Hvis man blogger dagligt, har man en tendens til at skrive for meget og læse for lidt. For mange avisartikler, for få tidsskriftsartikler, men især for få bøger. Der ligger en stak og skuler på mig. I Sverige fik jeg tid til at synke ned i Robert Redekers bog “Man må prøve at leve”, hans dagbog over de første måneder som flygtning i sit eget land. Et rystende dokument, men også et livsbekræftende billede af et menneske, for hvem det er umuligt at være andet end at være tro mod sin overbevisning. Det jeg ville have skrevet, blev der ikke tid til deroppe, det kan komme, men han refererer gennem hele bogen til franske visesangere, særligt Georges Brassens , og det mindede mig om Boris Vian, for mange år siden, “Dagenes Skum“, den kom på dansk i 1974 og var en bog, der greb mig mere end sangen Le déserteur. Det var heldigt for Vian, at han døde i 1959, han ville ikke have forstået en vilkårlig “dødsdom” anno 2006, som den der har ramt Redeker. Ikke forstået en fransk venstrefløj, der i Voltaires fædreland gouterer genindindførelsen af blasfemiparagraffen og dødsstraf for overtrædelsen af den. Det skal gentages -“dødsdommen” kunne have ramt hvem som helst. Enhver som Al Jazeera behagede at udnævne til “dagens islamofob”, som havde ytret sig i en kronik og som oldingen og jødehaderen Al Qaradawi havde nærvær til at nedkalde en fatwa over. Hvem som helst. “Jeg er åbenbart det stof, der gøres fatwaér af”, skriver han. Det er han ikke alene om.

Derfor er islams angreb på Redeker, ikke et angreb på ham, – han er en tilfældig bi-person, en stand-in for enhver vesterlænding, -men et velovervejet angreb på alt hvad Frankrig og Vesten bygger på og møjsommeligt har kæmpet sig frem til gennem århundreder, også Redekers egen farfar, der kæmpede ved Verdun på tysk side: Le Voie Sacré, Les Tranchée des Bajonettes, Fort Douaumont, Le Mort Homme, Europas mest blodvædede, tyve kvadratkilometre, bitreste og mest tragiske erfaring nogensinde, når vi bortser fra Auschwitz, der har sin helt egen kategori. Seksten måneder i bakkerne foran La Meuse og den gamle romerske garnison, “blodpumpen” Verdunia. Når jeg kommer den vej, tager jeg altid forbi og prøver at begribe det. Min far tog mig der som knægt i 1960, jeg var der igen for nylig. Kohl og Mitterand stod der i 1984. “Vi har syndet”, står der på mindepladen fra dagen foran  L’ossuaire de Douaumont. Åh,jo, det har vi rigtig nok, og vi vil gøre det igen, for vores hukommelse rækker ingen vegne, vi er gidsler af vores egen uvidenhed. Læs Alistair Horne´s “Verdun 1916“, oversat af Mogens Boisen.

Det er et fejgt og lumpent bagholdsangreb, det er tanketerror, der skal mødes åbent og offensivt. “Truer du mig, så truer jeg dig ned i det sorte Helvede. Vil du vold, får du  “shock and awe til gengæld.” Det skal være civillisationens svar. De der ikke solidariserer sig med gymnasielæreren Redeker, er parate til at sælge ud af hvad som helst, og der er en hel del af dem. Flere og flere indså alvoren i Frankrig, efter nogle uger selv Sarkozy, men mange  har alligevel ikke forstået en brik, eller også dukker de hovedet fordi de er nogle skvat, der ikke vil kæmpe for noget overhovedet og som skider på Europas historie, eller bare ikke kender deres arv. For dem er århundreders frihedskamp og alle dens ofre til forhandling.  Spørg din egen lokale venstrefløj, hvilken kronikør de vil forhandle bort for en sjat midlertidig” idyl”. Spørg din lokale Villy Søvndal, om han ved hvad det drejer sig om, eller om han bare har et velsmurt mundlæder, der passer  til den næste lejlighed, der byder sig til nogle umiddelbare points. Men læs Redekers dagbog! Hør, hør! for at tale med Kierkegaard, som Redeker indledte sin københavnske tale med, hans ungdoms danske passion. Geoffrey Cains oversættelse er til det smukkeste danske. Det kan være ham, dig eller mig eller en anden obsternasig kronikørs liv, der køres i grøften næste gang. Tilfældet afgører det – islams dagsaktuelle volds-lune. Men, som Redeker skriver, “Jeg har endnu overlevet min egen død, grib dagen, grib livet, det er min sejr over dem, der prædiker død. Det er deres nederlag.”

Jeg ser, nu jeg er kommet hjem, at unge muslimer vil flytte fra Danmark på grund af “tonen”, men efter de har fået deres uddannelse.Det skal de have lov til, det er måske gavnligst for alle parter. Ingen har truet dem på livet endsige antastet dem. De skal ikke leve på hemmelig adresse og færdes med livvagter resten af deres dage. De generes udelukkende af en åbenhjertig, folkelig diskussion om deres idégrundlag og plads i nationalstaten Danmark. Hvad siger de til Politiken, den dag vi deler truslerne og volden ligeligt i porten ? Den dag kvinderne, bøsserne, jøderne i Europa svarer igen med samme mønt, som de hidtil selv har måttet smage uden at kny særligt ? Hvad står der så på Politikens veldesignede forside ? Og, som Redeker skriver, “skal vi stadig måle en filosofs betydning, efter hvor mange der ønsker at slå ham ihjel ?” Og yderligere – skal vi måle vores betydning efter hvor mange muslimer og uhjælpelige klan-mentaliteter, der ikke kan falde til i Danmark ? Hvorfor har vi ikke en exodus af fornærmede kinesere, indere og vietnamesere? Hvad er problemet, Margrethe Vestager, Marianne Jelved, Margrethe Auken, Anita Bay Bundegaard og alle jeres berejste forgængere af verdenskvinder i politik, akademia og journalistik? Oplys os, vi der famler i mørke blandt provinsielle hønserøve. Vi kan måske snakke om det ?

Robert Redeker in Copenhagen I,  Robert Redeker in Copenhagen II. Redeker eksisterer i Sverige, men kun til husbehov, som en notits, ikke som noget principielt debatemne: När tolerans blir till intolerans, Islamkritiker tvingas gå under jorden,Fransk islamkritiker mordhotad,

Er vi nu også det ?

Att dissa danskar är i sig något av en svensk folksport. Om något är “typiskt danskt” är det inskränkt, sexistiskt och flottigt. Svinigt sådär i största allmänhet. Jag har själv ägnat ganska många artiklar till att skriva om det ruttna i staten Danmark. Men börjar det inte räcka nu? Inte för att Pia Kjaersgaard har blivit mer sympatisk. Karin Olsson: Danmark är dejligt,(obs – se kommentarerne!)

