, kan Danmark ikke længere føre sin egen indvandringspolitik. Derfor er unionen også alt andet end stendød. Unionen vil springe ud i fuldt flor næste år, når Lissabon-traktaten skal føres ud i livet. Der er banet vej for den med de brohoveder, som kommissionen for længst har etableret – ikke mindst i kraft af projekt Middelhavsunion. Traktaten betyder yderligere opløsning af nationalstaterne og fuld skrue for islamisering af Europa. Det store spørgsmål står tilbage: Er et ”multikulturelt” Europa med muslimske parallelsamfund i stedet for (delvist) suveræne nationalstater den fremtid, EU-borgerne ønsker for deres efterkommere? Hvis nej – så overvej nøje, hvor krydset bliver sat ved Europaparlamentsvalget i morgen.
Dronningens nye klæder
Moskeen i Oslo som dronning Sonja besøkte mandag, er ideologisk tilknyttet Jamaat-e- Islami. Organisasjonen går inn for å skape en islamsk stat i Pakistan. Dronningen besøkte moské som støtter fundamentalister. Som man kan se på videoer, sidder forsamlingen kønsadskilt.
On May 25 Queen Sonja of Norway visited the Islamic Cultural Centre (ICC) in Oslo. She entered the mosque wearing a shawl, and when she put out her hand to greet a male representative of the mosque he refused to shake it. Was the Queen informed beforehand of the ICC’s ideological platform? I strongly doubt that she was, since I consider the Queen a thoughtful and intelligent person.
What is the Islamic Cultural Center (ICC)? ICC is directly linked to the Pakistani religio-political movement known as Jamaat-i-islami; its founder, Abu Ala Maududi, is the foremost Islamist ideologue in Pakistani history, and thus ICC’s top ideologue. Along with the extremist Said Qutb, Maududi was the leading ideologue in the last century for the world’s Sunni Islamists, and served as an inspiration for terrorist movements such as al-Qaida. Hege Storhaug: The Queen’s New Clothes, Frontpage Mag.
Mere om Sarkozy og ‘islamiseringens uafvendelighed’
Det ser ud til at historien her under om Phillippe de Villiers der citerer Præsident Sarkozy for at sige at Europas islamisering er “uafvendelig”, og at det er et spørgsmål om årtier, har fået stor udbredelse også i fransksprogede webmedier, se f. eks. Philippe de Villiers : « Pour Sarkozy, l’islamisation de l’Europe est inéluctable » og Réaction officielle de l’UMP aux propos de Philippe de Villiers . Det er unægteligt en historie med ligeså uafvendelige perspektiver: Hvis de ting vi her i blogverdenen råber vagt i gevær om er fastslået viden baseret på demografiske data på allerhøjeste sted i Frankrig, er det utænkeligt andet end at denne viden også indehaves i regeringskredse i de øvrige europæiske lande – deriblandt i Danmark. Det følger ligeledes, at denne viden bevidst bliver forholdt den danske befolkning, og at al multikulturel snak fra officielt hold er pludren og mummespil – undgå panik før lukketid. Man mindes om El Inglés’ udtryk “managing decline“, som efter hans mening er det perspektiv som den drakoniske håndhævelse af multikulturen i Storbritannien skal ses i (LFPC).
Grundloven kontra sharia
For første gang i den tid, jeg kan erindre, er Danmarks Riges Grundlov truet. Som en enorm hovedløs kæmpe har den 1300 år gamle muslimske sharialov rejst sig og truer med at nedtrampe de grundlovssikrede frihedsrettigheder, vi altid har regnet for selvfølgelige – dem, der på én gang værner den enkeltes frihed og sammenbinder de enkelte mennesker i et folkeligt dansk fællesskab, så vi ikke blot er løsrevne atomer i universet.Ganske vist formår sharialoven ikke i sig selv at true grundloven, for grundloven kan egentlig kun trues indefra – af vores eget medløberi. Og det ikke blot herhjemme, men i hele den vestlige verden – mest ynkeligt udtrykt af den engelske kirkes leder, ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams, da han erklærede, at det ”tilsyneladende var uundgåeligt”, at England inkorporerede sharia’en – eller dele af den – i engelsk lov. Enhver engelsk muslim skulle så selv kunne afgøre, hvilken lov han ville dømmes efter i en engelsk retssal. Ærkebiskoppen fatter tilsyneladende ikke, at dermed er hele lovens mur brudt ned og det enkelte menneske prisgivet totalitær vilkårlighed.
I England er denne proces godt i gang. Punkt for punkt er principper fra sharialoven efter krav fra de derboende muslimer blevet indsat i engelsk lov og retspleje – især med hensyn til ægteskabs- og arvelovgivning. Og herhjemme foreslog en dansk strafferetsekspert, professor Vagn Greve, for et par år siden, at sharias bestemmelser om blodgæld blev en del af den danske lovgivning, så man, når der er sket et drab, kan undgå retsforfølgning ved at den skyldige betaler blodpenge til den dræbtes familie. Jesper Langballe Grundlovstale