Den dag der er lige så mange frie kronikører og læserbrevsskribenter i  svensk presse, som i dansk og som der er fastansatte, blåstemplede og styrtende kedsommelige meningmaskiner, så kan vi tales ved. Indtil videre er shaming-artiklen over dem alle: Någonting är ruttet i staten Danmark. Der er penge i skidtet. Hold dig ikke tilbage, Olsson, når Medelsvesson nu ikke kan få et ord indført. I Danmark kalder vi læseropinionen for  “ytringsfrihed”, folkestyre, når det går højt. En del af den er  endda kvalificeret, om den end må være nok så “svinig och rutten”, men folk skriver det frivilligt og uden at få penge for det og aviserne kalkulerer med deres læseres engagement. At tænke sig……

Irakere rejser hjem på ferie

Rejseselskaber i Danmark og Sverige har ikke svært ved at få fyldt sæderne i rutefly til Irak.EuroSky Aviations direktør, Mohammad Arshad, forventede allerede ved åbningen af flyruten, at flyene hurtigt ville være fuldt bookede, da mange irakere i Københavnsområdet og den sydlige del af Sverige anså situationen i deres hjemland for at være så stabil, at de kunne rejse på ferie i deres hjemland.»Det går rigtig godt. Vi er kommet godt fra start,« konstaterer Mohammed Arshad i dag. Han vurderer, at 90 pct. af passagererne kommer fra Sverige, hvor Det Irakiske Rigsforbund mener, at situationen i Irak er for ustabil til at sende afviste asylansøgere hjem. JP.DK

“En mor og hennes to barn leker på stranden. Da dukker en mann opp. Han angriper først jenta på sju. Da moren kommer til unnsetning, går han løs på henne og forsøker å drukne henne.”

Det var vid 16-tiden på fredagseftermiddagen som en kvinna i 30-årsåldern och hennes två barn befann sig på stranden utanför Vallda. Mannen, som nu är misstänkt för bland annat dråpförsök på kvinnan, befann sig på en liten ö utanför stranden. Plötsligt vadade han mot land och gav sig, enligt Jan-Erik Andersson, först på det ena barnet, en sjuårig flicka. – Han var helt okänd för mamman och barnen och när kvinnan ingrep riktades angreppet mot henne i stället, säger Andersson. Enligt tidigare uppgifter från polisen slog han ner kvinnan och försökte sedan flera gånger trycka ner hennes huvud under vattnet. Ett vittne såg händelsen på avstånd och började skrika åt mannen, som då avbröt överfallet och försvann från platsen. Han greps ett par timmar senare i samma naturområde. Kvinnan chockades vid överfallet och fick en del hår bortslitet. Hon fördes till sjukhus för observation. – Hon ligger kvar fortfarande och vi ska hålla kompletterande förhör med henne så småningom, säger Jan-Erik Andersson på lördagseftermiddagen. Inget av barnen fick några fysiska skador vid överfallet.

“Typisk for svenske medier er det umulig å få informasjon om gjerningsmannen. Ting blir hengende i løse luften, og usikkerheten blir enda større. Kan man ikke gå på stranden på lyse dagen?”

Som på en film, Woman nearly drowned in unprovoked assault. Og sedativ- kriminologen, Jerzy Sarnecki:  Slump bakom flera kvinnoöverfall. Enhver angst og uro er ubegrundet,  alt er ved det gamle, pressens benzodiazepiner ordner jobbet. “Valium-journalistik” kaldte vi det førhen. Vi søger baggrunden, inden vi er beroligede. Men nu vi er heller ikke hverken kriminologer eller journalister, og så er vi danskere, der lige er kommet hjem fra Sverige. Der er mange Sverige-billeder, særlig når man kommer close-up. Jo nærmere man kommer menigmand, og jo fjernere man kommer medier og magt, desto mere holder man af dem. De ligner os til forveksling, det er dét der bekymrer pressen.

UK: Reaktionen bliver ikke nødvendigvis et kønt syn

Artiklen i the Daily Mail om den demonstration i Luton vi omtalte forleden, kalder mest af alt på resigneret konstatering af det britiske morads der ingen lykkelig udgang synes at kunne få. The Daily Mail er måske den førende avis i dette land hvad angår mangel på berøringsangst i forhold til fredens religion. Alligevel afspejler artiklen måske mest af alt hvordan selv denne avis kun kan gå et stykke af vejen.

Ligesom kuponhæftet Ekstra Bladet i dets tid som en avis nok kunne ‘turde’ kritisere konkrete tildragelser med udspring i islam, men aldrig kunne gå skridtet og perspektivere til umuligheden af at inddæmme problemerne og undgå at pege på de flinke, moderate muslimske individer som ‘enablers’, således også the Daily Mail: Man vil gerne vise at man ikke har slette tanker om muslimer i almindelighed, men artiklen kommer ikke i nærheden af at indkredse en måde hvorpå de frastødende anti-britiske demonstranter i den første demonstration i Luton kan imødegås på dogmatisk muslimsk grundlag.

Dette er måske det allerstørste og mest ubehagelige tabu som intet mainstreammedie vil røre med en ildtang: De muslimer der er i fuld færd med at undergrave Storbritannien er fisk der svømmer i et hav af hverdagsmuslimer, spændende fra oprigtigt moderate individer, til passive støtter af jihadisterne. Der er ingen måde hvorpå de ekstreme kan udskilles og f. eks. deporteres – dersom den politiske vilje var der i første omgang – og skulle en fremtidig britisk regering forsøge noget i denne retning, ville helvede bryde løs, og hele det muslimske mindretal ville stå sammen mod demokratiet.

Moddemonstrationen viser sig nu at bestå af mindre tiltalende personager med anløben baggrund. Det er en biting i denne sammenhæng, blot er det interessant at der overhovedet kommer en modreaktion, men det er tiltag fra mainstream der er brug for, og dette kunne vise sig at være et forskræp (LFPC).

Dave Smeeton agreed to meet us outside a Portsmouth pub. […] But he also has another career: as the leader of a group called March for England. Its motto? ‘We are English and proud – not racist.’ The group, which has more than 400 members, has turned up in towns and cities for occasions such as Remembrance Day and the anniversary of the 7/7 bombings in London.[…]

But the event on Sunday turned into mob violence. Asians – and Asian shops – were attacked, cars vandalised and stones hurled at police. At the centre of the mayhem, whipping up the 500-strong crowd, were skinheads and men in balaclavas with shirts bearing the Cross of St George. […]

Smeeton is adamant he has nothing against Muslims – only Muslim extremists. Few, however, will be convinced. He and his fellow ‘patriots’ are proof, if nothing else, that extremism breeds extremism on both sides.

Nowhere is this more apparent than in Luton. Anger has been building for some time against the Muslim community – the vast majority of whom are decent, law-abiding citizens – because of the activities of a tiny and unrepresentative minority. […]

The toll so far: nine arrests – more could follow once police have finished analysing CCTV footage – thousands of pounds’ worth of damage, not to mention the bill for the police operation, and community relations at breaking point. […]Unmasked: The football hooligans behind last weekend’s bloody protest against a Muslim war demo

En kirkeflygtning krydser sit spor

Ekstra Bladet turde ikke fortælle det, så det må endnu en gang være blogverdenens opgave at forbinde punkterne i nyheder af relevans for os alle sammen – Danmarks fremtid, og den slags. Livet i Brorsons Kirke må være blevet for begivenhedsløst for Ghassan Younis (LFPC).

Fortsæt med at læse “»Jeg drikker systematisk«”

Dansk 1287, endeligt udseende givet af Chr. d IV og Hans van Steenwinkel, der også byggede løs andre steder i riget. Motiv fra borggården på toppen af klippen.

»Häxbryggarna«

Dettte er det første interview jeg nogensinde har set, hvor den interviewede, Mogens Camre, ikke får tildelt én eneste replik. Expo.se lader op til EU valget ved at overspille deres kort som sædvanligt. At gøre skikkelige  ex-sosser som DF´ere til højreekstremister, er en demokratisk sabotagehandling. Expressens overskrift passer bedre på Daniel Poohl og co, end på nogen andre. Det er velkendt, at de ingen midler skyer i deres kamp mod “anti-demokrater” :-trusler, intimidering, bagvaskelse, brud på brevhemmeligheden – men det værste er, at disse postkommunistiske statsfacister lever godt af offentlige, svenske midler. Afdøde Stieg Larsson, hyldet krimiforfatter, var i mange år  formand. Man kan sige, han selv indforskaffede den kriminalitet, der blev emnet i hans bøger. Expo er en skamplet på det svenske demokrati. Svensson betaler, Expo propaganderer:

Extremhögerns frammarsch i EU:s salonger är resultatet av politisk stiltje. Daniel Poohl inleder en serie artiklar om en kontinent på gränsen till sammanbrott.

Dansk folkepartis EU-parlamentariker Mogens Camre sitter på sjunde våningen i Strasbourgs pampiga EU-parlament och njuter av utsikten. För snart tio år sedan gjorde han entré i EU-politiken. Numera är han en rutinerad EU-politiker med poster i parlamentets utskott och undergrupper.Vi har träffats för att prata om det Europa som breder ut sig utanför hans fönster. Han plockar stolt fram sin nya bok där han samlat sina tankar. Enligt Mogens Camre är vi, danskar, svenskar och européer på väg mot en katastrof. Danmark är hotat. Europa är hotat. Friheten är hotad.Den okontrollerade invandringen, muslimerna och den urholkade välfärden driver Europa mot undergången. Lösningen på problemet finns på sidan 48 i boken med det glättiga omslaget som han sträcker mig. Budskapet är tydligt. Välfärdens kassaskrin ska låsas, de oanpassade invandrarna ska kastas ut och gränserna ska stängas.

På många sätt är Mogens Camre typisk för dagens extremhöger. Han varnar för  annalkande undergång, han vill basera rättigheter på etnisk identitet och han opponerar sig mot det politiska etablissemanget.Och framför allt: han anser sig befinna sig i ett krig mot islam. Daniel Poohl i Expressen

Kastholm: Afskaf EU-Parlamentet

Valget til Europa-Parlamentet minder om dengang, da Grækenland fejrede demokratiets 2.500-års fødselsdag. Folket deltog slet ikke. Europa-Parlamentet er rigtigt tænkt, men det fungerer ikke. Afskaf det.

Jeg har altid ment, at EU er Europas eneste chance i en verden, hvor Europa op igennem det 20. århundrede, selvforskyldt, har mistet mere og mere indflydelse og kan se frem til en fremtid som velfærdsmuseum, en slags beskyttet værksted, hvis ikke vi står sammen om at forsvare vores værdier, genopfinde pligtbegrebet og den siden 1968 så forkætrede protestantiske arbejdsetik. I EU-konstruktionen virker Parlamentet rigtigt tænkt. Dets hovedopgaver er jo at være en direkte folkeligt valgt deltager i EUs lovgivningsproces, at vedtage og have indflydelse på EUs budget, og at kontrollere den af regeringerne udpegede Kommission. Og hvis Lissabon-traktaten vedtages, vil det omsider opnå fuld status som et rigtigt parlament med beføjelse til at fremsætte lovforslag.

Det lyder vældig godt. I teorien. Men i virkeligheden er ideen om Europa-Parlamentet en reminiscens fra dengang, da visionen om EU var Europas Forenede Stater. I dag, da de fleste kan se, at det realistiske ikke er en føderation, men en konføderation, et fædrelandenes Europa, er Europa-Parlamentet en skadelig gevækst. Det har ikke formindsket, men forøget EUs demokratiske underskud. Befolkningerne ved det. Mens eurokraterne, politikerne, lederskribenterne dag efter dag formaner os til at stemme og konstant minder os om, at Parlamentet har større og større indflydelse, bliver vælgerne mere og mere ligeglade. Europaparlamentarikerne giver medierne skylden, men kendsgerningen er, at medierne, først og fremmest de tre store betalingsaviser Berlingske, Politiken og Jyllands-Posten gør langt mere end deres pligt med dette umulige stof, som interesserer de færreste. Læst og Påskrevet, Berlingske

Will France Really Be A Muslim Country?

There’s a 16-page discussion at a Muslim forum called Mejliss el kalam, linked by François Desouche. To translate the entire discussion is out of the question. But here is the first page somewhat simplified….The initial question, dated April 11, 2009, comes from ShamsTabrizi, from Somalia: Brussels Journal

Der er faktisk to markante undtagelser fra mainstreammediernes manglende lyst til at stille kritiske spørgsmål: Dansk Folkeparti og Trykkefrihedsselskabet. Jeg nævner selvfølgelig ikke dette fordi lige netop disse to institutioner skulle undtages fra kritisk granskning, men fordi den kritiske tilgang altid tager udgangspunkt i nogle præmisser der ikke bliver lagt åbent frem, og som både er vilkårlige og idiosynkratiske – accept af præmisserne fører til shaming, og netop derfor burde den seriøse journalist også selv træde et skridt tilbage. Det gør de ikke, og derfor får vi som her et usædvanligt perfidt eksempel på, ikke journalistik, men på et partsindlæg. Men hvad er det egentlig at journalisten repræsenterer? Helle Merete Brix bevarer roen og svarer forbilledligt, men argumenterne er velkendte for vores læsere, så jeg koncentrerer mig om journalist Helle Broberg Nielsens spørgsmål:

Redaktøren for Trykkefrihedsselskabets tidsskrift Sappho betragter det som et samfundsanliggende at kolportere nyheden om, at talsmanden for de irakiske kirkebesættere har afsonet en narkodom.

– Helle Merete Brix, hvorfor mener du som chefredaktør på Sappho , at det er en sag for jer som ytringsfrihedsforening at udsende en nyhedsmail om, at en talsmand har en narkodom? […]

– Broberg mener altså som udgangspunkt at det problematiske er at formidle en væsentlig oplysning som mainstreamedierne har fortiet. Man kunne med større ret hævde at hun burde have henvendt sig til disse medier og spurgt dem om hvorfor de fortier sandheden om en konkret udvisning, når denne stiller offerperspektiveringen i et andet lys.

– Ifølge jeres formålserklæring beskæftiger I jer også med islamisme. Skal denne kriminalhistorie læses som et indlæg i den debat? […]

– Ledende spørgsmål. En stråmand.

– Er der her ikke bare tale om en helt banal kriminalhistorie, som I roligt kunne overlade til de øvrige medier? Der er vel ikke engang en principiel pointe om asylpolitik i den? Havde jeres indstilling til selve asylspørgsmålet for eksempel været anderledes, hvis talsmanden havde været hvid som nyfalden sne? […]

Fortsæt med at læse “Varberg Fæstning”

Wall Street Journal: The Latest Reincarnation of Elvis, The 54-year-old British rocker gets in touch with America’s roots

»Svenskere dør i kamp i Somalia«

Sverige bidrag til muslimsk terror: Asyl til rebelledere fra Aceh, Syd Thailand, Somalia……………

“Dessa personers agerande i Somalia riskerar enligt Säpo att skada Sveriges internationella anseende, att Sverige kan uppfattas som en plats där man kan stödja terrorism.”

Unga män i Sverige lockas av terrororganisationen al-Shabaabs budskap och reser till Somalia för att delta i strider. Hittills har minst ett 20-tal personer rest dit för att tränas och medverka i kriget, i vissa fall utan anhörigas vetskap. Enligt Säpo har en handfull per- soner med svenska pass dödats i striderna.Svenska säkerhetspolisen är djupt oroad över att unga män reser från Sverige för att delta i strider i Somalia. Enligt Säpos chefs-analytiker på enheten för kontraterrorism, Malena Rembe, finns det flera personer med svenskt pass som dött i strid. Hon kan inte lämna några ytterligare detaljer om dem, men påpekar att det är en personlig tragedi för familjen.

Vi bedömer att ett 20-tal personer har rest från Sverige till Somalia för att delta i våldshandlingar eller utbildning. För när- varande bedöms ett 10-tal svens-kar finnas på plats i Somalia som antingen deltar i våldshandlingar eller finns på träningsläger, men det kan finnas ett mörkertal. Det som oroar oss är att det är pågående och ökande, säger Malena Rembe.Malena Rembe beskriver gruppen som brokig, men det handlar inte bara om svenskar med somalisk bakgrund. Istället är det en etniskt blandad grupp, och där några också kommer från välintegrerade familjer. Det här är personer som åker ned på eget initiativ. De ser sig som en del av en global kamp och vill bidra. Till viss del handlar det också om våldsglorifiering. Det är främst unga män i åldern 20–30 år. De söker själva kontakterna och resvägarna. Svenskar döda i strid i Somalia

“Humor er universel”

Det var Ayatollah Seyyed Ruhollah Khomeini, der sagde, at det ikke  var meningen man ligefrem skulle more sig i hans kalifat. Marzouk gjorde heller ikke just lykke på “Islamofobikonferencen” i Bella Centret 2006 overfor en forsamling på 1200 islamister + Tøger Seidenfaden, Jørgen Bæk Simonsen og biskop in spe Anders Gadegaard. Der må være noget Marzouk har misforstået:

Omar Marzouks stand-up show floppede i det Hizbollahstyrede Libanon. Imamerne nægtede at grine. Fortvivlelsen næsten lyser ud af komikeren Omar Marzouks øjne, da han har afsluttet sit stand-up show for en fyldt hangar i den ærkemuslimske del af Beirut i Libanon. Omar Marzouks mission om at få dem, han selv kalder for ‘mullaher’, til at le, er forulykket – som en dromedar på en skøjtebane, og selv for en professionel stand-up’er er det en svær kamel at sluge. Normalt er det ikke noget problem for den egyptiskfødte stand-up’er at underholde et publikum, men med en sal fuld af stenansigter måtte selv kongen af politisk ukorrekt, men integrationsvenlig humor give op.

»Jeg skal tage deres stand-up-mødom«, fortæller komikeren ellers i begyndelsen af udsendelsen. Men efter showet er der i hvert fald mindst et par imamer og andre lærde, der stadig er jomfruer. Det kommer ikke som nogen stor overraskelse for Omar Marzouk, da han er fuldt ud klar over, at det ikke er uproblematisk at lave satire på arabisk. »Høflighedsgrænserne er anderledes dernede. Herhjemme er vi alle sammen mere i øjenhøjde, og vi er intellektuelt ligestillede«, forklarer den kortvarigt desillusionerede stand-up’er. Imamer jorder dansk komiker

Særloves ubehagelige dilemma

Efter hjemsendelsesaftalen må de afviste asylansøgeres støttegrupper se i øjnene, at konsekvensen af deres idealistiske aktioner har været alt andet end medmenneskelig.

Af Kirsten Sarauw, præst, forfatter og psykoterapeut; Kai Sørlander, filosof og forfatter; Torben Snarup Hansen, historiker; Lone Nørgaard, lektor, cand.mag.

Vi har modtaget en mail, som åbenbart cirkulerer på nettet for øjeblikket, med opfordring til at støtte den aktuelle »kirkeaktion« i Brorsonskirken på Nørrebro til fordel de 282 afviste irakiske asylansøgeres krav om asyl/opholdstilladelse i Danmark. Aktionen, der angiveligt har været nøje planlagt igennem flere måneder, plæderer for, at der vedtages en særlov i lighed med den særlov fra 1992, som gav asyl til 460 afviste palæstinensere efter en tilsvarende kirkeaktion, hvor 78 palæstinensere i månedsvis havde besat blandt andet Blågårds Kirke.

Fortsæt med at læse “»Alison«”

Hvis denne plan virkelig eksisterer, må man om ikke andet konstatere at nogle Gutmenschen ikke blot er ‘gode’ på sikker afstand, og for andres penge. Andre må bare konstatere at naiviteten godt kan være særdeles dybtgående, og derfor desto vanskeligere at få has på. Vi må antage at det drejer sig om folk med ikke ubetydelige økonomiske midler, ikke autonome, personer med tilstrækkelig selvtillid til at de anser planen for realistisk, men med fatal mangel på realitetssans med hensyn til hvilke udgifter de i virkelighedens verden kunne risikere at komme til at hænge på, og med hensyn til de politiske realiteter. Selvfølgelig har ideen ikke en jordisk chance, men underholdningsværdien ved at opleve de godes møde med den tredje verdens virkelighed indenfor egne fire vægge ville være uovertruffen (LFPC).

»Det var ikke meningen, at dette tilbud skulle have været frem i offentligheden på nuværende tidspunkt,« siger en talsmand for danske sympatisører og støtter for de hjemsendelsestruede irakere og fortsætter: »For det hedder jo: Når du giver en gave, lad da ikke den ene hånd vide, hvad den anden gør.«

Det generøse tilbud, som på mystisk vis er blevet lækket til pressen, går ud på, at et bredt udsnit af de danske sympatisører og støtter tilbyder at huse irakerne i deres private hjem og at afholde alle udgifter i forbindelse med irakernes eventuelle fremtidige ophold i Danmark.[…] Gert Klingenberg: Det generøse tilbud

Trifkovic: The Green Corridor in the Balkans

Srdja Trifkovics lange artikel berører adskillige aspekter som vi her i blogverdenen jævnligt tager op punktvist: Demografien, Tyrkiet, saudiarabisk finansiering med henblik på mobilisering af muslimske mindretal, og vestlige regeringer på en selvmordskurs for Europa, for at nævne nogle. Her skal kun gengives Baron Bodisseys indledning på Gates of Vienna, og nogle enkeltstående nedslag i teksten. Som jeg vist skrev i forbindelse med omtalen af et andet længere essay for et par dage siden, bør Trifkovics gennemgang læses i sin helhed på Gates of Vienna, så man får den fulde sammenhæng samt grafik og fodnoter med (LFPC).

The following article by Dr. Srdja Trifkovic was the basis for the author’s presentation and an accompanying discussion at the meeting in Copenhagen on May 17, 2009. It is one of a series of essays collected in the book Kosovo: The Score 1999-2009, which was published earlier this year by the American Council for Kosovo and the Lord Byron Foundation for Balkan Studies. It is reproduced here with permission.

[…] Reality Denied – Political, cultural, religious and demographic trends among Muslim communities in the Balkans strongly suggest that the Green Corridor is taking shape, either deliberately or spontaneously. Nevertheless, many Western academic experts and media commentators (especially in the English-speaking world) have shown the tendency to be a priori dismissive of any suggestion that a long-term Islamic geopolitical design exists in the Balkans, let alone that it is being deliberately and systematically pursued. […]

The Christian communities all over the Balkans are in a steep, long-term demographic decline. Fertility rate is below replacement level in every majority-Christian country in the region. The Muslims, by contrast, have the highest birth rates in Europe, with the Albanians topping the chart. On current form it is likely that Muslims will reach a simple majority in the Balkans within a generation. […]

Fortsæt med at læse “Hjerterum, husrum, og tomrum”

Fortsæt med at læse “Sverigebilleder”

Mand-bider-hund. En muslimsk leders kritik af sit eget lands behandling af ikke-muslimer er vist så godt som uhørt, og skal derfor ikke forbigås. Erdogans – ham med ‘minareterne er vores raketter’ – kritik af den kvasi-sekulære Atatürks etniske udrensninger af kristne græske og armenske mindretal illustrerer meget godt dilemmaet mht. Tyrkiet set fra vores side: At Atatürk var ‘a bastard, but he was our bastard’, en mand hvis metoder byder os imod, men som gjorde os en tjeneste ved at begrænse den religion han selv kaldte et produkt af en ‘amoralsk beduin’. Det var altså under hans regime at andelen af kristne i Tyrkiet faldt fra omkring 20% til de omkring 1% der er i dag. Er Erdogan så en bedre garant for de få tilbageværende? Dette vil det nok være letsindigt at konkludere, da religiøst motiveret modvilje mod de kristne trives på gadeplan, og det f. eks. i Koranen 9:29 slås fast at kristne skal konvertere, betale  jizya (kopskat) eller bekæmpes, og et opgør med denne dogmatik skal man næppe vente (LFPC).

In a clear reference to the Greek and Armenian minorities, the premier attacks blind nationalism that does not want to question the past. Appreciation for Erdogan’s words from the Greeks, Armenians and western diplomats. Now everyone wants facts to follow words.

Istanbul (AsiaNews) -Turkey’s Prime Minister Tayyp Erdogan has dealt what is being described as a “historic” blow to the kemalist establishment describing their “cleansing of minorities” during Turkey’s foundation as “fascist”. Currently there is a law in act in the country that forbids any attack on the Nation, rendering all historic verification into the Greek and Armenian genocide no-go areas. […]

Not even Patriarch Bartholomew I misses the opportunity to remind those who will listen: “Finally it must be understood that we are not a minority, but citizens of this nation and as such we must be treated”.[…] Turkey: Erdogan Attacks the Past, Labels Kemalist Ethnic Cleansing Fascist

Holland: Selvvalgt apartheid på plejehjemmet

Retirement homes with separate common rooms – women on one side, men on the other – and an area for prayer. A wing for elderly Moroccan residents is to be opened at the Rosendael retirement home in Utrecht. The Aveant Nursing Home and insurance company Agis are behind the initiative, according to Dutch press. The elderly people who cannot manage to integrate even at an advanced age come from Turkey, Morocco and Suriname. They do not speak Dutch well, and they feel lost in traditional retirement homes, where residents play cards and eat typical Dutch dishes. […] “We are trying to recreate a safe environment where elderly Moroccans can live their own faith and culture”, explained head of the project for Aveant, Rosan van der Aa. Meanwhile, in Utrecht, the initiative is a success: people of Moroccan origin have already begun to ask for places, while more than two hundred people have already replied to the advertisement for staff. (ANSAmed). ISLAM: HOLLAND, MUSLIM-ONLY REST HOME ON ITS WAY

Fagre nye verden

af  Mikael Jalving

Elsker vi friheden lige så højt, som islamisterne hader den? Spørgsmålet rejses af Bruce Bawer i ny bog, som hverken PET, DIIS, Udenrigsministeriet eller Integrationsministeriet vil bryde sig om.

”Der er aldrig noget, der er for sent. Der er aldrig noget, der er for sent.”

Denne remse får man brug for i selskab med Bruce Bawers seneste boglange nekrolog over Europa og Vesten – med den kontante titel SURRENDER: Appeasing Islam, Sacrificing Freedom, der netop er udkommet i Amerika. Sappho.dk

Vi gengav det afskyelige billede for et par dage siden, men i lyset af hvad Pamela Geller (fra Atlas Shrugs) beretter, er det i alles interesse at det bliver vist igen og igen. Kan det siges tydeligere at alle tiltag i retning af hate speech-lovgivning er møntet på at tildele én og kun én bestemt gruppe en særligt beskyttet status? (LFPC)

Death in an Islamic “homemade concentration camp”.

Warning! The following contains descriptions of extreme brutality.

The abduction and murder in Paris of a young Jewish man by a gang of Muslim immigrants calling themselves the Barbarians shocked the whole of France in 2006. But now that the accused are on trial – silence.

A French judge has ordered the latest issue of the magazine Choc (“shock”) removed from the shelves. The cover showed a man with duct tape completely covering his head, except for a small opening around his nostrils. His
Recitation of verses from the Koran, while Ilan’s tortured screams could be heard in the background.
nose is bloody. His hands are also bound with duct tape.

It was a photo of Ilan Halimi, the 23-year-old Parisian Jew who was kidnapped and tortured for 24 days by the Barbarians. His captors took the picture and sent it to his family. A lawyer for Halimi’s family had complained about the magazine, but Choc’s editor-in-chief Paul Payan responded: “Of course, we understand the anguish of the parents and, of course, we share their anguish…. But what’s so harrowing is not the publication of this photo. What’s harrowing is what it represents, what happened, the reality behind it.”

And it gets worse. The New York Times reported last week that “in the two and a half weeks since 27 people went on trial [in Paris] for the brutal 2006 kidnapping, torture and killing of a young Jewish man, little has filtered out about the proceedings.” Worse still, the little that has emerged indicates that French government and law enforcement have done everything in their power to obscure the Islamic Jew-hatred that led these Muslims to commit this crime.

The corrupt media, aligned with the jihad forces, has long blacked out the truth about Halimi’s homemade concentration camp and the inconceivable horrors that were suffered by this French Jew, chosen by Islam’s soldiers for unimaginable torture. They covered up the religious aspects of this depraved barbarity. Law enforcement did as well.

No one said anything about the Koran’s statement that the Jews are the Muslims’ worst enemies. No one referenced Muhammad’s words: “The Hour will not be established until you fight with the Jews, and the stone behind which a Jew will be hiding will say, ‘O Muslim! There is a Jew hiding behind me, so kill him.'” Never was there heard anything about the Islamic tradition that says: “When judgment day arrives, Allah will give every Muslim a Jew or Christian to kill, so that the Muslim will not enter into hell fire.”

Fortsæt med at læse “Pamela Geller: The Halimi Cover-Up”

“We will kill the Jews all over the world” and “All Jews will be butchered” were chants shouted during a demonstration in front of the Copenhagen city hall in January and the man doing so can be both seen and heard on video tape. And yet, the statements will not have any immediate consequences. Copenhagen Police has decided to drop the case on transgression of article 266b of the penal code, also called the ‘racism paragraph’.The reason for the decision is that police couldn’t find out the perpetrator’s identity.

“There exists only one video clip in the case, where the perpetrator can be seen and the statements can be heard, and this hasn’t been sufficient to find out the perpetrator’s identity,” according to the decision. Copenhagen: Police drops case against anti-Jewish chanter

Bortset fra at flere blogs havde adskillige stillfotos af manden også, stod håndfulde af pressefotografer, DR og TV 2 og filmede manden. Hvorfor siger politiet ikke bare, at de ikke gider, eller at visse “folkegrupper” ikke kan drages til ansvar efter 266 b ?

Det græske Koranhysteri skal nu belaste retssystemet

Hvis guderne på Parthenon er den vestlige civilisation venligt stemt, er den mageløse frækhed der udvises i disse dage af tilvandrede befolkningsgrupper et massivt tilfælde af hybris, som vil blive  umisforståeligt straffet af nemesis i form af Zeus’ tordenkile, eller i dennes fravær af et umisforståeligt backlash fra den græske befolknings side.

Absolut en af de historier hvor man kun ved opbydelse af den største anstrengelse kan bevare en stoisk ro og undlade at benytte sprogets mest slagkraftige gloser. Lektion 1 for apologeter: Er episoder som denne noget forbigående der vil aftage i din levetid? Hvis ja, hvorfor? Fordi a) den europæiske befolkning lærer at besinde sig og gå på æggeskaller i forhold til muslimer?, eller b) fordi de infantile, volatile temperamenter hos muslimske indvandrere vil modnes og lære at leve i det 21. århundrede? Hvis nej, hvad er så konklusionen mht. denne gruppe? Man behøver vist ikke være et orakel og læse i brændte kyllingeknogler for at finde svaret.

Muslim associations in Athens have filed a lawsuit against a policeman who allegedly desecrated a copy of the Koran last week, media reported on Monday (May 25th). Last Thursday, the policeman allegedly took a Koran from a customer during a police check at an Athens coffee shop, ripped it apart, threw it on the floor and stomped on it. Police say the officer did not know it was Islam’s holy book. The Pakistani community in Greece called on the government to assume responsibility for the incident and demanded an apology from authorities. […] Greek Muslim associations sue policeman

Og bemærk forøvrigt at de tre ovenstående historier tilsammen fortæller en historie om en større trend som Europa er inde i (LFPC).

Vågner Rønn Hornbech?

Der har været for meget bizar opførsel fra den fhv. strammer til at man kan tro at denne usædvanligt skarpe udmelding repræsenterer en tilbagevenden til fordums storhed, men kan hun her i sin ministerkarrieres efterår lyse lidt op, skal vi være de sidste til at komme med indvendinger (LFPC).

[…] “Jeg kan ikke bare begynde at give 282 opholdstilladelser, fordi oppositionen vil have en anden udlændingepolitik,” sagde Birthe Rønn Hornbech og rettede efterfølgende et usædvanligt hårdt angreb på oppositionen. “Det er oprørende, usmageligt og klamt,” fremturede ministeren.

Hun tog samtidig afstand fra, at oppositionen vil give “opholdstilladelser til dem, man kan lide”. Sådan kan man ikke føre politik i Danmark, lød begrundelsen.[…] Rønn: Oppositionen er klam

Carsten Jensens pluralis majestatis

Kom til Sverige … Carsten Jensens had til Danmark er velkendt og -beskrevet, men hans hykleri om “primalskrig” og “bodegaer” skal aldrig få lov at stå uden at minde om hans egen ‘tone‘:

“Går Pia i seng med marokkanere? Kan hun smage på en mands sæd, hvad han har drukket dagen før? Foretrækker hun at bruge kirketiden til gruppesex frem for at drage til Seem og høre pastor Krarup prædike? [..] I valget mellem fellatio og Søren vil lederen af Dansk Folkeparti altid foretrække pilgrimsrejsen til Seem”.

Der er fronter i den polariserede danske debat der aldrig vil finde fælles ståsted, og med hvem ‘dialog’ er tidsspilde. Jensen skal derfor bare holdes frem i pincetten, hvorefter man kan konstatere, at hans “vi skal” er tomme ord uden nogen form for magt bag, og at spørgsmålet om Danmark vs. Sverige vil blive afgjort af de kommende årtiers begivenheder i ghettohøjde (LFPC).

[…] – Hvordan kan det være, at det kun er indvandrerne der skal opdrages? De andre nordiske lande kan tage os som et advarende eksempel. At sådan skal de i hvert fald ikke gøre. Den danske yndlingsfantasi er f.eks., at der ikke er ytringsfrihed i Sverige. Der må man ikke sige, hvad man tænker. Der består debatten ikke af primalskrig, hvor de inderste følelser kommer ud i et frustreret hyl, når man vælter ud af bodega-erne og brækker sig ud over debatspalterne. Jeg mener, at der er en meget større rummelighed og et meget mere velfungerende demokrati i Sverige end der er i Dan-mark. […]

– Vi skal igen turde åbne op og finde tilbage til den ånd der en gang styrede Danmark. Det gælder nemlig om, at rette blikket mod fremtiden og ikke tænke så meget over vores rødder og hvor vi kommer fra og vores forbandede identitet. Vi skal igen finde ud af, hvad vi vil med verden og med den fremtid vi vil skabe, i stedet for at være et folk, der frygtsomt klynger sig til det, vi allerede en gang har erobret.

Den hellige mands vellystighed

Carsten Jensen er en drøj omgang der kræver et lille åndehul, og heldigvis flyder arabiske tv-kanaler over med ufrivillig komik (LFPC).

Vestens Stockholmsyndrom

Et interessant essay om årsagerne til den vestlige apati og til fornægtelsen af en voksende totalitær trussel, som vi og andre i blogverdenen famlende prøver at indkredse. Det er nærmest umuligt at udvælge highlights fra David Solways tekst uden at gøre vold på sammenhængen, så essayet kan med fordel læses i sin helhed på Frontpagemag (LFPC).

As many commentators and analysts have noted, the West is now suffering a crisis of disaffection. It is as if increasing numbers of people, led by the intellectual and political classes, have given up on the civilizing imperative implicit in Western history, adopting a favorable attitude toward Islam and in many cases embracing it wholly.

There are several explanations for this drift into the arms of an alien culture and civilization, but one in particular merits consideration. Might it be that we are reacting to the feeling of being at a loss, the sense of fragmentation and narcissism and hollowness, and especially the paucity of communal feeling in our personal and social lives by admiring a people who enjoy the benefits of group solidarity? Do we esteem the other side so much for the sense of conviction and unity and assurance we know we do not possess that we are eager to emulate and even truckle before it? As converted journalist Yvonne Ridley said on BBC News online, “I have joined what I consider the biggest and best family in the world. When we stick together we are absolutely invincible.”

Fortsæt med at læse “Politiets lamme undskyldning”

Jo, jo, vrede autonome og etnikere har jo længe været fast nyhedsstof, men jeg taler om europæere der er vrede fordi de oplever deres egne værdier som truede, og politikerne som apatiske.  Noget jeg ofte har efterlyst. Jeg har i skrivende stund ingen som helst anelse om hvem de protesterende briter er eller repræsenterer. De kunne godt vise sig at repræsentere i sig selv tvivlsomme tendenser, og er måske slet ikke nogen jeg ville associeres med.

Men det er ikke det væsentlige her og nu. En genassertivisering af europæiske værdier vindes ikke ved gadeoptøjer alligevel. Det drejer sig om at få fornægtelsen og berøringsangsten ryddet af bordet, og få virkeligheden på den politiske dagsorden i samtlige partier (OK, vi må herhjemme nok på forhånd afskrive Enhedslisten og de Radikale). Ikke om at give Dansk Folkeparti et flertal. I dette perspektiv finder jeg de seneste dages nationalt sindede begivenheder i Storbritannien og Grækenland positive, hvis de vel at mærke er et forskælv for en mere udbredt, og parlamentarisk orienteret, vrede. På samme måde som landsbytosserne i Fremskridtspartiet ikke kunne bruges til ret meget i sig selv, men sagde ting som ikke ret mange turde sige dengang – netop fordi de var landsbytosser (LFPC).

Nine people have been arrested after hundreds of anti-Islamist protesters clashed with police yesterday.

The streets of Luton descended into violence after demonstrators, many hiding their faces behind balaclavas, brandished England flags and chanted at officers.

A group called March for England was said to have organised the rally as a peaceful protest against Muslim extremists. They were joined by a local group United People of Luton.[…] Nine arrested after masked mob’s march against Muslim extremists turns violent

Vackert väder

Idealism och realism
Nu är jag led vid tidens schism
emellan jord och stjärnor.
Vår idealism och realism,
de klyva våra hjärnor.

Det ljugs, när porträtterat grus
får namn av konst och fägring.
En syn, som svävar skön och ljus
i skyn, är sann som hägring.

Men strunt är strunt och snus är snus,
om ock i gyllne dosor,
och rosor i ett sprucket krus
är ändå alltid rosor.  (Gustav Fröding)

Fortsæt med at læse “Ryd forsiden: Vrede europæere spottet”

Brorsons Kirke er splittet i spørgsmålet om de irakiske kirkebesættere. Det afslører et referat af et menighedsrådsmøde, som Sappho har fået aktindsigt i.

af  UWE MAX JENSEN

Mandag aften 18. maj 2009 besluttede Brorsons Kirke på et ekstraordinært menighedsrådsmøde, at de irakiske kirkebesættere kan blive i kirken indtil 1. september. Men det er ikke alle medlemmer af menighedsrådet, der støtter de irakiske kirkebesætteres aktion med lige stor begejstring. Det fremgår af referatet fra det ekstraordinære menighedsrådsmøde.

Sappho har fået aktindsigt i dokumentet og kan afsløre, at det ikke er et enigt menighedsråd, der bakker op om kirkebesættelsen.

Af referatet fremgår det, at menighedsrådsmedlem Erik Bock ønsker en tidsramme for irakernes ophold i Brorsons Kirke, men at han i øvrigt føler, “at folkekirken blev taget som gidsel.” […] Sappho: Menighedsrådsmedlem: – Folkekirken tages som gidsel

Per Ramsdal, Folkekirkens svar på Peter Brixtofte?

Sammenligningen er ikke blot min behagelige spøg. Kigger man hans historik på Infomedia igennem genfindes i hvert fald en brændende ildhu og virketrang, en mand der er her og der og alle vegne med meninger om alt mellem himmel og jord, og plusordsbehæftede udmeldinger om fred på jord og i mennesker i velbehag.

Dybden, nåh ja, man kan vel ikke nå det hele, og kigger en eller anden nærmere på feelgoodsnakken afsløres godt nok en …. himmelråbende naivitet og uvidenhed om/blindhed for den anden abrahamiske religion der jo trænger sig frem på Nørrebro (den tredje frarådes eksplicit af ledende politimand Per Larsen at stikke hovedet frem på Nørrebro) – men nu skal vi ikke være så pessimistiske, man kommer længst med kærlighedens stærke arm.

Og ja, denne historie har, som tilfældet var med den detroniserede Farum-regent, en mørk side: Folk i Ramsdals nærmeste omegn oplever noget andre sider af denne Guds mand, så man får den ukristelige tanke: Hvem er egentlig Vorherre i Per Ramsdals verden?

[…] Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har de to sognepræster været så meget oppe at toppes, at sognepræst Lisbeth Søe under et personalemøde gik amok og spyttede sognepræst Per Ramsdal i ansigtet. Denne gengældte ved at spytte på Lisbeth Søe i et tilstødende lokale. […]

Per Ramsdal betegnes [i Arbejdstilsynets rapport] som visionær og en fremragende organisator. Men han er årsag til mange af de konflikter, der beskrives i arbejdsmiljørapporten. Kirketjenere mener, at han er nidkær, ondskabsfuld og modbydelig og ligefrem hader kirketjenere, der ønsker at arbejde efter deres regulativ. Per Ramsdal er kendt for sine mange, lange klageskrivelser over kirketjenerne. […] Præster spytter på hinanden [Ekstra Bladet 11.2.2007]

Kirketjener Erik Normind Jakobsen, Blågårdens sogn, har netop sagt sin stilling op i protest mod sognepræst Per Ramsdal og menighedsrådets håndtering af den psykiske belastning, som kirketjenerne i sognet er udsat for.

– Det kan ikke komme bag på nogen, hvordan Per Ramsdal systematisk har kørt medarbejdere i sænk med sine mange og lange klagebreve og også har fået andre med på modbydelighederne.

– Det er fuldstændig uden for min fatteevne, at han stadig er præst i folkekirken, men han har jo mange kirkegængere, og det er jo målet, så skidt med midlerne.

Det skriver kirketjener Erik Normind Jakobsen til menighedsrådet i sin opsigelse.

Erik Normind har været koordinerende kirketjener og kender til de mange problemer, som de andre kirketjenere også har haft med PerRamsdal .

– Han har bl.a. drevet systematisk psykisk tortur mod fjerdekirketjeneren. Og jeg har det efterhånden så dårligt, at jeg ikke ser anden udvej end at søge væk. […] Mobber og forfølger kollegerne  [Ekstra Bladet 11.2.2007]

Hmmmm …. (LFPC).

Grækenland: Situationen ude af kontrol, men bid tænderne sammen

Artiklen her fra Helsinki Times er måske ikke det værste man har læst om emnet indvandringsproblemer. Den forholder sig trods alt til problemerne som reelt eksisterende, men ganske megen vægt lægges på de indfødte grækeres mere eller mindre heldige måde at reagere på. Der en ubehageligt ukritisk brug af ordet xenofobi/fremmedfrygt. Vi taler om et særdeles udsat land på Europas bløde sydflanke, der på kort tid har måttet modtage tusinder af fattigdomsflygtninge. Når man så reagerer – heldigt eller uheldigt – er dette så udtryk for fremmedfjendskhed? Er den rationelle, korrekte måde som en græker bør forholde sig til dette blot resignation og legalisme (“We illegally do not implement European directives …”)? Via Gates of Vienna (LFPC):

Several violent attacks against economic migrants have been reported around Athens city centre during the last month, most notably targeting the Pakistani community.[…]

The hundreds of demonstrators flew the Greek flag, played music by Wagner as did the Nazis once, and sang radical marching tunes. ‘Blood, Honour, Golden Dawn’ went one slogan, Golden Dawn being the name of the most notorious fascist group in the country. […]

“The debate about deterioration of migration into a crisis is increasingly taking place in a very negative climate,” says Spyros Rizakos, legal representative of the NGO Aitima based in Patra city 250 km southwest of Athens. Thousands of refugees from Afghanistan and Somalia live there in inhumane conditions.

“Nobody discusses what drives thousands of people to such abject conditions, and what the responsibility of the Greek state is for that,” Rizakos told IPS. “We illegally do not implement European directives for reception and integration, and have effectively shut the majority of migrants out of asylum procedures; this country is literally a workshop of social exclusion for foreigners. […] Greeks Increasingly Xenophobic

Athens mosque set on fire

An attack on a mosque in the Greek capital Athens has left three people injured. Unknown assailants had set fire to the building housing the mosque. The attack comes after days of unrest sparked by allegations that a police officer tore up a copy of the Qur’an while questioning Syrian immigrants. Famagusta Gazette

Long Black Veil – en sang fra den anden side af graven

Endelig kan vi tale om sorte slør i en mere interessant sammenhæng. Jeg har først for nylig opdaget at Long Black Veil ikke er skrevet af Johnny Cash, men af Marijohn Wilkin og Danny Dill i 1959. Sangen er indspillet i utallige versioner, men den morbide, skæbnesvangre stemning synes som skabt til ‘the man in black’. Strofen “I spoke not a word though it meant my life, for I’d been in the arms of my best friend’s wife” må være en af de cooleste nogensinde. Her er en version med det fine gamle bluegrassensemble The Seldom Scene (LFPC).

Den allermest tabubelagte diskussion

Kun dem med selvpålagt blindhed kan benægte at islam og muslimer spiller en større og større rolle i de daglige nyheder. Uanset om man tilhører den fløj der mener at dette ene og alene udspringer af fobi og racisme, eller om man mener at denne religion/ideologi i sig selv er problemskabende, er eskaleringen et faktum. Der er adskillige konkrete problemstillinger i luften: Særhensyn, demografi, OICs censurønsker, terrorisme, indvandring og situationen i ghettoerne, for at nævne nogle stykker. På den ene eller den anden måde bevæger vi os hen imod en afklaring, en tendens. Man skulle synes at dette var af allerstørste interesse for os alle, i det mindste at prøve at afdække mulighedernes spillerum. Men for mainstreammedierne, som jo ikke engang tør fortælle deres publikum at mainstream-islam er en herrefolksideologi, er dette nok det størst tænkelige tabu: Tør man overhovedet nævne den mulighed, at islams tilstedeværelse i vore lande i sig selv er problemet, og at situationen kan tilspidses så meget at det bliver uafviseligt at det er os eller dem? Nej, det er utænkeligt.

Men selvfølgelig ikke i blogverdenen. Hver gang Gates of Vienna tager emnet op må det indledes af en disclaimer om at dette er deskriptivt, ikke normativt. Jeg vil her blot gengive Dymphnas klare ord på GoV som indledning til El Inglés’ seneste essay om emnet:

That kind of thinking [at den blotte omtale at forfærdelige handlinger også udløser dem, LFPC]  is regressive to an earlier period of human development when words had magic and could cause events all by themselves. To the grown-ups: enjoy!

Fortsæt med at læse “Menighedsrådsmedlem: – Folkekirken tages som gidsel”